Søg efter:
92 – En flig af Sauls kappe

1 Samuel 24
Saul jagtede nu David fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til en stor klippeformation. David og hans mænd var på den ene side, og Sauls hær var på den anden. Hvis Saul var gået lidt længere, ville han have set David.
Netop da kom en budbringer til Saul og sagde: “Skynd dig! Du er nødt til at vende hjem. Filistrene har invaderet vores land!” Saul måtte trække sig tilbage for at redde nationen fra filistrene.
David flyttede sine mænd til En-Gedis kløfter. Da Saul var færdig med at kæmpe mod filistrene, hørte han, at David var i En-Gedi. Han udvalgte 3.000 af sine bedste soldater og tog med dem til En-gedi.
Undervejs stoppede Saul og gik ind i en hule for at tisse. Han vidste ikke, at David og hans hær var inde i den hule. Davids mænd var begejstrede over, at Herren tilsyneladende sendte Saul lige i hænderne på David. De hviskede: “Dræb ham!”
I stedet listede David sig ind på Saul og skar en flig af hans kappe af. Straks følte han skyld over at have gjort det. Han sagde til sine mænd: “Gud salvede Saul til at være konge over Israel. Selv min lillefinger vil ikke skade ham.” Han holdt sine mænd tilbage, så Saul fredeligt kunne forlade hulen. Da kongen gik, trådte David frem og råbte: “Min herre konge!”
Da Saul standsede og så sig tilbage, bøjede David sig. Han sagde: “Hvem lytter du til? Hvem sagde til dig, at jeg ville såre dig? Se på hjørnet af din kappe. Der mangler en flig, som jeg holder her i hånden. Gud overgav dit liv til mig, da du kom ind i denne hule. Mine mænd bad mig dræbe dig, men det gjorde jeg ikke, fordi du er min konge. Du er Herrens salvede, og jeg ville aldrig skade dig. Hør, hvad jeg siger. Jeg har ikke syndet mod dig. Du prøver stadig at dræbe mig. Jeg beder Herren om at dømme mellem os, og jeg ved, at han vil rette op på tingene. Men jeg vil aldrig såre dig.”

Da Saul hørte det, brød han sammen og græd. Han sagde: “Åh min søn David, du er mere retfærdig end jeg. Du har kun gjort godt imod alt det onde, jeg har gjort mod dig. Hvordan kan det være, at Herren overgav dit liv til mig, uden du slog mig ihjel? Nu ved jeg, at det er sandt: Du bliver konge over Israel. David min søn, sværg ved Gud Herren, at når du bliver konge, så vil du ikke dræbe ikke mine efterkommere. Fjern ikke min fars navn fra vores stamme.”

Det lovede David. Kongen tog så sine mænd og vendte hjem igen. David førte sine mænd op til fæstningen.
Omtrent på samme tid døde profeten Samuel, og alle i Israel sørgede over hans død.

94 – David skåner igen Saul

1 Samuel 26-27
Saul tog igen 3000 af sine bedste krigere og jagtede David. David hørte, hvor de var, så han gik derhen om natten.
Saul sov midt i lejren med sine mænd omkring sig. Ved siden af ham var Abner, hærføreren. Herren lod en dyb søvn komme over dem alle.
David tog Abishaj og gik lige op til hvor Saul og Abner sov. Abishai sagde: “I dag overgiver Gud din fjende til dig. Sig til, så slår jeg ham ihjel.”
David sagde: “Nej. Gud salvede ham til Israels konge. Gud har udpeget et tidspunkt, hvor Saul skal dø, og det vil jeg acceptere. Jeg vil aldrig røre en mand, der er salvet af Gud.”
David tog kongens vandkande og spyddet, der sad fast i jorden ved siden af Sauls hoved. De forlod lejren uden at nogen vågnede.

Da de var på sikker afstand, råbte David til Sauls lejr. “Abner, hør på mig.”
Abner vågnede og råbte derefter tilbage. ”Hvor vover du at vække kongen. Hvem er du?”
David sagde: “Abner, du er den bedste soldat i Israel. Alligevel formåede du ikke at beskytte kongen, Guds salvede. Mænd kom ind i lejren, mens du sov. Se dig omkring. Hvor er kongens spyd og vandkande? Du burde henrettes.”
Saul råbte tilbage: “Min søn David, er det din stemme jeg hører?”
“Ja, min konge. Det er min stemme. Hvad har jeg gjort siden du jagter mig som en kriminel? Den, der vendte dig mod mig, burde være forbandet.”
Saul sagde: “Åh, min søn David! Endnu en gang havde du en chance for at dræbe mig, men du gjorde det ikke. Det er nu klart for mig, at jeg har syndet. Jeg har været et fjols. Kom tilbage til mig. Jeg vil ikke såre dig.”
David sagde: “Ja, det er sandt. Herren overgav dig til mig, men jeg vidste, at jeg ikke må røre ved hans salvede konge. Må Gud værdsætte mit liv og skåne mig, ligesom jeg værdsætter dit liv. Jeg vil at Gud skal se, at jeg er retskaffen og loyal. Send en ung mand herover for at hente dit spyd.”
Saul sagde: “Min søn, du er velsignet af Gud. Du vil gøre store ting for Herren.” Derefter rejste kong Saul hjem igen.

David sagde til sine mænd: “På et tidspunkt vil Saul finde mig, og når han gør det, slår han mig ihjel. Jeg må hen til et sted, der er uden for hans rækkevidde. Hvilket bedre sted end hos filistrenes konge.”
Så førte David sine 600 mænd til Gat. Alle tog deres familier med sig. David sagde til kongen: “Giv mig en lille by i nærheden. Jeg fortjener ikke at bo i samme by som så stor en konge.” Kongen skænkede David byen Siklag. David og hans mænd blev der i et år og fire måneder. Filistrenes konge lærte at stole på David som en af sine egne landsmænd.

VIDEOER

97 – Saul og Jonatans død

1 Samuel 31 og 1 Krønikebog 10
Krigen mellem filistrene og Israel var hård. Mange israelitter døde, og mange stak af fra slagmarken. Tre af Sauls sønner blev dræbt, inklusive Jonatan.
En pil ramte Saul, og han vidste, at han var ved at dø. Han vendte sig mod sin våbendrager og sagde: “Træk dit sværd og dræb mig. Hvis disse hedninger finder mig i live, vil de torturere mig, indtil jeg er død.”
Våbendrageren nægtede at dræbe sin konge, så Saul tog selv sværdet og begik selvmord. Da hans våbendrager så det, begik også han selvmord.

Der kom en mand, som var soldat for Israel, men fra et andet land. Han så, at Saul var død, så han tog kongens krone og tog den med til David.
Da de mennesker, som boede i dette område, så den totale ødelæggelse af Sauls hær, forlod de deres byer og løb for livet. Filistrene gik ind i byerne og indtog dem.
Næste dag gik de tilbage på marken for at plyndre de døde kroppe. Da fandt de Saul og hans sønner. De huggede Sauls hoved af og hængte hans krop på bymuren. Så hængte de ligene af hans sønner ved siden af ham. De sendte hans rustning tilbage til deres land og satte den i deres guders tempel. Nyheden om Sauls død spredte sig over hele deres land.
Dengang Saul blev konge, var hans første handling at redde en by, som var truet af ammonitterne. De sagde dengang, at de ville stikke det højre øje ud på alle i byen. Da byen hørte om Sauls lig, som hang på en bymur, rejste de hele natten for at komme derhen. De tog både Sauls og hans sønner lig ned fra muren. De begravede dem og fastede i syv dage.

Manden med Sauls krone tog til Siklag for at fortælle David om kong Sauls og hans sønners død. David sagde: “Hvordan ved du, at Saul og Jonatan er døde?”
Manden svarede: “Jeg gik gennem slagmarken, da kongen så mig. Han råbte: ‘Kom herover og dræb mig med dit sværd. Disse ugudelige hunde vil være her om et par minutter. Hvis de finder mig i live, vil de torturere mig.’ Så jeg gjorde, som jeg fik besked på. Jeg tog mit sværd og dræbte ham. Så bragte jeg hans krone til dig.”

David sønderrev sit tøj og græd af smerte. Han og hans mænd sørgede over Sauls og Jonatans død. David sagde så til manden, som kom med nyheden. “Du har indrømmet, at du dræbte Herrens salvede.” Han vendte sig mod en af sine mænd. “Træk dit sværd og dræb denne mand.”

David fortsatte med at sørge over kong Saul og Jonatans død.

VIDEOER

99 – David bliver konge

2 Samuel 3 – 4 og 1 Krønikebog 11,1-3
Kong Ishboshet blev svagere og svagere. Abners indflydelse blev større og større. En dag sagde kongen til ham: “Hvorfor havde du sex med min fars medhustru?”
Abner blev vred og sagde: “Hvor vover du! Min loyalitet over for din far er det eneste, der har afholdt mig fra at overgive dig til David. Nu beskylder du mig for at synde med denne kvinde. Det er for galt! Nu vil jeg indsætte David som konge over hele Israel.” Ishboshet var målløs. Abner sendte en besked til David. “Jeg er klar til at give dig Israels rige. Lad os udarbejde aftalerne.”
David sagde: “Der skal først ske én ting, før jeg kan lave en aftale med dig. Hvis du kommer, skal du medbringe min kone Mikal, Sauls datter. Kom ikke uden hende.”
Vagter gik hen og hentede Mikal og tog hende bort fra sin nye mand. Da de gik ned ad vejen, fulgte manden efter dem og græd. Til sidst vendte Abner sig og råbte: “Gå hjem!” Så manden vendte sig om og gik hjem.

Abner fik Israels ældste til at blive enige om, at David var Israels konge. Så gik han hen og fortalte det til David.
Abner sagde så: “Jeg vil sørge for at gøre klar til din kroning. Så bliver du konge over hele nationen.” David sendte ham bort i fred.
Joab var ikke til stede, da alt dette skete. Han vendte tilbage lige efter Abner var gået. Han gik til David og sagde: “Hvorfor lod du Abner undslippe? Er du ikke klar over, at alt dette kun er et trick for at fange dig?”
Så sendte Joab besked til Abner, uden at kongen vidste det. “Du skal komme tilbage her til Hebron.” Da Abner kom tilbage, bad Joab ham om at træde til side, så de kunne tale privat sammen. Da de gjorde det, stak Joab Abner i maven. Han faldt til jorden og døde.

David var knust, da han hørte, hvad der var sket. Han forbandede Joab og hans efterkommere. Kongen vidste, at Joab havde dræbt Abner for at hævne sin brors død. Alligevel fik han ham og hans mænd til at rive deres tøj i stykker, tage sæk på og sørge over Abner.
David gik derefter bag begravelsesoptoget og græd. Han ville ikke spise noget resten af dagen. Han sagde til sine soldater: “En stor leder af Israel er død i dag.”
Hele Israel lagde mærke til, hvad David gjorde, og de var overbeviste om, at han intet havde at gøre med Abners død.
To mænd gik ind i Ishboshets hus og dræbte ham, mens han lå i sengen og tog sig en lur. De huggede hans hoved af, gav det til kong David og sagde: “Din fjende er død.”

David sagde: “Da jeg var i Siklag, kom en mand og fortalte mig, at han var barmhjertig mod kong Saul ved at dræbe ham, før filistrene kunne torturere ham. Han troede, han gav mig gode nyheder, men jeg fik ham dræbt. Nu kommer du og fortæller mig, at du slog Israels konge ihjel, mens han sov i sin seng.” David fik begge mænd dræbt. Derefter fik han skåret deres hænder og fødder af, og deres kroppe blev hængt i nærheden af Hebrons dam.

Alle Israels stammer mødtes i Hebron og gjorde David til deres konge. Han var 37 år gammel.

VIDEOER