Søg efter:
jan 15 2022
109 – Absaloms nederlag

2 Samuel 17,24 – 19,8
Fortsat fra forrige side
Gud fik Absalom til at ignorere Akitofels råd, selvom det var det bedste råd. Så sagde Absalom: “Vi vil følge Hushajs råd.”
Da Akitofel hørte det, vidste han, at David ville vinde krigen. Han tog til sin fødeby, fik styr på sine sager og hængte sig.

På grund af Hushajs råd var David forberedt på krig, da Absalom havde samlet en stor hær og jagtet ham. Folk i områder havde givet ham forsyninger, og Joab havde organiseret hæren.
David lagde en plan om at bekæmpe Absaloms hær. Han sagde til sine mænd: “Jeg vil føre jer i kamp.”
De sagde: “Nej! Bliv i byen. Hvis en af os dør, vil folk være ligeglade. Halvdelen af os kunne dø, og ingen ville bemærke det. Men du er 10.000 soldater værd. Bliv i byen.”
Kongen blev da stående i porten, imens soldaterne marcherede ud. Han sagde nu, henvendt til Joab, men så højt at alle hørte det: “Vær barmhjertig mod min søn Absalom for min skyld!”

Davids hær marcherede i kamp og besejrede Israels hær. Over 20.000 mænd døde.
Absalom red væk fra kampen på et muldyr. Pludselig blev hans hår fanget i grenene på et stort træ. Det trak ham af muldyret, og han hang nu og dinglede i sit hår. Nogle af Davids mænd så ham hænge der, og de gik hen og fortalte det til Joab.
Han sagde: “I så ham hænge der uden at slå ham ihjel? Jeg ville have betalt jer ti stykker sølv, hvis I havde dræbt ham!”
De sagde: “Om du så gav os tusind sølvstykker, vil vi ikke dræbe kongens søn! Vi hørte nemlig, hvad kongen sagde. Han ville, at vi skulle skåne hans søn. Hvis vi dræbte ham, ville kongen høre om det, og du ville lade os tage skylden.”
Joab sagde: “Jeg spilder min tid med jer!” Han tog tre spyd og gik hen hvor Absalon hang. Han og flere af hans vagter omringede Absalom og dræbte ham.
Joab blæste i vædderhornet, og hans tropper holdt op med at jage Israels hær. Absalom blev taget ned af træet og alle Israels mænd tog hjem.

En ung mand sagde til Joab: “Jeg vil løbe hen og fortælle kongen, hvordan Herren har givet ham sejr.”
Joab sagde: “Nej, jeg sender en anden.” Så han sendte en anden løber.
Den unge mand bad Joab om også at lade ham løbe. Til sidst fik han tilladelse til det. Den unge mand løb, men han var hurtigere end den anden løber og kom først til kongen.

David sad ved porten og ventede på nyheder om slaget. En vagt fortalte David, at han kunne se en løber som var på vej.
Da den unge mand kom tæt på, råbte vagten at nu kunne han se endnu en løber. Den unge mand bøjede sig for kongen og sagde: “Kampen gik godt. Du har vundet! Herren har givet dig sejren.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?” “Det ved jeg ikke. Jeg hørte en masse larm, men jeg ved ikke, hvad det drejede sig om.”
Den anden løber kom nu og sagde: “Jeg har gode nyheder. Gud har givet dig sejren i dag.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?”
Løberen sagde: “Må alle dine fjender ende som ham.”
Fortsættes på næste side

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
108 – Absaloms oprør

Anden Samuelsbog 15 – 17,29
Absalom var en smuk mand med smukt tykt hår. Han var også ambitiøs og ville gerne være konge. For at imponere folk kørte han i en vogn med 50 mand, der løb foran ham.
Om morgenen stod han ved vejen, der gik til byporten. Han ærede enhver, der bøjede sig for ham. Hvis han så nogen, som søgte foretræde for kongen, spurgte han: “Hvilken by kommer du fra?” Hvis de var fra en af de nordlige stammer, sagde han: “Jeg forstår dit problem. Det er ærgerligt, at kongen ikke lytter til dig. Hvis jeg var konge, ville jeg sørge for, at du blev hørt.”
Snart blev Israels nordlige stammer loyale over for Absalom. Da tiden var inde, sendte han bud til dem og sagde: “Lyt efter vædderhornet. Når I hører det, så råb: ‘Absalom er konge!’”
Sammensværgelsen spredte sig hurtigt. Flere og flere begyndte at støtte Absalom. Han forlod byen og fik hjælp fra Akitofel, en af Davids rådgivere. Både David og Absalom vidste, at Akitofels visdom var en gave fra Herren.

David hørte ikke om alt dette, før det var for sent. På det tidspunkt vidste han, at hans liv var i fare, så han og hans tjenere forlod hurtigt byen. Han tog sine sko af, dækkede sit hoved og græd åbenlyst, mens han gik op på Oliebjerget. Da han kom op på toppen af bjerget, så han Hushai, en af hans venner og rådgivere. David sagde til ham: “Du skal gå og fortælle Absalom, at du vil tjene ham, ligesom du tjente mig. Prøv at overbevise min søn om, at han ikke skal lytte til Akitofels rådgivning.”
Derefter fandt de en måde, hvorpå Hushai kunne sende David oplysninger om Absaloms planer. Husaj vendte tilbage til Jerusalem netop da Absalom og en stor skare var på vej ind i byen. Akitofel var ved hans side. Husjaj bøjede sig for Absalom og sagde: “Længe leve kongen!”
Absalom sagde: “Hvorfor gik du ikke med din ven?”
Hushai sagde: “Jeg vil tjene den, som Herren og folket har udvalgt. Jeg vil tjene dig, ligesom jeg tjente din far.”

Da David gik, kom han forbi et hus, hvor der boede en mand ved navn Shim’i. Han var af Sauls familie. Shim’i begyndte at kaste sten efter David og råbte: “Du fortjener det, din beskidte morder! Gud dømmer dig for det, du gjorde mod kong Saul. Gå hjem til det hul, hvor du hører til.”
Abishaj trak sit sværd og sagde: “Den beskidte hund er død! Jeg vil skære hovedet af ham!”
David vendte sig mod ham: “Hvorfor vil du det? Det var Herren, der sagde til ham: “Shim’i, gå hen og forband David!” Hvorfor skulle vi kæmpe mod Gud på et tidspunkt som dette? Måske vil Herren se, hvad jeg går igennem og fåe medlidenhed med mig.”
David og hans mænd fortsatte ned ad vejen, imens Shim’i fulgte efter dem. Han blev ved med at råbe forbandelser og kaste med sten efter David.

Da Absalom var i paladset, sagde Akitofel: “Tillad mig at tage 12.000 mand og jagte David i aften. Jeg vil angribe ham, mens han er svag og træt. Det vil få hans folk til at gå i panik, og de vil blive spredt. Jeg dræber kun kongen og fører alle de andre tilbage til dig. Vi får fred, når folk ser, at du kun har dræbt kongen og ladet alle andre leve.”
Dette forslag syntes Absalom godt, men han sagde: “Send bud efter Husaj. Jeg vil gerne høre hans råd.” Da Hushaj hørte denne plan, sagde han: “Det skal du ikke gøre! Du kender din far og hans mænd. De er krigere. Lige nu er de som en vild bjørn, som har fået frarøvet sine unger. Din far ved, hvordan man kæmper. Han gemmer sig sandsynligvis i en af hulerne og venter på, at dine mænd kommer ud. Hvis du handler nu, vil nogle af dine mænd blive dræbt. Når folket hører det, vil de sige, at David slagtede dine styrker. Alle vil tro det, fordi de ved, at din far er en dygtig kriger. I stedet skal du samle en stor hær fra hele Israel. Led dem personligt i kamp. Angreb David, hvor du end finder ham. Med en massiv hær kan du sørge for, at han ikke flygter. Hvis en by skjuler ham, så ødelæg den totalt.”

Hushaj vidste ikke, om Absalom ville følge hans råd eller Akitofels. Så han besluttede at forberede David på det værste udfald. Det var på forhånd aftalt, at to løbere skulle levere al kommunikation fra Hushaj til David. Han fik en besked fra en tjenestepige, og gav den videre til løberne: “Løb hen til kongen og sig til ham: Du skal ikke overnatte på denne side af Jordanfloden. Gå i stedet over til den anden side. Hvis du ikke gør det, vil du og alt folket med dig dø.’”
Så begyndte mændene at løbe afsted til David. Desværre så en dreng, at tjenestepigen leverede sin besked. Han gik straks hen og fortalte Absalom, hvad han havde set. Absalom sendte vagter for at fange de to løbere.
Løberne kom hen til en familie, som havde en brønd i deres gårdhave. Manden i huset hjalp dem med at klatre ned i brønden, og hans kone lagde et låg over den og spredte korn ovenpå.
Da vagterne ankom, spurgte de kvinden: “Hvor er de to mænd, som kom her?”
“De gik forbi og gik ned mod vandet.”
Vagterne skyndte sig videre og ledte efter de to løbere, men kunne ikke finde dem. Snart gav de op og vendte tilbage til Jerusalem.

Efter at vagterne var gået, kravlede de to løbere op af brønden og fortsatte. De fandt kong David og sagde til ham: “Rejs dig straks og kryds floden!” Så fortalte de ham om det råd, Akitofel havde givet. David og alle folkene gik så over Jordan.
De rejste derefter nordpå, indtil de kom til byen Mahanajim. De blev mødt af en gruppe fremtrædende mænd, ledet af den 80-årige Barzillaj. Mændene sagde: “Soldaterne må være sultne, udmattede og tørstige efter opholdet i ørkenen. Vi har senge, skåle og lerkar med til dig.” De havde også medbragt hvede, byg, mel, brændt korn, bønner, linser, honning, ostemasse og får. David og hans gruppe blev budt velkommen i byen.
Fortsættes i næste kapitel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
89 – Davids flugt fra Saul

1 Samuel 19
Saul ønskede at slå David ihjel. Derfor befalede han sine tjenere og Jonathan, at de skulle finde ham og dræbe ham. Jonatan skyndte sig hen til David og sagde: “Gem dig! Jeg vil tale med min far og se, om jeg kan få ham til fornuft. Jeg giver dig besked, hvis det lykkes.”
Jonatan talte med sin far og fortalte ham, at David var en loyal tjener og ikke ønskede at skade kongen. Saul lyttede til sin søn og lovede at lade David leve. Så gik David tilbage til kongens forgårde og tjente ham. Krig udbrød igen med filistrene og David førte hæren til sejr mod dem.

Endnu en gang lod Herren en ond ånd komme ind i kongen. Mens David spillede på harpe, greb Saul et spyd og kastede det efter ham. Han sprang af vejen og løb ud af værelset.
Saul kaldte på sine vagter og bad dem gå til Davids hus om morgenen og dræbe ham. Mikal hørte om det og advarede sin mand. “Du skal flygte i aften! De kommer i morgen for at slå dig ihjel.”
Han sprang ud af vinduet og hun placerede en afgudsstatue i hans seng og satte gedehår ovenpå det. Så dækkede hun det med et tæppe. Om morgenen sagde hun til vagterne: “Han ligger syg i sengen.”
Vagterne fortalte det til kongen, som sagde: ”Bær ham hen til mig på sengen, så jeg selv kan slå ham ihjel!”

Da de kom hen til sengen, så de statuen med gedehår på. Saul råbte af Mikal: “Hvordan kunne du lyve for mig og lade min fjende slippe væk?”
Hun sagde: “Han tvang mig til at gøre det. Han sagde, at han ville dræbe mig, hvis jeg ikke gjorde det.”

David gik til Samuel og fortalte ham alt, hvad der var sket. Saul fandt ud af, at David var sammen med Samuel, så han sendte vagter for at hente ham. Da de kom dertil, så de Samuel sidde sammen med nogle profeter. Pludselig satte vagterne sig ned og begyndte at profetere.
Saul hørte om dette, så han sendte flere vagter. Det samme skete for dem. De satte sig ned og begyndte at profetere. Så sendte Saul et tredje sæt vagter, og igen satte de sig ned og begyndte at profetere.
Til sidst gik Saul selv. Da han kom tæt på, hvor de var, kom Guds Ånd over ham, og han begyndte at profetere, mens han gik. Da han gik ind i huset, tog han sit tøj af, mens han profeterede. Så faldt han sammen og lå nøgen resten af dagen og hele natten.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
90 – Tre pile

1 Samuel 20
David sagde: “Jonatan, hvorfor prøver din far at dræbe mig? Hvad har jeg gjort?”
Han sagde: “Kongen vil ikke slå dig ihjel. Det ville jeg vide, hvis det virkelig forholdt sig sådan.”
David sagde: “Så sikker som der er en Gud, og så sikker som du er i live, vil din far slå mig ihjel. Han fortæller dig det ikke, fordi han ved, at vi er venner.”
Jonatan sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre? Sig det, og jeg gør det.”
David sagde: “I morgen skal jeg til en tredages fest med banket med kongen. Hvis han bemærker, at jeg ikke er der, så fortæl ham, at du gav mig tilladelse til at tage til Betlehem for at bringe et offer. Fortæl ham, at det var vigtigt, at jeg var der, fordi det involverer hele min slægt. Hvis din far accepterer det svar, så ved vi, at alt er godt, og at han ikke hader mig. Men hvis han bliver vred, så vil det være klart for os begge, at han vil slå mig ihjel. Jonatan, hvis du finder ud af, at han har god grund til at hade mig, så kom … og dræb mig selv.”
Jonatan sagde: “Jeg vil gå hen og finde ud af hvad min far mener om dig. Hvis du har ret, og han vil dræbe dig, sender jeg dig i fred. Men husk, vi aflagde et løfte til hinanden over for Herren. Hvis jeg dør, og Gud velsigner dig, så tag dig af min familie. Elsk min husstand, som om de var din egen. Her er min plan. Skjul dig bag den store klippe på marken. Jeg finder ud af, hvad min far mener om dig. Så kommer jeg her og skyder tre pile mod klippen. Jeg sender min tjener for at hente dem. Mens han går, råber jeg noget til ham. Hvis jeg siger: ‘De er på denne side af klippen’, så er det et signal om at alt er godt, og du kan komme tilbage. Men hvis jeg råber, ‘De er på den anden side af klippen’, så er det dit tegn på, at du skal flygte, fordi min far forsøger at dræbe dig.”

På festens første dag lagde Saul mærke til, at David ikke var der, men han sagde ikke noget. Den anden dag sagde Saul til Jonatan: “Hvor er Isajs søn? Han er savnet begge dage.”
“Jeg gav ham tilladelse til at tage til Betlehem. Hans familie samles for at ofre til Gud Herren, og hans brødre insisterede på, at han var der.”
Saul råbte ad sin søn. “Du søn af en prostitueret! Jeg ved, hvad du laver. Du tager hans side. Er du ikke klar over, at han vil tage dit kongerige? Du er en skam for vores familie. Gå nu og hent ham og bring ham her, så jeg kan dræbe ham.”
Jonatan sagde: “Hvad har han gjort? Hvorfor vil du slå ham ihjel?”
Saul greb et spyd og kastede det mod sin søn. Jonatan rejste sig fra bordet og gik. Han spiste ikke en hel dag, fordi han skammede sig over sin far.

Om morgenen gik han ud på marken med sin tjener. Han skød tre pile ud over klippen. Da tjeneren løb ud for at hente dem, råbte Jonatan: “De er på den anden side af klippen. Du skal skynde dig. Løb så hurtigt du kan.”
Tjeneren fandt pilene og bragte dem tilbage. Jonatan bad ham derefter om at tage udstyret og gå tilbage til byen.
Efter at han var gået, kom David frem. De to venner krammede og græd. Jonatan sagde: “Du har ret. Min far er fast besluttet på at dræbe dig. Gå nu, men husk vores løfte til hinanden og mellem jeres børn og mine børn.” Derefter gik David, og Jonatan gik tilbage til byen.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
91 – Flugten fra Saul

1 Samuel 21-22
David flygtede fra Saul med kun få mænd til at hjælpe sig. De gik til Akimelek, præsten, som havde ansvaret for Pagtens Ark. Præsten sagde: “Hvorfor er du her?”
“Kongen sendte mig på en særlig mission. Han fortalte mig ikke at fortælle nogen om, hvor jeg skal hen. Vi gik så hurtigt, at vi ikke har spist længe, så vi vil bede dig give os det brød, du har der!”
Akimelek sagde: “Dette brød er det gamle skuebrød fra tabernaklet. Kun præster må spise det brød.”
Det var gammelt brød, de tog fra alteret, når de lagde nyt brød der. Præsten sagde: “Jeg tror godt du må tage det gamle brød, men kun hvis dine mænd har holdt sig rene for Herren.”
David sagde: “Vi er alle på en mission for kongen, så selvfølgelig har vi alle holdt os hellige for Herren.”
Akimelek gav dem det gamle brød. David lagde mærke til, at Do’eg, edomitten, så det hele. Han var den øverste hyrde for Saul.
David sagde til Akimelek: “Jeg gik så hurtigt, at jeg glemte at tage mine våben med. Har du et spyd eller et sværd, jeg må få?”
“Det eneste sværd, jeg har, er det, du tog fra Goliat. Du kan få det tilbage. Det er, hvad jeg har.”

David tog sværdet og fortsatte sin flugt fra Saul. Han tog til Gat, filistrenes by. Der ville han være uden for Sauls rækkevidde. Men folk sagde til filistrenes konge: “Dette er David, ham de synger om: Saul har dræbt sine tusinder, men David har dræbt sine titusinder.”
Da David hørte det, lod han som om han var sindssyg. Folk på den tid sårede ikke dem, der var sindssyge, fordi de var bange for, at der kunne være en ond ånd i dem. David faldt om og begyndte at kradse på dørstolpen. Han savlede, så det løb ned i skægget. Da kongen så det, sagde han: “Denne mand er skør. Få ham væk herfra!”
David forlod Gat og gemte sig i en hule. Hans brødre bragte ham alle deres slægtninge, så de kunne være sikre fra Saul. David førte sine forældre til Moab og efterlod dem i kongens beskyttelse der.
Snart begyndte mænd at ankomme for at slutte sig til David. Det var mænd, der var i en eller anden form for problemer eller overvældet af gæld. Til sidst var der 400 mænd, som samledes omkring David, og han blev deres leder.
I mellemtiden gik edomitten Do’eg til Saul og sagde: “Jeg så Akimelek give David mad og Goliats sværd.”
Saul sendte bud efter Akimelek og alle 85 præster, som var med ham. “Hvorfor hjalp du denne Isajs søn? Du ved, han vil slå mig ihjel.”
Akimelek sagde: “Jeg troede, han var din trofaste tjener. Han er trods alt din svigersøn. Jeg vidste ikke, at der var problemer mellem jer.”
Saul vendte sig mod sine vagter. “Dræb disse mænd, dem alle sammen. De er på Davids side.”
Vagterne var chokerede. De turde ikke slå Herrens præsters ihjel.
Saul vendte sig så til Do’eg, og sagde: “Dræb alle disse mænd og alt, hvad de ejer.” Do’eg dræbte alle præsterne, deres hustruer, deres børn og endda deres husdyr. Kun én søn af Akimelek var i stand til at undslippe. Han løb hen og fortalte David alt, hvad der skete.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
92 – En flig af Sauls kappe

1 Samuel 24
Saul jagtede nu David fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til en stor klippeformation. David og hans mænd var på den ene side, og Sauls hær var på den anden. Hvis Saul var gået lidt længere, ville han have set David.
Netop da kom en budbringer til Saul og sagde: “Skynd dig! Du er nødt til at vende hjem. Filistrene har invaderet vores land!” Saul måtte trække sig tilbage for at redde nationen fra filistrene.
David flyttede sine mænd til En-Gedis kløfter. Da Saul var færdig med at kæmpe mod filistrene, hørte han, at David var i En-Gedi. Han udvalgte 3.000 af sine bedste soldater og tog med dem til En-gedi.
Undervejs stoppede Saul og gik ind i en hule for at tisse. Han vidste ikke, at David og hans hær var inde i den hule. Davids mænd var begejstrede over, at Herren tilsyneladende sendte Saul lige i hænderne på David. De hviskede: “Dræb ham!”
I stedet listede David sig ind på Saul og skar en flig af hans kappe af. Straks følte han skyld over at have gjort det. Han sagde til sine mænd: “Gud salvede Saul til at være konge over Israel. Selv min lillefinger vil ikke skade ham.” Han holdt sine mænd tilbage, så Saul fredeligt kunne forlade hulen. Da kongen gik, trådte David frem og råbte: “Min herre konge!”
Da Saul standsede og så sig tilbage, bøjede David sig. Han sagde: “Hvem lytter du til? Hvem sagde til dig, at jeg ville såre dig? Se på hjørnet af din kappe. Der mangler en flig, som jeg holder her i hånden. Gud overgav dit liv til mig, da du kom ind i denne hule. Mine mænd bad mig dræbe dig, men det gjorde jeg ikke, fordi du er min konge. Du er Herrens salvede, og jeg ville aldrig skade dig. Hør, hvad jeg siger. Jeg har ikke syndet mod dig. Du prøver stadig at dræbe mig. Jeg beder Herren om at dømme mellem os, og jeg ved, at han vil rette op på tingene. Men jeg vil aldrig såre dig.”

Da Saul hørte det, brød han sammen og græd. Han sagde: “Åh min søn David, du er mere retfærdig end jeg. Du har kun gjort godt imod alt det onde, jeg har gjort mod dig. Hvordan kan det være, at Herren overgav dit liv til mig, uden du slog mig ihjel? Nu ved jeg, at det er sandt: Du bliver konge over Israel. David min søn, sværg ved Gud Herren, at når du bliver konge, så vil du ikke dræbe ikke mine efterkommere. Fjern ikke min fars navn fra vores stamme.”

Det lovede David. Kongen tog så sine mænd og vendte hjem igen. David førte sine mænd op til fæstningen.
Omtrent på samme tid døde profeten Samuel, og alle i Israel sørgede over hans død.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
93 – Abigajil

1 Samuel 25
David og hans mænd boede i samme område som en rig hyrde ved navn Nabal, en efterkommer af Kaleb. Han var kendt for at være ond og barsk, men han havde en smuk kone, som behandlede andre godt. Hun hed Abigajil.
Det var en fordel for Nabal at have Davids hær i området, for så turde udenlandske banditter ikke komme og stjæle fra ham. Alligevel inviterede Nabal ikke David og hans mænd til sit årlige fåreklippegilde. David sendte derfor 10 unge mænd med en besked: “Fred være med dig og dine. Jeg respekterer dig som min egen far. Dine hyrder vil fortælle dig, at vi har beskyttet dine flokke i al den tid, vi har boet i dette område. I stedet for at vi kommer til jeres fest, så send venligst noget mad og proviant med disse unge mænd.”
Nabal sagde: “Jeg kender ikke David. Jeg er bestemt ikke hans far. Slaver løber altid væk fra deres herrer. Bed ham gå tilbage til hvor han kom fra. Jeg vil ikke tage mad fra mine tjenere og give det til fremmede.”

De unge mænd gik tilbage og fortalte David alt, hvad der blev sagt. David sagde til sine mænd: “Tag jeres sværd! Jeg beskyttede denne mands gods, og han gengælder mig med fornærmelser. Ikke én mand i hans lejr vil være i live om morgenen.”
I mellemtiden gik en af Nabals tjenere hen og fortalte Abigajil, hvad der blev sagt og gjort. Han sagde: “Davids mænd var en beskyttende mur omkring os, når vi var ude på markerne. De beskyttede os nat og dag. Vi mistede ikke ét dyr i løbet af denne tid. Alligevel fornærmede din mand dem og nægtede at hjælpe dem. Du må hjælpe os, for din mand har fornærmet en hær, der kan dræbe os alle sammen.”

Uden at fortælle sin mand det, samlede Abigajil proviant til Davids mænd. Hun fik 200 brød, 2 vinskind, 5 slagtede får, en skæppe ristet korn, 100 klaser rosiner og 200 kager med pressede figner. Hun satte alle disse ting på nogle æsler og gik ned ad vejen.
Da hun rundede et hjørne, så hun Davids mænd komme imod hende. Hun steg af æslet og løb hen til ham. Hun knælede ned med ansigtet mod jorden og sagde: ”Det er min skyld, at dine mænd blev mishandlet. Jeg ville have behandlet dem godt, hvis jeg havde vidst, at de kom. Tilgiv min mand. Han opfører sig tåbeligt. Modtag venligst disse madgaver. Det er Herren, der har forhindret dig i at tage hævn i dag. Han har altid kæmpet dine kampe for dig, og det vil han altid gøre. Når han gør dig til konge, vil du have en god samvittighed over denne dag.”
David sagde: “Det var Gud, der sendte dig her i dag. Din visdom har afholdt mig fra at udgyde blod og tage hævn over en mand, der fornærmede mig. Hvis du ikke var kommet, ville alle mænd i din lejr være døde.” Han tog derefter imod Abigajils gaver.

Hun tog hjem for at finde Nabal, der festede som en konge. Hun fortalte ham ikke, hvad der skete. Han blev fuld og faldt i søvn. Om morgenen ventede hun, indtil han var ædru, og fortalte ham så, hvad hun gjorde dagen før. Han fik straks et hjerteanfald og lå i koma i 10 dage. Så slog Herren ham ihjel.
David hørte om hans død og sagde: “Lovpris Herren! Gud afholdt mig fra at gøre ondt, og han straffede Nabal for det onde, han gjorde.”
David sendte derefter en besked til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone. Hun sagde ja og gik hen til ham.
I mellemtiden gav Saul sin datter Mikal, som jo var gift med David, videre til en anden mand.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
94 – David skåner igen Saul

1 Samuel 26-27
Saul tog igen 3000 af sine bedste krigere og jagtede David. David hørte, hvor de var, så han gik derhen om natten.
Saul sov midt i lejren med sine mænd omkring sig. Ved siden af ham var Abner, hærføreren. Herren lod en dyb søvn komme over dem alle.
David tog Abishaj og gik lige op til hvor Saul og Abner sov. Abishai sagde: “I dag overgiver Gud din fjende til dig. Sig til, så slår jeg ham ihjel.”
David sagde: “Nej. Gud salvede ham til Israels konge. Gud har udpeget et tidspunkt, hvor Saul skal dø, og det vil jeg acceptere. Jeg vil aldrig røre en mand, der er salvet af Gud.”
David tog kongens vandkande og spyddet, der sad fast i jorden ved siden af Sauls hoved. De forlod lejren uden at nogen vågnede.

Da de var på sikker afstand, råbte David til Sauls lejr. “Abner, hør på mig.”
Abner vågnede og råbte derefter tilbage. ”Hvor vover du at vække kongen. Hvem er du?”
David sagde: “Abner, du er den bedste soldat i Israel. Alligevel formåede du ikke at beskytte kongen, Guds salvede. Mænd kom ind i lejren, mens du sov. Se dig omkring. Hvor er kongens spyd og vandkande? Du burde henrettes.”
Saul råbte tilbage: “Min søn David, er det din stemme jeg hører?”
“Ja, min konge. Det er min stemme. Hvad har jeg gjort siden du jagter mig som en kriminel? Den, der vendte dig mod mig, burde være forbandet.”
Saul sagde: “Åh, min søn David! Endnu en gang havde du en chance for at dræbe mig, men du gjorde det ikke. Det er nu klart for mig, at jeg har syndet. Jeg har været et fjols. Kom tilbage til mig. Jeg vil ikke såre dig.”
David sagde: “Ja, det er sandt. Herren overgav dig til mig, men jeg vidste, at jeg ikke må røre ved hans salvede konge. Må Gud værdsætte mit liv og skåne mig, ligesom jeg værdsætter dit liv. Jeg vil at Gud skal se, at jeg er retskaffen og loyal. Send en ung mand herover for at hente dit spyd.”
Saul sagde: “Min søn, du er velsignet af Gud. Du vil gøre store ting for Herren.” Derefter rejste kong Saul hjem igen.

David sagde til sine mænd: “På et tidspunkt vil Saul finde mig, og når han gør det, slår han mig ihjel. Jeg må hen til et sted, der er uden for hans rækkevidde. Hvilket bedre sted end hos filistrenes konge.”
Så førte David sine 600 mænd til Gat. Alle tog deres familier med sig. David sagde til kongen: “Giv mig en lille by i nærheden. Jeg fortjener ikke at bo i samme by som så stor en konge.” Kongen skænkede David byen Siklag. David og hans mænd blev der i et år og fire måneder. Filistrenes konge lærte at stole på David som en af sine egne landsmænd.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen