Fjerde Mosebog 22,36 – 25:18 + 31:7-16
Da Bileam ankom til Moab, sagde kong Balak: “Hvorfor tog det dig så lang tid? Jeg sagde, jeg ville gøre dig til en rig mand. Tror du mig ikke?”
Bileam sagde: “Jeg er her nu, men du skal forstå, at jeg kun kan sige, hvad Gud fortæller mig.”
Så tog Balak Bileam op på et høj bjerg med udsigt over hele Israels lejr. Bileam lod kongen bygge altre for Herren, og de ofrede til ham. Bileam bad kongen blive der, mens han gik højere op på bjerget for at se, hvad Gud ville have ham til at sige. Gud gav ham et budskab. Så vendte han tilbage til hvor kong Balak og Moabs ældste ventede.

Bileam så ud over folket og sagde: “Kong Balak sendte bud efter mig. Han sagde: ‘Kom og forband Jakob. Kom og fordøm Israel.’ Men hvordan kan jeg forbande dem, som Gud ikke forbander. Hvordan kan jeg fordømme dem, som Gud ikke fordømmer? Jeg står på disse klipper og ser ud over disse mennesker. Der er ikke andre folkeslag som dem. Åh, om jeg dog blot havde det privilegium at dø, som disse retfærdige mennesker dør.”
Kong Balak var chokeret. “Jeg førte dig hertil for at forbande disse mennesker – ikke for at velsigne dem!”
Bileam sagde: “Jeg gjorde det klart for dig, at jeg kun kan sige, hvad Gud fortæller mig.”
Balak sagde: “Kom med mig til et andet sted. Derfra vil du kun se en del af folket. Måske vil du være i stand til at forbande dem.” De gik til det andet sted, og igen byggede de altre og ofrede til Herren.
Bileam sagde til kongen: “Bliv her, mens jeg går væk og taler med Gud.” Herren mødtes med Bileam og gav ham ord at sige. Han gik tilbage og sagde: “Lyt godt efter, hvad jeg vil sige. Gud er ikke som mennesker. Han ændrer ikke mening. Han bad mig velsigne folket, fordi Herren bor iblandt dem. Han er deres konge, og det er de glade for. Han førte dem ud af Egypten. Så der er ingen forbandelse for dem. De vil blive kendt for de store ting, Gud har gjort for dem.”
Kongen sagde: »Hvis du ikke kan forbande dem, så hold i det mindste op med at give dem en velsignelse.” Kongen tog igen Bileam til et sted, hvor han kunne se folket. Han sagde: “Prøv en gang mere og se, om der er en forbandelse til disse mennesker.”
Bileam lod endnu en gang bygge et alter, og de ofrede til Herren. Men han gik ikke op ad bjerget. Da han så ud over dalen, kom Guds Ånd over ham: “Israels telte er smukke. De er som en have, der er plantet af Gud. Den, der velsigner disse mennesker, vil blive velsignet. Den, der forbander disse mennesker, vil blive forbandet.”

Balak var rasende. “Jeg har ført dig hertil for at forbande disse mennesker. Gå nu hjem! Herren har frarøvet dig den rigdom, jeg ville give dig.” Bileam sagde: “Jeg har en besked mere: Der er én på vej. Jeg kan ikke se, hvem det er. Han er som en himmelsk stjerne. Han skal blive Israels konge. Han vil få sejr over alle sine fjender.”
Hermed rejste Bileam, og kong Balak tog hjem. Senere gik Bileam til kongen og sagde: “Jeg kan ikke forbande disse mennesker, men du kan få Gud til at forbande dem.” Og han gav ham en plan.
Kort efter drog Moabs kvinder ned til Israels lejr. De havde sex med mændene og inviterede dem derefter til en fest for deres afguder. Mændene gik, og snart tilbad de afguderne.

Gud var rasende! Han sendte en pest og 24.000 mennesker døde. En af israelitterne bragte en midjanitisk kvinde til sit telt. De gik lige forbi Moses og Israels ældste. Ypperstepræstens søn tog et spyd og gik ind i teltet. Han stak spyddet igennem dem begge og dræbte dem på stedet.
Dermed standsede Gud pesten og sagde til Moses: “Tag din hær og dræb moabitterne og midjanitterne på grund af det, de har gjort.” Den israelske hær gik ud og besejrede begge nationer. Blandt de døde var Bileam, på grund af det råd, han havde givet Balak.