Søg efter:
228 – Ananias og Safira

Apostlenes Gerninger 4,32 – 5,16
De troende delte alt med hinanden. Var der nogen, som havde et behov, solgte de andre af deres ejendele for at hjælpe.
En gudfrygtig mand ved navn Barnabas havde noget jord og solgte det for at kunne hjælpe andre. Han tog pengene og gav dem til apostlene.

Et ægtepar ved navn Ananias og Safira besluttede også at sælge noget jord og give pengene til apostlene. Det skulle bruges til gavn for kirken. Men Ananias ændrede mening, efter at jorden var blevet solgt. Han og hans kone besluttede at beholde nogle af pengene for sig selv. De var enige om, at de stadig ville give en del af pengene til kirken, men sige, at de gav hele beløbet.
Ananias gik til forsamlingen af troende uden Safira. Han gav sin gave til Peter og sagde, at det var det fulde beløb, han havde fået, da han solgte jorden.
Peter så på ham og sagde: “Satan har fyldt dit hjerte og fået dig til at lyve for Helligånden. Du behøvede ikke at sælge din jord; og når det først var solgt, behøvede du ikke give alle pengene til kirken. Hvorfor besluttede du dig for at lyve om det? Du løj ikke for os. Du løj for Gud.”
Så snart Ananias hørte dette, faldt han om og døde. Det skabte stor frygt i hele menigheden. Han blev båret ud og begravet.
Tre timer senere ankom Safira. Hun havde ikke hørt om, hvad der skete med hendes mand. Peter sagde til hende: “Har du og din mand solgt jorden for det beløb, I gav til kirken?”
“Ja, det var den samlede salgspris.”
Peter så på hende: “Hvorfor blev I to enige om at prøve Helligånden? Kan du høre fodtrinene udenfor? Det er de unge mænd, der lige har begravet din mand. Nu vil de tage din døde krop og begrave den også.
Straks faldt hun om og døde. De unge mænd kom og fandt hende liggende død på jorden. De samlede hende op og begravede hende ved siden af hendes mand.

Nyheden herom spredte sig over hele regionen. På grund af det var folk mere forsigtige, når de overvejede at slutte sig til gruppen af troende. Alligevel steg antallet af kristne markant, både mænd og kvinder.
Folk fra Jerusalem og de omkringliggende byer bragte syge mennesker og stillede dem ved vejen. De blev helbredt, når Peter gik forbi og hans skygge ramte dem.

VIDEOER

030 – Josef får magt

Første Mosebog 40-41
Livet i fængsel var hårdt for Josef, men Gud var med ham og velsignede ham. Josefs fangevogter havde respekt for ham og brugte ham som assistent. Til sidst var Josef ansvarlig for hele fængslet.
En dag satte Farao sin øverste tjener og bager i fængslet. Mens de var der, fik de hver en drøm. Josef bad om at høre dem.
Tjeneren sagde: “Jeg så tre grene på en vinstok. De blomstrede og fik så vindruer. Jeg pressede druerne i Faraos bæger og serverede det for ham.”
Josef sagde: ”De tre grene er tre dage. Om tre dage vil Farao befri dig og give dig dit gamle job tilbage. Husk da på mig og bed Farao om at befri mig fra dette fængsel. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene dette.”
Dernæst fortalte bageren sin drøm: ”Jeg havde tre kurve med Faraos brød på hovedet. Fugle fløj op og spiste alt brødet fra kurvene.”
Josef sagde: “De tre kurve er også tre dage. Om tre dage vil Farao tage dig ud af fængslet og halshugge dig. Han vil hænge din krop på et træ, og fugle vil æde dit kød.”
Det hele skete lige som Josef sagde! Farao gav tjeneren sin stilling tilbage og hængte bageren i et træ. Desværre glemte tjeneren hurtigt alt om Josef.

To år senere havde Farao to drømme. Han vågnede efter den første, men gik i seng igen. Så fik han en anden drøm, men denne gang var han så urolig, at han ikke kunne falde i søvn igen. Han tilkaldte sine rådgivere og fortalte dem om drømmene. De kunne ikke finde ud af deres betydning. Pludselig huskede tjeneren på Josef. Han fortalte Farao om manden i fængslet, som tydede hans og bagerens drøm.
Farao sendte vagter for at hente Josef. Han fortalte Josef om sine drømme:
“I den første så jeg syv fede køer komme op af floden og græsse langs dens bredder. Pludselig kom syv magre køer op af floden og spiste de fede. Og alligevel var de lige så tynde som før. I min anden drøm så jeg syv fyldige aks. Pludselig spirede syv indtørrede aks ved siden af. De tynde aks opslugte de sunde. Alligevel var de lige så tynde og tørre som før.”
Josef sagde: “Gud fortæller dig, hvad han er ved at gøre. De syv gode køer og de syv gode korn er syv år med stor overflod. Derefter vil der komme syv år med hungersnød. Det bliver så alvorligt, at de gode år vil blive glemt. Søg derfor efter en klog mand til at styre landet. Få ham til at organisere indsamlingen af mad i de gode år og opbevare det til de dårlige år. Hvis du ikke gør det, vil landet blive ødelagt af hungersnød.”
Farao sagde til sine embedsmænd: “Kan vi finde nogen bedre end Josef til dette job? Han har Guds ånd i sig.”
Han vendte sig mod Josef. “Folket vil underkaste sig dine befalinger. Ved siden af mig vil du være den mest magtfulde mand i Egypten.”

I løbet af de næste syv år rejste Josef rundt i landet og samlede og opbevarede mad. Derefter begyndte de syv år med hungersnød. Denne hungersnød ramte også alle de omkringliggende lande.
Da indbyggerne i Egypten begyndte at mærke hungersnøden, åbnede Josef forrådshusene og solgte korn til dem. Snart kom alle landene omkring Egypten og købte korn af Josef.

VIDEOER

002 – Adam og Eva

Første Mosebog 2
Forestil dig jorden, da den var ny – før planterne var kommet op. I de dage havde Gud endnu ikke tilladt det at regne på jorden, men tåge sørgede hver dag for at landjorden fik vand.
På den tid tog Gud noget jord og formede det første menneske. Han åndede ind i menneskets næsebor, og Adam kom til live.
Gud plantede en have på et sted kaldet Eden. Der var alle slags træer, og der var en flod som strømmede igennem haven.
I midten var der to særlige træer. Det ene blev kaldt Livets Træ og det andet blev kaldt Træet til Kundskab om godt og ondt.

Gud bad Adam om at tage sig af haven. Han sagde: “Du må spise af alle træer undtagen det i midten, Træet til Kundskab om godt og ondt. Du må ikke spise af det træ. Hvis du spiser af det, dør du!”
Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg laver en hjælper, der passer til ham.” Han bragte så alle dyrene til Adam og bad ham om at navngive dem. Så Adam gav alle dyrene navn, og Gud glædede sig over samarbejdet imellem Adam og Gud.

Da han navngav dem, lagde han mærke til, at alle dyrene kom i par, hanner og hunner. Men da han så sig omkring, lagde han mærke til, at der ikke var en hun til ham.

Gud lod en dyb søvn komme over Adam, og han sov dybt og længe. Så åbnede Gud kødet i Adams side og tog et ribben. Forsigtigt lukkede han kødet. Fra det ribben skabte Gud en kvinde.
Da Adam vågnede, bragte Gud kvinden til ham. Adam sagde: “Dette er ben af mit ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, fordi hun blev taget ud af manden.” Dette er grunden til, at en mand forlader sine forældre og danner et forhold til sin kone, og de bliver ét kød.
Adam kaldte sin kone Eva, fordi hun ville blive alle menneskers moder.

VIDEOER

***