100 – Davids mægtige mænd

Anden Samuelsbog 5 og 23,13-23 og 1 Krønikebog 11
David havde udvalgt en gruppe på 30 mand, som var inderkredsen i hans hær. Joabs bror ledte denne gruppe fordi han var meget tapper. Alle 30 var dygtige og modige krigere, men de mægtigste af dem – kaldet ”de tre” – var en stor inspiration for hele hæren. En af de tre dræbte personligt 800 soldater i et slag. En anden stod fast, da resten af hæren trak sig tilbage. Mens de faldt tilbage, vendte han sig om og angreb filistrene alene. Han kæmpede så hårdt og så længe, at hans hånd klæbede til sværdet. De andre kom endelig tilbage, men kun for at plyndre de døde kroppe omkring ham.
Før David blev konge, var der en tid, hvor han og hans mænd var i skjul. Han blev tørstig og sagde: “Åh, jeg længes efter vandet fra brønden i Betlehem!” På det tidspunkt var Betlehem i filistrenes hænder.
De tre hørte, at David længtes efter vandet. De smuttede ud af lejren og drog til Betlehem. De kravlede ind i byen og fik vand fra brønden.
Da de bragte vandet til David, blev han chokeret over, hvad de havde gjort. Han sagde: “Jeg vil ikke drikke dette vand! Det er dyrebart som blodet fra de mænd, der satte deres liv på spil for at få det.” Han stillede sig ind for Herren og hældte det ud som et offer til Gud.

Alle Davids mænd forblev loyale over for ham, efter han blev konge. Gud var med ham og etablerede hans rige over Israel.
Jerusalem var en befæstet by på Zions bjerg, kontrolleret af jebusitterne. David sagde til sine mænd: “Den, der er i stand til at erobre denne by, skal blive min hærfører.” Joab erobrede da byen ved at kravle igennem vandtunnelerne. Derefter blev han gjort til hærfører.
David omdøbte byen til “Davids by”, og fra det tidspunkt var den centrum for hans regering.
Da filistrene hørte, at han var blevet konge af Israel, besluttede de at kæmpe mod ham. David spurgte Herren: “Skal jeg bekæmpe dem?”
Herren sagde: “Ja, jeg overgiver dem til dig.” Så drog David afsted og besejrede dem.
Senere invaderede de Israel igen. David spurgte igen Herren: “Skal jeg bekæmpe dem?”
Herren sagde: “Ja, men denne gang skal du gå i baghold. Placér din lejr i en lund af træer. Vent, indtil du hører lyden af marcherende fødder fra toppen af træerne. Da ved du, at jeg er gået foran dig.”
David gjorde præcis, hvad Herren bad ham om. Han besejrede filistrene og de forsvandt ud af landet.

VIDEOER