Søg efter:
177 – Maria og Elisabeth

Lukas 1,5-80
Zakarias var en præst, der som Gud. Han og hans kone Elisabeth havde ikke børn, og de var nu blevet gamle.
En dag blev Zakarias udvalgt til at gå til templet og brænde røgelse ved alteret. Folket ventede udenfor. Pludselig viste en engel sig for præsten og sagde: “Zakarias, dine bønner er blevet besvaret. Elisabeth vil føde en søn, og du skal kalde ham Johannes. Han skal berede vejen for frelseren, Messias.”
Zakarias blev bange og sagde: “Hvordan er det muligt? Vi er for gamle til at få børn.”
Englen sagde: “Jeg hedder Gabriel, og jeg tjener Gud. Han sendte mig for at give dig denne gode nyhed, og du tror mig ikke. Derfor vil du ikke være i stand til at tale, før det, jeg har sagt, går i opfyldelse.”
Folk udenfor undrede sig over, hvad der tog præsten så lang tid. Efter englen var gået, gik Zakarias ud til dem. Han prøvede at sige noget, men opdagede, at han ikke kunne tale. Da forstod folk, at han havde set et syn.
Præsten gik hjem, og snart ventede Elisabeth et barn. Da hun havde været gravid i seks måneder, tog den samme engel til en by ved navn Nazareth. Han viste sig for en ung kvinde ved navn Maria. Hun var forlovet med Josef, og de var begge efterkommere af David.
Gabriel sagde til hende: “Maria, du er velsignet af Gud.” Den unge kvinde blev forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Englen sagde: “Vær ikke bange. Du har fundet nåde hos Gud. Du skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus. Han skal blive stor, og der vil ingen ende være på hans rige.”
Maria sagde: “Hvordan kan dette være sandt? Jeg er jomfru.”
“Du bliver gravid, når Helligånden kommer over dig. Derfor skal barnet også kaldes Guds søn! Maria, for Gud er intet umuligt. Selv din kusine Elisabeth er blevet gravid nu i sin alderdom.”
Da bøjede Maria hovedet og sagde: “Jeg er Herrens tjener. Lad det ske, som du har sagt.”

Efter englen var gået, gik Maria afsted for at besøge sin kusine. Så snart Elisabeth hørte hendes stemme, sprang barnet inde i hende, og hun blev fyldt af Helligånden. Hun sagde: “Maria, du er velsignet over alle kvinder, og det barn, du bærer, er velsignet. Hvordan er jeg værdig til at min Herres mor besøger mig?”
Maria blev hos denne kloge ældre kvinde i tre måneder og lærte af hende. Bagefter tog hun hjem for at møde sin familie.
Efter Maria rejste, fødte Elisabeth en dreng. Naboer og familie kom for at glæde sig med det gamle par. De sagde: “Vi vil kalde barnet Zakarias efter hans far.”
Elisabeth sagde: “Nej! Han hedder Johannes.” “Johannes! Der er ingen i din familie med det navn. Vi vil tale med Zakarias om dette.”
Præsten skrev på en tavle: “Han hedder Johannes!” Straks kunne han tale. Han hentede sin søn. “Du skal være Guds profet og berede vejen for Messias. Han vil bringe os frelse og syndsforladelse. Han vil bringe os fred.”

VIDEOER


182 – Første disciple og mirakel

Johannes 1,35 – 2,11
En dag så Johannes at Jesus kom gående. Han vendte sig mod sine egen flok af disciple og sagde: “Se, der er Guds Lam.” To af Johannes’ disciple begyndte straks at følge Jesus og tilbragte hele dagen med ham. En af dem var en mand ved navn Andreas. Han gik hen til sin bror og sagde: “Simon, vi har fundet Messias!”
Hans bror var nysgerrig og gik med Andreas. Da Jesus så ham, sagde han: “Du hedder Simon, men fra nu af vil du blive kendt som Peter.”

Næste dag fandt Jesus en mand ved navn Filip og sagde til ham: “Følg mig!”
Filip gik hen og fandt sin ven Nathanael. »Vi har fundet ham, som Moses og alle profeterne talte om. Han hedder Jesus, og er fra Nazaret.”
Nathanael var overrasket. “Nazareth! Kan der komme noget godt fra Nazareth?”
“Kom og se selv.”
Da Jesus så Nathanael, sagde han: “Her kommer en ægte israelit – en ærlig mand – en mand uden svig.”
Igen blev Nathanael overrasket. “Hvordan kender du mig?”
“Jeg så dig før Filip talte med dig – da du sad under figentræet.”
For tredje gang blev Nathanael overrasket. Så sagde han: “Du er Guds søn, Israels sande konge.”
Jesus svarede: “Nathanael, du tror, fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet. Du skal komme til at se langt større ting end dét!”

Kort efter blev Jesus og hans disciple inviteret til sammen med Jesu mor at deltage i et bryllup i Kana. Da festen var godt i gang, kom Maria til Jesus og sagde: “De er løbet tør for vin.”
Han sagde: “Hvad vil du mig? Du ved, at det ikke er min tid endnu.”
Hun vendte sig mod tjenerne. “Gør, hvad han siger til jer.”
Jesus så vandkrukker stå i nærheden. Hver kunne rumme omkring 20 liter vand. Han sagde til tjenerne: “Fyld disse krukker med vand.”
De fyldte hurtigt alle seks krukker med vand, helt til randen. Da det var gjort, sagde Jesus: “Tag nu noget ud og giv det til festens skaffer.”
Tjenerne gjorde, som de fik besked på. Skafferen vidste ikke, hvor denne vin var kommet fra, så han smagte den. Til hans overraskelse var den bedre end noget andet, de havde serveret den dag! Han gik til brudgommen og sagde: “Hvorfor har du gemt denne vin? Normalt serveres den bedste vin i begyndelsen af festen. Senere på dagen, når folk ikke kan smage forskel, serveres den af ringere kvalitet. Du har gemt det bedste til nu.”
Dette var det første mirakel, Jesus udførte.

VIDEOER

197 – Johannes halshugges

Mark 6,14-29 og Luk 9,7-9
Johannes Døberen blev arresteret, blot fordi kong Herodes ønskede at behage sin kone. Johannes havde talt kraftigt imod deres ægteskab og sagt: “Det er synd at gifte sig med sin brors kone.”
Herodes’ kone ville, at Johannes nu skulle dø! Men Herodes vidste, at Johannes var en retfærdig mand. Kongen frygtede også folket, da han vidste, at de troede, han var en profet. Desuden nød han at høre Johannes prædike. Han besluttede at holde profeten i fængslet i stedet for at dræbe ham.
Herodes var vært for en stor fest for at fejre sin fødselsdag. Han inviterede mange indflydelsesrige mennesker. Under festen sendte han bud efter sin kones datter og fik hende til at danse for publikum. Herodes var tilfreds med hendes præstation, så han sagde til pigen: “Bed mig om noget, så skal jeg give dig det.”
Han kunne se, at det imponerede deltagerne ved festen, så han tilføjede: “Bed mig om hvad som helst. Jeg sværger, jeg vil give det til dig, også halvdelen af mit kongerige.”
Datteren besluttede at spørge sin mor: “Hvad skal jeg bede om?”
Det var præcis, hvad hendes mor ønskede. “Du skal bede om Johannes Døberens hoved.”
Pigen skyndte sig tilbage til festen og sagde: “Jeg vil have Johannes Døberens hoved på et fad. Og jeg vil have det nu.”
Herodes var chokeret. Han havde jo afgivet et løfte foran alle gæsterne, så han bad vagten gå ned og halshugge Johannes og give hovedet til pigen.

Vagten gjorde, som han fik besked på. Han gik til fængslet og halshuggede Johannes. Så bragte han hovedet tilbage og gav det til den unge kvinde på et fad. Hun tog det med til sin mor.
Johannes’ disciple gik til fængslet og fik hans lig. Efter at de havde begravet det, gik de hen og fortalte det til Jesus.
Nogen tid senere hørte Herodes om de ting, Jesus gjorde. Herodes sagde da: “Jeg dræbte Johannes, og nu er han opstået fra de døde. Han er kommet tilbage med store kræfter.”
Fra den dag af ønskede Herodes at møde og tale med Jesus.

VIDEOER