Søg efter:
jan 17 2022
187 – Bjergprædikenen

Mattæus 5-7 og Lukas 6,37-42
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han:

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys.

Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel.
Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse.
Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem.

Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige:

Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer.
Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig.
Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge.
Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig.

Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre.
At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften.

I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde!

De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde:
Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg.

Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre.

Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.

VIDEOER




admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
191 – Vasket med tårer

Lukas 7,36-50
En farisæer ved navn Simon inviterede Jesus ind i sit hus til et måltid. Når folk spiste dengang, lænede sig op ad en pude ved siden af bordet med fødderne bag sig.
Mens de spiste, kom en kvinde, som var kendt for at være en stor synder. Hun stillede sig bag Jesus og begyndte at græde. Hun knælede derefter ned og vaskede hans fødder med sine tårer. Hun slog håret ud og brugte det til at tørre hans fødder. Hun kyssede dem derefter og salvede dem med dyr olie.
Simon tænkte ved sig selv: ”Dette beviser, at Jesus ikke er en profet. Hvis han var det, ville han vide, hvilken slags kvinde det her er, og han ville ikke lade hende røre sig.”
Jesus vidste, hvad han tænkte. Han sagde:
“Simon, jeg har et spørgsmål til dig. To mænd skyldte penge til den samme bankmand. En skyldte 1000 kroner, mens den anden skyldte 100.000. Begge var ude af stand til at betale tilbage, hvilket betød, at de ville blive solgt til slaveri. I stedet besluttede bankmanden at eftergive deres gæld og sætte dem fri. Hvilken af disse mænd tænker du vil være mest taknemmelig over for bankmanden?”
Simon var hurtig til at svare. “Selvfølgelig den, der skyldte 100.000.”

Jesus sagde: “Du har fuldstændig ret. Jeg kom ind i dit hus, og du gav mig ikke vand til at vaske mine fødder. Se på denne kvinde. Hun sagde ikke et ord, men vaskede simpelthen mine fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Du tog ikke imod mig med et kys. Men denne kvinde er ikke holdt op med at kysse mine fødder. Du tilbød mig ikke olie for at friske op. Se, hun har salvet mine fødder med en generøs mængde dyr olie. Hvorfor gør hun det her? Det er fordi hendes synder er mange, og hun er taknemmelig for at blive tilgivet. De, der føler, at de har været gode hele deres liv, oplever ikke så dyb taknemmelighed.”

Han vendte sig mod kvinden. “Dine synder er tilgivet.” Dette chokerede dem, der sad omkring bordet, men Jesus fortsatte. “Gå i fred. Din tro har frelst dig.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
192 – Sædemanden

Mattæus 13,1-23 og 31-32 og Markus 4,1-32
Jesus fortalte folkemængden en historie om en bonde, der gik ud for at plante sin mark. Da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold.
Jesus forklarede ikke betydningen af denne lignelse for mængden, så disciplene spurgte: “Hvad betyder det?”
Jesus sagde:
“Sæden er Guds ord. De forskellige jordarter er, hvordan folk modtager det. Nogle mennesker modtager Guds ord som frøet, der faldt på vejen. De hører det, men de forstår det ikke, og ligesom fuglene kommer Djævelen og tager frøet fra dem, så de ikke tror. Nogle modtager Ordet som frøet, der faldt mellem klipperne. De modtager det gerne, men tager sig ikke tid til at etablere rødder. De holder ikke ud på grund af prøvelser og forfølgelser. Nogle mennesker modtager Ordet ligesom frøet, der faldt mellem tidslerne. Det tager imod Ordet, men deres prioriteter forhindrer dem i at modne og producere en høst. Bekymringer, penge og fornøjelse fanger al deres tid og opmærksomhed. Men nogle mennesker modtager Guds ord ligesom sæden, der faldt på god jord. De hører Ordet med et åbent hjerte og forstår det. Derfor modnes de, og høsten er stor.

Jesus fortsatte med at sige:
“Himmeriget kan sammenlignes med et sennepsfrø. En mand så, at det var et meget lille frø. Alligevel plantede han den i jorden for at se, hvad der ville ske. Det lille frø frembragte et træ. Det havde grene, der spredte sig, så fugle kom og lavede deres rede der.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
193 – Undervisning med lignelser

Matthæus 13,24-30.34-43 og 25,14-30
Jesus fortsatte med at fortælle folk historier, kaldet lignelser. Faktisk sagde han ikke noget til folkemængderne uden at bruge historier.
En gang fortalte han dem om en bonde, der plantede hvede på sin mark. Efter en lang dag vendte han hjem og gik i seng. I løbet af natten gik en mand, der hadede ham, ud på markerne og plantede ukrudt.
Dette ukrudt lignede hvede, imens det vokser. Derfor vidste ingen til at begynde med, hvad der var sket. Det blev først tydeligt, da planterne begyndte at modnes. Gårdmændene sagde: “Hvad skal vi gøre? Skal vi gå ud på markerne og trække ukrudtet op?”
Bonden sagde: ”Nej, hvis I gør det, ødelægger I hveden. Lad os vente til høsten.”
Da høsten kom, sendte bonden sine arbejdere ud på marken. De trak ukrudtet op, bandt det i bundter og brændte det. Så samlede de hveden og lagde det i lader.

Disciplene kom til Jesus og spurgte, hvad det betød. Han sagde: “Landmanden er Menneskesønnen, marken er denne verden, og hveden er Guds børn. Fjenden er Djævelen, og ukrudtet er dem, der følger ham. Ved tidens ende vil Menneskesønnen sende sine engle for at samle Guds børn. Derefter vil de samle de ugudelige og kaste dem i en brændende ovn.”

På et andet tidspunkt sagde Jesus, at Guds rige er som en rig mand, der besluttede at tage på en lang rejse. Han tilkaldte sine betroede tjenere og tildelte dem ansvar, så hans virksomhed kunne blomstre, mens han var væk. Han bevilgede penge til hver af dem, i forhold til deres evner. Til den ene gav han 5000, til den næste 2000, og til den sidste gav han 1000.
Straks gik den første tjener ud og satte sine penge i arbejde. Ved at gøre det tjente han yderligere 5000. Den anden mand gjorde det samme, og han tjente yderligere 2000. Men den tredje mand fandt et sikkert sted, gravede et hul og begravede sine 1000.
Efter lang tid kom mesteren tilbage. De tre tjenere skulle nu gøre rede for, hvad de havde gjort. Den første sagde: “Du tildelte mig 5000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Mesteren var begejstret. Han sagde: “Fantastisk arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den anden mand sagde: “Du tildelte mig 2000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Igen var mesteren begejstret. “Godt arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den tredje mand trådte frem og sagde: “Mester, jeg vidste, at du er en klog forretningsmand som ikke tolererer fejl. Jeg var bange, så jeg gik hen og gemte mine 1000 et sikkert sted. Her er de!”
Mesteren var rasende! Han sagde: “Hvordan kan du være så doven? Om ikke andet kunne du have fået lidt rente i en bank. Men nej, du gjorde ingenting.”
Han råbte til vagterne. “Tag denne mands 1000 og giv det til tjeneren med 10.000. Tag derefter denne værdiløse tjener og smid ham ud i mørket. Der kan have gå rundt og lide nød og leve af sin dumhed.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
203 – Tilgivelse

Matthæus 18,21-35
Peter stillede Jesus et spørgsmål. “Herre, hvis nogen gør mig uret, og jeg tilgiver ham, men han gør mig uret igen? Hvor mange gange skal jeg fortsætte med at tilgive ham – syv gange?”
Jesus sagde: “Peter, lyt godt efter. Du skal tilgive ham halvfjerds gange syv! Tænk på det på denne måde: En konge besluttede at gøre op med dem, der skyldte ham penge. Så han hentede en mand ind, der skyldte ham en million. Kongen indså, at denne mand ikke kunne betale ham tilbage. Så sagde han til sin bogholder: Tag denne mand, hans kone og hans børn og sælg dem. Og sælg alt hvad han ejer. Brug det, du får, til at betale af på hans gæld.’ Manden faldt til jorden og råbte: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder.’ Kongen vidste, at det var et tomt løfte, men han var barmhjertig og sagde: ‘Slip denne mand fri. Jeg eftergiver hele hans gæld.’ Manden troede næsten ikke sine ører. Hele hans gæld var væk, og han var fri. Få dage senere fandt denne samme mand en ven, som skyldte ham 1000 kroner. Han tog fat i ham og begyndte at kvæle ham. ‘Du skylder mig 1000 kroner og jeg vil have dem nu.’ Vennen faldt på knæ og sagde: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder’. ‘Nej, jeg har mistet min tålmodighed med dig! Jeg har tænkt mig at smide dig i et arbejdsfængsel, og du bliver der, indtil jeg får alle mine penge.’
Kongen blev chokeret, da han hørte, hvad der skete. Han sagde: ‘Dit utaknemmelige skarn! Jeg eftergav din gæld på en million, fordi jeg havde medlidenhed med dig. Hvordan kunne du behandle din ven sådan her, og for bare 1000 kroner!? Vagter, tag denne mand og smid ham i fængsel.’”

Jesus sagde så til Peter: “Min himmelske far viste dig barmhjertighed, da han tilgav alle dine synder. Derfor skal du være generøs med at tilgive andre.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
208 – Den barmhjertige samaritaner

Lukas 10,25-42
Der var en mand, som var ekspert i Moseloven. Han spurgte Jesus: “Hvordan kan en person gøre sig fortjent til at komme i himlen?”
Jesus sagde: “Fortæl mig, hvad der står skrevet i loven.” Han sagde: “Elsk Gud af hele dit hjerte, sjæl, styrke og sind; og elsk din næste som dig selv.”
“Godt!,” sagde Jesus. “Gå hen og gør det, så skal du leve.”
Manden indså, hvor umuligt det var. Han spurgte: “Jamen, hvem er da min næste?”

Jesus fortalte da denne historie:
“En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en kirketjener, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”

“Godt,” sagde Jesus, “Tre forskellige personer kom forbi manden på vejen. Hvem var en næste for ham?”
Svaret var enkelt: “Ham, som viste barmhjertighed.”
“Ja,” sagde Jesus, “og du skal gøre det samme!”

Herefter gik Jesus til en landsby. Han havde venner, som boede der, og de inviterede ham og hans disciple ind i deres hjem til et måltid.
Mens de talte, sad en af søstrene ved navn Maria ved Herrens fødder og lyttede til alt, hvad han sagde. Martha, hendes søster, havde travlt med at forberede måltidet til deres gæst. I frustration gik hun hen til Jesus og sagde: “Herre, har du lagt mærke til, at min søster har overladt til mig at gøre alt arbejdet? Sig til hende, at hun skal hjælpe mig.”
Herren sagde: “Åh Martha, Martha. Du har for mange bekymringer. Du har glemt, at der kun er én ting, der er absolut nødvendig. Maria har valgt den ene ting, og skal ikke tages fra hende.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
209 – Den rige bonde

Lukas 12,13-31
En mand henvendte sig til Jesus og sagde: “Rabbi, sig til min bror, at han skal dele arven med mig.”
Jesus sagde: “Gud har ikke sat mig til dommer mellem jer to.”
Så sagde han til folkemængden: “Pas på grådighed, for den ønsker at overtage jeres liv. I skal vide, at livet er mere end overflod af ejendele.
Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?”

Jesus fokuserede derefter på sine disciple. “Vær ikke som denne mand, der var rig på jordisk goder, men var ikke rig hos Gud. Vær ikke bekymret for ting som mad, tøj og din krop. Livet er mere end disse ting. Se på fuglene. De planter og høster ikke. De bygger ikke lagerbygninger. Nej, Gud giver dem maden. Tror I ikke, at I er meget mere værdifulde for Gud end fugle! Al jeres frygt og bekymringer føjer ikke en eneste ekstra time til jeres liv. Tænk på liljerne. Se hvordan de vokser. De bekymrer sig ikke om, hvordan de ser ud, men alligevel var selv Salomo i al sin herlighed ikke klædt så smukt som en af dem. Så hvis Gud gør alt dette for græsset, som er på marken i dag og i ovnen i morgen, hvor meget mere vil han ikke så klæde dig? Vær ikke slaver af bekymringerne for jordiske ting som mad og drikke. Alle andre bruger en masse tid på at bekymre sig. Det skal I ikke gøre. Jeres himmelske far ved, hvad I har brug for. Søg først Guds Rige, og så vil han give jer alt det, han mener, at I har brug for.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
210 – Det store festmåltid

Lukas 14
En fremtrædende farisæer inviterede Jesus til sit hjem på sabbatten. Jesus bemærkede, at alle omhyggeligt holdt øje med ham. Han så også hvorfor, nemlig for der i lokalet var en mand, som led af vand i kroppen.
Jesus vendte sig mod de religiøse ledere og sagde: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Ingen sagde et ord.
Jesus vendte sig om og helbredte den syge mand. Efter at have sendt ham væk, sagde Jesus til gæsterne: “Hvis din søn faldt i en brønd, ville du ikke tænke over, om det var sabbat eller ej. Du ville hurtigt trække ham op. Du ville gøre det samme med et dyr.”
Gæsterne var ikke i stand til at modsige ham, så de sagde ikke noget.

Ved måltidet så Jesus, at folk var hurtige til at gøre krav på de bedste pladser til dem selv. Han sagde: “Når du bliver inviteret til en særlig middag, så skynd dig ikke at sætte dig på de mest fremtrædende pladser. Hvis du gør det, bliver din vært måske nødt til at flytte dig for at give plads til en, der er mere værdig. Han vil da, imens alle ser på, tildele dig en ringere plads. Det er langt bedre at vælge en ringere plads. Så kommer din vært måske og siger: ‘Min ven, flyt dig højere op.’ Det vil blive bemærket af alle de tilstedeværende. Husk, at hvis du konstant promoverer dig selv, så vil du til sidst blive ydmyget. Men hvis du lever i ydmyghed, så vil du blive ophøjet af andre.”

Jesus henvendte sig nu til ham, der var værter for middagen: “Det samme gælder for dig. Når du tilbereder et særligt måltid, skal du ikke invitere dem, der får dig til at se godt ud, eller dem, der har evnen til at betale dig tilbage i naturalier. Nej, inviter de fattige, de forkrøblede og blinde. Hvis du gør det, vil du blive velsignet! Inviter dem, der ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Gud vil se det og betale dig ved opstandelsen.”

Jesus fortalte denne historie:
“Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.’”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
211 – Tabt får, mønt og søn

Mattæus 18,12-14 og Lukas 15
De religiøse ledere blev vrede, da de så almindelige syndere flokkes om Jesus. De sagde: “Han tillader skatteopkrævere og syndere at være omkring sig. Han spiser endda måltider med dem.”

Jesus svarede ved at fortælle dem disse tre historier:

“Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, forlader han så ikke de nioghalvfems i bjergene og går bort for at søge det som er faret vild? Og hvis det sker at han finder det, sandelig siger jeg jer: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Fars vilje at en af disse små skal gå fortabt.

Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’ Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.

Der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste søn til sin far: ‘Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, mens der var ingen, der gav ham noget. Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‘Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’
Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. ‘Åh, far,’ sagde sønnen, ‘jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’
Men hans far råbte til tjenerne: ‘Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne – og slagt fedekalven, for nu skal der festes!4Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!

Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. ‘Din bror er kommet hjem!’ fik han at vide. ‘Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.’
Den ældste bror blev sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. ‘Nej,’ sagde han, ‘nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!’
‘Hør, min søn,’ sagde hans far, ‘du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.’”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
212 – Lazarus, brudepiger og perle

Matthæus 13,44-46 og 25,1-13 og Lukas 16,19-31
Jesus sagde: “Der var en rig mand som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i fryd og herlighed. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port og var fuld af sår og ønskede at spise sig mæt i det som faldt fra den riges spisebord; men selv hundene kom og slikkede hans sår.
Nu skete det at den fattige døde, og af englene blev han båret hen i Abrahams skød; og den rige døde også og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Han råbte: »Far Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus så han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines i denne ild.«
Men Abraham sagde: »Barn! Husk på at du har fået dit gode i din livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. Desuden er der lagt en stor afgrund mellem os og jer for at de som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal kunne komme derfra over til os.« Men han sagde: »Så beder jeg dig, far, at du vil sende ham til min fars hus — for jeg har fem brødre — så at han kan vidne for dem for at ikke også de skal komme i dette pinested.« Men Abraham sagde: »De har Moses og profeterne, dem skal de høre!« Men han sagde: »Nej, far Abraham! Men hvis nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig.« Men han sagde til ham: »Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så lader de sig heller ikke overbevise hvis nogen opstår fra de døde.«

Nogen tid senere fortalte Jesus denne lignelse:
“Himmeriget er ligesom ti jomfruer som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Men fem af dem var tåber, og fem var kloge, for da tåberne tog deres lamper, tog de ikke olie med sig. Men de kloge tog olie i deres kander sammen med deres lamper. Men da brudgommen lod vente på sig, døsede de hen og faldt i søvn. 6Men midt på natten lød råbet: ›Se brudgommen, gå ud for at møde ham.‹
Da rejste alle disse jomfruer sig og ordnede deres lamper. Men tåberne sagde til de kloge: ›Giv os af jeres olie, for vore lamper er ved at slukkes.‹ Men de kloge svarede: ›Nej, der er ikke nok til os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb til jer selv.‹ Men mens de gik bort for at købe, kom brudgommen, og de som var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Men senere kommer også de øvrige jomfruer, og de siger: ›Herre, Herre, luk op for os.‹ Men han svarede: ›Sandelig siger jeg jer: Jeg kender jer ikke.‹ Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.”

Jesus gav endnu et eksempel om Himmeriget. Han sagde: “Himmeriget ligner en skat som var blevet skjult i en mark, og som en mand fandt og skjulte, og i sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.”
Og Jesus fortsatte: “Himlenes rige ligner en købmand som søgte smukke perler, og da han fandt én meget kostbar perle, gik han hen, solgte alt hvad han havde, og købte den.”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen