Søg efter:
jan 18 2022
239 – Apostelmødet

Apostlenes Gerninger 15,1-35
Jødiske lærere fra Jerusalem tog til Antiokia. De prøvede at overbevise kirkens medlemmer om, at det er nødvendigt at adlyde jødisk lov for at blive frelst. Paulus og Barnabas var chokerede over denne lære og forsøgte at rette op på den. Det blev begyndelsen på et længerevarende skænderi.
Kirkelederne i Antiokia havde brug for vejledning fra apostlene, og derfor sendte de Paulus og Barnabas til Jerusalem sammen med flere andre.
Da de ankom til kirken i Jerusalem, aflagde de rapport om hedningernes modtagelse af evangeliet. Farisæerne blandt medlemmerne svarede ved at sige: ”Det er vidunderligt, at de tror på Jesus. Men nu skal de omskæres og læres at adlyde Moseloven.”

Dette gav anledning til en del debat. Endelig indså kirkelederne, at man var nødt til at finde en løsning på dilemmaet, hvis Guds rige fortsat skulle blomstre. De besluttede at mødes og ikke tage af sted, før de vidste hvad Guds vilje var i denne sag.
På et tidspunkt talte Peter med gruppen. Han sagde: »Jeg var den første, der forkyndte evangeliet for hedningerne. Gud tilgav deres synder og gav dem Helligånden. Den måde, han behandlede dem på, var ikke anderledes end hvordan han har behandlet os. Jeg tror ikke, at Gud bliver glad, hvis vi kræver, at de skal noget, som vi jøder ikke har været i stand til at gøre. Det er kun ved Herren Jesu Kristi nåde, at vi kan blive frelst fra vores synder, både jøder og ikke-jøder.”

Paulus og Barnabas fortalte derefter, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne. De beskrev miraklerne og de vidundere, der skete. Til sidst rejste Jakob sig (Jesu bror) og talte til de andre. Han sagde: “Vi skal huske, at for år tilbage fortalte Skriften os om dette. Det står klart, at Gud vil kalde hedninger ved sit navn. Her er mit råd. Det vil ikke være rigtigt at vi pådutter alle vores regler på hedningerne. Lad os i stedet give dem tre enkle bud:

• Spis ikke kød, der er blevet ofret til idoler.
• Vær ikke umoralsk.
• Spis ikke blod eller noget, der er blevet kvalt.”

Kirken accepterede dette forslag. De skrev det i et brev og sendte det til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte også et par mænd, så der ikke skulle være tvivl om, at brevet var fra dem. En af mændene var Silas.
Da de ankom til Antiokia, gav de brevet til kirkelederne, som læste det op for menigheden. Kirken modtog brevet med glæde. Alle blev opmuntrede, da de hørte om deres frihed i Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
193 – Undervisning med lignelser

Matthæus 13,24-30.34-43 og 25,14-30
Jesus fortsatte med at fortælle folk historier, kaldet lignelser. Faktisk sagde han ikke noget til folkemængderne uden at bruge historier.
En gang fortalte han dem om en bonde, der plantede hvede på sin mark. Efter en lang dag vendte han hjem og gik i seng. I løbet af natten gik en mand, der hadede ham, ud på markerne og plantede ukrudt.
Dette ukrudt lignede hvede, imens det vokser. Derfor vidste ingen til at begynde med, hvad der var sket. Det blev først tydeligt, da planterne begyndte at modnes. Gårdmændene sagde: “Hvad skal vi gøre? Skal vi gå ud på markerne og trække ukrudtet op?”
Bonden sagde: ”Nej, hvis I gør det, ødelægger I hveden. Lad os vente til høsten.”
Da høsten kom, sendte bonden sine arbejdere ud på marken. De trak ukrudtet op, bandt det i bundter og brændte det. Så samlede de hveden og lagde det i lader.

Disciplene kom til Jesus og spurgte, hvad det betød. Han sagde: “Landmanden er Menneskesønnen, marken er denne verden, og hveden er Guds børn. Fjenden er Djævelen, og ukrudtet er dem, der følger ham. Ved tidens ende vil Menneskesønnen sende sine engle for at samle Guds børn. Derefter vil de samle de ugudelige og kaste dem i en brændende ovn.”

På et andet tidspunkt sagde Jesus, at Guds rige er som en rig mand, der besluttede at tage på en lang rejse. Han tilkaldte sine betroede tjenere og tildelte dem ansvar, så hans virksomhed kunne blomstre, mens han var væk. Han bevilgede penge til hver af dem, i forhold til deres evner. Til den ene gav han 5000, til den næste 2000, og til den sidste gav han 1000.
Straks gik den første tjener ud og satte sine penge i arbejde. Ved at gøre det tjente han yderligere 5000. Den anden mand gjorde det samme, og han tjente yderligere 2000. Men den tredje mand fandt et sikkert sted, gravede et hul og begravede sine 1000.
Efter lang tid kom mesteren tilbage. De tre tjenere skulle nu gøre rede for, hvad de havde gjort. Den første sagde: “Du tildelte mig 5000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Mesteren var begejstret. Han sagde: “Fantastisk arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den anden mand sagde: “Du tildelte mig 2000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Igen var mesteren begejstret. “Godt arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den tredje mand trådte frem og sagde: “Mester, jeg vidste, at du er en klog forretningsmand som ikke tolererer fejl. Jeg var bange, så jeg gik hen og gemte mine 1000 et sikkert sted. Her er de!”
Mesteren var rasende! Han sagde: “Hvordan kan du være så doven? Om ikke andet kunne du have fået lidt rente i en bank. Men nej, du gjorde ingenting.”
Han råbte til vagterne. “Tag denne mands 1000 og giv det til tjeneren med 10.000. Tag derefter denne værdiløse tjener og smid ham ud i mørket. Der kan have gå rundt og lide nød og leve af sin dumhed.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
189 – Tolv disciple kaldes

Mattæus 10 og 12:9-15 og Markus 3,13-19 og Lukas 6,6-16
En aften forlod Jesus folkemængden og gik op på et bjerg. Han ville være alene, så han kunne tale med sin himmelske far. Han bad hele natten.
Ved daggry kom han ned og kaldte en udvalgt gruppe disciple til sig. De skulle blive hos ham, så han kunne undervise dem og forberede dem på at prædike. Han gav dem magt til at helbrede de syge og uddrive dæmoner.

Han udvalgte Simon, som blev omdøbt til Peter, og hans bror Andreas. De næste to var Jakob og hans bror Johannes, som blev kaldt “tordensønner”.
Der var Filip og Bartolomæus, Thomas, der var en tvilling, og Mattæus, som havde været skatteopkræver. Der var også endnu en Jakob, som derfor blev kaldt Lille Jakob. Thaddæus blev også kaldt Judas, men det var ikke ham, der forrådte Jesus.
Der var også endnu en Simon, og han var kendt som “zeloten”.
Endelig var der Judas Iskariot, som forrådte Jesus.

Jesus sagde til disse mænd:
“Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor så kloge som slanger og enfoldige som duer. Folk vil hade jer, ligesom de hader mig. Men vær ikke bange. Gud Fader våger over jer. Han ved, hvornår en spurv falder til jorden, og I er mere værd end en spurv. Han ved endda, hvor mange hår der er på dit hoved. Din familie vil kræve, at du skal være loyal over for dem i stedet for over for mig. Hvis du vælger at følge dem, er du mig ikke. Hvis du følger mig, skal du tage dit kors op og bære min skam.”

Jesus gik til en synagoge for at undervise. I mængden var der en mand med en forkrøblet hånd. Nogle af de religiøse ledere så dette som deres mulighed for at fange Jesus i at bryde Guds lov. Loven sagde, at en person ikke må arbejde på sabbatten, og de betragtede det som arbejde, når Jesus helbredte nogen. Så de spurgte ham: “Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Jesus vidste, hvad de tænkte, så han vendte sig mod manden med en forkrøblet hånd. “Rejs dig og stå her.” Så manden rejste sig og stillede sig foran dem alle.
Jesus sagde da til sine anklagere: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt? Er det bedre at redde liv eller ødelægge det?”
De svarede ikke.
“Hvis du har et får, som falder i en brønd på sabbatten, vil du ikke tøve med at trække det op. Mennesker er bedre end et får, og derfor er mit svar på jeres spørgsmål: Ja, det er absolut lovligt at gøre godt på sabbatten.”
Så vendte han sig mod den forkrøblede mand. “Ræk hånden ud!”
Manden rakte sin hånd ud, og da han gjorde det, var den helbredt.
Dette gjorde de religiøse herskere rasende, og de begyndte straks at diskutere, hvordan de kunne dræbe Jesus.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
182 – Første disciple og mirakel

Johannes 1,35 – 2,11
En dag så Johannes at Jesus kom gående. Han vendte sig mod sine egen flok af disciple og sagde: “Se, der er Guds Lam.” To af Johannes’ disciple begyndte straks at følge Jesus og tilbragte hele dagen med ham. En af dem var en mand ved navn Andreas. Han gik hen til sin bror og sagde: “Simon, vi har fundet Messias!”
Hans bror var nysgerrig og gik med Andreas. Da Jesus så ham, sagde han: “Du hedder Simon, men fra nu af vil du blive kendt som Peter.”

Næste dag fandt Jesus en mand ved navn Filip og sagde til ham: “Følg mig!”
Filip gik hen og fandt sin ven Nathanael. »Vi har fundet ham, som Moses og alle profeterne talte om. Han hedder Jesus, og er fra Nazaret.”
Nathanael var overrasket. “Nazareth! Kan der komme noget godt fra Nazareth?”
“Kom og se selv.”
Da Jesus så Nathanael, sagde han: “Her kommer en ægte israelit – en ærlig mand – en mand uden svig.”
Igen blev Nathanael overrasket. “Hvordan kender du mig?”
“Jeg så dig før Filip talte med dig – da du sad under figentræet.”
For tredje gang blev Nathanael overrasket. Så sagde han: “Du er Guds søn, Israels sande konge.”
Jesus svarede: “Nathanael, du tror, fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet. Du skal komme til at se langt større ting end dét!”

Kort efter blev Jesus og hans disciple inviteret til sammen med Jesu mor at deltage i et bryllup i Kana. Da festen var godt i gang, kom Maria til Jesus og sagde: “De er løbet tør for vin.”
Han sagde: “Hvad vil du mig? Du ved, at det ikke er min tid endnu.”
Hun vendte sig mod tjenerne. “Gør, hvad han siger til jer.”
Jesus så vandkrukker stå i nærheden. Hver kunne rumme omkring 20 liter vand. Han sagde til tjenerne: “Fyld disse krukker med vand.”
De fyldte hurtigt alle seks krukker med vand, helt til randen. Da det var gjort, sagde Jesus: “Tag nu noget ud og giv det til festens skaffer.”
Tjenerne gjorde, som de fik besked på. Skafferen vidste ikke, hvor denne vin var kommet fra, så han smagte den. Til hans overraskelse var den bedre end noget andet, de havde serveret den dag! Han gik til brudgommen og sagde: “Hvorfor har du gemt denne vin? Normalt serveres den bedste vin i begyndelsen af festen. Senere på dagen, når folk ikke kan smage forskel, serveres den af ringere kvalitet. Du har gemt det bedste til nu.”
Dette var det første mirakel, Jesus udførte.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
180 – Tolv år gammel

Lukas 2,40-52
Da Jesus var tolv år gammel, tog Josef og Maria ham med til Jerusalem for at fejre påsken. Da det var tid til at vende hjem, blev Jesus tilbage i templet, uden at hans forældre vidste det. De rejste en hel dag og troede, at han var med i skaren af rejsende.
Den aften opdagede de, at han var væk.
De tog tilbage til Jerusalem og ledte efter ham i tre dage. Til sidst fandt de ham i Templets forgård, hvor han sad blandt de voksne lærde. Han lyttede til dem og stillede spørgsmål.
Alle, der hørte ham, var forbløffede over hans forståelse og hans evne til at besvare spørgsmål.

Maria løb hen og sagde: “Min søn, hvordan kunne du gøre det her mod os? Vi har ledt efter dig.”
Han sagde: “Vidste I ikke, at jeg bør være i min fars hus?.” De forstod ikke hvad han mente. Jesus tog med dem tilbage til Nazareth og var lydig imod dem. Han voksede og modnedes og blev respekteret af alle, der kendte ham.
Guds velsignelse var over hans liv.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
178 – Jesu fødsel

Mattæus 1,18-25 og Lukas 2:1-38
Kort efter Maria kom hjem fra sit besøg hos Elisabeth fandt Josef ud af, at Maria var gravid. Han vidste, at han ikke var faderen, men da han var en god mand, ønskede han ikke at gøre det officielt. I stedet besluttede han at afbryde deres forlovelse og sende hende væk.
Da Josef tænkte dette, viste en engel sig for ham: ”Josef, vær ikke bange for at tage Maria til hustru. Det barn, hun bærer på, er fra Helligånden. Når han bliver født, skal du kalde ham Jesus. Han er Messias. Han skal frelse sit folk fra deres synder.”
Josef tøvede ikke. Han gjorde straks Maria til sin kone, men han var ikke seksuelt sammen med hende før hun havde født.
De boede i Nazareth, som lå i den nordlige del af Israel. I de hellige Skrifter stod der, at Messias skulle fødes i Betlehem, som ligger tæt ved Jerusalem. På det tidspunkt udsendte Romerriget en ordre om, at alle skulle lade sig registrere i deres fødeby. Det betød, at Josef og Maria måtte tage turen til Betlehem.

Kort efter de var ankommet, var det tid for Maria at føde sit barn. Da barnet var født, pakkede hun ham ind i tøjstrimler og lagde ham i et madtrug, fordi der ikke var plads i husets gæsteværelse.
Samme nat vogtede hyrder deres får på en nærliggende mark. Pludselig stod en engel foran dem, og Herrens herlighed strålede omkring dem. Hyrderne blev bange, men englen sagde: ”Frygt ikke! Jeg er her med gode nyheder!”
Han pegede derefter mod den nærliggende by.
»I aften er Messias blevet født i Betlehem. Gå derhen, og I vil finde et barn, som er svøbt i stofstrimler og som ligger i en krybbe.”
Pludselig var hele området fyldt med engle, som priste Gud og sagde: ” Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Derefter forsvandt de.

Hyrderne gjorde straks, som de fik besked på. De tog til Betlehem og fandt Maria, Josef og barnet, som englen havde sagt. De fortalte dem, hvad der skete den nat, og alle var forbløffede. Bagefter gik de tilbage til marken og priste Gud for det, de havde set.

Enogfyrre dage senere var det tid for Josef og Maria at tage Jesus med til templet og ofre til Herren. Så drog de tre til Jerusalem, og de mødte der en mand ved navn Simeon. Gud havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, før han havde set Messias. Guds Ånd havde derfor tilskyndet ham til at gå op til templet netop dén dag, og da han så Maria og Josef spurgte han, om han måtte holde barnet. Da han så ind i Jesu ansigt, sagde han: “Priset være Gud! Nu kan du lade mig dø, for mine øjne har set din frelse.”
En kvinde ved navn Anna gik hen til dem. Hun var 84 år gammel, og hun havde tjent Gud i templet, lige siden hendes mand døde efter syv års ægteskab. Hun bad om at se barnet. Bagefter sagde hun til alle: “Messias er ankommet! Messias er ankommet!”

Josef tog derefter sin familie med tilbage til deres hjem i Betlehem.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
174 – Murene genopbygges

Nehemias 1-13
Nehemias var en jødisk mand, som tjente kongen af Persien. En dag fik han nyheden om, at folket i Juda led. Han var chokeret over at høre, at Jerusalems mure var i ruiner. Han græd og var deprimeret i flere dage. Han bad Gud om at hjælpe sit folk.
Kongen så, at han var ked af det, så Nehemias fortalte ham om situationen i Jerusalem. Kongen sagde: “Hvordan kan jeg hjælpe?”
“Send mig til Jerusalem og giv mig tilladelse til at genopbygge murene.”
“Gå da, og jeg vil give dig breve med, som sikrer din rejse.”
Da han ankom til Jerusalem, fortalte han ikke folket hvorfor han var kommet. I stedet brugte han tre dage på at få overblik over situationen. Til sidst samlede han lederne og forklarede, hvordan kongen af Persien havde givet ham tilladelse til at genopbygge bymurene. Han sagde: “Vi kan ikke leve med denne skændsel længere. Det er tid til at genopbygge murene!”

Lederne var enige og forpligtede sig på projektet. Det blev besluttet, at hver leder skulle vælge en del af muren som sit personlige ansvar. De organiserede straks deres familier, så de kunne gå i gang med byggeriet.
De ikke-jødiske folk i området var chokerede, da de så, hvad der skete. De lo og fortalte vittigheder. “Disse mennesker er for svage til at genopbygge deres by. Ha! Jeg kan se det nu. De bygger en sektion af muren, og den falder sammen, når en lille ræv hopper på den.”
Alligevel var bygherrerne beslutsomme og arbejdede hurtigt. Snart var muren halvvejs oppe, og de begyndte at samle de forskellige sektioner. Dette gjorde deres fjender rasende. De indså, at de var nødt til at standse genopbygningen. De truede med at snige sig ind på og dræbe arbejderne. De sagde: “Vi vil gøre alt, hvad der skal til for at standse denne mur!”

Frygt greb bygherrernes hjerter, så de satte vagter til at våge dag og nat.
Nehemias sagde: “Vær ikke bange. Gud er stærkere end vores fjender. Kæmp for folket. Kæmp for jeres sønner og døtre. Kæmp for jeres koner og jeres hjem.”
Arbejderne oprettede et advarselssystem i tilfælde af, at der kom angreb på en del af muren.
Alle arbejdede sammen, og snart var murene færdige, bortset fra portene. Fjenden besluttede, at deres eneste håb om at standse projektet var at dræbe Nehemias, men så var de nødt til at få ham ud af byen. Derfor sendte de bud efter ham og bad ham om at møde dem i en nærliggende landsby.

Nehemias sagde: “Vi laver et fantastisk arbejde her. Hvorfor skulle det stoppe, så vi kan tale sammen?”
De bad ham om at mødes med dem. Til sidst sendte de en ny besked til ham: “Folk siger, at du bygger muren, så du kan gøre oprør mod riget og gøre dig selv til konge. Medmindre du mødes med os, vil vi fortælle kongen af Persien om dit oprør.”
Nehemias ignorerede deres trusler og fortsatte med at arbejde, indtil muren og portene var færdige. Det tog kun 52 dage at fuldføre projektet. Endelig blev byen fredet.

Ezra samlede folket og læste Moseloven højt for dem. Folket priste Gud, fordi han havde givet dem loven. De begyndte også at græde, da de forstod meningen med loven. De indså, at de ikke havde adlydt den.
Nehemias og Ezra sagde: “Græd ikke. Denne dag er hellig for Herren jeres Gud. Spis, drik og glæd jer over, hvad Gud har gjort. Herrens glæde er din styrke!”
Folket forpligtede sig på at følge Guds bud. Jøderne, der boede i de omkringliggende byer, besluttede, at en ud af hver ti familier ville flytte ind i byen. Gud havde gjort store ting for Israel, og selv deres fjender var forbløffede!

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
171 – Daniel i løvekulen

Daniel 6
Da Dareios blev konge, udnævnte han en embedsmand over hver af sine 120 provinser. Han valgte derefter tre administratorer til at føre tilsyn med de 120 embedsmænd. Daniel var en af de tre administratorer, og han var den dygtigste. Kongen var ved at give ham magt over hele riget, men embedsmændene og de to andre administratorer ønskede ikke, at dette skulle ske. De besluttede at få Daniel ned med nakken, og de søgte efter noget, de kunne anklage ham for, men de fandt intet. Til sidst sagde de: “Der er kun én måde, vi kan gøre dette på. Vi må finde noget i hans Guds love.”

Det lykkedes dem at finde noget, og dernæst lavede de en plan. De gik til kongen og sagde: “Kong Dareios, må du leve evigt! Embedsmændene og administratorerne er blevet enige om, hvordan vi kan ære dig. Med din tilladelse ønsker vi, at alle skal tilbede dig i 30 dage. Vi laver en lov, der siger, at ingen må tilbede nogen anden gud i den tid. Vi ønsker, at du underskriver den som en lov for mederne og perserne, der ikke kan ændres. Hvis nogen ikke adlyder denne lov, vil de blive kastet i en løvekule.”
Darius var glad for denne ære, så han underskrev loven.

Daniel hørte om den nye lov, men fulgte alligevel sin daglige rutine med bøn. Tre gange om dagen gik han ind i sit hus og åbnede de vinduer, der vendte ud mod Jerusalem. Der knælede han ned og bad og takkede Gud. Det var præcis, hvad mændene vidste, at han ville gøre. De gik derfor til kongen og sagde: “Er det sandt, at du underskrev en lov, der sagde, at ingen i 30 dage må tilbede nogen anden gud end dig? Og stod der ikke, at enhver, der overtrådte dette, ville blive kastet i en løvekule?”
Han sagde: “Selvfølgelig. Jeg gjorde det til en lov for mederne og perserne, som ikke kan ændres.”
“Da er vi kede af at måtte fortælle dig, at Daniel, en jødisk eksil bryder denne lov. Han bøjer sig ned og tilbeder sin Gud tre gange om dagen.”

Dareios var chokeret! Han vidste, at han måtte finde en måde at redde Daniel på. Han arbejdede på det hele dagen. Til sidst kom mændene og sagde: “Du ved, at medernes og persernes lov ikke kan ændres.”
Kongen gav da ordre til at hente Daniel. Kongen talte med ham lige før han blev kastet i kulen. “Må den Gud, du tjener, redde dig fra disse løver.”
Daniel blev sænket ned i løvekulen, og så blev der lagt en sten over åbningen. Kongen satte sit segl på den, så ingen kunne blande sig. Han gik tilbage til sit palads og aflyste aftenunderholdningen. Han nægtede at spise, og han kunne ikke sove hele natten.

Da det endelig blev morgen, skyndte han sig tilbage til løvehulen. Da stenen var fjernet, råbte han: “Daniel, den levende Guds tjener. Var din Gud i stand til at redde dig fra løverne?”
Daniel råbte tilbage: “Min konge, Gud sendte sin engel, som lukkede munden på disse løver. Jeg er ikke blevet såret på nogen måde. Gud ved, at jeg er uskyldig. Deres Majestæt, jeg har ikke gjort dig uret på nogen måde.”
Kongen gav ordre til at få Daniel trukket op. Dareios sagde nu til vagterne. “Gå hen og hent de mænd, der konspirerede imod Daniel. Hent også deres koner og børn. Kast dem alle i løvekulen.”

Alle mændene og deres familier blev skubbet ned i løvekulen. Løverne rev dem fra hinanden, før de overhovedet nåede gulvet.
Kong Darius sendte et dekret ud i hele sit rige. Det lød: “Alle skal frygte Daniels Gud, fordi han er den levende Gud. Hans rige vil vare evigt. Han er i stand til at redde dem, der tjener ham.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
166 – Daniels beslutning

Daniel 1,1-16
Nebukadnesar var konge af Babylon. Han erobrede Jerusalem og tog folket til fange. Han beordrede derefter, at embedsmændene skulle udvælge de bedste unge mænd og oplære dem til at tjene ved det kongelige hof. De skulle undervises i sprog, litteratur og visdom. Denne uddannelse skulle vare tre år, og i løbet af den tid ville kongen give dem den bedste mad og vin.
Fire af de udvalgte unge mænd var Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Disse mænd besluttede, at de ikke ville besmitte sig ved at spise og drikke ting, der var imod Guds lov. Daniel bad tilsynsmanden om at udelade disse ting fra deres daglige kost.
“Det kan jeg ikke lade dig gøre! Der vil komme en dag, hvor du får foretræde for kongen, og da vil han opdage, at I ser dårligere ud end de andre, og så vil han få mig slået ihjel!”
Da sagde Daniel: “Før du beslutter dig, så sæt os på prøve. Tillad os fire at spise grøntsager og drikke vand i ti dage. Derefter kan du sammenligne os med de andre.”

Tilsynsmanden havde stor respekt for Daniel, så han gik med til denne prøve. Efter ti dage så Daniel og hans venner bedre og sundere ud end alle dem, der havde spist kongens mad og vin. Tilsynsmanden tillod de fire at fortsætte med kun at spise grøntsager og drikke vand.
Gud var med Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Han gav dem viden og lod dem forstå visdom. Daniel forstod også visioner og drømme.
Efter tre år interviewede Nebukadnesar alle de unge mænd, der havde gennemgået hans træningsprogram. Ingen af de andre rangerede så højt som de fire venner, så de fik tjeneste ved kongens hof. Han rådførte sig med dem i enhver sag, og med tiden værdsatte kongen deres råd ti gange højere end hans andre rådgivere. Daniel fortsatte med at tjene i hoffet under mange konger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
157 – Lovbogen bliver fundet

Anden Kongebog 22 og Anden Krønikebog 34,1-32
Josija var 8 år gammel, da han blev konge af Juda. Han vandrede med Herren fra den dag, han blev konge, til den dag han døde 31 år senere. Han var den sidste store konge, før Judas folk kom i fangenskab.
Da han var 26 år gammel, hyrede han mænd til at genoprette templet. Der var givet penge til det formål, så han gav dem til arbejderne og sagde: “I har vist, at I er retskafne mænd. Derfor skal I ikke føre regnskab over jeres forbrug.”

En dag fandt ypperstepræsten Lovbogen, skrevet af Moses. Han sendte den til kongen, som fik den læst op. Da Josija hørte, hvad der stod i bogen, flåede han sit tøj af og sagde: “Sandelig, Herrens vrede er stor mod os! Vores forfædre lavede en pagt med Gud og brød den så igen og igen. Hans dom over os. I må straks finde nogen, som kan spørge Gud til råds om dette.”
Præsten gik hen og talte med Hulda, en kvindelig profet. De spurgte hende om, hvad der stod i bogen. Hun sagde: “Jeg har en besked fra Gud til den mand, der sendte dig hertil. Gud siger: ‘Folket i dette land har vendt sig bort fra mig. De tjener afguder og falske guder. Jeg er ved at opfylde dommen som står skrevet i den bog, I fandt. En katastrofe vil snart ramme dette sted og alle, der bor her. Intet kan standse den dom, der kommer.’”
Hulda sagde så: “Jeg har endnu et budskab til Judas konge. Herren siger: ‘Da du hørte ordene i denne bog, var dit hjerte bedrøvet, og du flåede dit tøj og græd. Du har søgt mig med ydmyghed, og jeg hørte dig. Derfor vil du ikke se den katastrofe, jeg lader ramme dette sted. Jeg vil vente til du dør og er begravet.’”

Præsten tog disse ord med tilbage til Josija. Da han hørte dem, samlede han alle de ældste i Jerusalem og Juda. De samlede derefter hele folket, og alle gik til templet, hvor de hørte kongen læse Moseloven. De hørte om de pagter, deres nation havde med Gud.
Da Moseloven var blevet læst, stod Josija på det sted, der var reserveret til kongen. Foran alle påtog han sig de samme forpligtelser over for Herren. Han svor, at han ville følge Guds bud med al sin energi og kraft. Alle folk var enige om at gøre det samme.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen