4. Mosebog 12
Mirjam var søster til Moses og Aron. En dag var hun og Moses’ kone uenige. På grund af dette begyndte Mirjam og Aron at kritisere Moses og kaldte hans kone for en kushit!
De sagde: “Moses er ikke den eneste, Gud taler igennem. Han taler også gennem os.”
Herren hørte deres klage og vidste, at Moses var en stille og ydmyg mand. Da sagde Gud: “Moses, Aron, Mirjam – kom hen til tabernaklet!”
Da de var kommet derhen, steg Gud ned i en skysøjle foran dem. Han sagde: “Aron og Mirjam, træd frem.”
Da de gjorde det, sagde Herren: “Når jeg taler til jer eller en af profeterne i lejren, taler jeg i drømme og syner. Men det er ikke den måde, jeg taler til Moses. Han og jeg taler åbent som familiemedlemmer. Vi ser hinanden og taler i almindeligt sprog til hinanden. Hvor vover I at tale imod min tjener Moses!”
Dernæst vendte Gud sig så bort fra dem i vrede og gik. Aron så nu, hvordan Mirjams hud blev helt hvid af spedalskhed. Han råbte til Moses. “Jeg beder dig, straf os ikke for vores tåbelige tale. Lad ikke din søster være som en baby, der er født død – hvis kød rådner bort.”
Moses råbte til Gud: “Herre! Jeg bønfalder dig om at helbrede min søster.”
Gud sagde: “Hvis hendes far havde spyttet hende i ansigtet, måtte hun så ikke bære sin skam i syv dage? I syv dage skal hun lukkes ude fra lejren; derefter kan hun komme ind igen.”
Så Mirjam blev ført uden for lejren, og hun blev der i syv dage. Israels folk forblev på stedet, indtil Mirjam fik lov at komme tilbage. De flyttede så til det sted, hvor de skulle komme ind i Kana’ans land.