Søg efter:
jan 18 2022
237 – Første missionsrejse

Apostlenes Gerninger 13
Helligånden sagde til menigheden i Antiokia: “Jeg har kaldt Barnabas og Saulus til et særligt arbejde.” Ledelsen sendte dem afsted, og de tog Johannes Markus med sig og sejlede til øen Cypern. De gik tværs over øen og prædikede ved alle de jødiske synagoger.
Saulus blev også kaldt Paulus.

Guvernøren på øen var kendt for sin sunde visdom og sin vilje til at lære. Han bad Barnabas og Paulus komme og fortælle ham om Guds rige. Mens de snakkede, blev en mand, der praktiserede hekseri, ved med at afbryde. Han prøvede at forhindre guvernøren i at komme til tro på Jesus.
Paulus vendte sig mod troldmanden og sagde: “Du er en fjende af Gud. Stop med at tale imod Herren. Se! Herren vil nu gøre dig blind.”
Med det samme blev manden blind. Andre måtte føre ham ud af lokalet. Guvernøren var chokeret, og han lyttede endnu mere opmærksomt til Paulus. Han kom derefter til tro på Jesus.
Herefter sejlede Paulus og de andre til fastlandet, hvorfra Johannes Markus vendte hjem til Jerusalem. De andre gik i synagogen, fordi det var sabbat. Lederen sagde til dem: “Venner, tal til os, hvis I har et opmuntrende budskab.”

Paul rejste sig og talte til dem. Han begyndte med at minde dem om Israels historier. Derefter sagde han:
“Gud lovede at give os en frelser fra kong Davids slægt. Jesus opfyldte dette løfte. Herskerne i Jerusalem vidste det godt, men alligevel dræbte de Jesus ved at hænge ham på korset. Derefter begravede de ham, men Gud oprejste ham fra de døde! Vi er her for at fortælle jer, at Jesus er Guds søn, og han giver syndernes forladelse til dem, der tror på ham.”

Nogle af jøderne lyttede til Paulus og modtog Guds nåde. Andre ønskede, at han skulle komme tilbage den følgende sabbat, så de kunne tale mere om det.
Jøderne vendte tilbage den næste uge og fandt ud af, at næsten hele byen, dvs. også byens hedninger, var der for at høre om Guds rige. De blev jaloux og talte imod Paulus og Barnabas.
Paulus sagde: “Det var rigtigt af os at forkynde Guds Rige for jer. Men I accepterede det ikke. I er ikke værdige til evigt liv. Nu vil vi vende os til hedningerne, for de vil lytte.”
Hedningerne blev glade, da de hørte det, og mange modtog budskabet. Guds ord spredte sig i hele regionen, hvilket gjorde jøderne rasende. De overbeviste til sidst byens ledere om at forfølge Paulus og Barnabas. Det endte med, at mændene måtte forlade området, men de gjorde med fyldte af Helligånden og med glæde i hjertet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
242 – På Areopagos

Apostlenes Gerninger 17
Paulus og Silas og deres gruppe rejste til Thessalonika. De brugte tre uger på at tale med jøderne og forklare, hvordan Messias skulle komme og lide og derefter opstå fra de døde. De sagde: “Jesus er den lovede Messias.”
Nogle af jøderne, og et stort antal grækere, kom til tro. De øvrige jøder i byen var oprørte over dette. De blev så vrede, at de besluttede at ødelægge den kristne bevægelse i byen. De gik hen på markedspladsen og samlede en gruppe bøller. Sammen organiserede de en pøbel mod de kristne.
Snart var hele byen i oprør! De kunne ikke finde Paulus, så de tog flere andre troende og trak dem ud på gaden. De førte dem til byens embedsmænd og sagde: “En gruppe mænd laver ballade over hele landet! De er ikke loyale over for kejseren, men siger, at de har en anden konge, en mand ved navn Jesus. Nu er disse ballademagere kommet til vores by, og disse mænd har budt dem velkommen i deres hjem.”
Embedsmændene var forsigtige og sagde, at de ville undersøge sagen. De fik de troende til at betale en stor kaution, før de løslod dem. Den nat sendte de kristne Paulus og Silas til Berøa.

Jøderne i Berøa tog imod evangeliet og granskede alvorligt de hellige Skrifter for at se, om evangeliet virkelig var sandt. Det resulterede i, at mange dér kom til tro, både jøder og grækere. Nyheden om dette nåede folket i Thessalonika, så de oprørske jøder der tog derfor til Berøa for at fortsætte deres kamp mod bevægelsen. Angrebene blev så alvorlige, at de kristne sendte Paulus til Athen med båd. Planen var, at Silas og Timoteus skulle blive i Berøa og slutte sig til ham senere.

Paulus ankom til Athen og ventede på, at hans ledsagere skulle slutte sig til ham. Da han gik gennem byen, blev han chokeret over at se alle afgudsstatuerne. Til sidst gik han til markedspladsen og fortalte folk om Jesus. De var fascineret af denne snak om en mand, der blev oprejst fra de døde. Så de tog Paul til et sted kaldet Areopagos og lod ham tale der.

Han sagde: “Mænd fra Athen! Jeg kan se, at I er ekstremt religiøs. Jeg fandt endda et alter til ’En ukendt Gud.’ Lad mig nu fortælle dig om den Gud, du ikke kender. Han er Himlens Herre og har skabt alt på jorden. Han lever ikke i ting lavet af mennesker. I begyndelsen skabte Gud ét menneske, og alle jordens folkeslag stammer fra ham. Alt hvad I har kommer fra Gud. Han er grunden til, at I lever. Gud har tidligere været tålmodig med jer, men nu skal I omvende jer. Han vil dømme jer ved Jesus, ham, der opstod fra de døde.”

Nogle af mændene lo, da de hørte, at Jesus stod op fra de døde. Andre ville høre mere en anden gang. Nogle få mennesker troede.
Paulus forlod Athen og tog til Korinth for at vente på Silas og Timoteus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
256 – Rejsen til Rom

Apostlenes Gerninger 27 – 28
Det blev arrangeret, at Paulus kunne rejse til Rom på fragtskibe. Han blev sat i varetægt af en romersk officer ved navn Julius. Han var venlig mod Paulus og lod sine venner besøge ham, når de var i havn.
Rejsen var langsom på grund af storme. Efter mange stop og bådskift flere gange, ankom de til på øen Kreta. Det var tæt på vinter, så de måtte stoppe.
Alligevel ville kaptajnen sejle et par kilometer op ad kysten til en bedre havn. Vejret var klaret og der var nu en svag brise.
Paulus sagde til Julius: “Sig til kaptajnen, at han skal blive her! Hvis han ikke gør det, vil han miste skibet og dets last, og nogle mennesker kan dø.” Den romerske officer tænkte på, hvad Paulus sagde, men besluttede at tillade kaptajnen at sejle videre til den anden havn.

De forlod havnen og begyndte at sejle langs kysten. Pludselig skubbede en voldsom vind skibet ud på dybere vand. Besætningen kæmpede mod vinden, men stormen blev mere intens. Til sidst holdt kaptajnen op med at bekæmpe vinden og lod den føre skibet videre.
Efter flere dage i stormen smed besætningen lasten over bord. Et par dage senere smed de skibets grej over bord. Paulus sagde nu til mændene: “Jeg sagde, at I ikke skulle forlade havnen. I lyttede ikke, men nu har jeg gode nyheder til dig. En engel viste sig for mig i går aftes med et budskab fra Gud. Han sagde: ‘Vær ikke bange! Du skal stå foran kejseren. Ingen på dette skib vil dø.’ Det, Gud siger, er sandt. Vi vil alle overleve, men skibet vil blive ødelagt.”

De var i stormen i fjorten dage. Omkring midnat den sidste dag så sømændene, at de nærmede sig land. De smed hurtigt et anker for at undgå at ramme klipperne.
Nogle af dem begyndte at fire redningsbåden ned, så de kunne komme af skibet. Paulus råbte: “I vil alle dø, hvis disse mænd forlader skibet!” Straks skar soldater linerne over og lod redningsbåden falde i vandet. Alle bad til, at morgenen snart ville komme.
Paul talte med besætningen lige før dagslys. Han sagde: “I har ikke spist i fjorten dage. Spis noget, fordi I skal bruge styrke til at gå i land i dag.” Så tog han noget brød op, takkede Gud og begyndte at spise. Alle på skibet spiste noget mad.

Da det var lyst, kunne de se land gennem stormen. Kaptajnen fik øje på en bugt med en strand. Han besluttede at sejle skibet mod stranden så langt som det ville nå. De trak ankeret op og hejste et sejl. Den voldsomme vind drev dem mod stranden, indtil skibet ramte en sandbanke. Det satte sig fast i sandet og begyndte så at blive knust af bølgerne.

Soldaterne ønskede at dræbe fangerne, så de ikke ville flygte. Julius standsede dem, fordi han ville redde Paulus’ liv. Han beordrede dem, der kunne svømme, til at hoppe over bord og komme til land. Snart var alle i vandet, og de nåede alle sikkert land.

Efter fjorten dage i en voldsom storm ramte Paulus’ skib en sandbanke ud for øen Malta. Alle kom i land, og lokalbefolkningen kom og begyndte at hjælpe dem. De byggede bål på grund af regnen og kulden.
Paulus hjalp med at samle træ. Da han smed noget at træet på bålet, bed en giftig slange ham i hånden. Paul tabte træet, men slangen hang fra hans hånd. Lokalbefolkningen sagde: “Åh, han er en frygtelig morder! Han slap for at dø på havet, men nu strammer guderne ham!”
Paul rystede slangen ind i ilden, og alle ventede på, at han skulle svulme op og falde død om. Efter nogen tid indså de, at han ikke ville dø. Så sagde de: “Han er en gud!”

Guvernøren på øen åbnede sit hjem og sørgede for de skibbrudne. Paulus erfarede, at guvernørens far lå syg i sengen. Han gik hen og lagde sin hånd på mandens hoved. Øjeblikkeligt blev han helbredt. Nyheden om dette spredte sig over hele øen, og folk begyndte at bringe andre til Paulus, så han kunne helbrede dem.

De blev på Malta indtil vintermånederne var forbi. Julius bestilte så passage for dem på et fragtskib, der skulle til Rom. Da de gjorde sig klar til at tage af sted, bragte øens folk dem alt det de havde brug for til turen. Da de ankom til Rom, blev Paulus ført til et hus, hvor han opholdt sig indtil sin retssag for kejseren. Der var altid en soldat ved siden af ham, men han var fri til at få venner på besøg. De kristne i Rom tog nådigt imod ham og opmuntrede ham.
Han sendte et brev til de jødiske ledere i byen. Han fortalte dem om, hvad der var sket i Jerusalem, og hvorfor han var i Rom. Han inviterede dem til at komme og besøge ham. De mødtes og talte om Guds rige og Jesus. Deres diskussion varede hele dagen, indtil sidst på eftermiddagen. Nogle af dem troede på budskabet, men andre gjorde ikke.

Da de var ved at gå, sagde Paulus: “Profeten havde ret, da han sagde, at ‘I ville lytte, men ikke høre, I vil se, men ikke se.” Jeres stædighed har lukket jeres ører og dækket jeres øjne. I kan dog være sikre på, at hedningerne vil se og høre, og Gud vil tilgive deres synder.”

Paul blev i huset i to år og ventede på retssagen. I den tid modtog han mange gæster og prædikede Kristus for dem alle. Ingen forsøgte at standse ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
189 – Tolv disciple kaldes

Mattæus 10 og 12:9-15 og Markus 3,13-19 og Lukas 6,6-16
En aften forlod Jesus folkemængden og gik op på et bjerg. Han ville være alene, så han kunne tale med sin himmelske far. Han bad hele natten.
Ved daggry kom han ned og kaldte en udvalgt gruppe disciple til sig. De skulle blive hos ham, så han kunne undervise dem og forberede dem på at prædike. Han gav dem magt til at helbrede de syge og uddrive dæmoner.

Han udvalgte Simon, som blev omdøbt til Peter, og hans bror Andreas. De næste to var Jakob og hans bror Johannes, som blev kaldt “tordensønner”.
Der var Filip og Bartolomæus, Thomas, der var en tvilling, og Mattæus, som havde været skatteopkræver. Der var også endnu en Jakob, som derfor blev kaldt Lille Jakob. Thaddæus blev også kaldt Judas, men det var ikke ham, der forrådte Jesus.
Der var også endnu en Simon, og han var kendt som “zeloten”.
Endelig var der Judas Iskariot, som forrådte Jesus.

Jesus sagde til disse mænd:
“Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor så kloge som slanger og enfoldige som duer. Folk vil hade jer, ligesom de hader mig. Men vær ikke bange. Gud Fader våger over jer. Han ved, hvornår en spurv falder til jorden, og I er mere værd end en spurv. Han ved endda, hvor mange hår der er på dit hoved. Din familie vil kræve, at du skal være loyal over for dem i stedet for over for mig. Hvis du vælger at følge dem, er du mig ikke. Hvis du følger mig, skal du tage dit kors op og bære min skam.”

Jesus gik til en synagoge for at undervise. I mængden var der en mand med en forkrøblet hånd. Nogle af de religiøse ledere så dette som deres mulighed for at fange Jesus i at bryde Guds lov. Loven sagde, at en person ikke må arbejde på sabbatten, og de betragtede det som arbejde, når Jesus helbredte nogen. Så de spurgte ham: “Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Jesus vidste, hvad de tænkte, så han vendte sig mod manden med en forkrøblet hånd. “Rejs dig og stå her.” Så manden rejste sig og stillede sig foran dem alle.
Jesus sagde da til sine anklagere: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt? Er det bedre at redde liv eller ødelægge det?”
De svarede ikke.
“Hvis du har et får, som falder i en brønd på sabbatten, vil du ikke tøve med at trække det op. Mennesker er bedre end et får, og derfor er mit svar på jeres spørgsmål: Ja, det er absolut lovligt at gøre godt på sabbatten.”
Så vendte han sig mod den forkrøblede mand. “Ræk hånden ud!”
Manden rakte sin hånd ud, og da han gjorde det, var den helbredt.
Dette gjorde de religiøse herskere rasende, og de begyndte straks at diskutere, hvordan de kunne dræbe Jesus.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
192 – Sædemanden

Mattæus 13,1-23 og 31-32 og Markus 4,1-32
Jesus fortalte folkemængden en historie om en bonde, der gik ud for at plante sin mark. Da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold.
Jesus forklarede ikke betydningen af denne lignelse for mængden, så disciplene spurgte: “Hvad betyder det?”
Jesus sagde:
“Sæden er Guds ord. De forskellige jordarter er, hvordan folk modtager det. Nogle mennesker modtager Guds ord som frøet, der faldt på vejen. De hører det, men de forstår det ikke, og ligesom fuglene kommer Djævelen og tager frøet fra dem, så de ikke tror. Nogle modtager Ordet som frøet, der faldt mellem klipperne. De modtager det gerne, men tager sig ikke tid til at etablere rødder. De holder ikke ud på grund af prøvelser og forfølgelser. Nogle mennesker modtager Ordet ligesom frøet, der faldt mellem tidslerne. Det tager imod Ordet, men deres prioriteter forhindrer dem i at modne og producere en høst. Bekymringer, penge og fornøjelse fanger al deres tid og opmærksomhed. Men nogle mennesker modtager Guds ord ligesom sæden, der faldt på god jord. De hører Ordet med et åbent hjerte og forstår det. Derfor modnes de, og høsten er stor.

Jesus fortsatte med at sige:
“Himmeriget kan sammenlignes med et sennepsfrø. En mand så, at det var et meget lille frø. Alligevel plantede han den i jorden for at se, hvad der ville ske. Det lille frø frembragte et træ. Det havde grene, der spredte sig, så fugle kom og lavede deres rede der.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
199 – Livets brød og mad til hunde

Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71
Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”
Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”
De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”
Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”
De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”
Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”
Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”
Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”
Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”
Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”
Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”
Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”
Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”
Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”
Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”
Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
225 – Missionsbefaling og himmelfart

Matthæus 28,16-20 og Lukas 24,47-53 og Apostlenes Gerninger 1
Disciplene tog til Galilæa, til bjerget, hvor Jesus først havde udvalgt dem til at være hans disciple. Han dukkede pludselig op, og de tilbad ham. Han sagde: “Jeg giver jer myndighed til at prædike. Gå til alle folkeslagene og gør dem til mine disciple. Døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Lær dem, hvad jeg har lært jer. Husk, jeg er altid med dig.”

I 40 dage efter at han var opstået fra de døde, brugte Jesus tid sammen med sine disciple på at lære dem ting om Guds rige. Han viste sig også for mange andre, blandt andet for en skare på over 500 mennesker.
Han førte derefter sine disciple til Oliebjerget. Han sagde: “Forlad ikke Jerusalem, før I har modtaget løftet fra Gud Fader. Johannes døbte med vand, men nu skal I døbes med Helligånden.”
De sagde: “Herre, er det nu, du skal gøre Israel til et rige igen?”
Jesus sagde: “Kun Faderen ved, hvornår det vil ske. I mellemtiden skal I sprede den gode nyhed om, at mennesker kan modtage syndernes forladelse. Vent i Jerusalem, indtil Helligånden kommer over jer. Han vil give jer kraft til at sprede denne gode nyhed. Begynd i Jerusalem og derefter til hele landet, inklusiv Samaria. Dernæst skal I rejse rundt i hele verden.”

Jesus velsignede dem derefter. Da han havde gjort det, blev han løftet op og forsvandt i en sky. Disciplene stod og kiggede op. To mænd, klædt i hvidt, dukkede op ved siden af dem. De sagde: “Hvorfor står I der og ser ind i himlen? I så Jesus stige op. Han kommer tilbage på samme måde.”

Så tog disciplene tilbage til Jerusalem. De mødtes i et lokale med andre troende, både mænd og kvinder. Maria, Jesu mor, var der, såvel som hans brødre. Alle de troende var af samme sind og brugte denne tid i bøn.
På et tidspunkt stod Peter og talte med gruppen. Han sagde: “Judas opfyldte Skriften, da han førte vagterne ind i haven og forrådte Jesus. Judas var en af os, og havde alle privilegierne ved denne tjeneste. Alligevel solgte han det hele for en pris. For de penge købte han en mark, og i dag hedder den ‘Blodmark’. Vi har brug for, at en anden overtager hans plads blandt apostlene. Lad os vælge en mand, men sørg for at det er en, som har været sammen med os lige siden Jesus blev døbt af Johannes. Den person, vi vælger, skal have set alle de mirakler Herren udførte, indtil han blev taget fra os til himlen. Sammen med os skal han vidne om Jesu opstandelse.”

To mænd blev udvalgt til endelig behandling. Folket bad og kastede derefter lod for at træffe den endelige beslutning. Matthias blev valgt.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
226 – Pinsedagen

Apostlenes Gerninger 2
På pinsedagen var de troende sammen og bad. Pludselig hørte de en høj lyd. Det lød som en voldsom storm, der kom ud af himlen. Lyden fyldte lokalet og de så, hvad der lignede ild. Pludselig delte ilden sig og satte sig som ildtunger på alle de troende. Øjeblikkeligt blev de fyldt med Helligånden og begyndte at tale på fremmedsprog.
Folk fra byen hørte om det. Blandt dem var jøder fra mange lande, som talte forskellige sprog. De gik hen for at se, hvad der skete. Da de kom dertil, hørte de apostlene tale på forskellige sprog.
Nogle af folkene sagde: “Det er umuligt! Disse mænd kan ikke tale vores sprog. De er fra Galilæa. Alligevel hører vi dem på vores eget sprog.”
Andre sagde: “Åh, de er bare fulde.”
Peter talte til skaren og sagde:
“Disse mænd er ikke fulde. Det, I oplever her, er hvad de gamle profeter talte om, da de sagde, at Gud ville udgyde sin Ånd over almindelige mennesker. I så Jesu mirakler. I korsfæstede ham. Han blev lagt i en grav. Men vi er vidner til, at Gud oprejste ham fra de døde! Han er i live. Han sidder ved Gud Faders højre hånd. Nu har han sendt os sin Helligånd. I korsfæstede Jesus, men Gud ophøjede ham højt og gjorde ham til Herre og Messias!”
Folkene sagde: “Det du siger er sandt, men hvad kan vi gøre?”

Peter sagde: “Omvend jer, så vil vi døbe jer i Jesu navn. Når I har modtaget tilgivelse for jeres synder, vil Gud fylde jer med Helligånden.”
Den dag døbte apostlene dem, der modtog budskabet. Antallet af troende voksede til over 3000 mennesker. De mødtes ofte, så de kunne lære af hinanden og af apostlene.
Apostlene gjorde mange mirakler og undere, og antallet af troende voksede dag for dag. Disse troende dedikerede sig til bøn, delte måltider sammen og tilbragte tid med hinanden.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen