Søg efter:
188 – Hul i taget

Matthæus 9,9-13 og Markus 2,1-17
Jesus gik ind i et hus for at undervise. Så snart rygtet spredtes, blev huset fyldt med mennesker. Blandt dem var farisæere og lærde undervisere. Imens Jesus underviste, kom fire mænd med en lam mand på en båre. De indså hurtigt, at de ikke kunne komme tæt på Jesus, så de bar manden og hans båre op ad den udvendige trappe, op på taget. De lavede en åbning igennem taget. Da den var stor nok, sænkede de manden ned midt i menneskemængden og foran Jesus.
Da Jesus så de fire mænds tro, vendte han sig mod manden på sengen: “Mit barn, dine synder er tilgivet.”

De religiøse herskere blev chokerede, da de hørte dette. De tænkte: ”Hvor vover han at sige det! Det er blasfemi! Kun Gud kan tilgive synder.”
Jesus vidste, hvad de tænkte. Han sagde: “Hvorfor er I så bekymrede? Det ville have været nemt for mig at sige: ‘Rejs dig og gå’. Men I har brug for at vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder.”

Så sagde han til manden: “Rejs dig op! Tag din båre og gå hjem.”
Straks rejste manden sig. Folk blev forbløffede og priste Gud. De sagde: “Vi har aldrig set noget lignende før.”

Derefter forlod Jesus huset og gik mod havet. Undervejs så han en skatteopkræver ved navn Mattæus, som sad ved sin bod. Det jødiske folk hadede skatteopkrævere og sagde, at de var forrædere mod Israel.
Jesus standsede og sagde til ham: “Mattæus, følg mig!” Straks forlod han alt og fulgte Jesus.
Kort efter var han vært for et måltid for Jesus i sit hus. Han inviterede mange andre skatteopkrævere. Både de og andre med lavt omdømme i samfundet kom og deltog i måltidet.
De religiøse ledere var rystede! De sagde til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres rabbi med toldere og syndere?”
Jesus hørte det, så han svarede dem: “Læger er for syge mennesker, ikke for dem, der har det godt. Jeg er ikke kommet for at arbejde med folk, der tror, de er retskafne. Jeg er kommet for at bringe omvendelse til syndere.”

VIDEOER

189 – Tolv disciple kaldes

Mattæus 10 og 12:9-15 og Markus 3,13-19 og Lukas 6,6-16
En aften forlod Jesus folkemængden og gik op på et bjerg. Han ville være alene, så han kunne tale med sin himmelske far. Han bad hele natten.
Ved daggry kom han ned og kaldte en udvalgt gruppe disciple til sig. De skulle blive hos ham, så han kunne undervise dem og forberede dem på at prædike. Han gav dem magt til at helbrede de syge og uddrive dæmoner.

Han udvalgte Simon, som blev omdøbt til Peter, og hans bror Andreas. De næste to var Jakob og hans bror Johannes, som blev kaldt “tordensønner”.
Der var Filip og Bartolomæus, Thomas, der var en tvilling, og Mattæus, som havde været skatteopkræver. Der var også endnu en Jakob, som derfor blev kaldt Lille Jakob. Thaddæus blev også kaldt Judas, men det var ikke ham, der forrådte Jesus.
Der var også endnu en Simon, og han var kendt som “zeloten”.
Endelig var der Judas Iskariot, som forrådte Jesus.

Jesus sagde til disse mænd:
“Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor så kloge som slanger og enfoldige som duer. Folk vil hade jer, ligesom de hader mig. Men vær ikke bange. Gud Fader våger over jer. Han ved, hvornår en spurv falder til jorden, og I er mere værd end en spurv. Han ved endda, hvor mange hår der er på dit hoved. Din familie vil kræve, at du skal være loyal over for dem i stedet for over for mig. Hvis du vælger at følge dem, er du mig ikke. Hvis du følger mig, skal du tage dit kors op og bære min skam.”

Jesus gik til en synagoge for at undervise. I mængden var der en mand med en forkrøblet hånd. Nogle af de religiøse ledere så dette som deres mulighed for at fange Jesus i at bryde Guds lov. Loven sagde, at en person ikke må arbejde på sabbatten, og de betragtede det som arbejde, når Jesus helbredte nogen. Så de spurgte ham: “Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Jesus vidste, hvad de tænkte, så han vendte sig mod manden med en forkrøblet hånd. “Rejs dig og stå her.” Så manden rejste sig og stillede sig foran dem alle.
Jesus sagde da til sine anklagere: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt? Er det bedre at redde liv eller ødelægge det?”
De svarede ikke.
“Hvis du har et får, som falder i en brønd på sabbatten, vil du ikke tøve med at trække det op. Mennesker er bedre end et får, og derfor er mit svar på jeres spørgsmål: Ja, det er absolut lovligt at gøre godt på sabbatten.”
Så vendte han sig mod den forkrøblede mand. “Ræk hånden ud!”
Manden rakte sin hånd ud, og da han gjorde det, var den helbredt.
Dette gjorde de religiøse herskere rasende, og de begyndte straks at diskutere, hvordan de kunne dræbe Jesus.

VIDEOER


203 – Tilgivelse

Matthæus 18,21-35
Peter stillede Jesus et spørgsmål. “Herre, hvis nogen gør mig uret, og jeg tilgiver ham, men han gør mig uret igen? Hvor mange gange skal jeg fortsætte med at tilgive ham – syv gange?”
Jesus sagde: “Peter, lyt godt efter. Du skal tilgive ham halvfjerds gange syv! Tænk på det på denne måde: En konge besluttede at gøre op med dem, der skyldte ham penge. Så han hentede en mand ind, der skyldte ham en million. Kongen indså, at denne mand ikke kunne betale ham tilbage. Så sagde han til sin bogholder: Tag denne mand, hans kone og hans børn og sælg dem. Og sælg alt hvad han ejer. Brug det, du får, til at betale af på hans gæld.’ Manden faldt til jorden og råbte: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder.’ Kongen vidste, at det var et tomt løfte, men han var barmhjertig og sagde: ‘Slip denne mand fri. Jeg eftergiver hele hans gæld.’ Manden troede næsten ikke sine ører. Hele hans gæld var væk, og han var fri. Få dage senere fandt denne samme mand en ven, som skyldte ham 1000 kroner. Han tog fat i ham og begyndte at kvæle ham. ‘Du skylder mig 1000 kroner og jeg vil have dem nu.’ Vennen faldt på knæ og sagde: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder’. ‘Nej, jeg har mistet min tålmodighed med dig! Jeg har tænkt mig at smide dig i et arbejdsfængsel, og du bliver der, indtil jeg får alle mine penge.’
Kongen blev chokeret, da han hørte, hvad der skete. Han sagde: ‘Dit utaknemmelige skarn! Jeg eftergav din gæld på en million, fordi jeg havde medlidenhed med dig. Hvordan kunne du behandle din ven sådan her, og for bare 1000 kroner!? Vagter, tag denne mand og smid ham i fængsel.’”

Jesus sagde så til Peter: “Min himmelske far viste dig barmhjertighed, da han tilgav alle dine synder. Derfor skal du være generøs med at tilgive andre.”

VIDEOER

207 – Den rige unge mand

Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.

Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”

VIDEOER

208 – Den barmhjertige samaritaner

Lukas 10,25-42
Der var en mand, som var ekspert i Moseloven. Han spurgte Jesus: “Hvordan kan en person gøre sig fortjent til at komme i himlen?”
Jesus sagde: “Fortæl mig, hvad der står skrevet i loven.” Han sagde: “Elsk Gud af hele dit hjerte, sjæl, styrke og sind; og elsk din næste som dig selv.”
“Godt!,” sagde Jesus. “Gå hen og gør det, så skal du leve.”
Manden indså, hvor umuligt det var. Han spurgte: “Jamen, hvem er da min næste?”

Jesus fortalte da denne historie:
“En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en kirketjener, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”

“Godt,” sagde Jesus, “Tre forskellige personer kom forbi manden på vejen. Hvem var en næste for ham?”
Svaret var enkelt: “Ham, som viste barmhjertighed.”
“Ja,” sagde Jesus, “og du skal gøre det samme!”

Herefter gik Jesus til en landsby. Han havde venner, som boede der, og de inviterede ham og hans disciple ind i deres hjem til et måltid.
Mens de talte, sad en af søstrene ved navn Maria ved Herrens fødder og lyttede til alt, hvad han sagde. Martha, hendes søster, havde travlt med at forberede måltidet til deres gæst. I frustration gik hun hen til Jesus og sagde: “Herre, har du lagt mærke til, at min søster har overladt til mig at gøre alt arbejdet? Sig til hende, at hun skal hjælpe mig.”
Herren sagde: “Åh Martha, Martha. Du har for mange bekymringer. Du har glemt, at der kun er én ting, der er absolut nødvendig. Maria har valgt den ene ting, og skal ikke tages fra hende.”

VIDEOER

226 – Pinsedagen

Apostlenes Gerninger 2
På pinsedagen var de troende sammen og bad. Pludselig hørte de en høj lyd. Det lød som en voldsom storm, der kom ud af himlen. Lyden fyldte lokalet og de så, hvad der lignede ild. Pludselig delte ilden sig og satte sig som ildtunger på alle de troende. Øjeblikkeligt blev de fyldt med Helligånden og begyndte at tale på fremmedsprog.
Folk fra byen hørte om det. Blandt dem var jøder fra mange lande, som talte forskellige sprog. De gik hen for at se, hvad der skete. Da de kom dertil, hørte de apostlene tale på forskellige sprog.
Nogle af folkene sagde: “Det er umuligt! Disse mænd kan ikke tale vores sprog. De er fra Galilæa. Alligevel hører vi dem på vores eget sprog.”
Andre sagde: “Åh, de er bare fulde.”
Peter talte til skaren og sagde:
“Disse mænd er ikke fulde. Det, I oplever her, er hvad de gamle profeter talte om, da de sagde, at Gud ville udgyde sin Ånd over almindelige mennesker. I så Jesu mirakler. I korsfæstede ham. Han blev lagt i en grav. Men vi er vidner til, at Gud oprejste ham fra de døde! Han er i live. Han sidder ved Gud Faders højre hånd. Nu har han sendt os sin Helligånd. I korsfæstede Jesus, men Gud ophøjede ham højt og gjorde ham til Herre og Messias!”
Folkene sagde: “Det du siger er sandt, men hvad kan vi gøre?”

Peter sagde: “Omvend jer, så vil vi døbe jer i Jesu navn. Når I har modtaget tilgivelse for jeres synder, vil Gud fylde jer med Helligånden.”
Den dag døbte apostlene dem, der modtog budskabet. Antallet af troende voksede til over 3000 mennesker. De mødtes ofte, så de kunne lære af hinanden og af apostlene.
Apostlene gjorde mange mirakler og undere, og antallet af troende voksede dag for dag. Disse troende dedikerede sig til bøn, delte måltider sammen og tilbragte tid med hinanden.

VIDEOER

124 – Elias og enken

1 Kongebog 17
Israel havde mange onde konger. De fulgte alle Jeroboams eksempel.
Mens Asa stadig var konge af Juda, blev Akab konge af Israel. Han var ekstremt ond, mere end nogen af de konger, der var før ham. Han giftede sig med en kvinde ved navn Jezabel, som tilbad Ba’al. Akab byggede et ba’altempel i hovedstaden Samaria.
Profeten Elias fik foretræde for kongen og sagde: “Jeg har et budskab fra Gud. Der kommer ingen dug eller regn, før jeg siger det!”
Gud sagde til Elias: “Gå hen til en bæk. Den vil give dig vand, og jeg har allerede bedt ravnene om at bringe dig mad.”

Så gik Elias hen og boede ved siden af bækken. Ganske som Gud havde sagt, bragte ravnene ham brød og kød hver morgen og hver aften. Men med tiden tørrede bækken ind, fordi der ikke havde været regn.
Herren sagde: “Gå til hedningebyen, der hedder Sarepta. Jeg har udvalgt en enke som skal forsørge dig der.” Da Elias kom ind i landsbyen, så han en kvinde samle brænde. Han sagde til hende: “Giv mig lidt vand!” Da hun gik for at hente det, sagde han: “Og kom også med noget brød til mig.”
Hun vendte sig om og så på ham. “Jeg har ikke noget brød. Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Jeg var ved at samle disse grene, så jeg kunne lave det til brød til min søn og mig selv. Vi vil spise det og derefter dø.”
Profeten sagde: “Vær ikke bange for at gøre, hvad jeg siger. Gå hen og lav dit brød, men når det er færdigt, så giv mig først noget. Herren, Israels Gud har sagt: Krukken vil altid have mel, og kanden vil altid have olie indtil dagen hvor Gud sender regn.’”
Hun gik hen og gjorde, som han sagde. Hun lavede brødet og gav ham først. Og ganske rigtigt, fra den dag af var der altid mel i krukken og kanden med olie løb aldrig tør.
Hun forberedte et sted til profeten i det øverste rum i hendes hus. Der var en seng, et bord og en stol.

Noget senere blev kvindens søn syg. Snart var hans sygdom alvorlig, og til sidst døde han. Kvinden gik til Elias og sagde: “Hvorfor kom du til mit hus? Var det for at afsløre min skyld, så du kunne dræbe min søn?”
Elias sagde: “Giv mig din søn!” Han tog drengen med til det øverste værelse, hvor han opholdt sig. Han lagde ham på sengen og bad så: “Herre, hvorfor førte du mig ind i denne kvindes hjem og dræbte derefter hendes søn?
Så kastede han sig tre gange over drengen og bad: “Herre, lad livet vende tilbage i drengen!”
Pludselig begyndte drengen at trække vejret. Elias førte ham nedenfor og gav ham til sin mor. Han sagde: “Her er din søn. Han er i live.”

Kvinden faldt ned for profeten og sagde: “Nu ved jeg, at du er en Guds mand, og hans ord er i din mund!”

VIDEOER

75 – Ruth og Naomi

Ruths Bog 1-2
På Dommernes tid besluttede en mand at forlade sit hjem i Betlehem. Han tog sin kone Naomi og deres to sønner med til Moabs land.
Der gik det ikke godt. De boede i Moab i ti år. Manden døde, de to sønner giftede sig med moabitiske kvinder, og så døde sønnerne. Naomi var nu alene med sine to svigerdøtre.
Hun besluttede at tage tilbage til Betlehem. De tre kvinder forberedte sig til turen og gik. Undervejs vendte Naomi sig mod sine svigerdøtre og sagde: “Gå tilbage til jeres hjem. Må Herren velsigne jer, som I har været en velsignelse for mig. Jeg beder til, at Herren vil give jer hver især en god mand og mange børn.” Så kyssede hun dem farvel.

Alle tre kvinder græd, og begge svigerdøtre insisterede på, at de ville blive hos Naomi. Hun sagde: “Nej, I skal gå hjem. Jeg har ikke flere sønner at give jer. Selv hvis jeg blev gravid i aften, ville I så vente på, at min baby voksede op, så I kunne gifte jer med ham? Nej, det er bedre, at I går hjem. Livet med mig bliver bittert for jer.”
Den ene af svigerdøtrene kyssede Naomi farvel og gik hjem. Den anden svigerdatter, som hed Ruth, sagde: “Jeg forlader dig ikke! Jeg tager med dig. Dit folk skal være mit folk. Din Gud er nu min Gud. Det sted, hvor du dør, vil jeg også dø og begraves.”

Naomi indså, at hun ikke kunne skændes med Ruth. Så de tog begge tilbage til Betlehem.
Da de kom dertil, var hele byen begejstret over, at Naomi var kommet hjem igen. Hun sagde til dem: “Kald mig ikke mere Naomi. Det betyder ’behageligt’, og livet er ikke længere behageligt. Kald mig Mara, som betyder ‘bitter’. Herren har gjort mit liv bittert.”

Naomi og Ruth etablerede nu et hjem sammen i Betlehem. Livet var hårdt, fordi de to kvinder var fattige.
Heldigvis var det høsttid, og ved høsttid fik de fattige lov til at gå ud på markerne og hente alt det korn, der blev tabt under høsten. Så Ruth gik ud på markerne for at samle mad til dem begge. Hun gik hen til en mark som var ejet af en mand ved navn Boaz.

Senere samme dag tog Boaz ud til marken. Han så Ruth og sagde til værkføreren: “Hvem er den unge kvinde?”
“Det er den moabitiske kvinde, som kom hertil med Noomi.”
Boaz gik hen til Ruth og sagde: “Gå ikke til nogen anden mark. Bliv her og arbejd sammen med mine tjenestepiger. Følg dem, hvor de går. Mændene vil ikke gøre dig noget. Jeg har allerede sagt til dem, at de skal holde sig fra dig. Når du er tørstig, må du også drikke af deres vand.”
Ruth bøjede hovedet og takkede Boaz. Hun sagde: “Hvorfor er du så venlig mod en udlænding?”
Han sagde: “Vi har alle hørt, hvor godt du har behandlet Naomi. Du forlod dine forældre og dit land for at komme her og passe hende. Må Herren rigt velsigne dig! ”

Så gik han tilbage og bad sine mænd om at efterlade ekstra korn på hendes vej. De skulle også give hende mad, når de stoppede for at spise.
Samme aften gik Ruth hjem med alt, hvad hun havde samlet. Hun havde endda rester fra sit måltid. Naomi blev forbløffet, da hun så det. Ruth fortalte hende om Boaz.
Da Noomi hørte navnet Boaz, sagde hun: “Herren velsigne ham! Åh Ruth, han er en nær slægtning til vores familie. Bliv på hans mark, som han sagde. Du vil være i sikkerhed der.”
Så Ruth fortsatte med at arbejde med Boaz’ tjenerpiger. Hun samlede korn under hele byghøsten og hvedehøsten.

Fortsættes i næste historie
VIDEOER

76 – Ruth og Boaz

Ruths Bog 3-4
Ved afslutningen af høsten sagde Naomi til Ruth: “Jeg vil sørge for, at der bliver taget hånd om dig. Her er, hvad du skal gøre: Tag et bad og tag noget parfume på. Klæd dig i dit bedste tøj. Boaz og hans mænd arbejder sent i aften ved tærskepladsen. Når de er færdige, spiser og drikker de og sover derefter på tærskepladsen for at beskytte kornet. Gå derhen, men lad ikke mændene se dig. Læg mærke til, hvor Boaz ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.”

Det gjorde Ruth, og i løbet af natten opdagede Boaz, at der lå en kvinde ved hans fødder. Han sagde: “Hvem er du?” Hun sagde: “Jeg er Ruth. Giv mig din beskyttelse, for du er min nærmeste slægtning.”
Han sagde: “Herren velsigne dig! Du kom ikke til vores landsby på udkig efter hverken en rig eller fattig ung mand. I stedet viste du, at du er en kvinde med høj integritet. Men faktisk er der en anden pårørende, som er tættere i slægt med dig. I morgen vil jeg tale med ham og give ham mulighed for at give dig beskyttelse. Hvis han siger nej, gør jeg det i stedet. Bliv nu liggende til i morgen.”
Hun lå ved hans fødder til morgen, og stod så op, mens det endnu var mørkt. Boaz gav hende korn til Naomi.

Ruth fortalte sin svigermor alt, hvad der skete. Naomi sagde: “Nu skal du vente. Boaz vil sørge for, at sagen bliver afgjort.”
Den dag arrangerede Boaz et møde med sin slægtning og de ældste i byen. Han sagde: “Naomi er kommet tilbage fra Moab og sælger sin mands jord. Du er den nærmeste pårørende. Køb det i nærværelse af disse ældste. Og hvis du ikke gør det, køber jeg den.”
Manden var hurtig til at svare. “Jeg køber den!” Boaz sagde videre: “Når du køber jorden skal du også gifte dig med Ruth, den moabitiske kvinde, sådan at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.”
Manden sagde: “Jeg kan ikke gifte mig med denne kvinde. Det ville skade min egen ejendom. Du har min tilladelse til at købe ejendommen.”
Med det tog manden en af sine sandaler af og rakte den til Boaz. Det gjorde aftalen juridisk bindende. Boaz viste sandalen til byens forsamlede ældste. “I er vidner på, at jeg lige har købt den ejendom, der tilhørte Naomis mand og sønner. Og derfor vil Ruth blive min kone.”
De ældste sagde: “Ja, vi har set det hele. Må Herren velsigne dig, og må Herren velsigne denne kvinde, som skal blive din hustru.”

Boaz tog Ruth til hustru, og hun fødte ham en søn ved navn Obed. Han havde en søn ved navn Isaj, som blev far til en hyrdedreng ved navn David. Han blev Israels store konge!

VIDEOER

55 – Rahab

Josva 1 – 3,6
Herren sagde til Josva: “Min tjener Moses er død. Nu skal du føre folket ind i det land, jeg har lovet dem. Jeg vil være med dig, ligesom jeg var med Moses. Så vær stærk og fuld af mod. Adlyd de instrukser, jeg gav Moses. Vend dig ikke væk fra dem på nogen måde. Hvis du følger disse instrukser, vil jeg være med dig i alt, du gør.”
Så begyndte Josva at klargøre folket til erobringen af Kana’an. Han sendte to mænd over floden for at udspionere landet. De gik ind i byen Jeriko og boede i huset hos en prostitueret ved navn Rahab.
Kongen af Jeriko fandt ud af, at de var i byen, så han sendte en besked til Rahab. “Giv os de mænd, som bor i dit hus. De er spioner fra Israels folk.”
Mændene var på hendes tag, hvor hun havde gemt dem. Hun sagde til kongen: “De har været her, men jeg vidste ikke, hvor de kom fra. Lige før mørkets frembrud gik de, før byportene blev lukket. De fortalte mig ikke, hvilken vej de skulle, men du bør kunne fange dem, hvis du skynder dig.” Så sendte kongen mænd for at jage efter dem.
Rahab sagde til spionerne: “Alle her er bange for jer, fordi vi ved, at Gud har givet jer dette land! Vi hørte, hvordan Herren åbnede Det Røde Hav, da I forlod Egypten. Jeres Gud har gjort store ting for jer. Nu har jeg beskyttet jer, så sværg nu ved jeres Gud, at I vil vise min familie nåde. Skån vores liv!”
Så sagde spionerne: “Vi vil skåne dig, når Herren giver os jeres by, men kun hvis du ikke fortæller kongen om os. Bind denne skarlagenrøde snor i dit vindue. Din familie vil være i sikkerhed, hvis de er i dit hus. Hvis nogen forlader huset, er vi ikke ansvarlige for, hvad der sker med dem.”

Rahabs hus lå på bymuren, så hun hængte et reb ud af sit vindue og hjalp mændene med at flygte. De gemte sig i bjergene, indtil Jerikos mænd holdt op med at lede efter dem.
Da det var sikkert, gik de tilbage over floden. De fortalte Josva alt, hvad der var sket. De sagde: “Det er sandt! Gud har givet os landet. Folk er bange for os.”

Så førte Josva folket mod Jordanfloden, hvor de blev i tre dage. På den tredje dag gik Israels ledere rundt i lejren og sagde til folket: “Bryd lejren i morgen tidlig. Hold øje med præsterne, for de vil da tage Pagtens Ark op og bevæge sig mod Jordanfloden. Følg dem, for I har ikke gået denne vej før. I morgen vil Herren gøre fantastiske ting for jer. I vil vide, at Gud er med jer og ønsker at fordrive jeres fjender foran jer.” Josva bad dem udvælge tolv mænd, én fra hver stamme. Så fortalte han præsterne hvad de skulle gøre den næste dag.

VIDEOER