Søg efter:
jan 18 2022
248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
250 – Romerbrevet

Romerbrevet 1-7
Paulus rejste til Korinth og tilbragte tre måneder der. Imens han var der, sendte han dette brev til de kristne i Rom:

Jeg hører om jeres tro overalt, hvor jeg rejser. Jeg priser Gud for jer hele tiden. Jeg vil gerne komme og investere i jeres åndelige vandring. Gud forpligtede mig på at dele hans evangelium med hedninger overalt. Derfor deler jeg evangeliet med dem, der er kultiverede og med dem, der er barbarer. Det er lige meget, om de er smarte eller simple.

Jeg er stolt af evangeliet, fordi det er Guds kraft til frelse for dem, som tror, uanset hvem de er. Mennesker kan kun komme til Gud ved tro. Uden det må de møde hans dom.
Hvorfor er det sådan? Det er fordi folk er onde! Gud åbenbarer sig for dem på mange måder. Alt omkring dem taler om Gud. Men de har lukket deres sind.
Der er to typer mennesker i denne verden. Den ene tilbeder det, Gud har skabt. De tror, det gør dem kloge, men med tiden bliver de faktisk tåber. Ved at udelukke Gud synker de ned i moralsk perversion. Deres synder ødelægger deres sind. De bærer døden med sig overalt, hvor de går. De bliver gode til at gøre ondt, og de nyder at se det hos andre.
Den anden type mennesker i denne verden er dem, der skaber deres egen retfærdighed. De praler af deres gode gerninger og tror, de er eksperter i, hvad der er godt og dårligt. De dømmer andre for det onde, de begår, mens de begår den samme type synder bag kulisserne. De tror, at det at dømme andre vil hjælpe dem til at undgå Guds dom.

Vi befinder os alle i en af disse to grupper, og Guds vrede er over dem begge. Begge grupper er syndere. De skændes om, hvem der er bedre, men sandheden er, at hele verden er totalt overgivet til synd. Der er ikke én person, der er retfærdig, ikke engang én. Vi står alle skyldige foran Guds dom.
Det var derfor, Gud sendte sin søn, Jesus Kristus. Han giver sin godhed til dem, der tror på ham. Det er lige meget, hvem du er. Alle er syndere med behov for frelse.
Jøderne er dem, som er allermest forvirrede på grund af dette. De hævder, at Abraham er deres far. Men hvis du ser nærmere efter, er han virkelig troens far. Han havde ikke et forhold til Gud baseret på sin egen godhed. Nej, han troede simpelthen på Gud, og Gud var tilfreds.

Jøderne fremhæver, at David var deres store konge. Men han glædede sig over Guds godhed, ikke sin egen. Begge mænd var retfærdige, fordi de troede på Gud.
På samme måde bliver vi kun gjort gode ved troen på Jesus Kristus, vor Herre. Gennem ham har vi fred med Gud og adgang til hans nåde. Sådan kan vi være glade selv i vores prøvelser. Vi ved, at Gud bruger dem til vores bedste.
Min pointe er følgende: Jesus gjorde alt dette for os, imens vi var onde syndere! Dette viser, hvor meget Gud elsker os. Jesus døde for os, da vi var afskyelige syndere. Med det i tankerne, hvor meget vil han så ikke gøre for os nu, hvor vi er rene i hans øjne?

Tænk på det på denne måde: Vi kommer alle fra én og samme mand, Adam. Vi er alle syndere på grund af ham. Død og dom er over alle, der nogensinde har levet – på grund af ham.
Men nu er der en anden mand – Jesus. På grund af ham kan vi blive gjort retfærdige. På grund af ham kan vi få nåde og evigt liv.

Jeg kan høre nogen sige: “Så altså, hvis vores gode gerninger ikke har noget at gøre med, at vi er rene over for Gud, så kan vi synde så meget, vi vil.” Absolut ikke!
Dåben er et billede på denne sandhed. At blive dukket ned under vandet viser, hvordan vi dør af synd og bliver begravet – ligesom Jesus døde for vores synder og blev begravet. Da han opstod fra de døde, efterlod han synden. Når vi stiger op af dåbens vand, er det et billede på hans opstandelse, men det er også et billede på, at vi efterlader synden. Vi skal leve på en ny måde, ja, vi får et helt nyt liv.
Vi holder os væk fra synd, fordi den gør os til slaver. Når du giver efter for synd, bliver du en slave af den. På samme måde, når du underkaster dig Guds nåde, da bliver du hans slave. Uanset hvad, er du ikke fri til at gøre, hvad du vil. Derfor må du vælge: Hvem af de to vil du underkaste dig som slave?
Synd fører død med sig, men Gud giver dig evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

Nogen spørger: “Blev Guds lov ikke givet som en måde at gøre os retfærdige?”
Hold nu op! Det er umuligt at adlyde Loven. Den blev givet for at afsløre vores syndighed, så vi ikke er i tvivl om, at vi er håbløse og har brug for hjælp.
Når jeg ser til Loven for at få hjælp, har jeg pludselig et problem. Jeg vil gerne være god, men ved ikke hvordan. Jeg vil ikke gøre det onde, men finder ud af, at jeg gør det hele tiden. Jeg er en slave og har intet valg. Jeg råber: “Hvordan kan jeg blive fri?”
Men pris Gud, for i Jesus, som døde for os, ér vi frie. Vi er ikke længere fordømt, og vi har kraften til at modstå synd.

Fortsættes i næste kapitel

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
255 – Felix, Festus og Agrippa

Apostlenes Gerninger 24-26
Ypperstepræsten tog til Cæsarea sammen med nogle ældste og en advokat. De fremlagde deres sag mod Paulus for guvernøren Felix. De sagde: “Denne mand er en sygdom for det jødiske folk. Han forårsager optøjer overalt, hvor han går. Nu er han kommet her og har vanhelliget vores tempel.”
Paul forsvarede sig. Han sagde: “Jeg gjorde intet for at fortjene det, der blev gjort mod mig. Det er rigtigt, at jeg følger Jesus fra Nazareth, men jeg samlede ikke en skare og prædikede for dem. Jeg gik simpelthen til templet for at opfylde et løfte. Pludselig – og uden grund – greb en gruppe mig og forsøgte at dræbe mig. Det er dem, der burde være her og forsvare deres handlinger! Ikke mig. Disse mænd, der står foran dig, har intet imod mig. De er endda enige med mig i det grundlæggende spørgsmål – at Gud kan oprejse nogen fra de døde.”

Felix lyttede til begge sider, men fældede ingen dom. Han troede, at Paulus kunne betale ham noget for at slippe ham fri. Alligevel gav guvernøren Paulus det privilegium at se sine venner. Felix mødtes med ham flere gange for at tale om troen på Jesus.

To år senere blev Festus guvernør og afløste Felix. Han ville glæde de jødiske ledere, så han sagde til Paulus: “Er du villig til at tage til Jerusalem og stilles for retten for disse anklager?”
Paulus sagde: “Jeg er villig til at dø, hvis jeg virkelig er døden værdig. Men du ved, at jeg er uskyldig i disse anklager. Så hvis du påtænker at sende mig til Jerusalem, vil jeg hermed appellere til kejseren!”
Festus sagde: “Du har appelleret til kejseren og skal derfor sendes til ham! ”

Et par dage senere besøgte kong Agrippa og hans søster den nye guvernør. Festus fortalte dem om Paulus og retssagen. Agrippa sagde, at han gerne ville høre ham. Næste dag samledes en stor skare, og Paulus blev ført frem for guvernøren.
Da Paul kom ind i rummet, sagde han: “Jeg er glad for at stå foran dig, kong Agrippa, fordi du er ekspert i jødiske skikke. Jeg er ikke fremmed for de jøder, der bor i Israel. De har kendt mig siden jeg var barn. De ved, at jeg er farisæer og har været meget streng med hensyn til loven. Der var engang, hvor jeg forfulgte dem, der fulgte Jesus fra Nazaræeren. Jeg var på vej til Damaskus, da jeg blev kastet til jorden af et skarpt lys. Jeg hørte da en stemme sige: ‘Saulus, hvorfor forfølger du mig?’ Jeg sagde: ‘Hvem er du, Herre?’ Stemmen sagde: ‘Jeg er Jesus, den du forfølger. Rejs dig. Du er nu min tjener. Jeg sender dig for at være et vidne for mig – for jøderne og for hedningerne.’
Kong Agrippa, jeg har været tro mod det kald. Jeg forkynder Jesus som Messias, hvor end jeg går. Jeg beder folk om at omvende sig og vende sig til Gud. Så hvorfor vil jøderne dræbe mig? De ved, at vores Skrifter lærer os, at Kristus skulle lide, dø og opstå fra de døde. Den gode nyhed er, at han nu bringer lys til alle mennesker, inklusive hedningerne.”

Festus råbte: “Paulus, du taler som et fjols. Al din uddannelse har gjort dig skør!” Paulus sagde: “Jeg er ikke skør. Jeg taler sandt, og kongen ved det. Kong Agrippa, tror du på Skrifterne? Det ved jeg, at du gør…” Kongen afbrød ham: “Tror du, at du kan tale med mig bare et par minutter og så bliver jeg en kristen?”
Paulus sagde: “Uanset om jeg kan eller ej, så er det mit ønske, at alle jer, der lytter til mig i dag, vil være ligesom mig, bortset fra disse lænker.”
Senere blev kong Agrippa og guvernøren enige om, at Paulus ikke skulle sidde i fængsel. De sagde: “Vi ville have sat ham fri, hvis ikke han havde appelleret til kejseren. Men det valgte han, så nu må vi sende ham dertil.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
190 – En officer og en død

Lukas 7,1-17
En romersk officer boede i Kapernaum. Han var en god mand og gjorde gode ting for Israels folk. En dag blev hans tjener syg og var ved at dø. Han spurgte nogle af de jødiske ledere, om de ville tale med Jesus på hans vegne. Han sagde: “Bed ham om at komme og helbrede min tjener.”
De gik til Jesus og sagde: “Han er en god mand og elsker vores folk. Han har endda bygget en synagoge til os.”
Jesus gik med til at tage med dem til mandens hus.
Da de nærmede sig, sendte den romerske officer nogle venner hen til Jesus med dette budskab: “Jeg er ikke værdig til, at du kommer ind i mit hus. Jeg kender godt til autoritet. Når jeg siger ting, skal andre adlyde. Så jeg ved, at hvis du bare siger ordet, vil min tjener blive helbredt.”
Jesus blev forbløffet og sagde: “Jeg har ikke set denne form for tro i hele Israel!”
Mandens venner gik tilbage til huset og fandt ud af, at tjeneren var helbredt.

Jesus tog sine disciple med til en anden by, og en stor skare fulgte dem. Da de nærmede sig portene, så de et begravelsesoptog. Det var for en ung mand, som var eneste søn af en kvinde, der også havde mistet sin mand.
Jesus så hendes desperate situation og gik hen til hende. Han sagde: “Græd ikke.”
Så gik han hen til den åbne kiste og lagde hånden på den. Straks standsede bærerne. Jesus sagde: “Unge mand, lyt til mig. Rejs dig!”
Manden åbnede øjnene og satte sig op. Han så sig omkring og spurgte, hvad der skete. Jesus hjalp ham ned og tog ham til sin mor.
Folket var både lamslået og bange. Til sidst begyndte de at prise Gud. Nyheden om dette gik gennem hele Israel og til de omkringliggende lande.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
195 – Blødninger og Jairus datter

Matthæus 9,18-26 og Markus 5,21-43 og Luk 8,40-56
Jesus og hans disciple forlod den ikke-jødiske side af søen og gik tilbage til den jødiske side. En stor folkemængde ventede på ham.
En mand ved navn Jairus løb hen og faldt ned foran Jesus. Han var synagogeforstander. Han sagde: “Min datter er ved at dø! Hun er kun tolv år gammel. Jeg beder dig, kom og helbred hende.”
Jesus fulgte Jairus, sammen med disciplene. En stor skare af mennesker fulgte også med.

Da de gik ned ad vejen, passerede de en kvindes hjem. Hun havde lidt af blødninger i tolv år. Mange læger forsøgte at hjælpe hende, men hendes tilstand blev kun værre.
Da hun hørte, at Jesus gik forbi, tænkte hun: ”Jeg bliver helbredt hvis bare jeg kan komme tæt nok på til at røre ved kvasten på hans tøj. Ingen behøver vide noget om det.”
Så hun gik gennem folkemængden og rakte ud og rørte ved hans tøj. Øjeblikkeligt vidste hun, at hun var blevet helbredt. Jesus mærkede kraften gå ud af ham, så han standsede og sagde: “Hvem rørte ved mig?”
Peter så på mængden og sagde: “Hvad mener du med? Se på alle mennesker omkring dig.”
Jesus søgte efter den person, der havde rørt ved ham. Da kvinden indså, at hun ikke kunne skjule, hvad hun havde gjort, knælede hun ned foran ham.
Jesus sagde til hende: “Vær ikke bange. Din tro har helbredt dig. Tag hjem igen. Den sygdom vender ikke tilbage.”

Mens de talte, kom nogle mennesker og sagde til Jairus: “Du behøver ikke tage Mesteren med dig. Din datter er død.”
Jesus hørte dem og sagde til Jairus: “Vær ikke bange. Tro på mig.” De fortsatte til hans hus.
Da de kom derhen, så de, at de sørgende allerede var ankommet. Det var deres job at spille fløjte og græde meget højt. Jesus sagde: “Hvorfor larmer I? Pigen sover kun.”
De lo af ham, fordi de vidste, at hun var død. Han fik dem ud af huset, og derefter gik han, Jairus og hans kone, Peter og Johannes hen, hvor pigen lå. Han tog hendes hånd. “Barn, stå op.”
Med det samme åbnede pigen øjnene og rejste sig. Forældrene så forbløffet på. Jesus sagde til dem: “Giv hende noget at spise.”
Så sagde han til dem: “Fortæl det ikke til nogen.” Men nyheden om denne begivenhed spredte sig over hele området.

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
213 – Lazarus opvækkes

Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”
Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”
De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”
Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.”
”Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”
Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”

Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”
Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”
“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”
“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”

Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”
Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”
Så begyndte hun at græde.
Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”
Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.
De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”
Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”
Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”
Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”
Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”

Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”
Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.
De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
222 – Opstandelsen

Matthæus 27,62 – 28,15 og Mark 16,1-8 og Luk 24,1-12 og Joh 20,1-18
Alt var stille ved Jesu grav indtil tidlig søndag morgen, mens det stadig var mørkt. Pludselig kom der et jordskælv, og en engel dukkede op ved gravstedet. Han rullede den enorme sten væk og satte sig på den! Vagterne var rædselsslagne og besvimede. Og så … var alt stille igen.

Da solen stod op, gik Maria Magdalene og nogle andre kvinder ind i haven, så de kunne salve Jesu legeme. De spekulerede på, hvordan de skulle få nogen til at rulle stenen tilbage fra graven.
Da de kom til graven, så de, at soldaterne var væk, og at stenen var rullet tilbage. De så også, at graven var tom!
Maria vendte rundt og løb for at fortælle disciplene om den tomme grav. De andre kvinder blev i haven. Til sidst gik de ind i graven. De så to engle. En af englene sagde: “Vær ikke bange! I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er her ikke, for han er opstået fra døden. Gå nu og fortæl det til hans disciple og særligt til Peter.”

I mellemtiden fandt Maria disciplene og sagde: “De har taget Jesu legeme, og vi ved ikke, hvor det er!”
Da Peter og Johannes hørte det, løb de hen til graven. Johannes kom der først, men gik ikke ind. Peter skyndte sig ind, og Johannes fulgte efter. De så de klæder, der var blevet viklet rundt om Jesu krop, men liget manglede. De forlod graven og gik hjem, forvirrede over, hvad der var sket.

Efter at de var væk, kom Maria Magdalene tilbage til haven. Hun græd. Da hun kom til graven, så hun englene. En af dem sagde: “Hvorfor græder du?”
“Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor han er.”
Hun vendte sig om og så en mand stå i nærheden. Hun vidste ikke, at det var Jesus. Hun troede, det var gartneren. “Herre, hvis du har taget ham bort, så fortæl mig, hvor han er, så jeg kan hente ham.”
Jesus sagde: “Maria!”
Øjeblikkeligt vidste hun, hvem det var! Hun faldt ned og tog fat i hans fødder: “Min Mester!”
Han sagde: “Hold mig ikke fast, men gå hen og sig til mine disciple, at I har set mig.” Straks rejste hun sig og løb for at finde disciplene.

Jesus viste sig derefter for de andre kvinder, da de gik tilbage til byen. De faldt ned og tilbad ham. Han sagde: “Gå og find mine brødre og sig dem, at jeg vil møde dem i Galilæa.”
Alle kvinderne fandt disciplene og sagde: “Jesus lever! Vi har set ham og talt med ham. Han er i live!” Mændene kunne ikke tro, at det virkelig var sandt.

Vagterne, der var ved graven, var rædselsslagne over begivenhederne den morgen. De gik hen og fortalte de religiøse ledere præcis, hvad der skete. Efter nogen diskussion gav ypperstepræsten vagterne en stor sum penge og sagde: “Fortæl folk, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens I sov. Vi vil sørge for, at I ikke får problemer med Pilatus.” Vagterne tog pengene og gjorde, som de fik besked på.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
224 – Thomas og Peter vindes tilbage

Johannes 20,24 – 21,19
Thomas var ikke sammen med disciplene, da Jesus viste sig for dem. De fandt ham og sagde: “Thomas, vi har set Herren! Han er i live!”
Thomas sagde: “Det er umuligt! For at tro det, skal jeg mærke arrene i hans hænder og røre ved hans side, hvor han blev stukket.”
Otte dage senere viste Jesus sig igen for disciplene, og Thomas var sammen med dem. Jesus sagde: “Fred være med dig!”
Han vendte sig mod Thomas og sagde: “Kom og rør ved arrene på mine hænder og i min side. Tvivl ikke på, at jeg virkelig er i live.
Thomas faldt på knæ. “Min Herre og min Gud!”
Jesus sagde: “Thomas, du tror, fordi du ser mig. Salige er de, som ikke ser mig, men alligevel tror.”

Nogen tid senere var nogle få af disciplene ved Genesaret Sø. Peter sagde til de andre: “Jeg skal ud og fiske.” De sagde: “Vi tager også med.”
De sejlede ud i en båd og fiskede hele natten, men fangede ikke noget. Om morgenen stod en mand på stranden og spurgte: “Har I fanget nogen fisk?”
“Nej, ingen fisk.”
“Kast dit net ud på højre side af båden.” Det gjorde de, og pludselig var nettet fyldt med fisk.
Johannes sagde til Peter: “Det er Herren.”
Da Peter hørte det, sprang han i vandet og svømmede mod land. De andre sejlede båden ind og slæbte nettet fyldt med fisk.
Da så de, at Jesus ad ved et bål og havde sørget for brød og fisk. Han sagde: “Bring mig nogle flere fisk.” Peter hjalp de andre med at hive nettet ind, som indeholdt 153 store fisk.
Da alt var klar, sagde Jesus: “Kom og spis.” De samlede sig omkring ham, og han gav dem brød og fisk.

Da de var færdige med at spise, sagde Jesus: “Simon, elsker du mig mere end de andre?”
Peter blev overrasket over spørgsmålet: “Ja, Herre. Jeg elsker dig.”
“Så vogt mine lam.”
Han spurgte endnu en gang: “Simon, elsker du mig?”
“Ja Herre, du ved, at jeg elsker dig.”
“Så vogt mine får.”
En tredje gang stillede Jesus spørgsmålet.
“Simon, elsker du mig?”
Peter var bedrøvet over dette spørgsmål. Han sagde: “Herre du ved alt. Du ved, jeg elsker dig.” ”Så skal du vogte mine får. Da du var ung, gik du hvorhen du ville. Men når du bliver gammel, vil en anden føre dig hen, hvor du ikke ønsker.” Dette refererede til, hvordan Peters død ville give Gud ære.
Så sagde Jesus: “Følg mig!”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen