Søg efter:
117 – Templet bygges

1 Kongebog 5 – 9 og 2 Krønikebog 2 – 7
Salomon vidste, at det var hans ansvar at bygge Herrens tempel. Derfor samlede han en stor arbejdsstyrke og skaffede dem alle de materialer, de havde brug for. Han fik cedertræ af kong Hiram af Libanon, som havde været en ven af David.
Hele byggeriet tog syv år, men der lød ikke larm af værktøj på tempelpladsen i al den tid fordi alt var samlet andre steder. De indvendige vægge var fuldstændig dækket af cedertræ. Det allerhelligstes vægge var dækket af rent guld. Alle kar, inventar og redskaber til tilbedelse var også lavet af guld. Han lavede også et sted for ikke-jøder, som ønskede at komme til templet og bede.
Da templet var færdigt, samlede kong Salomo lederne fra alle Israels stammer. Præsterne gik hen og hentede Pagtens Ark. Det eneste i den på det tidspunkt var de to stentavler, som Moses havde lagt der. Da præsterne bar arken mod templet, blev der ofret hele vejen. Til sidst ankom de, og Pagtens Ark blev sat ind i det Allerhelligste.
Pludselig fyldte Herrens herlighed templet som en sky. Det var så tyk en sky, at præsterne måtte stoppe, hvad de var i gang med.

Kongen takkede Gud. Han vendte sig dernæst mod folket og gav dem en velsignelse og en indvielsesbøn. Til sidst stillede han sig foran Herrens alter og bad. Han bad Gud om at høre sit folk, når de bekendte deres synder og bad om tilgivelse. Han bad også Gud om at høre hedninger, der bad i templet.
Sammen ofrede hele Israels folkeslag til Gud og indviede templet til Herren. Denne fest varede i fjorten dage. Da det var overstået, vendte folk tilbage til deres hjem.
Gud mødtes derefter med Salomon for anden gang. Han sagde: “Jeg har hørt din bøn og har indviet dette hus til mig selv. Hvis du går med mig, som din far gjorde, vil jeg etablere dit rige for evigt. Men hvis du eller dine efterkommere ikke adlyder mine bud og begynder at tilbede andre guder, så forlader jeg huset og det bliver en skændsel. Så vil jeg fjerne Israels folk fra dette land.”

I de næste tretten år byggede Salomo et hus til sig selv. Derefter byggede han flere byer. Han etablerede en stor arbejdsstyrke til alle sine byggeprojekter. Der var ingen anden konge i hele verden som Salomo.

VIDEOER

56 – Over Jordanfloden

Josva 3 – 5,12
Om morgenen sagde Gud til Josva: “I dag vil jeg ophøje dig i folkets øjne – så de ser, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses.”
Josva sagde til præsterne: “Tag Pagtens Ark og gå til Jordanfloden.” Præsterne tog nu Arken og bar den til floden. Da de kom til vandkanten, blev de ved, indtil vandet dækkede deres fødder.
Pludselig standsede vandet! En mur af vand løfte sig højt op. Da præsterne så dette, gik de til midten af flodlejet og stod på tør grund. Så begyndte folk at bevæge sig over floden.

Da sagde Josva til de tolv mænd, som Israel havde udvalgt: “Hver af jer skal tage en stor sten fra det sted, hvor præsterne nu står. Læg stenene på jeres skuldre og bær den over til den anden flodbred.”
Josva tog derefter yderligere tolv sten og byggede et alter midt i floden, ved siden af hvor præsterne stod.
Folket så på Josva, og han var ophøjet i deres øjne. De vidste, at Gud var med ham, ligesom han havde været med Moses.
Da de alle var gået over floden, sagde Josva til præsterne: “Kom nu herover også!” Så snart præsterne var ved flodbredden, styrtede muren af vand sammen.

Josva førte folket til et sted, der hedder Gilgal, hvor de slog lejr. Så bad han dem bruge de tolv sten til at bygge et mindesmærke. Han sagde: “Fremover vil børn se dette mindesmærke og spørge deres forældre om hvad det betyder. Så kan forældrene fortælle om denne dag, hvor Gud stoppede Jordanfloden, så hans folk kunne komme tørskoede over. Alle jordens folkeslag skal vide, at Guds hånd, hele jordens Herre, er mægtig.”
Befolkningen i Kana’an hørte, hvordan Gud stoppede Jordanfloden, så Israels folk kunne komme over, og rædslen spredte sig blandt indbyggerne i alle landets byer.
Josua fortalte nu til alle Israels mænd, at de skulle omskæres. Det var ikke blevet gjort i alle de 40 år, folk havde været i ørkenen.
Kort efter dette fejrede folket påske. Allerede næste dag holdt mannaen op med at dukke op, og den kom aldrig tilbage. Fra den dag af skulle folket spise maden fra Kana’ans land.

VIDEOER

***

78 – Pagtens ark stjålet

1 Samuel 4
Gud var ikke tilfreds med Eli. Ypperstepræsten vidste, at hans to sønner syndede i Herrens helligdom. De forsøgte ikke engang at skjule det. Alligevel havde Eli ikke stoppet dem. Gud fortalte ham, at hans familie ville blive dømt. Herren sagde: “Jeg vil gøre noget, der får folk til at gyse, når de hører om det.”

Da Eli var 98 år gammel, førte filistrene krig mod Israel. Hæren drog ud for at forsvare folket, men de tabte slaget og 4.000 mænd blev dræbt.
Israels ældste var forvirrede. “Hvorfor tillod Herren dette?” En af dem fik en ide, og sagde: “Lad os hente Herrens ark! Vi tager den med os i kamp, og det vil give os sejr.” Så sendte de bud efter Pagtens Ark, og Elis sønner bragte den til lejren. Da israelitterne så det, råbte de af glæde. Råbet var så højt, at det virkede som om jorden rystede.

Filistrene hørte råbet og troede, det var et krigsråb. De sendte spioner for at se, hvad der foregik og fandt ud af, at Pagtens Ark var blevet ført ind i lejren. Filistrene gik i panik. De sagde: “Deres gud er nu i deres lejr. Vi er fortabt! Deres gud er en stor gud, for det var ham, der slog egypterne ihjel med plager.”
Filistrenes ledere talte til soldaterne: “Opfør jer som rigtige mænd! I er mægtige filister, ikke svage hebræere. Nu er det tid til at kæmpe, som I aldrig har kæmpet før. Hvis I ikke gør det, ender vi som deres slaver.”
Så filistrene kæmpede, som de aldrig havde kæmpet før. De vandt, Israel blev knust og deres soldater slagtet. 30.000 mænd blev dræbt, inklusive Elis to sønner. Filistrene erobrede derefter Pagtens Ark og tog den med til deres egen lejr.

Tilbage i Israel sad Eli på en stol ved vejen og ventede på en rapport fra slaget. Han var bekymret for Pagtens Ark. En mand løb fra kampen for at fortælle alle, hvad der skete. Hele byen begyndte at græde af smerte. Eli var blind og havde svært ved at høre. Han hørte støjen, men kunne ikke høre, hvad der blev sagt. “Hvad sker der?”
Manden kom tæt på den gamle præst og sagde: “Vores mænd blev slagtet i dag. Dine to sønner blev dræbt, og Pagtens Ark blev stjålet.” Da Eli hørte om Pagtens Ark, faldt han baglæns ned af stolen. Han var en tung mand, så faldet brækkede hans nakke, og han døde.

Elis svigerdatter skulle føde et barn. Hun hørte om Pagtens Ark og hendes mands død. Hun hørte så, at hendes svigerfar også var død. Da gik fødslen i gang og hun fødte en søn. De, der hjalp hende, sagde: “Du har nu noget at være glad for. Du har født en søn!”
Først svarede hun ikke, og så sagde hun til sidst: “Herligheden er forsvundet fra Israel, fordi Pagtens Ark er blevet stjålet.” Lige før hun døde, kaldte hun drengen Ikabod, som betyder: “Herligheden er forsvundet.”
Fortsættes i næste historie

VIDEOER

101 – Pagtens ark flyttes

Anden Samuelsbog 6 og 1 Krønikebog 13, 15 – 17
Pagtens Ark var blevet ignoreret under Sauls regeringstid som konge. David besluttede at flytte den til sin nye hovedstad. Han sendte en besked til hele Israel, hvor han inviterede dem til at komme med ham til denne store begivenhed.
Folk var enige om, at det var det rigtige at gøre. Desværre fulgte de ikke Guds instrukser om, hvordan arken skulle flyttes. I stedet satte de den på en ny vogn og trak den med et hold okser.
Da vognen bevægede sig mod Jerusalem, gik kongen og folket og festede. De sang og spillede på instrumenter.
Pludselig snublede en af okserne og rystede vognen. En mand ved navn Uzza rakte ud for at holde arken stabil. I det øjeblik han rørte ved den, slog Gud ham, og han faldt til jorden og døde.
David var chokeret og forvirret. Han vidste ikke, hvorfor Gud havde gjort dette. Han havde brug for tid til at tænke over, hvad han skulle gøre, så han satte Pagtens Ark i et nærliggende hus. Den blev stående der i tre måneder. Al den tid velsignede Herren familien, som boede der.

David hørte, hvordan Gud velsignede familien, så han besluttede endnu en gang at flytte Arken til Jerusalem. Denne gang bad han levitterne om at rense sig og følge instrukserne som Moses gav om, hvordan Pagtens Ark skulle bæres.
Israels folk var begejstrede, da arken kom ind i Jerusalem. De ofrede til Herren, råbte af glæde og blæste i trompeter. David tog alt sit ydre tøj af og dansede rundt. Alle glædede sig sammen.
Mikal kiggede ud ad vinduet og var chokeret over at se sin mand springe rundt foran arken. Hun syntes, det var ulækkert.
David anbragte arken i et særligt telt, han havde stillet op. Ofre og brændofre blev givet til Herren. David velsignede folket og gav dem mad at spise.
Mikal konfronterede sin mand, da han gik hjem. Hun sagde: “Det, du gjorde, var skammeligt. Du tog dit tøj af og sprang rundt som et fjols foran almindelige slavepiger.”
David sagde: “Jeg ydmygede mig for Herren. Og ja, jeg vil gøre det igen. De almindelige mennesker, du talte om, vil ære mig resten af deres liv.”
Mikal levede hele sit liv uden nogensinde at få børn.

VIDEOER

102 – Opbygningen af et imperium

Anden Samuelsbog 7 – 9 og 1 Krønikebog 17 – 18
David etablerede sit rige og forsvarede det mod nationerne omkring ham. Endelig blev der fred i Israel. Så begyndte han at tænke på at bygge et tempel til Herren. En dag sagde han til Guds profet: “Jeg bor i et smukt palads, mens Pagtens Ark er i et telt!”
Profeten var enig: “Gå i gang med at bygge et tempel. Det vil glæde Gud.”

Den nat talte Gud til profeten og gav ham et budskab til David. Herren sagde: “Du passede får, da jeg gjorde dig til konge over Israel. Jeg har været med dig i alle disse år, og jeg har givet dig sejr over dine fjender. Nu vil jeg etablere dit navn blandt de største mænd, der nogensinde vil leve. Din kongelige familielinje vil vare evigt. Men jeg vil ikke, at du skal bygge mit hus. Jeg har gjort dig til en krigsmand, og mange er døde på grund af dig. Din søn skal være en fredens mand, og han vil bygge mit hus. Jeg vil være en far for ham og etablere hans rige.”
Kong David var tilfreds, da han hørte dette, og han ydmygede sig for Herren. Fra den dag begyndte han at se på nationerne omkring ham. Han invaderede filistrene og tog de byer og lande tilbage, de havde taget fra Israel. Så vendte han sig mod moabitterne og edomitterne og tvang dem til at underkaste sig Israel.
Han vendte sine hære mod nord og besejrede folkeslag efter folkeslag. Jerusalem blev velstående, da guld, sølv, bronze og heste blev bragt til byen. David oprettede garnisoner i alle disse lande for at bevare kontrollen over dem. Han brugte deres mænd til at opbygge sin hær. Hans navn blev frygtet og hædret i hele den del af verden.

En dag spurgte David sine tjenere: »Er der stadig nogen af Sauls familie i live? Jeg vil gerne vise dem barmhjertighed, ligesom Jonatan viste barmhjertighed over for mig.”
En tjener fortalte ham om Mefiboshet, som var Jonatans søn. Han var fem år gammel, da hans sygeplejerske hørte om Sauls og Jonatans død. Hun gik i panik og løb med drengen på skuldrene. Han faldt til jorden og fik fødderne ødelagt.
David sendte bud efter ham. Han kom ind og bøjede sig på jorden. Han sagde: “Jeg er din tjener.”
David sagde: “Vær ikke bange. Jeg giver dig den barmhjertighed, som din far gav mig. Jeg giver dig alle de marker, der tilhørte Saul. Fra nu af skal du også spise ved mit bord.”
Mefiboshet bøjede sig endnu en gang og sagde: ”Jeg er ikke andet end en død hund. Hvorfor skulle du bekymre dig om mig?”
Kongen sagde til sin tjener: “Du og dine sønner skal nu arbejde i de marker, som jeg netop har givet til Mefiboshet. I er nu hans tjenere.”
Så boede Mefiboshet i Jerusalem og spiste ved kongens bord. Han blev som en af Davids sønner.

VIDEOER

57 – Jeriko erobres

Josva 5,13-6,27
Mens folket stadig var i Gilgal, så Josva en mand stå i nærheden med et sværd i hånden. Josva gik hen til ham og spurgte: “Er du for os eller for vores fjender?”
Manden sagde: “Jeg er kaptajn for Herrens hær. Jeg er lige ankommet.”
Josva bøjede sig og tilbad ham. Kaptajnen sagde: “Tag dine sko af, fordi du er på hellig grund.”
Herren sagde til Josva: “Jeg har givet dig Jeriko, dets konge og dets hær.” Han gav derefter nøjagtige ordrer om, hvordan Jeriko skulle erobres.

Da dagen kom, arrangerede Josva folket. Hæren gik forrest, og bag dem kom syv præster, som skulle blæse i vædderhorn. Pagtens Ark blev båret bag dem. Resten af hæren fulgte efter bag Arken. Josva sagde til folket: “Sig ikke et ord, mens I marcherer rundt om byen.”
Mens de marcherede rundt, blæste præsterne i hornene, men folket tav. Da de havde været rundt om byen, vendte de tilbage til deres lejr og overnattede. De gjorde det samme den anden dag og den tredje. De gentog denne march rundt om byen i seks dage.

Tidligt den syvende dag bad Josva folket følge den samme procedure, bortset fra at de på denne dag skulle gå rundt om byen syv gange. Han sagde: “Efter at vi har marcheret rundt syv gange, skal I råbe alt, hvad I kan. Herren vil derefter overgive byen til jer. Alle mennesker og dyr i byen skal dø, undtagen Rahab og hendes familie. I skal brænde alt, undtagen guld, sølv og ting lavet af bronze og jern. Disse skal overgives til Herren. Tag ikke selv noget af det, der skal overgives til Herren, for da skal du lide døden.”

Folket marcherede nu rundt om byen syv gange, mens præsterne blæste i hornene. Efter den syvende gang standsede hele optoget.
Præsterne blæstee i hornene endnu en gang, og Josva råbte: “Skrig alt I kan!” Folket skreg, og byens mure faldt sammen. Israels hær marcherede lige ind i byen og ødelagde den. De to spioner, som Rahab havde beskyttet, gik straks til hendes hus. De førte hende og hendes familie ud af byen i live. Alle andre i byen blev dræbt, og alt blev brændt, undtagen guld, sølv og ting lavet af bronze og jern.
Josva udråbte derefter en forbandelse over byen Jeriko. Han sagde: “Enhver, der genopbygger denne by, vil miste både sin førstefødte søn og sin yngste søn.”

Herren var med Josva, og hans ry spredte sig over hele landet.

Rahab og hendes familie blev anbragt et sikkert sted uden for Israels lejr. Til sidst giftede hun sig med en israelit fra Judas stamme. Med tiden fik de en søn ved navn Boaz.

VIDEOER

***

79 – Pagtens ark vender tilbage

1 Samuel 5-6
Fortsat fra forrige historie
Efter filistrene havde taget Pagtens Ark, stillede de den i deres guds tempel. Næste morgen fandt de deres afgud liggende næsegrus foran Arken. De stillede statuen op igen, men næste morgen lå den igen på jorden. Denne gang var hovedet og hænderne brækket af.

Pludselig var byen oversvømmet af mus, og folk fik store svulster, som dækkede deres kroppe. Mændene sagde: “Dette skyldes Pagtens Ark.”
Derfor flyttede de den til en anden by, men straks ramte Guds dom også dén by. De blev overrendt med mus, og folkene fik voldsomme bylder. Det fik dem til at gå i panik, så de sendte Pagtens Ark videre til endnu en by, men folkene der sagde: ”Ønsker I at slå os ihjel? Vi vil ikke have den ark i vores by!”

De flyttede arken fra by til by i syv måneder. Frygt og død fulgte den, hvor end den kom hen. Til sidst spurgte filistrene deres præster: “Hvordan kan vi sende Herrens ark tilbage til Israel?”

De sagde: “Hvis I sender arken tilbage til Israel, skal I sende et skyldoffer med den. Så vil Gud fjerne sin domshånd, og I vil blive helbredt. Lav fem guldbilleder af jeres bylder og fem guldbilleder af musene, som ødelægger landet. Giv Israels Gud ære, og så vil han holde op med at knuse jer. Men hvis I er stædige ender I som farao, da disse mennesker forlod Egypten. Han vil sende flere plager over jer, indtil I sender arken tilbage til Israel.

Her er hvad du skal gøre. Forbered en ny vogn og placer Pagtens Ark på den. Læg guldgenstandene i en kasse ved siden af. Vælg to malkekøer, der aldrig har været i et åg, og spænd dem for vognen. Tag kalvene væk fra køerne og lad dem stå på en sti i nærheden. Se så, hvad køerne gør. Hvis de ignorerer deres kalve og går op ad vejen mod Israel, kan I være sikre på, at det var Herren, der pinte os i syv måneder. Men hvis køerne går mod deres kalve, så ved vi, at alt dette bare var noget, der skete tilfældigt. Det var ikke Guds dom.”
Mændene gjorde præcis, som de blev anvist. De fik fat i to køer og skilte dem fra deres kalve. De spændte køerne for en vogn, selvom de aldrig havde været i åg før. De satte Arken på en ny vogn sammen med de fem guldbilleder af deres sygdomme og musene.

Da alt var klart, stod de spændt og kiggede. Køerne gik lige op ad vejen mod Israel. Filistrenes herskere gik bag dem hele vejen til Israels område.
Israels folk var ved at høste hvede, da de så arken komme imod dem. De græd af glæde. Køerne trak nu vognen hen til en mark, nær en stor sten. Israels folk stillede arken på stenen. De brugte derefter træet fra vognen til at ofre køerne som et brændoffer til Herren. Da filistrenes herskere så dette, vendte de tilbage til deres land.

Der var 70 mænd fra en nærliggende by, som var nysgerrige efter, hvad der var i Pagtens Ark, så de åbnede den og kiggede ind. Alle 70 mænd døde ved Guds hånd. Dette var begyndelsen på, at Israels folkeslag vendte deres hjerter tilbage til Gud.

VIDEOER

43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER