Søg efter:
209 – Den rige bonde

Lukas 12,13-31
En mand henvendte sig til Jesus og sagde: “Rabbi, sig til min bror, at han skal dele arven med mig.”
Jesus sagde: “Gud har ikke sat mig til dommer mellem jer to.”
Så sagde han til folkemængden: “Pas på grådighed, for den ønsker at overtage jeres liv. I skal vide, at livet er mere end overflod af ejendele.
Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?”

Jesus fokuserede derefter på sine disciple. “Vær ikke som denne mand, der var rig på jordisk goder, men var ikke rig hos Gud. Vær ikke bekymret for ting som mad, tøj og din krop. Livet er mere end disse ting. Se på fuglene. De planter og høster ikke. De bygger ikke lagerbygninger. Nej, Gud giver dem maden. Tror I ikke, at I er meget mere værdifulde for Gud end fugle! Al jeres frygt og bekymringer føjer ikke en eneste ekstra time til jeres liv. Tænk på liljerne. Se hvordan de vokser. De bekymrer sig ikke om, hvordan de ser ud, men alligevel var selv Salomo i al sin herlighed ikke klædt så smukt som en af dem. Så hvis Gud gør alt dette for græsset, som er på marken i dag og i ovnen i morgen, hvor meget mere vil han ikke så klæde dig? Vær ikke slaver af bekymringerne for jordiske ting som mad og drikke. Alle andre bruger en masse tid på at bekymre sig. Det skal I ikke gøre. Jeres himmelske far ved, hvad I har brug for. Søg først Guds Rige, og så vil han give jer alt det, han mener, at I har brug for.”

VIDEOER

114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

116 – Salomos visdom

1 Kongebog 3 – 4 og 2 Krønikebog 1
Salomo elskede Gud og prøvede at følge sin far Davids eksempel. En dag tog han til Gibeon og ofrede 1.000 brændofre på alteret. Den nat viste Gud sig for ham i en drøm: “Hvad vil du, at jeg skal give dig?”
Uden tøven sagde Salomo: ”Herre, min far var en stor konge, men jeg føler mig som et barn, der ikke ved noget. Giv mig visdom og forstand til at herske over dit folk.”
Herren var tilfreds med Salomos svar. “Du har bedt om visdom i stedet for langt liv, rigdom og fred. Derfor vil jeg give dig visdom. Den vil overstige, hvad nogen har haft eller nogensinde vil have. Jeg vil også give dig stor rigdom og ære. Og jeg vil give dig et langt liv, men kun hvis du følger mig som David gjorde.”

Kort efter dette løfte gik to prostituerede til domsalen og stillede sig foran kongen. Den ene af dem sagde: “Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.”
Den anden kvinde sagde: ”Nej, det levende barn er mit og det døde barn er hendes!”
De to begyndte at skændes foran kongen.
Salomo vendte sig mod en vagt og sagde: “Kom med et sværd.” Han pegede på barnet og sagde: “Skær drengen i to stykker og giv hver mor halvdelen.”

En af kvinderne råbte da: “Nej! Dræb ikke min søn! Hun kan få ham! Lad ham leve.”
Den anden kvinde sagde: “Ja, skær ham i to, så vi begge får en del.”
Kongen vendte sig mod vagten: “Giv drengen til den første kvinde. Hun er moderen, fordi hendes hjerte råber efter barnet.”
Israels folk var forundrede over hans visdom.

Salomo herskede over alle nationerne fra Eufratfloden i nord til Egypten i syd. Der var fred i hele regionen så længe han levede. Der var så mange mennesker i Israel, at de var som sandet på stranden. Alle levede i fred og uden frygt for krig.
Salomo fik givet viden om mange emner. Han havde forståelse for planter, fugle og dyr. Hans visdom var større end nogen andens i verden. Konger fra hele verden sendte folk for at lytte til ham og lære af ham.

VIDEOER

 

117 – Templet bygges

1 Kongebog 5 – 9 og 2 Krønikebog 2 – 7
Salomon vidste, at det var hans ansvar at bygge Herrens tempel. Derfor samlede han en stor arbejdsstyrke og skaffede dem alle de materialer, de havde brug for. Han fik cedertræ af kong Hiram af Libanon, som havde været en ven af David.
Hele byggeriet tog syv år, men der lød ikke larm af værktøj på tempelpladsen i al den tid fordi alt var samlet andre steder. De indvendige vægge var fuldstændig dækket af cedertræ. Det allerhelligstes vægge var dækket af rent guld. Alle kar, inventar og redskaber til tilbedelse var også lavet af guld. Han lavede også et sted for ikke-jøder, som ønskede at komme til templet og bede.
Da templet var færdigt, samlede kong Salomo lederne fra alle Israels stammer. Præsterne gik hen og hentede Pagtens Ark. Det eneste i den på det tidspunkt var de to stentavler, som Moses havde lagt der. Da præsterne bar arken mod templet, blev der ofret hele vejen. Til sidst ankom de, og Pagtens Ark blev sat ind i det Allerhelligste.
Pludselig fyldte Herrens herlighed templet som en sky. Det var så tyk en sky, at præsterne måtte stoppe, hvad de var i gang med.

Kongen takkede Gud. Han vendte sig dernæst mod folket og gav dem en velsignelse og en indvielsesbøn. Til sidst stillede han sig foran Herrens alter og bad. Han bad Gud om at høre sit folk, når de bekendte deres synder og bad om tilgivelse. Han bad også Gud om at høre hedninger, der bad i templet.
Sammen ofrede hele Israels folkeslag til Gud og indviede templet til Herren. Denne fest varede i fjorten dage. Da det var overstået, vendte folk tilbage til deres hjem.
Gud mødtes derefter med Salomon for anden gang. Han sagde: “Jeg har hørt din bøn og har indviet dette hus til mig selv. Hvis du går med mig, som din far gjorde, vil jeg etablere dit rige for evigt. Men hvis du eller dine efterkommere ikke adlyder mine bud og begynder at tilbede andre guder, så forlader jeg huset og det bliver en skændsel. Så vil jeg fjerne Israels folk fra dette land.”

I de næste tretten år byggede Salomo et hus til sig selv. Derefter byggede han flere byer. Han etablerede en stor arbejdsstyrke til alle sine byggeprojekter. Der var ingen anden konge i hele verden som Salomo.

VIDEOER

118 – Dronningen af Saba

1 Kongebog 10 – 11,25 og 2 Krønikebog 9
Dronningen af Saba hørte om kong Salomons store visdom. Hun kunne ikke tro, at det var sandt. Hun besluttede at besøge ham og teste ham med en række svære spørgsmål. Hun ankom i Jerusalem med en stor karavane af kameler fyldt med guld, juveler og krydderier.
Hun mødtes med kongen og stillede ham sine spørgsmål. Han var i stand til at svare på hvert eneste af dem. Ingen af dem var for svære for ham at forklare hende. Hun var forbløffet over at se det palads, han havde bygget, mængderne af mad til hvert måltid, den måde, hans tjenere var klædt på, og de brændofre, han ofrede i templet. Hun sagde: “Alt, hvad jeg har hørt om dig, er sandt, men jeg kunne ikke tro det, før jeg så det med mine egne øjne. Nu ser jeg, at jeg ikke fik halvdelen at vide af, hvad der er sandt om dig. Må din Gud blive ved med at velsigne dig, når du leder og dømmer dit folk.”
Hun gav ham et halvt ton guld og flere krydderier, end der nogensinde var kommet til Jerusalem. Salomo gav hende også mange gaver, før hun og hendes tjenere vendte hjem.

Hvert år modtog Salomo 25 tons guld. På grund af det dækkede han mange ting med guld – smykker, drikkebægre, fade og sin trone. Han brugte ikke sølv, fordi han ikke syntes, det var værdifuldt.
Salomo lavede 200 store skjolde, hver med 15 pund hamret guld. Han lavede også 300 mindre skjolde med 4 pund guld i hvert. Ingen anden konge i verden var så rig og klog som Salomo.
Han samlede en stor flok heste til sit militær. De blev importeret fra mange lande rundt om i verden.

Desværre samlede Salomon også mange kvinder, hvilket var en direkte overtrædelse af Guds lov. Han havde 700 koner, alle døtre af konger. Hver af dem tilbad deres hjemlands afguder. Han havde også 300 medhustruer.
Da Salomo blev gammel, overbeviste disse kvinder ham om at bygge en helligdom for hver af deres afguder. Til sidst havde hver bakke omkring Jerusalem en helligdom, som ærede deres mange guder. Salomo begyndte at brænde røgelse på disse steder og ofre. Til sidst holdt han op med at tilbede Herren og sluttede sig til sine hustruers afgudsdyrkelse. Ondskab fyldte hans hjerte.
Gud var vred på Salomo, fordi han ikke længere fulgte Davids veje. Herren sagde: “Jeg vil rive dit rige i to og give en del til en af din tjenere. Men jeg vil ikke gøre det i din levetid på grund af mit løfte til David. Din søn vil miste det meste af dit rige.”
Så tillod Gud, at Salomos fjender rottede sig sammen imod ham, så der ikke længere var fred i landet. Til sidst døde Salomo. Han havde været Israels konge i fyrre år.

VIDEOER

119 – Riget deles

1 Kongebog 11,26 – 12,24 og Anden Krønikebog 10 – 11,4
Da Salomo var i live, forfremmede han en af sine tjenere, ved navn Jeroboam. Han havde en enestående evne til at få tingene gjort.
En dag mødte Jeroboam en profet, som var iført en ny kappe. Profeten sagde: “Her er et budskab fra Gud.”
Så tog han kappen af og flåede den i tolv stykker. Han rakte Jeroboam ti af dem og gav ham dette budskab fra Herren: “Salomo forlod mig og vendte sig til afguder. Derfor vil jeg rive riget ud af hans hænder. Du skal herske over de ti nordlige Israels stammer. Jeg tager ikke alle stammerne væk på grund af David og Jerusalem. Derfor skal Salomos søn herske over Juda. Følg mig og adlyd mine befalinger. Hvis du gør det, vil jeg være med dig.”

Salomo hørte om profetien og forsøgte at dræbe Jeroboam. Men han stak af og gemte sig i Egypten, indtil Salomo døde.
En af Salomos sønner var Rehabeam, hvis mor var en ammonitisk kvinde. Efter sin fars død tog han til Sikem, så Israels nordlige stammer kunne krone ham til konge.
Inden Israels ældste mødtes med ham, sendte de bud efter Jeroboam. Da han kom, sagde de til Rehabeam: “Din far lagde et åg på os, der var hårdt. Lov os, at du vil lette vores byrde og sænke vores skatter. Hvis du gør det, vil vi med glæde tjene dig.”
Rehabeam sagde: “Giv mig tre dage til at tænke over det.”
Da Jeroboam og Israels ældste var gået, bad Rehabeam de ældre rådgivere i sin fars hof om råd. De sagde: “Tjen disse mennesker af hele dit hjerte. Vær god mod dem, og de vil tjene dig resten af dit liv.”

Rehabeam bad derefter om råd fra sine yngre rådgivere, dem han voksede op med. De sagde: “Sig til de oprørere: ‘Min far behandlede jeg godt sammenlignet med mig. Min lillefinger vil være tungere end min fars ben. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.’
Rehabeam lyttede til dette råd og afviste de ældstes råd. Han sagde til Israels ledere: “Min far behandlede jer godt sammenlignet med mig. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.” Det var præcis, hvad Herren ønskede, at han skulle sige. Da Jeroboam og Israels folk hørte det, sagde de: “Vi vil ikke have noget med Davids hus at gøre! Vi er ikke fra Juda.”
Så tog Israels folk hjem, og Rehabeam vendte tilbage til Jerusalem. Han sendte en af sine embedsmænd for at genoprette orden blandt de nordlige stammer. Men folkene stenede ham så han døde.
De ti stammer brød op fra Juda og kaldte sig Israel. De bad Jeroboam om at blive deres konge.

Rehabeam samlede en hær fra Judas og Benjamins stammer. De forberedte sig på at invadere Israel og tvinge dem tilbage under Rehabeams kontrol.
Netop da kom en Guds mand til dem med et budskab fra Herren. “Du skal ikke kæmpe mod dine brødre. Tag hjem. Det er mig, der fik dem til at gøre oprør mod dig.” Alle lyttede til Herren og gik hjem.

VIDEOER