Søg efter:
68 – Samsons fødsel

Dommerbogen 13
Der var en mand fra Dans stamme, hvis kone ikke kunne få børn. På dette tidspunkt havde filistrene taget kontrollen over Israel.
Herrens engel viste sig for kvinden og sagde: “Snart bliver du gravid. Det barn, du skal bære, skal være nasiræer fra det øjeblik, han bliver født. Drik derfor ikke alkohol og spis ikke noget, som er imod Moseloven. Og klip aldrig din søns hår. Han skal nemlig frelse Israel fra filistrene.”
Kvinden var ikke klar over, at hun talte med Herrens engel. Hun løb hen til sin mand og sagde: “En Guds mand kom og fortalte mig, at du og jeg skal have et barn. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle drikke alkohol eller spise noget, der er imod Moseloven. Og jeg må ikke klippe barnets hår, fordi han skal være nasiræer fra fødslen.”
Hendes mand bad straks og spurgte Gud, om han endnu en gang ville sende Guds mand til dem. Han havde brug for flere instrukser om, hvad de skulle gøre, når barnet blev født.

Noget tid efter viste Herrens engel sig igen for kvinden. Hun løb ind og hentede sin mand og sagde: “Gudsmanden fra før er her igen.”
Manden løb ham i møde. Han sagde: “Er du manden, der talte med min kone?” “Ja, jeg er.”
Englen gav ham derefter de samme instrukser, som han havde givet kvinden. Manden sagde: “Bliv hos os, mens vi tilbereder et måltid til dig.”
Englen sagde: “Jeg bliver, men jeg vil ikke spise et måltid sammen med dig. Brænd i stedet et brændoffer til Gud.”
Manden og hans kone vidste stadig ikke, at de talte med Herrens engel. Manden sagde: “Hvad er dit navn? Vi vil gerne ære dig, når alt, hvad du siger, går i opfyldelse.”
Englen sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig mit navn. Det er for stort for dig.”
Så lavede manden et brændoffer og ofrede det på en klippe. Flammerne steg op mod himlen. Pludselig, mens manden og hans kone så på, gik Herrens engel op i flammerne.
Parret faldt straks til jorden. Manden sagde: “Vi skal dø! Vi har set Gud!!”

Kvinden sagde: ”Jeg tror ikke, vi skal dø. Han tog imod vores brændoffer. Desuden sagde han, at vi skulle have en baby.”
Kvinden fulgte de instrukser, hun fik, og på det aftalte tidspunkt fødte hun en lille dreng. De kaldte ham Samson.

VIDEOER

***

69 – Stærk og sød

Dommerbogen 14
Da Samson var en ung mand, fik han et godt øje til en af filistrenes kvinder. Han gik til sine forældre og sagde: “Arranger et ægteskab mellem mig og den kvinde.”
De var chokerede. “Filistrene er hedenske. Du skal finde en kvinde fra Israels folk.”
“Nej, hun er den, jeg vil have. Det skal I nu sørge for!” Hans forældre vidste ikke, at det var Herrens vilje, at dette skulle ske, fordi det ville forårsage en fornærmelse mod filistrene.

Samson og hans far gik for at lave de sidste forberedelser. På et tidspunkt gik Samson alene og en ung løve angreb ham pludselig. Guds Ånd fyldte Samson, og han greb løven og flåede den i stykker, som om det var et lille dyr. Bagefter gik han tilbage til sine forældre, men fortalte dem ikke om løven. De fortsatte deres rejse og færdiggjorde sammen bryllupsplanerne.
Da den store dag kom, gik Samson og hans forældre tilbage ad samme rute. Da de kom til det sted, hvor han dræbte løven, fandt Samson den og blev forbløffet over at se, at honningbier havde lavet en bikube i den. Han rakte hånden ind og tog noget honning og spiste det. Så tog han noget til sine forældre, men fortalte dem ikke, hvor han havde fået det fra.

Tredive unge filistermænd kom til bryllupsfesten, der varede syv dage. Samson sagde: “Jeg har en gåde til jer. Hvis I kan gætte den i løbet af festens syv dage, så giver jeg jer tredive sæt tøj. Hvis I ikke kan gætte den, skal I give mig tredive sæt tøj.”
De sagde: “Det er en aftale. Fortæl os gåden.”
Han sagde: “Fra æderen kom æde. Fra den stærke noget sødt.”
I tre dage talte de unge mænd om gåden. På den fjerde dag gik de til Samsons hustru og sagde: “Du inviterede os for at røve os. Det finder vi os ikke i. Du er hans kone, så du skal bede ham om svaret på gåden, for ellers brænder vi alt det ned, som tilhører din far.”
Så gik hun til Samson og bad ham om løsningen. Han sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig det. Jeg har ikke engang fortalt det til mine forældre.”
Hun begyndte at græde. “Du elsker mig ikke.” Hun blev ved med at græde og tigge, indtil han ikke kunne holde det ud mere. På festens sidste dag fortalte han hende løsningen. Hun løb straks hen og fortalte mændene det.
Om aftenen, kort før tiden var gået, sagde mændene til Samson: “Hvad er sødere end honning? Hvad er stærkere end en løve?”
Han vidste straks, hvad de havde gjort. Han sagde: “Hvis ikke I havde pløjet med min kvie, havde I ikke gættet min gåde.”

Han tog til en filisterby i nærheden, og Gud gav ham kraft til at dræbe tredive mand. Han tog deres tøj og gav dem til bryllupsgæsterne. Han var så vred, at han gik tilbage til sin fars hus uden sin kone.

VIDEOER

***

70 – Ræve og en æselkæbe

Dommerbogen 15
Samsons svigerfar gav sin datter til en mand, der deltog i bryllupsfesten. Han regnede med, at Samson ikke ville have hende mere, da han jo gik hjem uden hende.
Senere tog Samson tilbage for at besøge sin kone med en gave. Hans svigerfar sagde: “Hvad vil du?”
“Jeg er kommet for at besøge min kone.” Manden sagde: ”Det kan du ikke. Jeg troede du hadede min datter, så jeg gav hende til en anden mand. Men bare rolig. Jeg har en yngre datter. Du kan få hende. Alle ved, at hun er smukkere end sin søster.”
Samson blev vred og sagde: “Jeg vil gøre filistrene ondt, og jeg vil nyde det.”

Han fangede 300 ræve og bandt halerne sammen på dem to og to og anbragte fakler i hvert par haler. Derefter tændte han faklerne og slap rævene løs i filistrenes kornmarker.
Rævene løb og brændte alt, hvad de stødte på. Det ødelagde ikke kun det uhøstede korn, men også de bunker af korn som var blevet høstet. De ødelagde endda vinmarker og olivenlunde. Filistrene fandt ud af, at det var Samson, der havde gjort det. De gav hans svigerfar skylden, fordi han havde gjort Samson vred ved at give sin kone væk.
De tog ham og hans datter og brændte dem. Dette gjorde Samson endnu mere rasende. Han fandt hver eneste af de mænd, som stod bag det, og rev dem fra hinanden, led for led. Da han var færdig, forlod han området og gemte sig i en hule i Israel.
Filistrene invaderede Israel med en hær.
Israelitterne sagde: “Hvorfor angriber I os?”
“I beskytter Samson. Dette er straffen for hans ugerninger.”

3.000 israelitter gik ud til hulen, hvor Samson gemte sig. De sagde: “Nu fører vi dig hen til filstrene. De har hersket fredeligt over os, men nu har du ophidset dem.”
Han sagde: “Jeg tager med jer, hvis I sværger, at I ikke vil dræbe mig.”
De sagde: “Vi slår dig ikke ihjel, men vi binder dig.” De bandt ham med to nye reb og førte ham væk. Da filistrene fik ham overgivet, jublede de af glæde.
Men da fyldte Herrens Ånd ham, og han rev rebene af sine hænder. Han greb et kæbeben fra et æsel og løb rundt blandt filistrene og dræbte mange af dem.
Efter sin sejr råbte han: ”Herre, du gav mig sejren. Jeg har dræbt 1.000 mænd. Vil du nu lade mig dø af tørst?”
Da kløvede Gud en klippesten og vand fossede ud. Samson drak og kom igen til kræfter.
Han var dommer over Israel i 20 år, selvom filistrene stadig herskede over landet.
En gang tog han til en filisterby for at sove hos en prostitueret. Da de hørte, at han var i deres by, lukkede de portene, så de kunne fange ham ved solopgang.
Omkring midnat stod Samson op for at tage hjem. Da han kom til porten, trak han den op af jorden og bar den væk. Han tog den til toppen af en israelsk bakke og efterlod den der, stadig lukket og låst.

VIDEOER

71 – Samson og Dalila

Dommerbogen 16
Senere blev Samson forelsket i en kvinde ved navn Delila. Da filistrene fandt ud af det, mødtes en gruppe af deres ledere med hende. De sagde: “Hver af os vil betale dig 1.100 stykker sølv, hvis du kan finde ud af hemmeligheden bag hans styrke. Når vi ved, hvad det er, kan vi få ham slået ihjel.”
Så hun spurgte Samson: “Hvordan kan nogen binde dig på en måde, der gør dig magtesløs?”
Han svarede: “Jeg vil være som enhver anden mand, hvis jeg bliver bundet med syv helt nye buestrenge.”
Filistrene gav hende syv friske buestrenge og gemte nogle vagter på hendes værelse. Hun bandt Samson med buestrengene og råbte så: “Samson, filistrene er her!” Han sprang op og knækkede buestrengene, som om de var garnstykker.
Dalila sagde: “Du løj for mig! Hvorfor gør du grin med mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det skal være reb, som ikke er blevet brugt til andet. Hvis jeg bliver bundet med nye reb, vil jeg være som andre mennesker.”
Så hun tog nogle nye reb og bandt ham. Vagterne var stadig på deres skjulested. Hun råbte: “Samson, skynd dig! Filistrene er her!” Han sprang op og knækkede rebene, som om de var tynde tråde.
Hun sagde: “Hvorfor bliver du ved med at lyve for mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det er mit hår. Hvis du væver mine syv fletninger ind i en væv, vil jeg være lige så svag som enhver anden mand.”
Så hun ventede til han sov og vævede forsigtigt de syv fletninger ind i væven. Så råbte hun: “Samson! Filistrene er her.” Han vågnede og trak sit hår ud af væven.
Dalila sagde: “Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke stoler på mig? Tre gange har du grinet af mig ved at fortælle mig en løgn. Hvorfor fortæller du mig ikke hemmeligheden bag din styrke?”
Til sidst fortalte han hende sandheden. Han sagde: “Jeg er, hvad vores folk kalder en nasiræer. Mit hår er aldrig blevet klippet, og det er hemmeligheden bag min styrke. Hvis nogen barberer mit hoved, vil jeg være som enhver anden mand.”
Dalila fornemmede, at han endelig havde fortalt hende sandheden. Hun sendte bud efter filistrenes herskere. “Kom! Jeg har endelig fået sandheden ud af ham. Sørg for at skaffe mig mine penge.”

Den nat faldt han i søvn med hovedet på hendes skød. En mand kom ud af skjulet og skar Samsons syv fletninger af. Da han gjorde det, mistede Samson sin styrke. Så råbte hun: “Samson, filistrene er her!”
Han sprang op for at forsvare sig selv, men han vidste ikke, at Herren ikke var med ham mere.
Filistrene greb ham, holdt ham nede på jorden og stak hans øjne ud. De førte ham derefter til fængslet, hvor han blev tvunget til at skubbe en møllesten.
Mens han sad i fængsel, begyndte Samsons hår at vokse ud igen. En dag samledes filistrene for at feste i deres guds tempel. De spiste og drak, indtil de var fulde. Nogen råbte: “Gå ned og hent Samson. Så får vi noget at grine af.”
Templet var fyldt med mennesker, da en dreng kom ind med Samson. Han sagde til drengen: “Før mig hen til bygningens søjler.”
Samson råbte: “Herre min Gud, giv mig styrke blot én gang mere. Giv mig lov til at hævne, at filistrene rev mine øjne ud. Jeg vil dø sammen med dem.”
Så greb han de to støttepiller og skubbede dem af al kraft. De gav efter, og templet styrtede ned over filistrene. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. Han havde været dommer i Israel i 20 år.

VIDEOER