Søg efter:
217 – Nadveren indstiftes

Matthæus 26,14-30 og Markus 14,10-26 og Lukas 22,1-30 og Johannes 13,1-30
De religiøse ledere mødtes for at beslutte, hvordan de ville dræbe Jesus. Mens de talte, kom Judas Iskariot og sagde: “Hvad vil I give mig, hvis jeg overgiver ham til dig?” De var henrykte og blev enige om at give ham tredive sølvstykker.
Samtidig lagde Jesus planer for, at han og hans disciple skulle fejre påske sammen. Han sagde til Peter og Johannes: “Gå ind i byen og se efter en mand, der bærer en vandkande. Følg ham, indtil han går ind i et hus. Sig til husets ejer: ‘Herren siger, at hans tid er kommet. Han vil spise påskemåltid i dit gæsteværelse.’ Manden vil føre jer op på værelset, hvor I skal tilberede måltidet og gør alt klar til os.”
De to mænd fandt alt, som Jesus havde sagt, og gik i gang med at tilberedte maden. Den aften mødtes Jesus og hans disciple der for at fejre påske.

Under måltidet rejste Jesus sig, viklede et håndklæde om livet og hældte vand i et kar. Så begyndte han at vaske sine disciples fødder.
Peter var chokeret. Han sagde: “Herre, er du ved at vaske mine fødder?”
“Peter, du forstår ikke, hvad jeg gør nu, men en dag vil du forstå det.”
“Nej, Herre. Du skal ikke vaske mine fødder. Jeg burde vaske dine.”
Jesus så på ham. “Hvis jeg ikke vasker dine fødder, kan du ikke være en del af det, jeg gør.”
“Hvis det er tilfældet, så vask mig over det hele, mine fødder, hænder og hoved.”
“Nej, Peter. Når en person tager regelmæssigt bad, er det kun hans fødder, der skal vaskes.”

Da han var færdig, satte han sig tilbage ved bordet og sagde: ”En tjener er ikke bedre end sin herre. Hvis jeg har ydmyget mig over for jer, skal I ydmyge jer over for hinanden.”
Senere på aftenen blev Jesus meget ked af det. Han sagde: “En af jer vil forråde mig. Det er blevet forudsagt for længe siden, men alligevel vil det være bedre for den person, der forråder mig, om han aldrig var blevet født.
Disciplene blev chokerede og begyndte at spørge: “Herre, er det mig? Er jeg forræderen?”
Jesus sagde: “Under dette måltid vil jeg dyppe et stykke brød og række det til den person, som vil forråde mig.”
Judas lænede sig frem og hviskede: “Er det mig, Herre?”
Jesus sagde stille: “Det ved du godt!,” og rakte ham det dyppede brød. Da Judas tog det, kom Satan ind i hans hjerte, og han rejste sig.
Jesus sagde: “Gå og gør det hurtigt.” Judas forlod lokalet. De andre troede, at han simpelthen gik et ærinde.

Mens de spiste, tog Jesus brødet og velsignede det. Dernæst delte han det imellem dem og sagde: “Tag det og spis det. Det er mit legeme, som jeg ofrer for dig. Husk mig, mens du spiser.”
Efter måltidet tog han bægeret med vin og velsignede det. Han rakte det til dem og sagde: “Drik alle af bægeret. Det er mit blod, som udgydes til syndernes forladelse. Jeg skal ikke drikke vin igen, før jeg sidder med jer i Guds rige.”
Jesus talte med dem i lang tid og bad derefter for dem. Bagefter sang de en salme og gik ud til Oliebjerget.

VIDEOER


218 – Getsemane

Matthæus 26,31-56 og Markus 14,27-52 og Luk 22,39-53 og Johannes 18,1-11
Da Jesus og hans disciple gik ud ad Jerusalems porte, sagde han: “I vil alle forlade mig i nat, men når jeg er opstået fra de døde, vil jeg møde jer i Galilæa.”
Peter sagde: “Herre, jeg vil aldrig forlade dig, selv om alle andre gør det.”
Jesus så på ham: “Åh Peter, i nat vil du benægte, at du overhovedet kender mig – og ikke kun én gang. Før hanen galer, vil du tre gange fortælle folk, du ikke kender mig.”
Peter var chokeret, “Herre! Selvom det betyder døden, vil jeg aldrig fornægte dig.” Alle de andre disciple sagde det samme.

De kom til en lund med oliventræer kaldet Gethsemane Have. Ved indgangen sagde Jesus til sine disciple: “Sæt jer her, mens jeg går længere ind og beder.” Så tog han Peter, Jakob og Johannes med ind i haven. Han sagde: “Jeg er overvældet af sorg. Hold jer vågne og bed med mig.”
Så gik han lidt længere og faldt på knæ: “Far, dette smertens bæger – skal jeg drikke det? Du kan gøre alt. Tag det fra mig! Men hvis ikke, vil jeg følge din plan for mig.”
Han gik tilbage til de tre mænd og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde: “Peter, hold dig vågen og bed med mig. Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.”
Han gik tilbage, og endnu en gang bad han i dyb smerte. “Far, tag dette bæger fra mig! Men hvis det er din vilje, vil jeg drikke det.”
Endnu engang så han, at de tre mænd sov. Han sagde: “Hvorfor sover I?” De så på ham og vidste ikke, hvad de skulle sige.
Da han bad tredje gang, begyndte han at svede, men det var som bloddråber, der faldt til jorden. En engel viste sig og gav ham styrke.

Omkring det tidspunkt førte Judas en flok vagter ind i haven. Han vidste, at det var et sted Jesus ofte gik sammen med sine disciple. Han sagde: “Se efter, hvad jeg gør. Jesus er den, som jeg giver et kys.”
De gik ind i haven med fakler, sværd og køller. Jesus vendte sig til sine disciple. “Rejs jer! Forræderen er her nu.”
Judas gik hen til ham, sagde ”Mester!”, og gav ham et kys.
Jesus sagde: “Judas, forråder du mig med et kys?” Så vendte han sig mod vagterne: “Hvem leder I efter?”
“Jesus fra Nazareth!”
“Det er mig!”
Da Jesus sagde det, faldt vagterne til jorden. Da de rejste sig, sagde Jesus igen: “Hvem leder I efter?”
De så på hinanden og sagde: “Jesus fra Nazareth.”
“Det er mig. Lad nu de andre få lov at gå deres vej.”

Peter for nu frem. Han trak sit sværd, angreb en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans øre af.
Jesus sagde: “Læg dit sværd væk. Forstår du ikke, at hvis det var mit ønske, ville min far sende tusinder af engle for at beskytte mig.” Så vendte han sig om og rørte ved tjenerens øre og helbredte det.
Da løb alle disciplene deres vej. Vagterne bandt nu Jesus og førte ham ud af haven.

VIDEOER


219 – Retssag for jøder

Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.

Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.

Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.

Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig.

VIDEOER