Søg efter:
247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

119 – Riget deles

1 Kongebog 11,26 – 12,24 og Anden Krønikebog 10 – 11,4
Da Salomo var i live, forfremmede han en af sine tjenere, ved navn Jeroboam. Han havde en enestående evne til at få tingene gjort.
En dag mødte Jeroboam en profet, som var iført en ny kappe. Profeten sagde: “Her er et budskab fra Gud.”
Så tog han kappen af og flåede den i tolv stykker. Han rakte Jeroboam ti af dem og gav ham dette budskab fra Herren: “Salomo forlod mig og vendte sig til afguder. Derfor vil jeg rive riget ud af hans hænder. Du skal herske over de ti nordlige Israels stammer. Jeg tager ikke alle stammerne væk på grund af David og Jerusalem. Derfor skal Salomos søn herske over Juda. Følg mig og adlyd mine befalinger. Hvis du gør det, vil jeg være med dig.”

Salomo hørte om profetien og forsøgte at dræbe Jeroboam. Men han stak af og gemte sig i Egypten, indtil Salomo døde.
En af Salomos sønner var Rehabeam, hvis mor var en ammonitisk kvinde. Efter sin fars død tog han til Sikem, så Israels nordlige stammer kunne krone ham til konge.
Inden Israels ældste mødtes med ham, sendte de bud efter Jeroboam. Da han kom, sagde de til Rehabeam: “Din far lagde et åg på os, der var hårdt. Lov os, at du vil lette vores byrde og sænke vores skatter. Hvis du gør det, vil vi med glæde tjene dig.”
Rehabeam sagde: “Giv mig tre dage til at tænke over det.”
Da Jeroboam og Israels ældste var gået, bad Rehabeam de ældre rådgivere i sin fars hof om råd. De sagde: “Tjen disse mennesker af hele dit hjerte. Vær god mod dem, og de vil tjene dig resten af dit liv.”

Rehabeam bad derefter om råd fra sine yngre rådgivere, dem han voksede op med. De sagde: “Sig til de oprørere: ‘Min far behandlede jeg godt sammenlignet med mig. Min lillefinger vil være tungere end min fars ben. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.’
Rehabeam lyttede til dette råd og afviste de ældstes råd. Han sagde til Israels ledere: “Min far behandlede jer godt sammenlignet med mig. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.” Det var præcis, hvad Herren ønskede, at han skulle sige. Da Jeroboam og Israels folk hørte det, sagde de: “Vi vil ikke have noget med Davids hus at gøre! Vi er ikke fra Juda.”
Så tog Israels folk hjem, og Rehabeam vendte tilbage til Jerusalem. Han sendte en af sine embedsmænd for at genoprette orden blandt de nordlige stammer. Men folkene stenede ham så han døde.
De ti stammer brød op fra Juda og kaldte sig Israel. De bad Jeroboam om at blive deres konge.

Rehabeam samlede en hær fra Judas og Benjamins stammer. De forberedte sig på at invadere Israel og tvinge dem tilbage under Rehabeams kontrol.
Netop da kom en Guds mand til dem med et budskab fra Herren. “Du skal ikke kæmpe mod dine brødre. Tag hjem. Det er mig, der fik dem til at gøre oprør mod dig.” Alle lyttede til Herren og gik hjem.

VIDEOER