Søg efter:
226 – Pinsedagen

Apostlenes Gerninger 2
På pinsedagen var de troende sammen og bad. Pludselig hørte de en høj lyd. Det lød som en voldsom storm, der kom ud af himlen. Lyden fyldte lokalet og de så, hvad der lignede ild. Pludselig delte ilden sig og satte sig som ildtunger på alle de troende. Øjeblikkeligt blev de fyldt med Helligånden og begyndte at tale på fremmedsprog.
Folk fra byen hørte om det. Blandt dem var jøder fra mange lande, som talte forskellige sprog. De gik hen for at se, hvad der skete. Da de kom dertil, hørte de apostlene tale på forskellige sprog.
Nogle af folkene sagde: “Det er umuligt! Disse mænd kan ikke tale vores sprog. De er fra Galilæa. Alligevel hører vi dem på vores eget sprog.”
Andre sagde: “Åh, de er bare fulde.”
Peter talte til skaren og sagde:
“Disse mænd er ikke fulde. Det, I oplever her, er hvad de gamle profeter talte om, da de sagde, at Gud ville udgyde sin Ånd over almindelige mennesker. I så Jesu mirakler. I korsfæstede ham. Han blev lagt i en grav. Men vi er vidner til, at Gud oprejste ham fra de døde! Han er i live. Han sidder ved Gud Faders højre hånd. Nu har han sendt os sin Helligånd. I korsfæstede Jesus, men Gud ophøjede ham højt og gjorde ham til Herre og Messias!”
Folkene sagde: “Det du siger er sandt, men hvad kan vi gøre?”

Peter sagde: “Omvend jer, så vil vi døbe jer i Jesu navn. Når I har modtaget tilgivelse for jeres synder, vil Gud fylde jer med Helligånden.”
Den dag døbte apostlene dem, der modtog budskabet. Antallet af troende voksede til over 3000 mennesker. De mødtes ofte, så de kunne lære af hinanden og af apostlene.
Apostlene gjorde mange mirakler og undere, og antallet af troende voksede dag for dag. Disse troende dedikerede sig til bøn, delte måltider sammen og tilbragte tid med hinanden.

VIDEOER

6 – Verden efter syndfloden

Første Mosebog 9:20 – 11:26
Efter syndfloden plantede Noa en vingård. Med tiden drak han noget af vinen fra sin høst og blev fuld. Han gik hen til sit telt og faldt nøgen i søvn på gulvet.
Hans yngste søn så sin far ligge der og gik hen og fortalte sine brødre det. Brødrene holdt en kappe imellem sig og gik baglæns ind i teltet og lagde kappen over deres far.
Da Noah vågnede, hørte han, hvad der var sket. Så han forbandede sin yngste søns familie og velsignede de to andres familier.

Alle tre sønner havde store familier med mange børn og børnebørn. Blandt alle disse mennesker var der en mand ved navn Nimrod. Han blev den første diktator. Han var kendt for sine jagtevner, og hans rige hed Babylon.
Befolkningen i Babylon indså, at deres potentiale var større, hvis de blev sammen. De mente, at det var bedst ikke at opfylde hele jorden, sådan som Gud ellers havde befalet.
Så de byggede et tårn, som nåede højt op på himlen. Højt nok til at alle kunne se det. De mente, at det ville skabe sammenhold.
Gud så på tårnet og sagde: “Folket adlyder ikke min befaling. Hvis de bliver sammen, vil intet være umuligt for dem. Derfor vil jeg få dem til at tale forskellige sprog.”
Pludselig talte folk mange forskellige sprog. De var forvirrede, fordi de ikke kunne forstå hinanden. De vidste ikke, hvad der skete med dem. Straks stoppede arbejdet med tårnet. De delte sig i grupper alt efter hvilket sprog, de nu talte, og flyttede til andre dele af verden. Tårnet blev kendt som forvirringens tårn eller Babelstårnet.

Noas ældste søn var Sem. En af hans efterkommere var en mand ved navn Peleg. Hans navn betyder splittelse, for på tidspunktet for hans fødsel delte jorden sig. Hans oldebarn var Abraham.

VIDEOER

***