Søg efter:
247 – 1 Korintherbrev

1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

187 – Bjergprædikenen

Mattæus 5-7 og Lukas 6,37-42
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han:

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys.

Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel.
Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse.
Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem.

Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige:

Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer.
Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig.
Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge.
Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig.

Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre.
At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften.

I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde!

De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde:
Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg.

Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre.

Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.

VIDEOER




6 – Verden efter syndfloden

Første Mosebog 9:20 – 11:26
Efter syndfloden plantede Noa en vingård. Med tiden drak han noget af vinen fra sin høst og blev fuld. Han gik hen til sit telt og faldt nøgen i søvn på gulvet.
Hans yngste søn så sin far ligge der og gik hen og fortalte sine brødre det. Brødrene holdt en kappe imellem sig og gik baglæns ind i teltet og lagde kappen over deres far.
Da Noah vågnede, hørte han, hvad der var sket. Så han forbandede sin yngste søns familie og velsignede de to andres familier.

Alle tre sønner havde store familier med mange børn og børnebørn. Blandt alle disse mennesker var der en mand ved navn Nimrod. Han blev den første diktator. Han var kendt for sine jagtevner, og hans rige hed Babylon.
Befolkningen i Babylon indså, at deres potentiale var større, hvis de blev sammen. De mente, at det var bedst ikke at opfylde hele jorden, sådan som Gud ellers havde befalet.
Så de byggede et tårn, som nåede højt op på himlen. Højt nok til at alle kunne se det. De mente, at det ville skabe sammenhold.
Gud så på tårnet og sagde: “Folket adlyder ikke min befaling. Hvis de bliver sammen, vil intet være umuligt for dem. Derfor vil jeg få dem til at tale forskellige sprog.”
Pludselig talte folk mange forskellige sprog. De var forvirrede, fordi de ikke kunne forstå hinanden. De vidste ikke, hvad der skete med dem. Straks stoppede arbejdet med tårnet. De delte sig i grupper alt efter hvilket sprog, de nu talte, og flyttede til andre dele af verden. Tårnet blev kendt som forvirringens tårn eller Babelstårnet.

Noas ældste søn var Sem. En af hans efterkommere var en mand ved navn Peleg. Hans navn betyder splittelse, for på tidspunktet for hans fødsel delte jorden sig. Hans oldebarn var Abraham.

VIDEOER

***