Søg efter:
238 – Fra gudstjeneste til stening

Apostlenes Gerninger 14
Paulus og Barnabas tog til en by kaldet Ikonion og prædikede evangeliet om Jesus i den jødiske synagoge. Reaktionerne var ekstreme. Et stort antal jøder og ikke-jøder kom til tro på Jesus. Andre blev fornærmede og ophidsede til sidst befolkningen imod de kristne. Snart var hele byen i oprør.
Byens embedsmænd besluttede, at den eneste måde at løse problemet var at dræbe Paulus og Barnabas. Apostlene hørte om denne plan og flygtede.
De tog til byen Lystra, og Paulus forkyndte der evangeliet om Jesus. Der sad en mand, som havde været invalid siden fødslen. Han lyttede nøje til alt, hvad der blev sagt. Paulus så manden og mærkede, at Gud havde givet ham tro i hjertet. Derfor sagde han til ham: “Rejs dig!” Straks rejste manden sig og begyndte at gå.
Folk så det og blev forbløffede. De råbte: “Guderne er kommet for at besøge os!” Folk stimlede sammen for at se guderne, der lignede mænd. Snart løb en hedensk præst hen med nogle dyr. Han og folket begyndte at ofre til Paulus og Barnabas.

Apostlene blev rædselsslagne og løb ud blandt folket: “Hvad laver I? Vi er mennesker ligesom jer. Vi er her med gode nyheder: Gud ønsker, at I skal lægge disse hedenske tåbeligheder bag jer og vende jer til ham. Han skabte alting, og han er den, der sørger for jeres daglige behov.”
Men folket ønskede fortsat at ofre dyr til dem.
Under tumulten ankom jøder fra de andre byer, hvor Paulus og Barnabas havde været. Det tog dem ikke lang tid at forvandle mængden til en vred pøbel. De samlede store sten op for at dræbe Paulus. De omringede ham og kastede sten på ham indtil de mente, at han måtte være død. Hans lig blev slæbt ud af byen og smidt på en skraldebunke.
De kristne samlede sig om Paulus’ legeme for at sørge over hans død. Pludselig rejste han sig – og gik tilbage ind i byen!

Næste dag tog han og Barnabas til en anden by, hvor mange mennesker kom til tro. På dette tidspunkt begyndte de at genbesøge de steder, de allerede havde været. De opmuntrede de troende og udpegede ældste til kirkerne. Alle disse byer lå i en region kaldet Galatien.
Til sidst sejlede de tilbage til Antiokia for at besøge kirken, som havde udsendt dem. Da de ankom, samledes folket for at høre alt, hvad der var sket på deres rejse. Paulus og Barnabas fortalte, hvad Gud havde gjort, og hvordan han åbnede døre, så hedninger kunne komme til tro på Jesus.

VIDEOER

185 – Herrens Ånd er over mig

Matthæus 4,13-17 og 13,54-58
Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54

En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”
Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”
Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”
Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”
Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”
Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”
De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”
Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser.

Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:
“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”
Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”
Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.
Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”
Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.
Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.

VIDEOER