Søg efter:
jan 18 2022
250 – Romerbrevet

Romerbrevet 1-7
Paulus rejste til Korinth og tilbragte tre måneder der. Imens han var der, sendte han dette brev til de kristne i Rom:

Jeg hører om jeres tro overalt, hvor jeg rejser. Jeg priser Gud for jer hele tiden. Jeg vil gerne komme og investere i jeres åndelige vandring. Gud forpligtede mig på at dele hans evangelium med hedninger overalt. Derfor deler jeg evangeliet med dem, der er kultiverede og med dem, der er barbarer. Det er lige meget, om de er smarte eller simple.

Jeg er stolt af evangeliet, fordi det er Guds kraft til frelse for dem, som tror, uanset hvem de er. Mennesker kan kun komme til Gud ved tro. Uden det må de møde hans dom.
Hvorfor er det sådan? Det er fordi folk er onde! Gud åbenbarer sig for dem på mange måder. Alt omkring dem taler om Gud. Men de har lukket deres sind.
Der er to typer mennesker i denne verden. Den ene tilbeder det, Gud har skabt. De tror, det gør dem kloge, men med tiden bliver de faktisk tåber. Ved at udelukke Gud synker de ned i moralsk perversion. Deres synder ødelægger deres sind. De bærer døden med sig overalt, hvor de går. De bliver gode til at gøre ondt, og de nyder at se det hos andre.
Den anden type mennesker i denne verden er dem, der skaber deres egen retfærdighed. De praler af deres gode gerninger og tror, de er eksperter i, hvad der er godt og dårligt. De dømmer andre for det onde, de begår, mens de begår den samme type synder bag kulisserne. De tror, at det at dømme andre vil hjælpe dem til at undgå Guds dom.

Vi befinder os alle i en af disse to grupper, og Guds vrede er over dem begge. Begge grupper er syndere. De skændes om, hvem der er bedre, men sandheden er, at hele verden er totalt overgivet til synd. Der er ikke én person, der er retfærdig, ikke engang én. Vi står alle skyldige foran Guds dom.
Det var derfor, Gud sendte sin søn, Jesus Kristus. Han giver sin godhed til dem, der tror på ham. Det er lige meget, hvem du er. Alle er syndere med behov for frelse.
Jøderne er dem, som er allermest forvirrede på grund af dette. De hævder, at Abraham er deres far. Men hvis du ser nærmere efter, er han virkelig troens far. Han havde ikke et forhold til Gud baseret på sin egen godhed. Nej, han troede simpelthen på Gud, og Gud var tilfreds.

Jøderne fremhæver, at David var deres store konge. Men han glædede sig over Guds godhed, ikke sin egen. Begge mænd var retfærdige, fordi de troede på Gud.
På samme måde bliver vi kun gjort gode ved troen på Jesus Kristus, vor Herre. Gennem ham har vi fred med Gud og adgang til hans nåde. Sådan kan vi være glade selv i vores prøvelser. Vi ved, at Gud bruger dem til vores bedste.
Min pointe er følgende: Jesus gjorde alt dette for os, imens vi var onde syndere! Dette viser, hvor meget Gud elsker os. Jesus døde for os, da vi var afskyelige syndere. Med det i tankerne, hvor meget vil han så ikke gøre for os nu, hvor vi er rene i hans øjne?

Tænk på det på denne måde: Vi kommer alle fra én og samme mand, Adam. Vi er alle syndere på grund af ham. Død og dom er over alle, der nogensinde har levet – på grund af ham.
Men nu er der en anden mand – Jesus. På grund af ham kan vi blive gjort retfærdige. På grund af ham kan vi få nåde og evigt liv.

Jeg kan høre nogen sige: “Så altså, hvis vores gode gerninger ikke har noget at gøre med, at vi er rene over for Gud, så kan vi synde så meget, vi vil.” Absolut ikke!
Dåben er et billede på denne sandhed. At blive dukket ned under vandet viser, hvordan vi dør af synd og bliver begravet – ligesom Jesus døde for vores synder og blev begravet. Da han opstod fra de døde, efterlod han synden. Når vi stiger op af dåbens vand, er det et billede på hans opstandelse, men det er også et billede på, at vi efterlader synden. Vi skal leve på en ny måde, ja, vi får et helt nyt liv.
Vi holder os væk fra synd, fordi den gør os til slaver. Når du giver efter for synd, bliver du en slave af den. På samme måde, når du underkaster dig Guds nåde, da bliver du hans slave. Uanset hvad, er du ikke fri til at gøre, hvad du vil. Derfor må du vælge: Hvem af de to vil du underkaste dig som slave?
Synd fører død med sig, men Gud giver dig evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

Nogen spørger: “Blev Guds lov ikke givet som en måde at gøre os retfærdige?”
Hold nu op! Det er umuligt at adlyde Loven. Den blev givet for at afsløre vores syndighed, så vi ikke er i tvivl om, at vi er håbløse og har brug for hjælp.
Når jeg ser til Loven for at få hjælp, har jeg pludselig et problem. Jeg vil gerne være god, men ved ikke hvordan. Jeg vil ikke gøre det onde, men finder ud af, at jeg gør det hele tiden. Jeg er en slave og har intet valg. Jeg råber: “Hvordan kan jeg blive fri?”
Men pris Gud, for i Jesus, som døde for os, ér vi frie. Vi er ikke længere fordømt, og vi har kraften til at modstå synd.

Fortsættes i næste kapitel

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
228 – Ananias og Safira

Apostlenes Gerninger 4,32 – 5,16
De troende delte alt med hinanden. Var der nogen, som havde et behov, solgte de andre af deres ejendele for at hjælpe.
En gudfrygtig mand ved navn Barnabas havde noget jord og solgte det for at kunne hjælpe andre. Han tog pengene og gav dem til apostlene.

Et ægtepar ved navn Ananias og Safira besluttede også at sælge noget jord og give pengene til apostlene. Det skulle bruges til gavn for kirken. Men Ananias ændrede mening, efter at jorden var blevet solgt. Han og hans kone besluttede at beholde nogle af pengene for sig selv. De var enige om, at de stadig ville give en del af pengene til kirken, men sige, at de gav hele beløbet.
Ananias gik til forsamlingen af troende uden Safira. Han gav sin gave til Peter og sagde, at det var det fulde beløb, han havde fået, da han solgte jorden.
Peter så på ham og sagde: “Satan har fyldt dit hjerte og fået dig til at lyve for Helligånden. Du behøvede ikke at sælge din jord; og når det først var solgt, behøvede du ikke give alle pengene til kirken. Hvorfor besluttede du dig for at lyve om det? Du løj ikke for os. Du løj for Gud.”
Så snart Ananias hørte dette, faldt han om og døde. Det skabte stor frygt i hele menigheden. Han blev båret ud og begravet.
Tre timer senere ankom Safira. Hun havde ikke hørt om, hvad der skete med hendes mand. Peter sagde til hende: “Har du og din mand solgt jorden for det beløb, I gav til kirken?”
“Ja, det var den samlede salgspris.”
Peter så på hende: “Hvorfor blev I to enige om at prøve Helligånden? Kan du høre fodtrinene udenfor? Det er de unge mænd, der lige har begravet din mand. Nu vil de tage din døde krop og begrave den også.
Straks faldt hun om og døde. De unge mænd kom og fandt hende liggende død på jorden. De samlede hende op og begravede hende ved siden af hendes mand.

Nyheden herom spredte sig over hele regionen. På grund af det var folk mere forsigtige, når de overvejede at slutte sig til gruppen af troende. Alligevel steg antallet af kristne markant, både mænd og kvinder.
Folk fra Jerusalem og de omkringliggende byer bragte syge mennesker og stillede dem ved vejen. De blev helbredt, når Peter gik forbi og hans skygge ramte dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
219 – Retssag for jøder

Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.

Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.

Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.

Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
193 – Undervisning med lignelser

Matthæus 13,24-30.34-43 og 25,14-30
Jesus fortsatte med at fortælle folk historier, kaldet lignelser. Faktisk sagde han ikke noget til folkemængderne uden at bruge historier.
En gang fortalte han dem om en bonde, der plantede hvede på sin mark. Efter en lang dag vendte han hjem og gik i seng. I løbet af natten gik en mand, der hadede ham, ud på markerne og plantede ukrudt.
Dette ukrudt lignede hvede, imens det vokser. Derfor vidste ingen til at begynde med, hvad der var sket. Det blev først tydeligt, da planterne begyndte at modnes. Gårdmændene sagde: “Hvad skal vi gøre? Skal vi gå ud på markerne og trække ukrudtet op?”
Bonden sagde: ”Nej, hvis I gør det, ødelægger I hveden. Lad os vente til høsten.”
Da høsten kom, sendte bonden sine arbejdere ud på marken. De trak ukrudtet op, bandt det i bundter og brændte det. Så samlede de hveden og lagde det i lader.

Disciplene kom til Jesus og spurgte, hvad det betød. Han sagde: “Landmanden er Menneskesønnen, marken er denne verden, og hveden er Guds børn. Fjenden er Djævelen, og ukrudtet er dem, der følger ham. Ved tidens ende vil Menneskesønnen sende sine engle for at samle Guds børn. Derefter vil de samle de ugudelige og kaste dem i en brændende ovn.”

På et andet tidspunkt sagde Jesus, at Guds rige er som en rig mand, der besluttede at tage på en lang rejse. Han tilkaldte sine betroede tjenere og tildelte dem ansvar, så hans virksomhed kunne blomstre, mens han var væk. Han bevilgede penge til hver af dem, i forhold til deres evner. Til den ene gav han 5000, til den næste 2000, og til den sidste gav han 1000.
Straks gik den første tjener ud og satte sine penge i arbejde. Ved at gøre det tjente han yderligere 5000. Den anden mand gjorde det samme, og han tjente yderligere 2000. Men den tredje mand fandt et sikkert sted, gravede et hul og begravede sine 1000.
Efter lang tid kom mesteren tilbage. De tre tjenere skulle nu gøre rede for, hvad de havde gjort. Den første sagde: “Du tildelte mig 5000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Mesteren var begejstret. Han sagde: “Fantastisk arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den anden mand sagde: “Du tildelte mig 2000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Igen var mesteren begejstret. “Godt arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den tredje mand trådte frem og sagde: “Mester, jeg vidste, at du er en klog forretningsmand som ikke tolererer fejl. Jeg var bange, så jeg gik hen og gemte mine 1000 et sikkert sted. Her er de!”
Mesteren var rasende! Han sagde: “Hvordan kan du være så doven? Om ikke andet kunne du have fået lidt rente i en bank. Men nej, du gjorde ingenting.”
Han råbte til vagterne. “Tag denne mands 1000 og giv det til tjeneren med 10.000. Tag derefter denne værdiløse tjener og smid ham ud i mørket. Der kan have gå rundt og lide nød og leve af sin dumhed.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
187 – Bjergprædikenen

Mattæus 5-7 og Lukas 6,37-42
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han:

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys.

Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel.
Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse.
Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem.

Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige:

Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer.
Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig.
Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge.
Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig.

Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre.
At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften.

I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde!

De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde:
Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg.

Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre.

Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.

VIDEOER




admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
152 – Israel i eksil

Anden Kongebog 17
Riget Israel havde været adskilt fra Riget Juda i mange år. Deres første konge opstillede to guldkalve, som de tilbad. Ingen af rigets konger ødelagde kalvene, og ingen af dem fulgte Herren.
Nogle af de største profeter, der nogensinde har levet, blev sendt til Israel. Alligevel nægtede folket at vende om til Gud.
Efter mange advarsler tillod Gud, at riget blev erobret. De blev fjernet fra landet og bosat i andre byer.
Det begyndte med, at Assyriens konge angreb Israels rige og tog kontrol over det. Folket skulle betale høje skatter. På et tidspunkt meddelte kongen af Egypten, at han ville hjælpe Israel og fri dem fra slavetilværelsen i Assyrien. Folket troede på det og holdt op med at betale skat.

Assyriens hære invaderede Israel, tog deres konge til fange og satte ham i fængsel. De omringede derefter Samaria og forhindrede alle i at gå ind og ud. Dette varede i tre år, indtil Samaria til sidst overgav sig.
Assyrerne var grusomme. De brugte Israels folk som en advarsel til andre nationer om ikke at gøre oprør imod deres overmagt. De, der overlevede, blev fjernet fra landet og sendt i eksil.

Andre folk blev ført ind i Israel land med henblik på at de skulle bo der. De slog sig ned i byerne og kaldte deres nye nation Samaria.
Disse nye indbyggere kendte ikke Gud Herren, så de fortsatte med at tilbede de afguder, de havde med sig. Gud sendte løver blandt dem, og mange mennesker blev dræbt.
En rådgiver for kongen af Assyrien sagde: “Samaritanerne kender ikke landets Gud. Han sendte løver for at dræbe dem, fordi de ikke ved, hvordan de skal tilbede ham.”
Så sagde kongen: “Vælg nogle få præster blandt Israels folk og send dem tilbage til Samaria. Bed dem om at lære folket at tilbede landets Gud.”
Nogle få præster blev udvalgt og sendt tilbage. De underviste samaritanerne om Herren, og hvordan de skulle tilbede ham. Folk begyndte at tilbede Gud, men de beholdt også deres gamle afguder. De blandede de to sammen. Dette fortsatte i mange år fremover.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
142 – Jezabel

Anden Kongebog 9,30 – 10,36
Fortsat fra forrige historie

Efter Jehu havde dræbt de to konger, tog han tilbage til Jizre’el for at finde Jezabel. Hun vidste, at han ville komme, så hun tog makeup på, børstede sit hår og satte sig ved siden af sit vindue på anden sal.
Da han ankom, råbte hun ned til ham: “Hvorfor er du her? For at blive ved med at dræbe folk, som er bedre end dig?”
Han så op på hende og råbte: “Er der nogen deroppe, der er på min side?” Nogle mænd, der arbejdede for dronningen, kiggede ned fra vinduet. Jehu råbte: “Smid hende ud ad vinduet!”
De løftede Jezebel op og smed hende ud ad vinduet. Hun faldt til jorden og blodet fra hende sprøjtede på murene. Jehu kørte sin vogn over hende flere gange. Så gik han indenfor for at få noget at spise.

Efter måltidet sagde han: “Nå, jeg tror, vi skal begrave hende. Hun er trods alt en dronning.”
Han sendte nogle mænd ud for at tage sig af det, men de kunne kun finde hendes kranie, hendes fødder og hendes hænder. De fortalte det til Jehu, og han sagde: “Gud talte gennem Elias, da han sagde: Hunde skal spise Jezabel på Nabots mark, og hun skal være gødning.”
Jehu sendte derefter et budskab til de ældste i Samaria. “Jeres bymure er stærke, og I har masser af heste, vogne og våben. Akabs 70 sønner lever under jeres beskyttelse. Vælg derfor én til at være jeres konge, og forbered jer til kamp.”

De ældste blev rædselsslagne, da de læste brevet. De sendte ham dette budskab: “Vi ønsker ikke at gøre nogen af Akabs sønner til vores konge. Vi er dine tjenere og vil gøre, hvad du siger.”
Han sendte besked tilbage til dem. “Hvis det er sandt, så læg hovederne af de 70 sønner i kurve og send dem til mig.” De dræbte da Akabs 70 sønner, og deres hoveder blev sendt til Jehu. Så sørgede han for, at ingen anden slægtning til Akab stadig var i live.
Da alt dette var gjort, kom Jehu med en meddelelse i Samaria. Han sagde: “Ahab tjente Ba’al lidt, men jeg tjener ham fuldt og helt. Derfor bringer jeg et stort offer til Ba’al. Alle de sande tilbedere af Baal skal være til stede og jeg dræber enhver, som ikke deltager.”
Denne meddelelse blev givet over hele Israel. Ba’alsdyrkere kom fra alle dele af nationen. De fyldte Ba’als tempel. Ingen manglede. Jehu sagde: “Se jer omkring, om der er nogen Herrens tjenere hos os. Hvis I ser en, så smid ham ud med det samme. Kun Ba’als tjenere er velkomne her.”

Da det var gjort, begyndte folket at ofre deres brændofre. Jehu gik udenfor og sagde til sine mænd. “Gå ind og dræb alle.”
Mændene gik så ind og dræbte alle. De rev derefter Ba’als tempel ned og lavede det til et kæmpe latrin.
Herren sagde: “Du har fulgt mine instrukser. Derfor skal dine sønner være konger over Israel i fire generationer.” Så regerede Jehu over Israel i 28 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
169 – At blive et vildt dyr

Daniel 4
En nat havde kong Nebukadnesar en drøm, der skræmte ham. Han tilkaldte straks alle sine rådgivere og spåkoner. Han fortalte dem drømmen, men de kunne ikke forstå den.
Til sidst kaldte han på Daniel og sagde: “Jeg ved, at du har gudernes ånd i dig. Du har svarene på alle mysterier. Jeg havde en frygtelig drøm i nat, og ingen kan tyde den for mig. Jeg fortæller dig den, så du kan fortælle mig, hvad den betyder:
“Jeg så et træ midt på jorden. Det var højt og stærkt. Alle på jorden kunne se det. Selv himlen så på det. Det havde smukke blade og frugt nok til, at alle kunne få så meget, som de ville. Det gav husly til dyrene, og fugle levede i dens grene. Jeg beundrede træet, da en budbringer kom fra himlen. Budbringeren råbte, så alle kunne høre: ‘Fæld dette træ! Skær dets grene af, fjern dets blade og spred frugten. Jagt dyrene og fuglene væk. Men lad stubben stå med rødderne stadig i jorden. Fastgør det med bånd af jern og bronze. Lad ham nu være i fred i syv år. Han skal blive som et dyr og spise græs på marken. Hver morgen vil han være dækket af himlens dug. Han vil forblive sådan indtil han indser, at den Højeste hersker over alle jordens kongeriger. Han giver dem til hvem han vil. Han ville endda kunne give et kongerige til den ringeste slave.’ Daniel, det er hvad jeg drømte. Du er den eneste, der kan fortælle mig, hvad det betyder.”

Daniel var chokeret! Han sagde ikke noget, men stirrede bare på kongen. Nebukadnesar sagde: “Daniel, vær ikke bange. Bare fortæl mig, hvad det betyder.”
“Min konge, jeg ville ønske, at drømmen handlede om dine fjender. Men det gør den ikke. Du er træet, høj og stærk. Du gavner folk vidt og bredt. Budbringeren, der kom ned fra himlen, fældede en dom over dig. Du bliver drevet væk fra mennesker og lever som et vildt dyr. Du skal spise græs og sove under nattens dug. Du vil forblive sådan i syv år, indtil du indser, at den Højeste er den øverste hersker over alle kongeriger. Han giver dem til hvem han vil. Budbringeren sagde dog også, at han skulle lade stubben med rødderne blive. Det betyder, at dit rige vil vente på dig, når du anerkender, at Himlens Gud hersker. Lyt nu til mit råd til dig: Fjern enhver synd fra dit liv. Vær retfærdig. Vis barmhjertighed. Måske vil Gud vise dig barmhjertighed.”

Et år senere gik Nebukadnesar på taget af sit palads i Babylon. Pludselig standsede han og sagde: “Se her! Det er Babylon Det Store, og jeg har bygget det. Jeg har skabt det, fordi jeg er stærk. Dette rige viser min store herlighed!”
Mens han sagde disse ord, lød en røst fra himlen: “Kong Nebukadnesar, jeg tager dette rige fra dig. Folk vil jage dig væk, og du skal bo blandt dyrene. Du skal spise græs på markerne i syv år, indtil du forstår, at den Højeste hersker over alle riger og kan give dem til hvem han vil.”
Øjeblikkeligt blev kongen sindssyg. Folk tvang ham til sidst fra paladset, og han gik ud på markerne. Han spiste græs. Hans hår blev langt, og hans negle var som kløer. Duggen dækkede ham hver nat.
Efter syv vendte fornuften tilbage til ham. Han sagde: “Jeg priser den Højeste. Han lever evigt, og der er ingen ende på hans rige. Han gør, hvad han vil, og ingen kan holde ham tilbage.”

Gud sendte adelsmænd og rådgivere for at lede efter ham. Da de så, at han var tilbage, genindsatte de ham i sin gamle stilling. Han fik sit rige tilbage, men fra den dag af sagde han altid: ”Jeg priser og ophøjer himlens konge. Hans gerninger er sande og retfærdige.”

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
168 – Ildovnen

Daniel 3
Nebukadnesar lavede en guldstatue. Den var 90 fod høj og 9 fod bred. Derefter samlede han alle embedsmændene i sit rige foran statuen.
En af embedsmændene afgav en erklæring: “Når I hører orkestret spille, skal I falde til jorden og tilbede guldstatuen, som kong Nebukadnesar har sat op. Hvis I ikke gør det med det samme, bliver I smidt ind i en ovn fyldt med ild.” Orkestret begyndte at spille, og folk bøjede sig for guldstatuen.
Dette gav nogle af embedsmændene en ide. De tænkte, at dette var deres mulighed for at slippe af med nogle af de jøder, der var iblandt dem.
De sagde til kongen: “Din befaling var klar. Når orkestret spiller, skal alle bøje sig og tilbede statuen. Du sagde, at hvis nogen ikke gjorde det, ville de blive smidt ind i en ovn fyldt med ild. Der er tre jøder, som ignorerede dit bud, og de har høje stillinger i kongeriget. Deres navne er Shadrak, Meshak og Abed-Nego. De tjener ikke din gud, og de tilbad ikke guldstatuen.”

Nebukadnesar blev rasende. Han sendte bud efter de tre jøder og sagde: ”Jeg har fået at vide, at I ikke tjener min gud, og at I ikke tilbad guldstatuen. Jeg ønsker at vide, om det er sandt. Om lidt spiller orkesteret, og når det sker, skal I bøje jer og tilbede guldstatuen. Hvis I ikke gør det, bliver I smidt ind i ildovnen. Der er ingen gud, der kan redde jer fra min magt.”
De tre mænd tøvede ikke med at svare kongen. De sagde: “Vi ønsker ikke at være imod dig, men du skal forstå, at vores Gud er i stand til at redde os fra ildovnen. Han kan nemt redde os fra din magt, men hvis han ikke gør det, så lad det være kendt, at vi stadig ikke vil tilbede den guldstatue, du har sat op.”
Nebukadnesar var rasende og råbte til sine vagter: “Gør ovnen syv gange varmere! Bind disse mænd og kast dem ind i den!”
Ovnen blev gjort varmere, og de tre jøder blev bundet og kastet ind i ilden. Da ovnen var så varm, og kongen ønskede, at henrettelsen skulle ske hurtigt, dræbte flammerne vagterne, da de kastede mændene ind.
Kongen blev chokeret over, hvad han nu så. Han rejste sig, pegede på ovnen og sagde: “Kastede vi ikke tre mænd i ilden?”
“Selvfølgelig, Deres Majestæt. Vi smed tre mænd ind.”
“Men se! Jeg ser fire mænd derinde. Ilden skader dem ikke, og de er ikke bundet. De går frit rundt. Og se! Det fjerde menneske er som en gud.”
Nebukadnesar gik tættere på ovnen og råbte ind: “Shadrak, Meshak, Abed-Nego, den Højeste Guds tjenere. Kom herud!”

De tre mænd trådte ud af ilden. Alle samlede sig omkring dem og så, at mændene og deres tøj var totalt upåvirket af branden. De lugtede ikke engang af røg.
Nebukadnesar erklærede da. “Jeg lovpriser Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud. De valgte at dø i stedet for at tilbede nogen anden gud end deres Gud. Så han sendte sin engel for at redde dem. Ingen må sige noget stødende om Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud. Hvis nogen gør det, vil den person blive revet i stykker og deres hus lavet om til en losseplads.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
151 – Hoseas og Gomer

Hosea 1 – 3
Gud sagde til profeten Hoseas: “Du skal gå hen og finde dig en prostitueret, som du skal gifte dig med.”
Hosea tog hen hvor der boede prostituerede og valgte en ved navn Gomer. Hun sagde ja til at være hans kone. Men efter brylluppet fortsatte hun med at se sine mange elskere.

Snart ventede Gomer et barn med en af disse mænd. Hun fødte en søn, og Gud sagde til Hosea: “Accepter dette barn som dit eget.” Så Hoseas tog imod barnet og gav det navnet Jizre’el. Han prædikede for Israels folk og sagde: “Gud udvalgte jer og gjorde jer til sin ejendom. Men I er utro og løber efter andre guder. Nu siger han til jer: Husk Jizre’el og hvad Jehu gjorde der. På samme måde vil jeg dømme jer, og I vil ophøre med at være et folk i Jizre’el-dalen.’”

Gomer fik endnu et barn med en af sine elskere. Denne gang var det en pige. Hosea blev bedt om at acceptere hende, så han kaldte hende “Ingen Nåde.”
Efter at Ingen Nåde var vænnet fra, opsøgte Gomer igen sine elskere. Hun fødte endnu en søn. Gud sagde: “Accepter dette barn i dit hjem, men kald ham ‘Ikke Mit’.”

Hoseas prædikede for Israels folk: “I har bevæget jer langt væk fra Gud. I ved ikke, hvem I tilhører, og Gud siger: ‘Du er ikke min.’
“Men den dag kommer, hvor det vil ændre sig! Gud vil stolt sige: ‘I er mit folk, og jeg er jeres Gud’.”
Jizre’el vil sige til sin bror: ‘Du har et nyt navn. I stedet for Ikke Min, er det Du er min.’ Han vil sige til sin søster: ‘I stedet for Ingen Nåde er dit navn nu Stor barmhjertighed.’

Gomer blev træt af at bo sammen med Hosea og sine børn. Hun stak af med en af sine elskere, men fandt ud af, at han var slavehandler, og han gjorde hende til slave.
Hun længtes efter at være tilbage hos sin mand. Hun vidste, at det var umuligt at genvinde det, hun havde mistet.

Gud sagde til Hosea: “Gå hen til markedspladsen og køb din kone blandt slaverne.”
Profeten tog sine penge og gik til markedspladsen. Han så alle slaverne stå nøgne der. Blandt dem var Gomer. Hosea gik hen og betalte den krævede pris. Så tog han sin kappe af og brugte den til at dække sin kone. Sammen gik de tilbage til hans hus.
Han sagde: “Jeg valgte dig og giftede mig med dig. Nu har jeg købt dig. Du vil aldrig mere forlade mig og gå ud til dine elskere.” Hosea elskede hende og tog sig af hende.
Han sagde til Israel: “I har forladt jeres Gud og solgt jer til afguder. De har behandlet jer med foragt og misbrugt jer, efterladt jer nøgne og forladte. Men den dag vil komme, hvor Gud vil købe jer tilbage og vise jer Stor Barmhjertighed og sige: ‘Du er min’.”

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen