Søg efter:
196 – Betesda dam

Johannes 5
Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.
Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”
Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”
Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”
Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”
“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”
“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.
Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.
Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”
Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

VIDEOER

10 – Løftet om Isak

Første Mosebog 17 – 18,15
Da Abram var nioghalvfems år gammel, sagde Herren til ham: “Du skal blive far til mange nationer, og nogle af dine efterkommere skal blive konger! Derfor ændrer jeg dit navn til Abraham, som betyder ‘mange nationers fader’. Jeg vil være med dig, og jeg vil give dette land til dig og dine efterkommere. Som et tegn på disse løfter skal du omskære alle af hankøn blandt jer.”

Så sagde Herren til ham: “Fra nu af skal din hustru hedde Sara. Jeg vil velsigne hende, og hun vil føde dig en søn.”
Abraham lo og sagde: “Hvordan er det muligt for en mand på hundrede år og en kvinde på halvfems år at få et barn? Måske kunne Ismael arve alle dine løfter til mig.”
Gud sagde: “Nej, Sara vil få en søn, og du skal give ham navnet Isak. Jeg vil give mine løfter til ham og hans efterkommere, og jeg vil være deres Gud. Og hele jorden vil blive velsignet på grund af dem. Men jeg vil også velsigne Ismael. Jeg vil også gøre ham til en stor nation. Tolv stammer vil nedstamme fra ham.”
Nogen tid senere sad Abraham ved døren til sit telt. Pludselig lagde han mærke til tre mænd, der stod i nærheden, og indså, at en af dem var Herren. Han skyndte sig hen til dem og sagde: “Herrer, kom og sæt dig under dette træ. Jeg giver dig vand, så du kan vaske dine fødder. Så kan du hvile, mens jeg forbereder et måltid. Når du har spist, kan du fortsætte din vandring.”
De sagde: “Godt, vi bliver et stykke tid.” Abraham skyndte sig ind i teltet og bad Sara bage brød til gæsterne. Så gik han ud på marken og udvalgte en kalv og gav den til sine tjenere, så de kunne tilberede et måltid. Så snart maden var klar, serverede Abraham den for sine gæster og stod derefter og så dem spise.

Mens de spiste, sagde Herren til Abraham: “Hvor er din kone Sara?”
“Hun er i teltet.”
Herren sagde: »Jeg kommer tilbage om cirka et år. På det tidspunkt har Sara født en søn.”
Sarah lyttede til dem inde fra teltet. Hun var halvfems år gammel, så hun grinede inde i sig selv, da hun hørte, at hun skulle føde en søn. Hun sagde: “Det er umuligt. Jeg er for gammel til at føde et barn.”
Herren spurgte Abraham: “Hvorfor lo Sara? Er noget for svært for Herren? Jeg VIL komme tilbage, og hun VIL have født et barn!”
Da Sara hørte det, løb hun ud og sagde: “Herre, jeg lo ikke!”
“Jo, du gjorde!”
Snart fandt Sara ud af, at hun ventede et barn.

VIDEOER

1 – Skabelsen

1 Mosebog 1
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var livløs, tom og mørk. Så bevægede Guds Ånd sig hen over tomheden. Han sagde: “Lad der blive lys.” Pludselig skinnede lys rundt om hele jordens sfære! Gud så på lyset og så, at det var godt.
Så skilte han lyset fra mørket. Han kaldte lyset “dag”, og mørket kaldte han “nat”. Så med dagen og natten var det den første dag.

På den anden dag så Gud på vandet og sagde: “Bliv delt!”
Straks begyndte vandet at skilles. Nogle blev oppe og resten blev nede. Gud så på vandet der var oppe, og han så på vandet der var nede. Så kiggede han på mellemrummet imellem de to og sagde: “Jeg kalder dig himmel.”

På den tredje dag fokuserede Gud på vandet, der var under himlen. Han sagde: “Bliv samlet i have, floder og søer. Lad tørt land dukke op.” Pludselig dukkede landjord op af vandet. Floder af vand flød afsted og adskilte bjergene og skabte dale. Der var nu søer og have overalt. Gud så på landjorden og på havene og så, at det var godt.
Så sagde han til landet: “Frembring vegetation! Græsarter, grøntsager, urter og træer. De skal alle have frø, så livet kan fortsætte.” Straks begyndte planter at vokse over hele jorden. Der var græs, blomster og grøntsager. Der var træer af mange forskellige slags. Nogle ville blive høje, mens andre ville forblive tæt på jorden. Nogle af træerne ville producere forskellige slags frugter. Al denne vegetation voksede fra denne dag og de havde alle frø, så livet kunne fortsætte. Gud så, at det var godt.

På den fjerde dag så Gud ind i himlen og sagde: “Lad der være lys – et større lys til at herske over dagen og et mindre lys til at herske over natten. De skal dele dagen og natten og være til tegn og årstider, dage og år.”
Straks begyndte solen at bevæge sig hen over himlen og gav lys og varme til jorden. Månen og stjernerne fyldte natten med pragt og glans. Gud så på solen, månen og stjernerne og så, at det var godt.

På den femte dag så Gud på himlen og vandet under den. Han sagde: “Frembring liv! Lad der være fugle på himlen og fisk og havdyr i vandet.”
Straks begyndte havdyr at bevæge sig i havene, søerne og floderne. Nogle var store og andre var meget små. Der var fisk i alle forskellige størrelser, former og farver. Fugle dukkede op på himlen. Nogle fløj højt i luften, mens andre holdt sig tæt på jorden. De havde forskellige former, farver og lyde.
Gud så på havdyrene, fiskene og fuglene og så, at det var godt. Han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde havene og himlen.

På den sjette dag sagde Gud til jorden: “Frembring levende væsener. Lad der være vilde dyr og andre, der kan tæmmes.” Straks rejste dyr sig op fra jorden og begyndte at bevæge sig. Nogle var enorme, og andre var meget små. Gud så på dem og så, at det var godt.
Så sagde Gud: “Lad os skabe mennesker. De skal være ligesom os, for at de kan herske over dyrene.”
Så Gud skabte en mand og en kvinde, og han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde jorden med mennesker. Han bad dem om at herske over det skabte. Han gav dem derefter frugt, korn, grøntsager og grønne planter at spise.
Dernæst så Gud på alt, hvad han havde lavet, og han så, at det hele var meget godt!

Gud hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede han den og gjorde den særlig.
Sådan skabte Gud himlen og jorden.

VIDEOER

**