Søg efter:
236 – Peters fængsling

Apostlenes Gerninger 12
Barnabas og Saulus ankom til Jerusalem på det tidspunkt, hvor kong Herodes besluttede at forfølge de kristne. Han begyndte med at arrestere Jakob, bror til Johannes. Derefter myrdede han Jakob. Da han så, hvor meget dette glædede jøderne, arresterede han Peter og fik ham sat i fængsel. Seksten soldater bevogtede ham. Kirken begyndte at bede døgnet rundt for Peter.
Natten før han skulle henrettes, sov Peter mellem to vagter. Hans hænder og fødder var i lænker. De andre vagter stod ved siden af forskellige døre i fængslet.
Pludselig dukkede en engel op og fyldte fængselscellen med lys. Peter vågnede ikke, så englen prikkede til ham: “Vågn op og tag tøj på.” Peter så da englen, men han troede ikke på, at det virkelig skete. Han troede, han så et syn. Alligevel rejste han sig, og hans lænker faldt til gulvet.
Englen sagde: “Følg mig!” Peter fulgte ham forbi flere vagtposter, indtil de kom til porten, der førte ud i byen. Peter så hvordan den åbnede sig af sig selv.
De gik ad en bygade, da englen pludselig forsvandt. Peter stod alene i natten og indså til sidst, at han ikke drømte.

Han gik hen, hvor de troende bad for ham, og bankede på porten. En tjenestepige gik hen til døren, og hun fik et chok, da hun hørte Peters stemme gennem døren. Hun løb tilbage ind i huset og råbte: “Peter står ved døren.”
De troede hende ikke, men hun blev ved med at sige: ”Jeg ved, hvad jeg hørte. Peter står ved døren.”
De sagde: “Det er umuligt! Peter er i fængsel. Du har sikkert hørt hans engel.”
Peter fortsatte med at banke på døren, så de til sidst åbnede den. Han fortalte dem nu hvordan Herren sendte en engel for at udfri ham. De priste alle Gud for det.

Næste morgen var vagterne forfærdede over at opdage, at Peter var væk! Da Herodes fandt ud af det, lod han alle seksten mænd henrette.
Herodes tog derefter til et feriested ved kysten og holdt en tale for en skare mennesker. Da han var færdig, råbte de: “Dette er en guds stemme!”
Pludselig slog en engel ham, og han blev angrebet af orme og døde.
Guds rige voksede og blev udbredt mere og mere. Barnabas og Saulus forlod Jerusalem og drog tilbage til Antiokia og tog Johannes Markus med sig.

VIDEOER

181 – Dåb og fristelse

Mattæus 3,1 – 4,11 og Markus 1,9-13
Lukas 3,21 – 4,13 og Johannes 1,19-34

Da Elisabeths søn Johannes blev voksen, førte Gud ham ud i ørkenen. Han bar tøj lavet af kamelhår, og han spiste græshopper og vild honning. Han prædikede, at folk skulle omvende sig fra deres synder og vende sig fra deres onde handlinger. Han sagde til dem: “Kast ikke jeres lid til, at I er Abrahams børn. Gud kan skabe børn af Abraham af disse klipper.”
Så døbte han dem, der ønskede at leve for Gud.
Nogle religiøse ledere spurgte ham: “Er du Messias?”
Han sagde: ”Nej, det er jeg ikke, men jeg er sendt af Gud for at forberede vejen for ham. Han kommer efter mig. Jeg er ikke engang værdig til at løse hans sko.”
Næste dag var Johannes ved at døbe ved Jordanfloden, da han så Jesus komme gående. Da pegede Jesus og råbte: “Se, der kommer Guds Lam, som bærer verdens synder! Dette er Guds søn.”
Jesus gik ud i vandet og bad Johannes om at blive døbt. Johannes sagde: “Nej, jeg burde blive døbt af dig.”
Jesus sagde: “Sådan skal det være. Det er Guds vilje.” Johannes døbte da Jesus, og da han steg op af vandet, åbnede himlen sig, og Guds Ånd faldt som en due ned over ham. En stemme lød: “Du er min søn! I dig har jeg velbehag.”

Efter dåben blev Jesus af Guds Ånd ført ud i ørkenen, for at blive fristet af Djævelen. Jesus fastede i fyrre dage og fyrre nætter. Pludselig stod Djævelen ved hans side og sagde: “Hvis du er Guds søn, så lav disse sten om til brød, så du kan få noget at spise.”
Jesus sagde: “Guds ord siger, at mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.”
Djævelen tog ham med til Jerusalem – op på det højeste punkt på tempelmuren. Djævelen sagde: “Hvis du er Guds søn, så kast dig ned fra denne mur. Guds ord siger, at engle vil komme og tage sig af dig. De vil forhindre dig i at ramme stenene nedenfor.”
Jesus sagde: “Ja, men Guds ord siger også: ‘Du må ikke friste Gud og sætte ham på prøve!'”
Djævelen tog derefter Jesus til et meget højt bjerg. Han lod jordens riger i al deres herlighed vise sig for Jesus. Han sagde: “Jeg vil give dig alt det du ser. Du skal blot bøje dig ned og tilbede mig.”
Jesus sagde: ”Vig bort fra mig, Satan! Gud er den eneste, der skal tilbedes. Gud er den eneste, der skal tjenes.’”
Med det forlod Djævelen ham. Snart kom engle til Jesus og tog sig af ham.

VIDEOER



185 – Herrens Ånd er over mig

Matthæus 4,13-17 og 13,54-58
Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54

En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”
Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”
Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”
Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”
Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”
Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”
De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”
Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser.

Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:
“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”
Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”
Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.
Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”
Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.
Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.

VIDEOER


186 – Menneskefiskere

Matthæus 8,1-4 og 14-17 og Markus 1,21-45 og Lukas 4,31 – 5,11
Jesus gik til synagogen i Kapernaum. En dæmonbesat mand råbte til ham: “Gå væk! Lad mig være i fred! Jeg ved hvem du er! Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Ti stille og far ud af manden!” Dæmonen kastede manden på gulvet.
Han skreg, da dæmonen forlod hans krop. De omkringstående var chokerede. De havde aldrig set en sådan autoritet og magt.

Bagefter gik Jesus hjem til Peter og Andreas. Peters svigermor lå syg i sengen med høj feber. Familien bad Jesus om at helbrede hende. Han rørte ved hendes hånd og sagde til feberen: “Forlad denne kvinde!”
Han tog hendes hånd og sagde: “Rejs dig nu.” Straks forlod feberen hende, og hun rejste sig. Hun var fuldstændig rask, så hun begyndte at lave mad til gæsterne i sit hus. Om aftenen var næsten hele byen ved huset. Jesus underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

Næste morgen stod han op før solopgang og gik hen til et sted, hvor han kunne være alene. Der bad han og talte med sin himmelske far.
Da byens folk vågnede, begyndte de at lede efter Jesus og fandt ham endelig. Han fortalte dem, at han skulle besøge de andre byer i området. De bad ham om at blive hos dem, men han sagde: “Nej, jeg skal også forkynde Guds Rige i andre byer.” Derefter rejste han rundt i Galilæa, underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner.

På et tidspunkt kom en mand med spedalskhed og knælede ned foran Jesus og bad: “Hvis du vil, kan du helbrede mig.”
Jesus så på ham med medfølelse. “Ja, det kan jeg og det vil jeg. Bliv rask!” Øjeblikkeligt forlod sygdommen manden, og han blev helbredt.
Jesus gav ham derefter denne instruks: “Fortæl ikke nogen om, hvad der lige er sket. I stedet skal du straks gå til præsten og bringe et offer, sådan som der står i Moseloven.”
Men manden var så begejstret, at han begyndte at fortælle alle om, hvad der var sket. Det betød, at Jesus ikke længere kunne bevæge sig uset rundt i byerne. I stedet gik han til andre områder og lod folk komme til ham.

En dag tog han til bredden af Genesaret Sø for at undervise folket. Der lå to fiskerbåde på kysten, og fiskerne vaskede deres garn i nærheden. Jesus steg ind i båden, som var ejet af Simon Peter, og bad ham skubbe lidt fra land. Da dette var gjort, satte han sig ned og underviste folket.
Da han var færdig, sagde han til Peter: “Sejl ud på det dybere vand og kast nettene ud.”
Peter sagde: “Herre, vi fiskede hele natten og fangede intet. Men hvis du vil, så gør jeg det.”
Han sejlede derefter båden ud på dybere vand. Da han kastede sit garn ud, fangede han en enorm mængde fisk, ja, faktisk så mange fisk, at nettet begyndte at revne. Peter råbte til sine partnere: “Jakob og Johannes!” De skyndte sig ud og hjalp med at samle fiskene ind. De fyldte begge både, lige til de var tæt på at synke.
Peter blev fuldstændig overvældet af dette mirakel. Han faldt på knæ og sagde til Jesus: “Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand!”
Jesus sagde: “Simon, vær ikke bange. Før i tiden fangede du fisk. Fra nu af skal du fange mennesker.”
Fiskerne sejlede ind til kysten, forlod alt og fulgte Jesus.

VIDEOER


194 – Jesus stilner to storme

Matthæus 8,23-34 og Markus 4,35 – 5,20 og Lukas 8,22-39
Jesus underviste hele dagen. Om aftenen sagde han til sine disciple: “Lad os sejle over til den anden side af søen.” Så de tog adskillige både og begyndte deres rejse til hedningesiden af Genesaret Sø.
Da Jesus var træt, gik han bagerst i båden og lagde sig på en pude. Snart faldt han søvn. I løbet af natten ramte en voldsom storm søen. Store bølger slog ind over båden og truede med at kæntre. Jesus sov igennem det hele.
Disciplene vækkede ham og sagde: “Mester, vågn op! Er du ligeglad med, at vi er ved at dø?”
Jesus vågnede og råbte: “Hold op! Vær stille!” Straks standsede vinden og havet blev stille.
Så vendte han sig mod disciplene og sagde: “Hvorfor blev I bange? Hvor er jeres tro?” Så lagde han sig ned og sov igen.
Mændene så på himlen og det stille hav. De sagde: “Hvad er det for et menneske, at selv vinden og havet adlyder hans stemme!”

De kom i land nær et sted, hvor en vild mand boede. Ingen var i stand til at kontrollere ham. Mange gange forsøgte de at sætte lænker på ham, men han knækkede dem nemt af. Han strejfede nøgen omkring i bjergene og levede i grave. Han græd og råbte og skar sig selv med sten.
Da han så Jesus og disciplene, løb han hen og knælede ned foran ham. Han råbte: “Jeg ved, hvem du er. Du er Jesus, den Højeste Guds Søn! Lad mig være i fred!”
Jesus sagde: “Hvad er dit navn?”
“Vi bliver kaldt Legion, fordi vi er mange. Vi beder dig, send os ikke ned i afgrunden. Se, der er en flok grise ovre på den bakke. Send os derhen.”
Jesus så på grisene og sagde: “Far i grisene! ”
Dermed forlod dæmonerne manden og for i grisene. Alle 2000 gik amok og styrtede ned ad bakken og ud over kanten. De styrtede i havet og druknede.
Mændene, der passede grisene, løb ind i byen og fortalte folket, hvad der var sket. En flok kom ud for at se det. Da de kom til Jesus, så de manden, der havde været dæmonbesat. Han sad stille, fuldt påklædt og lyttede til Jesus.
Igen fortalte mændene, hvad der var sket. Alle var bange, så de bad Jesus om at gå.

Da han steg i båden, sagde manden, der blev helbredt: “Må jeg tage med dig?” Jesus sagde: “Gå tilbage til dit folk og fortæl dem, hvor meget Herren har gjort for dig. Fortæl dem om Guds barmhjertighed over dit liv.”
Jesus og hans disciple forlod kysten og vendte tilbage til den jødiske side af søen. Manden tog til sin hjemby og begyndte at fortælle alle, hvad Jesus havde gjort for ham. De mennesker, der hørte det, var forbløffede.

VIDEOER

213 – Lazarus opvækkes

Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”
Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”
De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”
Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.”
”Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”
Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”

Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”
Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”
“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”
“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”

Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”
Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”
Så begyndte hun at græde.
Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”
Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.
De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”
Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”
Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”
Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”
Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”

Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”
Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.
De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus.

VIDEOER

125 – Elias på Karmelbjerget

1 Kongebog 18
Hungersnøden i Israel var alvorlig og varede i tre år. Til sidst sagde Herren til Elias: “Gå og sig til kong Akab, at jeg vil sende regn til landet.”
Kong Akabs hofchef hed Obadja. Han var tro mod Gud og skjulte endda 100 af Herrens profeter, da Jezabel forsøgte at dræbe dem.
Han og kongen gik ud for at finde græs til paladsets husdyr. Imens Obadja vandrede rundt, gik Elias hen til ham. Obadja faldt straks til jorden og sagde: “Min herre Elias!”
Profeten sagde: “Gå og sig til kongen, at jeg er her.”
Obadja var chokeret. Han sagde: “Hvad har jeg gjort, siden du ønsker mig slået ihjel? Kongen har ledt efter dig over hele landet og endda i andre lande. Så snart jeg fortæller ham, at du er her, vil Herren føre dig til et andet sted. Så slår Akab mig ihjel, når han kommer og finder ud af, at du ikke er her.”
Profeten sagde: “Bare rolig. Så længe Herren lever, vil jeg mødes med Akab i dag.”
Så gik Obadja hen og fortalte Akab det. Så snart kongen så Elias, sagde han: “Der har vi manden, som har ødelagt Israel.”
Elias sagde: “Nej, det er ikke mig, men dig, der har ødelagt Israel. Du har vendt Herren ryggen og tjener Ba’al. Sig til Israel at de skal mødes mig på Karmelbjerget. Tag Ba’als og Asheras profeter med, dem som spiser ved Jezabels bord.”

Akab befalede så israelitterne at de skulle samles ved Karmelbjerget sammen med profeterne. Da alle var der, sagde Elias til folket: “Hvor længe vil I gå frem og tilbage? Hvis Herren er Gud, så følg ham. Hvis Ba’al er Gud, så følg ham.” Folket sagde ikke noget, men så bare på profeten. Han sagde. »Jeg står her som kun én profet af Herren, men se, der er 450 ba’alsprofeter. Giv os to tyre. Ba’alsprofeterne tager den ene, forbereder den til ofring og placerer den på brændet. Men de mål ikke sætte ild til træet. Jeg vil gøre det samme. De skal påkalde deres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn. Den Gud, der tænder ilden, er den sande Gud.”
Folket accepterede udfordringen, og Elias sagde til Ba’alprofeterne: ”I går først!”
De klargjorde tyren og påkaldte Ba’als navn. De bad hele morgenen og dansede rundt om alteret, men der skete ikke noget.

Elias begyndte at håne dem. “Måske skulle I råbe højere! Jeres gud sover måske, så I må vække ham! Måske er han gået på toilettet.” De råbte højt og skar sig selv, indtil blodet fossede ud. Det holdt ved hele eftermiddagen, men der skete ikke noget.
Derefter byggede Elias et alter med tolv sten, én for hver af Israels stammer. Han gravede en rende rundt om alteret og lagde træet på alteret. Dernæst placerede han tyren ovenpå træet.
Han sagde til folket: “Gå hen og hent noget vand og hæld det på offeret.” Da de havde gjort det, bad han dem om at gøre det igen. Efter at de havde gjort det anden gang, bad han dem om at gøre det en tredje gang. Da de var færdige, var alteret gennemblødt og renden var fyldt med vand.
Elias bad nu: “Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Lad alle vide, at du er Gud, og jeg er din tjener. Svar mig, så disse mennesker vender tilbage til dig!”

Pludselig faldt ild ned fra himlen og brændte offeret, træet og de tolv sten op. Den slikkede endda vandet op, der var i renden. Folket faldt på knæ og råbte: “Herre er Gud! Herren er Gud!”
Elias beordrede da: “Grib fat i ba’alsprofeterne! Lad ikke nogen af dem undslippe.” Folket greb dem og Elias dræbte dem alle.
Han vendte sig mod Akab og sagde: “Spis noget. Der er en regnbyge på vej.”

Så gik han op til toppen af bjerget for at bede. Han sagde til sin tjener: “Se mod havet. Hvad ser du?”
Tjeneren sagde: “Jeg kan ikke se noget.” Syv gange bad Elias ham gå hen og se efter.
Til sidst sagde hans tjener for syvende gang til ham: “Jeg ser en lille sky, omtrent på størrelse med en mands hånd, komme fra havet.”
Elias sagde: “Gå hen og sig til Akab: ‘Skynd dig hjem så hurtigt du kan, så regnen ikke stopper dig.'” Akab satte sig i sin vogn og skyndte sig hjem. I løbet af kort tid blev himlen mørk og vinden begyndte at blæse. Pludselig kom der et regnskyl. Guds kraft kom over Elias, og han løb hurtigere end Akabs vogn og ankom til Jizre’el før ham.

VIDEOER

126 – Elias på Horebs bjerg

1 Kongebog 19
Akab fortalte Jezabel hvad Elias havde gjort på Karmelbjerget. Han fortalte hende, hvordan alle Ba’als profeter var blevet dræbt. Jezabel sendte et sendebud til Elias. Hun sagde: “Jeg slår dig ihjel! Mærk dig mine ord. Du er død inden i morgen aften.”
Elias blev ramt af frygt. Han stak af for at redde sit liv. Han forlod Israel og drog til den sydlige del af Juda. Han efterlod sin tjener der og gik videre ud i ørkenen. Han gik en hel dag og satte sig til sidst under et enebærtræ.
Han råbte: “Hvad har jeg gjort! Jeg er ikke bedre end mine fædre. Herre, tag mit liv”
Så lagde han sig ned og faldt i søvn. Efter at han havde sovet et stykke tid, rørte en engel ved ham. “Stå op og spis.”
Elias vågnede og så en kande vand og noget brød, som var ved at blive bagt over glødende kul. Han spiste brødet og drak vandet og faldt i søvn igen.

Senere vækkede Herrens engel ham igen og sagde: “Rejs dig op og spis. Du har en lang tur foran dig.”
Elias vågnede og fandt igen brød og vand. Han rejste sig, spiste brødet og drak vandet. Derefter gik han 40 dage og 40 nætter til Horeb, Guds bjerg, også kaldet Sinajbjerget. Da han ankom, gik han ind i en hule og overnattede.
Om morgenen sagde Herren til ham: “Elias, hvad laver du her?”
Han sagde: “Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned. De dræbte dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Gå ud og stå på bjerget.”
Pludselig ramte en kraftig vind bjergene og knuste klipper. Men Herren var ikke i vinden.
Så kom der et jordskælv. Men Herren var ikke i jordskælvet.
Herefter kom der en eksplosion af ild. Men Herren var ikke i ilden.
Så hørte Elias en sagte hvisken. Han slog sin kappe om ansigtet og gik ud af hulen og stillede sig ved indgangen.
Stemmen sagde til ham: “Elias, hvad laver du her?”
“Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Elias, gå nu hjem igen. Jeg har 7.000 mænd i Israel, som ikke har bøjet sig for Ba’al.” Han gav derefter profeten detaljerede instrukser om, hvad han skulle gøre. Han skulle blandt andet salve Elisa som sin efterfølger og udvælge en ny konge til Israel.
Elias tog tilbage til Israel, hvor han fandt Elisa, som pløjede en mark. Profeten gik hen til ham og kastede sin kappe over ham og gik videre. Elisa forlod okserne og løb for at indhente profeten. Han sagde: “Lad mig først sige farvel til min far og mor. Så følger jeg dig.”
Elias vendte sig om og sagde: “Du må gerne gå tilbage, men glem ikke det kald, som nu er dit.”
Da det tog Elisa åget og ploven og byggede et bål. Han dræbte okserne og lavede et måltid til sin familie. Da de var færdige med at spise, forlod han dem og fulgte Elias.

VIDEOER