Første Mosebog 27
Da Isak blev ældre, blev han blind og troede, at han snart skulle dø. Så han besluttede at give familievelsignelsen til Esau. Han sagde: “Gå på jagt efter vildt og tilbered det, sådan som jeg kan lide det. Når jeg har spist, vil jeg give dig velsignelsen.”
Rebekka overhørte dette og fortalte det til Jakob. Hun sagde: “Gå hen og hent to unge geder. Jeg vil tilberede dem som måltid til din far og gøre det sådan, som han kan lide det. Du serverer det for ham og får velsignelsen.”
Jakob sagde: “Esau er en behåret mand, og jeg har glat hud. Hvis min far rører ved mig, vil han opdage, at jeg prøver at narre ham. Han vil give mig en forbandelse i stedet for en velsignelse!”
Rebekka sagde: “Lad din forbandelse være over mig! Gå og gør, som jeg har sagt.”

Så gik Jakob hen og hentede de to gedeunger og gav dem til sin mor. Hun gav ham Esaus jagttøj at tage på. Efter hun havde tilberedt måltidet, dækkede hun Jakobs arme og nakke med gedeskind.
Jakob tog maden med til sin fars telt. Han sagde: “Far.”
Isak vendte sine blinde øjne mod ham. “Ja, søn, hvem er du?”
“Jeg er Esau. Sæt dig op og spis, så du kan give mig velsignelsen.”
Isak sagde: “Jeg er overrasket over, at du er tilbage så hurtigt!
“Din Gud var med mig og gav mig succes.”
Isak sagde: “Kom tæt på mig, så jeg kan være helt sikker på, at du virkelig er Esau.” Så Jakob trådte nærmere og Isak rakte ud og rørte ved hans arm. Den var behåret som Esaus arm. Isak fik også fandt om Jakobs nakke. Også den mærkede han var behåret.
Han sagde: “Søn, jeg er forvirret. Din stemme lyder som Jakob, men din hud føles som Esau. Er du virkelig Esau?”
“Ja, far, jeg er Esau.”
“Godt, så giv mig måltidet.” Jakob serverede maden for sin far. Det smagte præcis som Esau ville have tilberedt det. Alligevel var Isak ikke overbevist. Så han bad sin søn komme og give ham et kys. Da Jakob lænede sig over for at kysse sin far, lugtede Isak det tøj, hans søn havde på. Det havde duften af udendørs. Han sagde:
“Duften af min søn er som lugten af en mark – velsignet af Gud! Må Gud give dig af himlens dug og jordens rigdom: en overflod af korn og ny vin! Må nationer tjene dig og folk bøje sig for dig. Du skal være herre over dine brødre. Din mors sønner vil bøje sig for dig. Må de, der forbander dig, være forbandede, og de, der velsigner dig, være velsignede.”

Kort efter at Jakob havde forladt teltet, kom Esau ind med det kød, han havde tilberedt. “Far, sæt dig op og spis det måltid, jeg har lavet til dig. Så kan du give mig velsignelsen.”
Isak så op. “Hvem er du?”
“Jeg er Esau, din førstefødte søn!”
Isak begyndte at ryste. “Hvem var det da, som gav mig et måltid vildt? Jeg gav ham velsignelsen. Og dén velsignelse er nu hans!”
Esau var chokeret. Han råbte: “Velsign også mig, min far!”
“Din bror bedrog mig og tog din velsignelse. Jeg har gjort ham til din herre. Alle hans slægtninge vil tjene ham. Jeg har givet ham alt! Hvad kan jeg da give dig?”
Da Esau forlod sin fars telt, sagde han: “Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel!”
Rebekka hørte dette og skyndte sig at fortælle Jakob det.
“Du skal gå. Gå til min brors hus! Jeg sender bud efter dig, når Esau er over sin vrede. Gå hurtigt. Jeg vil ikke miste jer begge på én dag!”
Hun fik så Isaks tilladelse til Jakobs rejse. Isak gik med til, at Jakob skulle tage til Rebekkas land og finde sig en hustru.