Søg efter:
jan 15 2022
114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
103 – Ammonitter

Anden Samuelsbog 10 og 1 Krønikebog 19-20
Under hele Davids erobring angreb han ikke ammonitterne, fordi kongen havde været venlig mod ham, da han flygtede fra Saul. En dag døde ammoniternes konge, og hans søn regerede nu.
David sendte en gruppe mænd med en kondolencebesked til den nye konge. Da mændene kom dertil, sagde de ammonitiske ledere til deres konge: “Disse mænd er her ikke for at overgive Davids kondolence til dig. De er her for at udspionere os. De er her for at se, hvor vi er svage.”

Den nye konge tog mændene og barberede halvdelen af hver mands skæg. Derefter skar han deres klæder af og blottede den nederste del af deres kroppe. Mændene tog dybt ydmyget tilbage til Israel.
David hørte om denne store fornærmelse og sendte bud til sine mænd. “Bliv i Jeriko, indtil jeres skæg er vokset ud igen. Vend så tilbage til mig.”
Ammonitterne indså da, hvad de havde gjort. De havde gjort David ekstremt vred. De begyndte derfor at opbygge en hær og hyrede endda 33.000 soldater fra andre lande.
David sendte Joab og hans hær for at kæmpe imod ammonitterne. Da de var på plads, rykkede den ammonitiske hær til en position, hvor de var på den ene side af israelitterne, med de fremmede soldater på den anden. Joab indså, at han var midt imellem de to, med frontlinjer på begge sider. Derfor delte han hæren. Han udvalgte sine bedste tropper til at kæmpe med ham og angribe de fremmede soldater. Alle andre skulle kæmpe mod ammonitterne, ledt af Joabs bror.
Joab sagde til sin bror: “Vi skal begge være rede til at hjælpe de andre, hvis der er behov for det. Vær modig og kæmp hårdt. Vi skal beskytte vores folk og Guds byer. Må Herrens vilje ske.”
Joab og hans elitetropper ramte de fremmede hære så hårdt, at de vendte om og løb. Da ammonitterne så det, trak de sig tilbage til deres befæstede byer. Derefter førte Joab sin hær tilbage til Jerusalem.
Den fremmede hær reorganiserede sig og kom tilbage for at kæmpe igen. Denne gang gik David med sine mænd og besejrede dem totalt og dræbte over 40.000 mænd. De, der flygtede, vendte tilbage til deres land og vendte aldrig tilbage igen. David ventede til foråret med at besejre ammonitterne.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
104 – Batseba

2 Samuel 11
Da det blev forår, var det tid til igen at angribe ammonitterne. Normalt ville David følge med sine mænd, men han besluttede at blive hjemme.
Efter at have taget en lur en eftermiddag, gik han langs soldækket, på paladsets tag. Derfra så han en smuk kvinde tage et bad. Han sendte bud efter en tjener og spurgte: “Hvem er den kvinde?”
“Hun hedder Batseba. Hun er hustru til Urias, en af dine 30 særligt udvalgte mænd.”

David sendte bud efter hende, og de havde sex sammen den nat. Kort efter opdagede hun, at hun var gravid. Hun sendte besked om det til David, og han besluttede at han ville skjule det, han havde gjort. Derfor sendte han straks besked til Joab: “Send Urias til mig.”
Soldaten kom, og kongen spurgte ham: “Hvordan går kampen? Har Joab det godt?”
Efter at Urias havde afgivet en rapport, fortalte kongen ham, at han kunne tage hjem til sin kone, før han gik tilbage til slaget. Han sendte endda en gave til parret.
Urias forlod kongen, men gik ikke hjem. Han sov natten igennem ved døren til slottet sammen med alle kongens tjenere. Om morgenen kaldte kongen ham ind og spurgte: “Hvorfor gik du ikke hjem?”
“Det ville jeg ikke. Pagtens Ark er på slagmarken. Israels hær sover i telte. Joab og hans officerer er i kamp. Jeg kan ikke gå til mit hus og leve roligt. Jeg kan ikke spise og drikke med min kone, mens de ofrer sig for vores folk.”
David sagde: “Bliv her en dag mere, og så sender jeg dig tilbage til slaget.”
Kongen bad så Urias om at spise og drikke med ham. I løbet af aftenen fik David drukket ham fuld. Alligevel gik han ikke hjem, men sov igen ved døren til slottet.

Næste morgen skrev David et brev til sin hærfører. “Sæt Urias i front, hvor kampene er hårdest. På et bestemt tidspunkt skal du få dine mænd til at falde tilbage og så skal du lade ham dø.”
Kongen gav det forseglede brev til Urias og bad ham bringe det til Joab. Joab adlød ordren og placerede Urias på det sted, hvor det var farligst at opholde sig. På et tidspunkt forlod de andre soldater ham, og Urias blev dræbt. Batseba hørte, at hendes mand døde i kamp, og hun sørgede over ham.
Joab fortsatte sin kamp mod den ammonitiske hovedstad. Til sidst brød han igennem og erobrede deres vandforsyning. Han sendte bud til David. “Kom hurtigt! Før hæren ind i byen og indtag den, så du får æren.”
David førte hæren til sejr over de ammonitiske byer. Han fik det ammonitiske folk til at rive deres mure og alle deres bygninger ned. Han tog alt af værdi og satte folk i gang med at lave mursten.
David tog derefter tilbage til Jerusalem. Da Batsebas sørgetid var forbi, gjorde han hende til sin kone. Kort efter fødte hun deres søn. Kun Gud kendte til deres synd, og han var ikke glad.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
105 – Natans historie til David

Anden Samuelsbog 12 og Salme 51
Kun Gud kendte til Davids synd med Batseba. Han sendte profeten Natan, som fik foretræde for David og fortalte ham denne historie: “Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.”
David blev vred. Han råbte: ”Hvordan kunne manden være så hjerteløs? Han fortjener at dø. Han skal erstatte lammet firedobbelt.”
Nathan pegede på David og sagde: “Du er manden! Herren siger: ‘Jeg gjorde dig til konge over Israel og gav dig alt, hvad du har. Jeg ville have givet dig mere, hvis du havde bedt om det. Så hvorfor har du foragtet mig og handlet ondt? Du slog Urias ihjel med et ammonitisk sværd og tog hans hustru. På grund af dette vil sværdet aldrig forlade dit hus. Du gjorde alt dette i hemmelighed, men jeg vil dømme dig åbent.’”
David brød nu sammen i gråd og anger: “Jeg har syndet mod Herren.”

Senere skrev han denne bøn:
“Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje, så syndere kan vende om til dig.”

Natan gik da til David og sagde: “Herren har hørt din bøn og tilgivet din synd. Du skal ikke dø, men barnet vil dø på grund af det, du gjorde imod Gud.”
Pludselig blev barnet sygt. David bad Gud om at skåne ham. På den syvende dag døde barnet. Tjenerne var bange for at fortælle det til David. De havde set den smerte, der var om ham, mens barnet stadig var i live. De troede, han ville gøre noget desperat, når han fandt ud af, at barnet var dødt.
Han så dem hviske til hinanden. Han sagde: “Er barnet dødt?”
“Ja, han er død.”
Så rejste David sig, tog et bad og tog rent tøj på. Han tilbad i Herrens hus og sendte derefter bud efter noget at spise.
Tjenerne var forbløffede. Han forklarede dem sin reaktion: “Da barnet stadig var i live, bønfaldt jeg Herren, om han ville vise nåde og lade barnet leve. Men nu, hvor han er død, er der ikke noget, jeg kan gøre. Han kan ikke komme tilbage til mig, men jeg kan gå til ham.”
Senere fødte Batseba en anden søn, og David kaldte ham Salomo. Herren elskede Salomo og sagde, at han ville blive Israels næste konge.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
107 – Absalom og David forsones

2 Samuel 14
Efter tre år holdt David endelig op med at sørge over Amnon. Han begyndte nu at savne sin søn Absalom. Alligevel ville han ikke bede ham om at vende tilbage fra sit skjul.
Joab lagde mærke til det, så han hyrede en kvinde, som var god til at optræde. Han bad hende gå til kongen, og han gav hende de ord, hun skulle sige. Hun klædte sig i sørgetøj, bøjede sig for David og sagde: “Hjælp mig, min konge!”
David sagde: “Fortæl mig dit problem.”
»Jeg havde kun to sønner, efter min mand døde. For nylig kom de i slagsmål, og den ene dræbte den anden. Nu siger min familie, at jeg skal give dem den eneste søn, jeg har tilbage. De siger, han skal dø, fordi han er en morder. Min konge, da vil min mands navn være udslettet fra jorden.”
David sagde: “Du kan gå hjem. Jeg tager mig af det. Hvis nogen siger, at det ikke er i orden, så send dem til mig.”
Hun sagde: “Sværg ved Gud, at min søn ikke vil blive dræbt for det, han gjorde.”
David sagde: “Jeg sværger ved Herren, som lever. Din søn skal ikke dø.”
Hun sagde: “Må jeg stille dig et spørgsmål mere?”
“Ja, hvad er det?”
“Jeg vidste, at du ville give mig en rigtig dom, fordi Guds visdom er i dig. Du ser tydeligt, hvad der er godt og hvad der er ondt. Derfor var denne dom god. Men hvorfor følger du så ikke dine egne anvisninger og visdom? Du gør Guds folk uret ved ikke at bringe din søn tilbage. Vi skal alle dø en dag, men Gud er livets Gud. Han ønsker, at vi skal forsone os med hinanden.”
David sagde: “Du stillede mig et spørgsmål, og nu har jeg et til dig. Sig mig sandheden: Har Joab sendt dig hertil for at tale med mig?”
Hun sagde: “Min herre kongen har visdom fra Herrens engel. Ja, din tjener Joab fortalte mig, hvad jeg skulle sige, men det er kun fordi han elsker dig og vil det bedste for dig.”
Kongen kaldte på Joab og sagde: “Gå hen og hent Absalom tilbage i fred, men jeg ønsker ikke at se ham.” Så gik Joab hen og førte Absalom tilbage til Jerusalem. Han fik lov til at bo i sit eget hus.

To år gik, og han fik stadig ikke lov til at se kongen. Til sidst besluttede han at bede Joab om at arrangere et møde mellem ham og hans far. Han sendte bud efter Joab, men han kom ikke. Han sendte bud efter ham anden gang, men han kom stadig ikke. Til sidst sendte Absalom sine tjenere for at sætte ild til Joabs bygmark.
Joab opsøgte Absalom og spurgte: “Hvorfor satte du ild til min mark?”
“Jeg var nødt til at få din opmærksomhed. Fortæl mig nu hvorfor du førte mig tilbage til Jerusalem? Jeg havde det bedre, hvor jeg var. Gå til kongen og aftal et møde mellem os to. Jeg vil gerne se ham, selvom han slår mig ihjel.”
Joab aftalte et tidspunkt, hvor kongen og hans søn kunne mødes. Absalom fik foretræde for sin far og bøjede sig til jorden. David rejste sig og gik hen og kyssede sin søn.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
109 – Absaloms nederlag

2 Samuel 17,24 – 19,8
Fortsat fra forrige side
Gud fik Absalom til at ignorere Akitofels råd, selvom det var det bedste råd. Så sagde Absalom: “Vi vil følge Hushajs råd.”
Da Akitofel hørte det, vidste han, at David ville vinde krigen. Han tog til sin fødeby, fik styr på sine sager og hængte sig.

På grund af Hushajs råd var David forberedt på krig, da Absalom havde samlet en stor hær og jagtet ham. Folk i områder havde givet ham forsyninger, og Joab havde organiseret hæren.
David lagde en plan om at bekæmpe Absaloms hær. Han sagde til sine mænd: “Jeg vil føre jer i kamp.”
De sagde: “Nej! Bliv i byen. Hvis en af os dør, vil folk være ligeglade. Halvdelen af os kunne dø, og ingen ville bemærke det. Men du er 10.000 soldater værd. Bliv i byen.”
Kongen blev da stående i porten, imens soldaterne marcherede ud. Han sagde nu, henvendt til Joab, men så højt at alle hørte det: “Vær barmhjertig mod min søn Absalom for min skyld!”

Davids hær marcherede i kamp og besejrede Israels hær. Over 20.000 mænd døde.
Absalom red væk fra kampen på et muldyr. Pludselig blev hans hår fanget i grenene på et stort træ. Det trak ham af muldyret, og han hang nu og dinglede i sit hår. Nogle af Davids mænd så ham hænge der, og de gik hen og fortalte det til Joab.
Han sagde: “I så ham hænge der uden at slå ham ihjel? Jeg ville have betalt jer ti stykker sølv, hvis I havde dræbt ham!”
De sagde: “Om du så gav os tusind sølvstykker, vil vi ikke dræbe kongens søn! Vi hørte nemlig, hvad kongen sagde. Han ville, at vi skulle skåne hans søn. Hvis vi dræbte ham, ville kongen høre om det, og du ville lade os tage skylden.”
Joab sagde: “Jeg spilder min tid med jer!” Han tog tre spyd og gik hen hvor Absalon hang. Han og flere af hans vagter omringede Absalom og dræbte ham.
Joab blæste i vædderhornet, og hans tropper holdt op med at jage Israels hær. Absalom blev taget ned af træet og alle Israels mænd tog hjem.

En ung mand sagde til Joab: “Jeg vil løbe hen og fortælle kongen, hvordan Herren har givet ham sejr.”
Joab sagde: “Nej, jeg sender en anden.” Så han sendte en anden løber.
Den unge mand bad Joab om også at lade ham løbe. Til sidst fik han tilladelse til det. Den unge mand løb, men han var hurtigere end den anden løber og kom først til kongen.

David sad ved porten og ventede på nyheder om slaget. En vagt fortalte David, at han kunne se en løber som var på vej.
Da den unge mand kom tæt på, råbte vagten at nu kunne han se endnu en løber. Den unge mand bøjede sig for kongen og sagde: “Kampen gik godt. Du har vundet! Herren har givet dig sejren.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?” “Det ved jeg ikke. Jeg hørte en masse larm, men jeg ved ikke, hvad det drejede sig om.”
Den anden løber kom nu og sagde: “Jeg har gode nyheder. Gud har givet dig sejren i dag.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?”
Løberen sagde: “Må alle dine fjender ende som ham.”
Fortsættes på næste side

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
110 – Davids rige genoprettet

2 Samuel 19
Fortsat fra forrige kapitel
Kongen blev dybt rystet, da han hørte om Absaloms død. Han gik op i rummet over porten og skreg: “Min søn Absalom! Min søn, min søn Absalom! Hvis bare jeg var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!”
Nyheden om det nåede hæren. Deres glæde over sejren blev nu til sorg. Det var, som om de havde tabt kampen.
Joab gik til David. “Dine mænd risikerede livet for dig. De reddede ikke kun dit men også din families liv. Nu skammer de sig over det, de har gjort. De tror, du ville have dem til at dø i stedet for din søn. Rejs dig nu. Gå ud og giv dine mænd opmuntring. Hvis du ikke gør det, vil de alle forlade dig, og dine problemer vil være værre end nogensinde.”

Så rejste David sig og gik ned og satte sig ved porten. Snart kom alle hans mænd og satte sig hos ham.
Efter at Absalom var blevet dræbt og hans hær besejret, forlod hans mænd slagmarken og vendte tilbage til deres hjem. På det tidspunkt begyndte Israels folk at huske alle de gode ting, David havde gjort for dem gennem årene. Sammen bad de nu David om igen at blive deres konge.
Judas stamme var dog ikke med til at give ham denne opfordring, så David sendte dem en besked: “Hvorfor beder I mig ikke om at komme tilbage? Jeg er trods alt en af jer.”

De sendte ham straks en besked: “Kom tilbage og vær vores konge.”
De skyndte sig derefter til Jordanfloden og eskorterede ham og hans familie over. Så snart David gik over floden, løb Shim’i hen til David og bøjede sig for ham. Han sagde: “Jeg ved, at jeg syndede mod dig, da du forlod Jerusalem. Vis mig barmhjertighed. Som du kan se, er jeg den første til at byde dig velkommen tilbage.”

Joabs bror, Abisaj, trådte frem og sagde: “Lad mig slå ham ihjel. Du er Herrens salvede, og han vanærede dig.”
David sagde: “Læg dit sværd væk! I dag er en særlig dag. Jeg er igen konge. Ingen vil blive dræbt i Israel i dag.” Så vendte han sig mod Shim’i: ”Du skal ikke dø på trods af det, du gjorde.”
Straks opstod der et skænderi mellem Israels stammer. De andre stammer sagde til Juda: “Hvorfor inkluderede I os ikke, da I førte kongen over floden?”
Juda sagde: “Vi er hans slægtninge.”
De andre sagde: “Han er konge over hele Israel, ikke kun Juda. Så han er ti gange mere vores konge end jeres.” Dette splittede endnu en gang nationen, og kampene mellem stammerne blev mere og mere intense.

En mand ved navn Sheba trådte frem og blæste i et vædderhorn. Han sagde: “David er ikke konge over Israel. Lad Juda få ham. Lad os gå hjem.”
Derefter rejste Israels folk, og kun Judas stamme førte David til Jerusalem.

VIDEO

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
111 – Abels kloge kvinde

Anden Samuelsbog 20 og 1 Krønikebog 2,16-17
David fratog Joab tjenesten som hærfører. Han erstattede ham med Amasa, som var hans nevø. Han sagde til Amasa: “Få mine tropper samlet om tre dage, så vi kan fange Sheba.”
Amasa begyndte at samle hæren, men det tog ham for lang tid. Han var ikke tilbage efter de tre dage. David sagde til Joabs bror, Abisaj: “Vi må handle hurtigt, hvis vi skal besejre Sheba. Hvis vi giver ham tid, vil han være en større fare end Absalom nogensinde var. Gå efter ham med det samme.”
Joab sluttede sig til sin bror, og sammen organiserede de hurtigt en hær. De forlod derefter Jerusalem for at fange Sheba.
Undervejs indhentede Amasa dem endelig. Joab sagde: “Amasa, min fætter. Hvordan har du det?” Han rakte højre hånd frem, som om han ville give Amasa et kram, men Amasa så ikke kniven i Joabs venstre hånd.
Joab stak Amasa i maven. Han faldt til jorden, døende, men endnu ikke død. Joab vendte sig om og gik for at fortsætte sin søgen efter Sheba. En soldat stod ved siden af Amasa og råbte: “Følg Joab, hvis du er loyal over for kong David!”

Hæren fulgte Joab, men de satte farten ned, da de passerede Amaa, som lå og skreg af smerte. Nogle standsede endda helt op for at se på ham. Til sidst trak en soldat Amasa ud til vejkanten og kastede et tæppe over ham. Så rykkede hæren hurtigt frem.
De jagtede Sheba rundt om i landet, og han førte sine mænd til en by ved navn Abel. Joabs tropper belejrede byen og byggede en rampe op mod dens mure. Formålet var at rive murene ned og ødelægge byen.
Mens de arbejdede, råbte en kvinde til dem. Hun var kendt i området som en, der havde stor visdom. Hun sagde: “Hent Joab, så jeg kan tale med ham.”
Joab råbte til hende: “Hvad vil du?”
Hun råbte tilbage: “Er du Joab?”
“Ja, hvad vil du?”
Hun sagde: “Før i tiden sagde man: ›Spørg dog i Abel‹, og så var sagen afgjort. Vi hører til de mest fredsommelige og pålidelige i Israel, og alligevel stræber du efter at bringe død over en by, som er en moder i Israel. Hvorfor vil du ødelægge Herrens ejendom?”
Han sagde: “Vi er her ikke for at ødelægge byen. Vi jagter Sheba, som har gjort oprør mod David, vores konge. Hvis du overlader ham til os, lader vi din by være i fred.”
Kvinden sagde: ”Det holder jeg dig fast på. Vi smider Shebas hoved ud til dig.”

Kvinden gik hen og talte med byens embedsmænd. De stolede på hendes visdom, så de fangede Sheba, huggede hans hoved af og kastede det ud til Joab.
Da Joab så det, blæste han i vædderhornet, og hæren drog hjem. Joab tog tilbage til Jerusalem, hvor han endnu en gang blev udnævnt til hærfører for Davids hær.

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
112 – Etnisk udrensning

2 Samuel 21
En hungersnød ramte Israels land. Først troede David, at det var en naturlig begivenhed, men den varede i tre år, og da indså han, at det var Gud, der havde sendt dem hungersnøden. Han talte med Gud om det, og Gud svarede: “Det er på grund af, hvad Saul gjorde mod gibeonitterne.”
Guds tabernakel var i Gibeon. Pagtens Ark var i Jerusalem, men tabernaklet blev rejst i Gibeon, så der var to steder, hvor man tilbad Gud.
Gibeonitterne indgik på Josvas tid en aftale med Israel. Saul besluttede at ignorere disse aftaler og udrydde den gibeonitiske befolkning. Han forsøgte at gennemføre en total etnisk udrensning.
David opsøgte dem nu og sagde: “Vores folk har forurettet jer. Hvordan kan vi forlige os med jer?”
De sagde: “Ingen penge kan betale for vores døde brødre og søstre, og vi har ikke magt til at kæmpe imod Israel. Alligevel er det ikke Israel, vi klager over, men den mand, som forsøgte at udrydde os.”
David sagde: “Hvad kan vi gøre for jer?”
De sagde: “Giv os syv af Sauls efterkommere. Vi vil hænge dem i deres hjemby, i nærheden af hvor folket tilbeder Herren.”

David accepterede ønsket, og han udvalgte to af Sauls sønner og fem af hans børnebørn. Han skånede Mefiboshet på grund af sit løfte til Jonatan.
Gibeonitterne dræbte de syv mænd og hængte deres lig på en bakke i nærheden af, hvor folk gik hen for at tilbede. De skulle hænge der fra april, som var begyndelsen på høsten, til oktober, som var begyndelsen på regntiden.

Sauls kone gik hen til stedet, hvor hendes sønner og sønnesønner hang. Hun blev der dag og nat for at beskytte ligene mod fuglene om dagen og de vilde dyr om natten.
Da den aftalte tid var forbi, gik David til byen, hvor Saul og Jonatan lå begravet, og fik deres knogler udleveret. Han begravede dem derefter i deres familiegrav sammen med de syv mænd. Efter at alt dette var gjort, hørte Gud endnu en gang Davids forbøn for landet.
Flere år senere erklærede filistrene igen krig mod Israel. David drog ud med sine mænd for at kæmpe. Han blev pludselig udmattet under kampen. En slægtning til Goliat så det som sin mulighed for at dræbe David. Filisteren var en stor mand med enorm styrke. Han gjorde klar til at dræbe David, men en af Davids mænd fik standset kæmpen og dræbte ham.
David blev fjernet fra slagmarken, og hans mænd aflagde en ed. De sagde: “Du skal aldrig kæmpe med os igen. Du er Israels lys, og det lys skal ikke slukkes på en slagmark.” Derefter drog David aldrig ud i krig igen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
113 – Folketælling

Anden Samuelsbog 24 og 1 Krønikebog 21
Kong David hidkaldte Joab og sagde: “Rejs igennem hele landet og lav en folketælling!” Formålet var, at David ville se hvor stor en hær han kunne mønstre.
Joab vidste, at dette ikke var Guds vilje. Han sagde: “Vær ikke ulydig mod Herren! Gud vil give dig lige så mange mennesker, som du har brug for i enhver situation.” Men David insisterede, så Joab lod hæren besøge alle dele af Israel og talte folket. Da de var færdige, fortalte han David, at der var over 1,3 millioner mænd som var i stand til at drage i krig, hvis det var nødvendigt.
Efter David havde hørt denne beretning, vidste han, at Herren ikke var glad for, at han havde gjort dette. Han bad: “Gud, jeg har handlet tåbeligt og syndet mod dig. Tilgiv min synd.”

Herren sendte en profet for at give David et budskab. “Du skal vælge en af tre straffe for denne synd: Enten en hungersnød, som vil ødelægge landet i tre år, eller en invaderende hær, som du vil tabe til i tre måneder, eller en epidemi, som vil ramme landet i tre dage.”
David sagde: “Alle tre skræmmer mig! Alligevel vælger jeg at lide under Guds hånd i stedet for i hænderne på mennesker. Jeg ved, at Herren er barmhjertig.”
Da sendte Gud en engel, som bredte en epidemi over landet. 70.000 blev dræbt. Englen søgte nu mod Jerusalem, men da epidemien kom over byen, standsede Gud englen og sagde: ”Stands! Det er nok!”
Englen standsede straks. Den var nået til en tærskeplads, ejet af en jebusit ved navn Aravna. Det var det nøjagtige sted, hvor Abraham skulle have ofret sin søn til Gud.

David så op og så englen holde et sværd strakt ud over byen. Aravna så også englen, så han gemte sig.
David faldt med ansigtet til jorden. “Herre, det var mig, der syndede. Ikke disse mennesker. De er som får. Hvad har de gjort? Straf mig og min familie.”

Profeten gik nu til David med et budskab fra Gud. “Byg et alter for Herren på tærskepladsen.”
David sagde til Aravna: “Sælg mig din tærskeplads, så jeg kan bygge et alter for Herren. Så vil han holde pesten tilbage fra folket. Jeg betaler dig fuld pris for det.”
Aravna sagde: “Min konge, jeg vil give dig den. Tag den og byg dit alter. Brug mine okser til brændofferet, og brug mit brænde til ilden. Jeg giver det hele. Jeg stoler på, at Herren vil høre dig.”
David sagde: “Nej min ven, jeg køber det hele til fuld pris. Jeg vil ikke ofre til Herren ved at bruge det, som ikke koster mig noget.” Så David købte tærskepladsen, okserne og træet, og han byggede et alter og ofrede til Herren.
Gud hørte Davids bøn og sendte ild fra himlen for at brænde offeret. Dernæst befalede han englen: “Læg dit sværd væk!” Dermed var epidemien forbi.

Fra den dag brugte David dette alter, hver gang han ofrede til Gud. Han sagde: “Dette er Herrens hus.”
Derefter organiserede han arbejdere og begyndte at indkøbe de materialer, som skulle bruges til at bygge templet. Flere år senere byggede Salomo templet på netop dette sted.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen