11. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Til lektien: Job 5,8-16.
Fra Jobs bog – om Guds indgriben til redning for den svage og den ødelagte.

Til epistlen: 1.Kor. 15,1-10a.
Et af de stærkeste opstandelsesafsnit i Ny Testamente. Her understreges meget stærkt det faktuelle ved Jesu opstandelse. Det skete! Vor tro hviler på et holdbart grundlag.

Til evangeliet: Luk. 18,9-14.
Bemærk indledningen: “Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse…”. Lignelsens hensigt er at afsløre falsk sikkerhed, bygget på gerningsretfærdighed. Men den har også som et side-fokus at afsløre en anden af gerningsretfærdighedens frugter/kendetegn, nemlig “foragten for andre.”

Temaer i teksterne.
Beretningen om farisæeren og tolderen i templet lægger helt naturligt op til en central forkyndelse af retfærdiggørelse ved tro. Lad os benytte os af lejligheden til at tale konkret og direkte om frelsens vej.

Prædikenskitse.
En idé, der ofte har hjulpet mig til en god indfaldsvinkel på en prædiketekst, er at tage udgangspunkt i det sidste, teksten siger – og hermed også det sidste, som menigheden har hørt, da evangeliet blev læst op – og forklare det, og dernæst stille spørgsmålet: hvad var det, der førte til dette? Hvad var baggrunden herfor? Og dernæst gå “baglæns” ind i teksten sammen med tilhørerne. En sådan “baglæns” indfaldsvinkel kan mange gange give en god og forfriskende vinkel på en kendt beretning. Således også her:
Indledning: “Det var ham (tolderen), der gik hjem som retfærdiggjort, ikke den anden…”.
Hvilket chok har det ikke været for Jesu tilhørere at høre denne slutning! At det var tolderen, der gik hjem med Guds yndest, tilgivet, med det evige liv givet som gave…! Det er så overraskende, at vi ville falde ned af kirkebænken, om vi fattede det overrumplende, det chokerende i denne slutning på Jesu lignelse ligeså chokerende som det lød for Jesu tilhørere, da han fortalte denne lignelse.
Hvad vil det sige at være retfærdiggjort? Hvorfor gik det sådan, at det var tolderen, der blev retfærdiggjort?

Lad os se på, hvordan det begyndte: Med hvilket formål gik de to til templet?
a) For farisæeren: at vise Gud og mennesker, hvad han havde i sig selv: sin gudsfrygt, sin tro, sin taknemmelighed…
b) For tolderen: for at få noget, han vidste, han ikke havde i sig selv og intet grundlag havde for i sig selv: Guds nåde og tilgivelse…

Hvad gjorde de i templet?
Sammenligning mellem tolderens bøn og farisæerens bøn.
Sammenligning mellem tolderens bøn og bønnen, som røveren på korset bad (“Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.” Luk. 23,42). Bønnen som udtryk for troens tomme hånd, der griber om nåden.
Slutning: Forskellen mellem hvad mennesker så, da de to gik fra templet – og hvad Gud så!
Farisæeren gik hjem som den samme. Tolderen gik hjem som en anden – nemlig som Guds barn!

Salmevalg.
Blandt mulige salmer til denne søndag kan nævnes:
378: Hyggelig, rolig.
540: Dybt fornedres skal enhver.
435: Nu fryde sig hver kristen mand.
456: Du, som freden mig forkynder.
385: I Herrens hus er godt at bo.