18. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Da vi for 2 år siden var i Rom besøgte vi én af katakomberne på Via Appia, den hed Sankt Sebastiano.

Fra det øjeblik vi havde købt billetterne var det helt tydeligt, at det ikke var tilladt at gå nogen steder uden at guiden var med.

Det skyldes alene det faktum, at Roms katakomber er en mægtig stor labyrint af snoede og bugtede gange og sidegange med en samlet længde på 1000 kilometer.
Det blev jo brugt som tilflugtssted for de kristne under forfølgelserne.

Og det er ganske enkelt livsfarligt at færdes dernede på egen hånd. Vi skal ikke længere tilbage end 1921, hvor en lærer fór vild med sine elever dernede. Resterne af dem blev fundet mange år senere. Desperate og udmattede var de til sidst bukket under i forsøget på at finde vejen ud i lyset og friheden.

Jesus omtaler sig selv som ”vejen, sandheden og livet”, men der er så mange blindveje, der byder sig til, forskellige former for skæbnetro, astrologi, horoskoper og numerologi, som er meget populært i disse år. Vi så det for nylig i reklamerne, hvor ”Fakta” pludselig skulle hedde ”Snupta”, det har de så ændret igen.

På den måde bliver meget nemt en labyrint, hvilken vej skal jeg vælge og hvor skal jeg gå hen?

Gud har givet os en ledetråd, sin søn Jesus Kristus, som ønsker at følge os gennem livets labyrint. Den er for alle, der ved, at de ikke selv finder den rette udgang af dette liv ud til lyset og friheden og det evige liv hos Gud.

Evangelieteksten i dag består af 2 dele og ledetråden spiller på disse 2 strenge, for at være stærk og holdbar under alle forhold. Hvis de 2 strenge skilles, så vi kun har den ene, vil den briste, når vi runder de skarpe hjørner i livet. De to strenge, som tilsammen udgør ledetråden er den rette kærlighed og den rette tro.

”Hvad mener I om Kristus, hvis søn er han?” Sådan spørger Jesus i dag og det er det vigtigste spørgsmål, du nogensinde vil blive stillet, for det svar du giver får indflydelse på evigheden. Jeg er vejen, sandheden og livet, siger Jesus og ingen kommer til mig uden gennem Faderen. Jesus er vejen ud til lyset, livet og friheden, det evige liv. Den, der følger mig, siger han, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Vi kan ikke nøjes med den ene streng, der hedder kærlighed, vi må have den anden med, troens streng. Det handler om kærligheden til Gud og vor næste og troen på Jesus Kristus.

”Du skal elske Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv”. Det bud kan godt synes temmelig umuligt at efterleve, når vor næste ikke kun er vore venner, men også dem, jeg måske bryder mig knapt så meget om, men som Jesus siger, at jeg også skal hjælpe og vise omsorg for.

Vi kan sige, at den første streng taler om, hvad vi skal, men ikke kan af os selv. Elske Gud og min næste af hele mit hjerte. Den anden streng taler om Kristus, om Guds uendelige kærlighed til os gennem ham. Da disciplene mange gange mødte den opstandne i tiden efter påskemorgen, blev det lysende klart, at det var den almægtige Guds kærlighed, de havde set i Jesus på korset.

Da spyddet blev stukket i hans side, var det Guds hjerte, der blødte af kærlighed til os. Jesus på korset betyder tilgivelse og kærlighed til enhver, som tror på hans søn som verdens frelser.

I vores tid er det så moderne med logoer. Enhver hjemmeside med respekt for sig selv har et nyt logo, alle klubber og foreninger og firmaer har deres eget kendemærke.

Man ved f.eks. altid, når vi hører i TV: ”Hvem ka”? Ja, så er det Bilka og sådan kender vi mange firmaer. Når vi ser reklamen med Tomsen, så ved vi, at det er kæmpeskildpadderne fra Toms Chokoladefabrik.

Korset – det vigtigste kristne symbol er vores log, det skal få os til at tænke på hvem Kristus er, at han er den levende Guds søn.
Men der findes jo også et andet logo, et andet kristent symbol, der er meget gammelt. Hvis I har lagt mærke til det, så sidder det bag på mange biler. Og det er fisken. På græsk hedder en fisk: ICHTYS.

Og det står for Jesus Kristus, Guds søn, frelseren. Det kan man også se mange steder i katakomberne i Rom, som jeg nævnte til indledning. Under forfølgelserne var det et hemmeligt tegn, for hvis man i Rom bekendte sig som kristen blev man kastet for løverne, når man ikke ville tilbede kejseren og de hedenske afguder.

Også dette logo viser os hen til ham, som Bibelen og den kristne kirke hele vejen igennem omtaler som ”Herren”.

Jeg valgte bevidst i dag den gammeltestamentlige læsning, for der bliver der spurgt med hvem vi vil sammenligne Gud? Der bliver så fremsat forskellige forslag, gudebilleder, lavet af en håndværker, men de kan naturligvis ikke måle sig med den levende Gud.

I evangeliet til i dag er det egentlig også det, der er temaet: ”Hvem er Herren? Hvem er vores Gud? ”Hvad er det største bud i loven?”

De første kristne generationer fandt altså på at bruge fiskens symbol til at vise deres tro og deres tilhørsforhold. Jesus Kristus, Guds søn, frelseren, en meget stærk og god trosbekendelse.

Den viser hvem der for dem var Herren, hvem der var deres Gud og hvem de søgte at elske af hele deres hjerte, sjæl og sind og hvem der skulle give dem styrke til at elske deres næste som dem selv. Det var Herren Jesus Kristus og igennem ham Gud, vor Fader – Jesu Kristi far, som vi også i dag har bekendt troen på

Den kristne fisk er meget enkel i sin form, blot en krop og en hale. En virkelig fisk har både øjne og finner og gæller og mund. En levende fisk skal selvfølgelig kunne orientere sig og bevæge sig og have ilt og mad for at leve. Det skal vi også sådan i overført betydning.

Sommetider hører vi om iltsvind i f.eks. Mariager Fjord og som følge deraf fiskedød, det skal minde os om, at det er nødvendigt at vandet bliver iltet og vi skal på samme måde have åndelig ”ilt” for at vores tro kan leve.

Fisk kan dø på grund af algedannelse og forurening og det har vi jo som mennesker på et eller andet plan dybest set et ansvar for og på samme måde kan troen lide forureningsdøden på grund af påvirkning fra falske kilder.

Det betyder konkret, at vi skal passe på Guds skaberværk, for vi skal give det videre i arv til vores børn og børnebørn, men det skal også minde os om, hvor vigtigt det er at passe på os selv og vores tro. Hver tid har sine farer, kan man næsten sige.

Og for lidt ilttilførsel, ja, det er f.eks. når ordet fra Gud og bønnen og fællesskabet med hinanden bliver skubbet i baggrunden.

Så lad os huske fiskens symbol og ledetråden, det er de to ting, vi skal have med i dag. Symbolet med fisken blev til på baggrund af nogle mennesker, der vidste med sig selv, at de bare for enhver pris måtte og ville bevare troen på Guds søn, for de kunne simpelthen hverken leve eller dø uden. De ville have den ægte varer og ikke sølle erstatninger. Det kalder nogle for fanatisme!

Men jeg skulle lige hilse og sige, at det er det altså ikke! Det er ganske enkelt dette at være overbevist om, at der er en levende Guds søn – Jesus Kristus og han vil os det udelukkende godt.

En Gud, som vi ikke selv har skabt eller har tænkt os frem til, men som har skænket os livet og har lagt en masse gode fremtidsplaner for os, planer om lykke om fremtid og håb.

Vi kan ikke nøjes med kærligheden alene, vi må også have troen med, vi kan heller ikke nøjes med troen alene uden kærligheden til vor næste, for apostelen Paulus siger netop, at troen er virksom i kærligheden.

Hvad mener vi om Kristus? Han er både Davids søn og Guds søn! Han er både Gud og menneske.

”Vi tror han er fra himlen, hvor livet bor,
og dog blev åbenbaret på dødens jord”.

AMEN.’