25. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Temaet er Guds riges komme. Evangelieteksten er vigtig, for den er et af de steder, hvor Jesus meget klart underviser om forskellen på hans første og hans andet komme. Temamæssigt er teksten beslægtet med Luk 19,11ff.

Teksten består af tre dele:
a) Et spørgsmål fra farisæerne refereret af Lukas (v20a)
b) Jesu svar til farisæerne (v20b-21)
c) Jesu uddybning af svaret over for disciplene (v22-37 – teksten stopper med v33)

a) SPØRGSMÅLET (v20a)
»Guds rige« var i antik-jødisk sprogbrug den herlige periode i fremtiden, som Gud havde lovet gennem profeterne. Gud selv vil overtage magten over Israel og hele jorden, stoppe undertrykkelse og nød og oprette et herlighedsrige med frelse og forløsning. Farisæernes spørgsmål røber den længsel, der fandtes i dele af det jødiske folk på dette tidspunkt, en længsel, der er bevidnet både i antik-jødisk litteratur og i Det nye Testamente (se f.eks. Luk 2,25.38; 7,19; 23,51; 24,21). Både hverdagslivet under syndefaldets følger i form af lidelser og død og de politiske forhold under romersk overherredømme og Herodes-sønnernes regimer fremkaldte længslen efter den forløsning, Gud havde lovet.
I århundreder havde Israels folk ventet – hvornår kommer dog Guds rige? Farisæernes spørgsmål var et spørgsmål, der pressede sig på i mennesker i Israel langt ud over farisæernes cirkler.

b) SVAR TIL FARISÆERNE (v20b-21)
Jesus svarer, at Guds rige ikke kommer synligt.
Hvis den korrekte oversættelse er »Guds rige er inden i jer«, tænker Jesus med »jer« ikke specifikt på farisæerne, men generelt på de mennesker, der er Guds børn i denne verden.
Hvis DO92 har ret i oversættelsen »Guds rige er midt iblandt jer«, tænker Jesus sandsynligvis først og fremmest på sig selv og derpå også på disciplene, der i og med at de har modtaget Jesus som Herre, allerede midt i denne verden udgør en enklave, hvor Gud har magten.
Uanset om den ene eller anden oversættelse er rigtig, er meningen med Jesu ord klar: Guds rige er allerede nu usynligt til stede i denne verden, selv om menneskers sanser fortæller os, at syndefaldets konsekvenser stadig hærger verden.

c) UDDYBNING TIL DISCIPLENE (v22-33)
Svaret til farisæerne indeholder kun den halve sandhed. Derfor er Jesu uddybning af svaret over for disciplene så vigtigt. Jesus skelner i uddybningen mellem to perioder: »kommende dage« (v22) og »Menneskesønnens dage« (v22.26).
»DE KOMMENDE DAGE« er i sammenhængen den periode, hvor Jesus ikke længere er synlig for disciplene – altså fra Jesu første komme til hans genkomst. Jesus nævner seks kendetegn ved denne tidsperiode:
– disciplene skal længes efter Messias’ synlige herredømme (v22)
– disciplene skal ikke kunne se Messias’ synlige herredømme (v22)
– falske påstande om, at Guds rige allerede er blevet synligt (v23)
– Menneskesønnen skal lide og forkastes (v25)
– perioden skal ligne Noas tid (v26-27)
– perioden skal ligne Lots tid (v27-30a)
»MENNESKESØNNENS DAGE« er et paralleludtryk til det meget anvendte antik-jødiske udtryk »Messias’ dage« og betegner den periode, hvor Messias synligt har overtaget herredømmet i verden. At denne betydning også gælder i v26, underbygges af Matt 24,37.39. Menneskesønnens dage betegner altså det samme, som farisæerne mente med »Guds rige« i deres spørgsmål (v.20). Jesus beskriver ikke indholdet af Menneskesønnens dage, men fastslår tre kendsgerninger om, hvordan denne tidsperiode begynder:
– Menneskesønnens dage begynder, når Menneskesønnen viser sig for alle synligt som et lyn (v24)
– Menneskesønnens dage begynder, når Menneskesønnen »åbenbares« (v30, jfr. 2 Thess 1,7)
– Menneskesønnens dage kommer pludseligt (v31-33)

SAMMENFATNING
Både ikke-troende, dvs. farisæerne i teksten og mange andre jøder, og Jesu disciple kender længslen efter den dag, hvor syndefaldets magt vil blive brudt. Men Jesus har på forhånd undervist sine disciple om, at der først vil komme en periode med lidelse, længsel og hverdagsliv under syndefaldet. I denne periode er Guds rige allerede til stede, men ikke synligt. Først når Jesus kommer synligt igen, bliver Guds rige synligt, så vi kan erfare det med vores sanser.

Prædikenansatser

Teksten lægger op til flere forskellige former for prædikener:

1) Undervisende prædiken om »allerede – endnu ikke«. En tekstnær gennemgang af det, Jesus siger om »kommende dage« og om »Menneskesønnens dage«.

2) Trøstende prædiken til mennesker, der lider
Udgangspunkt: Lidelsen, der rammer mange i denne verden, også kristne! Længslen hos troende efter at se Guds magt over synd og lidelse her og nu (både i samfundet, menigheden og den enkelte). Pointe: Jesus forudsagde, at sådan ville det blive.
a) Angående denne periode af verdenshistorien siger Jesus til disciplene: »I skal ikke se!« (v22 jfr. Joh 20,29; 2 Kor 5,7; Hebr 11,1; 1 Pet 1,8).
b) I denne periode af verdenshistorien forudsiger Jesus, at disciplene vil længes (v22 jfr. 2 Kor 5,2-4; Rom 8,19-25).

Fokus til trøst:
a) Allerede nu er Guds rige / Jesus selv usynligt til stede (v21). Vi er ikke alene. Han er med os hver dag indtil verdens ende.
b) Engang skal alt det, vi længes efter, blive synligt, når Jesus selv kommer synligt (v24.30).
Jesu genkomst betyder ikke, at han er borte nu. Jesu genkomst betyder, at han »åbenbares« (v30), dvs. bliver synlig. Nu, midt i lidelsens verden er Jesus usynlig, men ganske nær hos dig. Engang, ved hans genkomst, kommer han synligt og opretter det synlige Guds rige.

3) Vækkende prædiken om tiden frem mod Jesu genkomst
Udgangspunkt: Noas og Lots dage, hvor Gud havde forudsagt dommens komme, men hvor mennesker uanfægtet fortsatte deres hverdagsliv uden tanke på den kommende dom.
Pointe: Sådan bliver det også i tiden frem til Menneskesønnens åbenbaring (v30).
Fokus: Hvordan er det med os i dag? I samfundet, i kirken, for den enkelte? Er vi rede?

Salmeeforslag: 404 – 299 – 320 // 277 – 266