25. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Til teksterne.
Denne søndag er ret sjældent forekommende, og dens temaer ligesådan. Det er ikke teologisk-“politisk” korrekt at vægte dom, forsagelse, efterfølgelse og bedømmelse af ånder særlig højt. Ikke desto mindre er netop disse temaer kirkeårets kulmination: Vi ser ikke tilbage som Lots hustru, men frem mod den nye himmel og den nye jord; der og først der skal Guds rige komme, så man kan iagttage det.

Prædikenudkast:
“Hvornår kommer Guds rige?” Sådan spurgte farisæerne Jesus. Og sådan spurgtes der ofte fra flere sider, mens Jesus gik omkring på jorden. Spørgsmålene gjaldt Riget, som ifølge profeterne skulle oprettes af Messias, og man spurgte med en vis utålmodighed og længsel, men dog ofte med et forkert sindelag. Fordi man havde dannet sig mange vrangforestillinger, hvoraf nogle endda var ganske verdslig-politiske. Derfor kunne mange spørge om Guds rige, skønt de ellers ikke havde meget med Gud at gøre. Som det gik dengang er det gået mange gange siden, hvor det kristne evangelium er blevet forkyndt. Der er opstået mange vrangforestillinger om riget, Jesus vil oprette. Og længslen efter Guds rige kan stadig tage helt forkerte retninger af bare misforstået utålmodighed.
Hvad svarede Jesus? Ja, det får vi at høre i dag.

Først lægger vi mærke til, at han har forskelligt svar til de forskellige mennesker, der spørger. Til farisæerne siger han: “Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er inden i jer (midt iblandt jer).” Hvorfor mon han talte sådan til dem? Fordi farisæerne var optaget af det udvendige. Det var deres ulykke. De ville gerne have et Messiasrige, der var synligt og storslået. De ville gerne have et Messiasrige, der udfoldede sin herlighed på jorden, så alle de hedenske nabofolk blev nødt til at bøje sig for Israel, Guds udvalgte folk. Det var noget, der tiltalte dem! De søgte Rigets udvortes glans, men ikke Gud selv. “Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig”, Es. 29,13. Som svar på denne søgen efter et synligt, udvendigt Gudsrige siger Jesus: “Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; – Guds rige er (inden i jer) midt iblandt jer.” Jesus vil på ingen måde benægte, at Riget engang skal kunne ses, men han vil understrege, at først når Guds herlighed har erobret vore hjerter, vil vi nå frem til den virkelige herlighed.

Også vi dyrker det udvendige, ydersiden, “layoutet”. Jesu ord er vækkeord til en udvendig og overfladisk kristendom, der har glemt de indre linjer. Glemmer omvendelsen, hjertets fornyelse. “Guds rige er inden i jer.” Det er indvendig, det må slå rod, hvis det skal blomstre og bære frugt.
Det sagde Jesus altså til farisæerne. Men til disciplene sagde han: “Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter.” Hvorfor siger Jesus sådan til dem? Fordi han vidste, at man ikke er sikret mod forførelse og vildfarelse, fordi man har fattet og modtaget evangeliet. Han vidste, at også når det gælder om at føre mennesker vild, så ville hans eget navn blive misbrugt ” Se, dér er han! eller: Se her!”

Anledningen er der til at fremhæve skellet mellem den sande kirke og “sværmerånderne”, der kan se nok så åndelige ud. Vi skal huske, at Kristi sande kirke også findes i mange afskygninger, som dog er fælles om ikke at tage patent på Kristus, som sekterere og sværmere gerne gør, samtidig med at de sammenblander åndeligt og kødeligt. Den sande kirke er ikke nødvendigvis dér, hvor det ser mest “åndeligt” ud, men heller ikke nødvendigvis dér hvor der er de mest velholdte bygninger og den mest “demokratiske” retorik! Guds rige er hvor man forkynder korsets evangelium om frelse fra synden for enhver, som tror, og hvor sakramenterne forvaltes efter hans egen indstiftelse. Der er Guds rige, som siden skal vise sig i herligheden. I en åndeligt udsultet og eksperimenterende tid må vi huske Jesu advarsel mod nye “åbenbaringer”: “Gå ikke derhen, og følg ikke efter.”

“Som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på hin dag.” Når først Jesus kommer, skal det ikke være til at tage fejl af, som man ikke er i tvivl om, at det er tordenvejr! Jesus vil heller ikke advare os mod i det hele taget at beskæftige os med hans genkomst. Tvært imod, Jesus beder os ofte om at være rede, til dagen kommer.
Og der udmunder dagens evangelium. Jesus minder os om, at når hans rige træder frem i det synlige, vil dagen bringe straf over alle vantro og ugudelige mennesker. Han råber til os, at vi skal se til at undgå dommen, så det ikke skal gå os som det gik i Noas dage, eller som det gik i Lots dage.

Hvordan gik det dengang? Jo, Herren havde advaret og formanet folket til at omvende sig fra deres synd og afstå fra deres ugudelighed. Men de lod hånt om Guds advarsel. De sagde: Dommen kommer ikke! Og levede videre, som om de intet havde hørt. De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet, de købte og solgte, plantede og byggede lige til den dag, da dommen faldt over dem og rev dem med sig. Ja, endog en af dem, som allerede var på frelsens vej, Lots hustru, så sig tilbage trods Herrens advarsel, og hun blev ikke frelst.

Forstår du advarslen? Forstår du barmhjertigheden i, at Gud advarer og råber “Giv agt! Fare!” For Menneskesønnens dag kommer, den dag han skal dømme levende og døde. Lev ikke dit liv hen i ubekymret synd og vantro som den, der ikke agter på Guds ords advarsel, men lad Gud fylde dit liv med nåde, så du kan bestå på den dag. Lev dit liv med evigheden for øje.
Lad det ikke gå dig som Lots hustru, som var nær ved at blive frelst og dog ikke blev det. Nærved er jo ikke det samme som at have nået målet.

“Begyndt er ikke endt, det må du vide, som har din Jesus kendt, bliv ved at stride!” DDS 572,3. Som andre nødvendige advarsler er denne heller ikke givet for at vi skal leve i skræk og bekymring. Men fordi der er noget godt, vi for alt i verden ikke må gå glip af. Når vi lever vort liv med Menneskesønnens dag for øje, undslipper vi dommen, ikke ved vor egen retfærdighed eller gode gerninger, men fordi vor syndeskyld blev dækket af Guds nåde i Jesus Kristus. Om vi så skal miste vort liv, skal vi vinde det. Menneskesønnens dag skal blive den store, velsignede dag, som bringer Guds rige i en glans og herlighed, som vi ikke med vore dristigste tanker kan forestille os. Da skal herligheden blive os til del også i det udvendige, når alt forklares, også vi selv, vi syndige, skrøbelige mennesker, når den nye himmel og den nye jord skabes, når den hellige by, det ny Jerusalem kommer ned, smykket som bruden for sin brudgom, når Guds bolig er hos menneskene og de frelste skal samles om Guds trone og istemme det evige Halleluja. Sandelig, det ville være et godt sted at slutte kirkeåret!

Salmer:
679 – 223 – 572 / 278 – 575.