8. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Til lektien: Jer. 23,16-24

I Jer. 23 råber Herren veråb over Israels hyrder og profeter. Folkets hyrder er årsag til Israels splittelse og adspredelse. Som modsætning til disse hyrder skal Herren af Davids slægt opvække en retfærdig spire, som skal frelse Juda. Hans navn bliver: Herren vor Retfærdighed (v.5-6).

Om profeterne siger Herren i v.9: Mit hjerte er knust… Thi både profet og præst er vanhellig, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab. Jerusalems profeter får hårdest dom, for fra Jerusalems profeter udgår vanhelligelse over hele landet. De horer og vandrer i løgn, de styrker de ondes hænder, så de ikke vender om enhver fra sin ondskab (v.14). Derfor siger Herren i lektien: Lyt ikke til profeternes ord! De profeterer for jer, men de forblinder jer; syner forkynder de ud af eget hjerte og ikke af Herrens mund. (jf Ez 13; Jer 14)

En Herrens profet er Guds røst ind i tiden. En falsk profet er det modsatte – en profet, der ikke vil eller tør være Guds røst ind i sin tid – en profet, som forkynder ud af eget hjerte og ikke af Herrens mund.

Det var lettere for Israels folk at tage imod den falske forkyndelse, fordi den var genkendelig med deres eget køds vilje. (jf Rom. 8,5)

Til epistelen: Rom. 8,14-17

I alterbogen af 5. sept. 1923, som vi endnu bruger på Færøerne og som også kan bruges i Danmark, er epistelen Rom. 8,12-17. Begyndelsen til nuværende ep.: For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn, forudsætter v. 12-13: Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.

Temaet i epistlen er: Frihed i Kristus, som er vor retfærdighed. Når vi er frie i Kristi retfærdighed, så lad os vandre i hans lys.

Overskriften til Rom 8 efter 1992-oversættelsen er “Frihed fra døden.” I 1948-oversættelsen er overskriften “De, som er i Kristus, er ved hans Ånd frelst fra fordømmelsen og frigjort fra kødets og dødens magt, 1-11. Åndens vidnesbyrd om barneret hos Gud, 12-17.”

Temaer

Menneskets vilje kontra Guds vilje. Vi skal kendes på vores frugter. Falsk forkyndelse fører mennesker til fortabelse.

Til evangeliet: Matt. 7,15-21

Evangeliet står i sidste del af Bjergprædikenen, mellem “den snævre port” og “de to huse.” Ud fra konteksten kan man se en linje: Vi skal gå ind ad den snævre port, tage os i agt for de falske profeter og leve livet i Guds lys på Ordets grund. Da gør vi vor himmelske faders vilje. Da vil Gud kende os på vores frugter; ikke på grund af, at vi er blevet så dygtige, men fordi Gud får udført sin vilje gennem os. I versene 16-20 giver Jesus os et godt billede på forskellen mellem et sundt kristent menneske og en, der lytter til falske profeter. V. 21-23, om hvem der kommer ind i himmeriget, har Jesus forklaret i afsnittet om Verdensdommen i Matt. 25,31-46

Prædikenansats

Ved at begynde prædikenen med et centralt skriftsted fra prædikenteksten skærper man lytternes ører, til at holde fast i det, som blev læst op.

Jeg vil begynde med at citere v.15: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. Dernæst må der gives en forklaring på, hvad en profet er, hvad fåreklæder er; og hvad en glubsk ulv er. I Johs. 10 om Jesus som den gode hyrde findes der eksempler til forklaring.

En fællesnævner i dagens tre tekster er at skelne imellem en profet og en falsk profet, og det at leve frigjort i Kristus til gode gerninger. Denne skelnen og levemåde giver Helligånden os indsigt i ud fra Guds ord.

Både i GT og NT advarer Gud os imod falske profeter. De falske profeter har været et problem gennem hele kirkehistorien og er det endnu i dag. Menigheden har til opgave at kalde og ansætte Kristus-troende præster og forkyndere. Selv må vi, som forkynder Guds ord, bede sammen med David i Salme 139, 23-24: Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej!

Et andet gennemgående tema i teksterne er menneskets vilje i modsætning til Guds vilje. Her vil Luthers forklaring af 3. bøn  i Fadervor være til god hjælp:

”Ske din vilje som i himlen således også på jorden
Hvorledes sker det?
Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje,

der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme,

hvad der jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje,

men styrker og bevarer os faste i hans ord og i troen på ham til vor sidste stund.

Dette er hans nådige, gode vilje.”