Fastelavn søndag – 1. tekstrække

Om søndagen og dens karakter

Fastelavns søndag er en helt speciel dag i kirkeåret, som danner klangbund for den kommende fastetid. Derfor skal det hele ikke gerne ”gå op i hat og briller”, selv om det også er karnevals- og ”slå katten af tønden”-tid. Mange steder har man fundet, at Fastelavns søndag kan være en god anledning til at arrangere børne- eller familiegudstjeneste. Egentlig er det lidt en skam. Målet med denne søndag må være at få lagt en solid grund for og se fremad mod det, som vi i fastetiden skal fordybe os i, når vi begynder vandringen med Jesus op til Jerusalem til lidelse og død. Det kan være vanskeligt at få den side betonet tilstrækkeligt ved en familiegudstjeneste med udklædte børn på de første rækker. Men det er det, som prædiketeksten lægger op til med beretningen om Jesu dåb, som bringer os direkte ind til det, som er det centrale i evangeliet, og som fokus i fastetiden må rettes mod. Vær ikke bange for, at folk har hørt det mange gange før. Troen lever ved gentagelsen. Men bestræb dig på at give en ny, frisk vinkel på sagen.

Tekstens placering

Beretningen om Jesu dåb i Jordan bliver foregået i v.1-12 af beretningen om Johannes og hans virksomhed som bodsprædikant og døber i Judæas ørken ved Jordan. Alt slags folk er kommet ud til ham fra hele området, og han har prædiket for dem og døbt mange som et ydre tegn på deres ønske om at ville følge kaldet til at gøre bod og omvende sig. Men når Johannes ser farisæere og saddukæere dukke op, chokerer han ved blot at foreholde dem deres ubodfærdige hjerter, som gør det aldeles meningsløst, at de overhovedet kommer og opsøger ham. Men han lader dem ikke gå bort uden først at give dem del i sit ”speciale”, nemlig vidnesbyrdet om ham, som skal følge efter ham selv, og som skal døbe med en anderledes dåb, med Hellig Ånd og ild, og hvis komme nu er nær.

Selve teksten

Hvilken overraskelse for Johannes!

Johannes har lige belært de religiøse autoriteter om nødvendigheden af at gøre bod og omvende sig, hvis det skal have mening at lade sig døbe. Og så står Jesus der pludselig og beder om at måtte blive døbt af Johannes. Mens Johannes’ protest over for de religiøse autoriteter gik på deres hårde hjerter, så står han kort efter med det omvendte problem: at der kommer en, som ikke trænger til hans dåb, fordi han ikke har noget at bekende og omvende sig fra. Johannes kender ham og er sig sammenhængen bevidst. Derfor protesterer han i første omgang og prøver at hindre det.

Jesu svar til Johannes har et dybt indhold: ”Lad det nu ske, for således bør vi opfylde al retfærdighed”. Ordene har sin baggrund i GT, hvor der gang på gang er tale om, at Gud vil gribe ind og skabe retfærdighed. Der er tale om et for længe siden udtalt og ofte gentaget løfte, som nu skal opfyldes, ved at retfærdigheden sker fyldest (synden straffes) og en anderledes retfærdighed toner frem. Det skal læses og forstås i lyset af den retfærdighed, som ikke mindst Paulus taler om i Romerbrevet: retfærdigheden ved tro på Jesus Kristus, som kom til stand gennem Jesu stedfortrædende død på korset og gennem hans opstandelse.

Ved at lade sig døbe af Johannes med en dåb, som var skabt og bestemt for syndere, tager Jesus det andet store skridt i retning af at solidarisere sig med syndere som os. Det første blev taget, da han lod sig føde på jorden som menneske (inkarnationen). Det næste tages nu, da den syndfrie lader sig døbe med synderes dåb. Det er selve hans indvielseshandling til at være synderes frelser. Et fantastisk øjeblik!

Himlen har holdt vejret i det øjeblik, for i himlen blev det forstået, hvor fantastisk dette var. Og som en konsekvens heraf åbnede himlen sig, da Jesus steg op af vandet, og Guds ånd dalede ned over Jesus i skikkelse af en due. Men hvorfor skete det netop på den måde? Og hvorfor lød denne røst fra himlen, som sagde: ”Denne er min søn, den elskede; i ham har jeg velbehag”?

Svaret findes i Es. 42,1ff. Her er det hele med allerede i første vers: Guds tjener, som er udvalgt og elsket af Gud, og hvis mission det er at bringe retfærdighed til folkene, og som til sin gerning skal udrustes med Guds Ånd. Og dermed aktualiseres hele sammenhængen, som bl.a. rummer dette udsagn om ham (v.7): ”Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet”. De følgende kapitler i Mattæus-evangeliet fortæller om, hvordan det skete for mennesker gennem Jesu liv kulminerende med hans død på korset og sejrrige opstandelse på den tredje dag.

Mellem tekst og prædiken:

Det er oplagt på denne dag og med denne tekst at hurtigt bevæge sig lige ind til kernen af evangeliet. Det kan ske ved at tale om

·        Evangeliet om ”det store pladsbytte”: Jesus tog vores plads for at vi kunne få hans, jf. 2 Kor 5,21. Det kan forkyndes med udgangspunkt i Jesu dåb med Johannesdåben, som så helt meningsløs ud, hvis ikke det var, fordi Jesus på den måde ville tage vor plads som en stedfortræder for os. Johannes’ forbavselse og afvisning af Jesus (af helt andre grunde end hans afvisning af de fromme farisæere og saddukæere!) kan udmales. Find eksempler på andre, som har taget en andens plads til illustration af pladsbyttet.

·        Der kan sættes fokus på opfyldelsen af profetien fra Es. 42, og derudfra kan der tales om Jesus som Guds tjener, der er optaget af ét: at fuldbyrde Guds plan. Det er en god anledning til at pege på forholdet mellem løfte og opfyldelse med udgangspunkt i Jesu ord om nødvendigheden af at ”opfylde al retfærdighed”. Det kan måske tendere til at blive en teologisk tung prædiken, men læg dit eget vidnesbyrd ind om, hvad det at se sammenhængen mellem GT og NT betyder for dig og for din tillid til Bibelen som Guds ord.

·        I alle tilfælde bør der peges på, hvordan den kommende fastetid skal bruges til at følge Jesus på hans vandring mod Jerusalem. Giv konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at det kan blive mere end blot smukke ord om at følge Jesus på hans lidelsesvej (tid til bibellæsning og stilhed, muligheden for faste, evt. deltagelse i retræte, skriftemål, deltagelse i fastegudstjenester/andagter, læsning/afsyngelse af salmer fra lidelsesafsnittet i Salmebogen osv., osv.). Tal frimodigt om det, du selv har erfaringer med!

Salmeforslag

172                Se, vi går op til Jerusalem

141                Mig lyster nu at træde