Juledag – 2. tekstrække

Salmer:
123 Her kommer Jesus dine små
100 Kimer, I klokker!
118 Julen har englelyd
—
Motet: Light of Worship synger: En stjerne skinner i nat
114 Hjerte, løft din glædes vinger
192,7  Du, som har dig selv mig givet (efter nadver)
120 Glade jul

Bøn: Kære himmelske far. Lad os høre tonerne fra himlen. Lad os høre dine engles sang Fortæl du os om din fred. Amen

Rigeligt af julen?
Der er en dreng på 7 år, der har sagt: Kærlighed er det, som er i stuen sammen med dig juleaften, hvis du holder pause med at åbne gaver og bare lytter efter!” Det er godt sagt, og det er rart at tænke på, at når han siger sådan, er det fordi han har oplevet det. Sådan skal julen være.

Juledag skulle kærligheden stadig gerne være der, men der er også noget andet. Noget som for mig er særligt tydeligt juledag. Og det er det som Doktor Hansen taler om i Matador – og som vor egen fynske organist kunne sige lige så godt: Et lille ord på tre bogstaver: Fre!

Der falder sådan en velsignet fred over julen når vi når til juledag. Julen er her stadig. Vi er midt i den. Men vi er nået til et tidspunkt hvor der omsider er ro til at sætte sig ned og tænke over hvad det er julen er for os – og hvad det var englene sang om julenat.

For meget julesang
Julen er en højtid som i høj grad opleves med vore sanser. Julen har sin egen smag. Sine egne dufte. Den lyser op for øjnene af os i en mørk tid. Og også lydene er ganske særlige og hører julen til.
I 2004 gjorde de butiksansattes fagforeninger i Østrig og Sverige opmærksom på at al den julemusik stresser de ansatte enormt. Siden har HK herhjemme fulgt op i 2005 og 2006 med danske undersøgelser. Nogle ansatte betragter hele november og december måneds megen julemusik som psykisk terror. Andre taler om at støjforurening kan være andet end fabrikkernes larm.

Ren, hvid støj
Vores samfund er så fyldt af lyde, at et firma i Florida i USA (www.purewhitenoise.com) har fundet ud af at de kan tjene penge på at parfumere støjen. Man kalder det akustisk parfume. Det handler i al sin enkelthed om, at noget støj kan fortrænge noget andet i vores bevidsthed.

Firmaet sælger ren, hvid støj: ”Pure White Noise”. Hvid støj er det vi kender fra bl.a. radioen, når man ikke har fået indstillet den korrekt. Hvis den står og summer mellem to kanaler. Det er hvid støj. Eller bølgernes brusen, støvsugerens eller hårtørrerens summen. Eller et airconditionanlæg, en ventilator i loftet, lyden af regnvejr, tordenvejrs buldren i det fjerne, blæsevejr – eller endda noget så specielt som baggrundslyden af jorden selv.

Hvis der er uro og larm omkring en, så kan bevidstheden falde til ro, hvis der kommer en meget monoton lyd ind over. (Det kender vi også her fra kirken. Det er den effekt, som en prædiken har på mange mennesker…)

Vågner dit barn hele tiden ved trafikken uden for vinduet, så køb en CD med lyden af en støvsuger og sæt den på anlægget og du vil, efter sigende, opleve at barnet sover roligt uden at blive forstyrret af trafikken. Man har allerede fundet ud af at det har en gavnlig effekt på tandlægepatienter, tinituspatienter, søvnløse og nervøse patienter. Og hvis ikke jeg tager meget fejl, var det også den slags ”musik” der var på en af de CD’er, vi kunne vælge at lytte til, da min kone fødte vores yngste søn på Silkeborg sygehus.

Hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, tilsyneladende rammer firmaet et behov. Et behov for at fylde luften ud med lyd – for enten findes stilheden ikke i dag – den er for støjende. Eller også er det fordi, at vi ikke tør stilheden.

Julemorgens stilhed
Men lad os i dag give ro og tid til eftertænksomhed. Fred til at vende ørene opad og søge efter lyden af englenes sang om fred på jorden til mennesker med Guds velbehag.

Lad os prøve et øjeblik om vi i stedet for at parfumere lyden af jul – i stedet for at drukne alt den lyd, som der er alt for meget af, i blot mere og mere lyd – lad os prøve om vi i stedet for kan lytte bag ved og finde lyden fra den første julenat. Ikke lyden af hvid støj. Men lyden af hvid jul – ren jul. Jeg tænker ikke på lyden af de tusindvis af mennesker, der var i Betlehem for at blive registreret på kejserens lister. Jeg tænker heller ikke på lyden af oksernes gumlen i stalden, eller æslernes skryden. Jeg tænker på lyden af et barn, der efter en veloverstået fødsel ligger hos sin mor og ammer. Lyden af de små lidt ubehjælpsomme synkelyde – for det hele er så nyt. Men både mor og barn har det som julen handler om: Fred!

Jeg tænker på stilheden på marken. Den stjerneklare himmel over Betlehem. Lyden af får der sover og hyrder der slumrer omkring et båls knitren.

Og så tænker jeg på det øjeblik luften fyldes af Herrens herlighed! Der var lys, der var engle, der var sang. Og lyden fra himlens lovsangskor:
”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en glæde som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Lyden af jul – for hyrderne
For hyrderne dengang må det have været lyden af jul. Den rigtige lyd. Alverdens larm og støj fortonede sig ved lyden af englenes enkle og klare budskab. Måske klingede profetens ord med i baghovedet:
For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.

Ja netop Freds Fyrste. Han, som på én gang er Vældig Gud og Freds Fyrste, gør freden større end råbene, trampene, forvirringen. Fred til mennesker med Guds velbehag.

Hyrderne den nat var til gudstjeneste. Hvad gjorde de da? Jo, de lyttede. Lyttede til budskabet om fred. Og de lod freden fylde sig. De lod freden få plads. Den skulle ikke fortrænges. Den skulle ikke overdøves af andre lyde. Den fik lov at stå uimodsagt – på trods af verdens trængsel og alarm.

Guds svar
På samme måde er den fred som vi får forkyndt i dag, når vi så mange år efter hører om englenes sang, også en fred på trods af verdens trængsel og alarm. Det var jo netop fordi verden lå i ufred, at Gud sendte sin søn.

Det var Guds svar på menneskers nød og elendighed.
Det var Guds svar på menneskers rådvildhed.
På menneskers længsel efter en hyrde at følge efter.
En konge at tilbede.
En fyrste at tjene.
En far at gemme sig hos.

Jesus var Guds svar på menneskers spørgsmål og råb om mening i tilværelsen.

Og i dag, 2000 år efter, er Guds svar stadig akkurat det samme. Det er stadig freden gennem Jesus han ønsker at give os. Og det er stadig en fred på trods.

Er freden virkelig?
Er det bare luftkasteller? Har den fred noget på sig?
Spørg hyrderne, hvad de oplevede. De var stadig hyrder. De skulle også næste nat passe deres slidsomme og ringeagtede arbejde under åben himmel, i kulde og ensomhed. Men spørg dem om natten var den samme som før julenat. Spørg dem om hvad ordet ”fred” betyder for dem.

Eller spørg Maria, hvordan hun oplevede Guds fred. Hun skulle fortsætte, så længe de måtte blive i Betlehem, med at tage sig af et spædbarn – i en stald. Hun måtte flygte sammen med Josef og barnet, fordi Herodes ville slå det ihjel. Hun hørte ganske sikkert rygtet om barnemordet i Betlehem, efter de selv var kommet i sikker afstand derfra. Men alligevel – spørg hende om hvad ordet ”fred” betyder for hende. Jeg er sikker på hun kender forskel på verdens ufred og Guds fred.

Jeg er sikker på at ingen fred på jorden kan måle sig med den fred som Gud kan give os i hjertet, når vi forstår, at der er født os en frelser, en fredsfyrste. At Jesus er Guds svar på vores råb om hjælp. Og at det er et svar, der trækker spor hele vejen fra den første julenat og indtil Gud engang samler alle sine børn hos sig i sit rige.

Guds svar til en verden i ufred, var et løfte om fred hos Gud i himlen – og her på jorden, i hvert et menneske, der vil tage imod hvad han rækker os.

Guds svar til verden var ikke et forsøg på at parfumere lydene omkring os. Guds svar til verden var ikke et forsøg på at overdøve al den støj vi lever midt i. Han slog ikke næven i bordet og kaldte på vores opmærksomhed med bulder og brag.

Nej, hans svar lød i smuk englesang til nogle (for os at se) tilfældige hyrder, på en (for os at se) tilfældig mark uden for Betlehem. Og siden dengang er Guds svar gået fra menneske til menneske, fra mund til øre, som et ord til hver enkelt.

Et ord om fred på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag. Og hver gang det bliver fortalt lyder englesangen igen. For det er det ord, som ingen kan slå ihjel, og som aldrig må forstumme, det er tonen fra himlen.

Se, himlen ligger og hviler
På jordens gule strå
Vi står ved krybben og smiler
For vi er fremme nu

Her kan vi drømme om den fred
Som vi skal eje engang
For dette barn har himlen med
Og jorden fyldes med sang

Glædelig jul med Guds fred.  Amen