Søg efter:
jan 19 2022
189a – Lær os at bede

Mattæus 6,5-15 og Lukas 11,1-4
Jesus disciple var vant til at bede til Gud. Lige fra de var børn lærte folket nemlig en række faste, daglige bønner, som blev bedt på bestemte tidspunkter af døgnet.
Men for mange, også for Jesu disciple, var bøn blevet en remse, der blev sagt af vane og tradition, i stedet for en personlig samtale med og henvendelse til Gud.
Nogle af de disciple, som fulgte Jesus, havde tidligere fulgt Jesu fætter, Johannes Døber. Dengang de fulgte Johannes Døber, havde han lært dem endnu en bøn, altså en bøn ud over de faste, daglige. En mere personlig bøn.
Derfor, da Jesus en dag var gået for sig selv for at bede, skete det, at disciplene kom hen til ham og sagde: “Jesus, vi ved, at du ofte går for dig selv for at bede til Gud Fader. Nogle af os har været disciple af Johannes Døber, og han lærte os en personlig bøn. Vil du også lære os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det?”

Jesus svarede: “Ja, det vil jeg gerne. Jeg vil lære jer en bøn, som begynder med, at vi altid skal huske, at Gud er vores himmelske Far og at vi skal ære ham. Derfor indleder vi vores bøn med at sige: Vor Far, du som er i himlene, helliget blive dit navn.”
Jesus fortsatte derefter og lærte disciplene en bøn, som de tog med sig videre ud i hverdagen og livet som kristne. Bønnen lyder:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
237 – Første missionsrejse

Apostlenes Gerninger 13
Helligånden sagde til menigheden i Antiokia: “Jeg har kaldt Barnabas og Saulus til et særligt arbejde.” Ledelsen sendte dem afsted, og de tog Johannes Markus med sig og sejlede til øen Cypern. De gik tværs over øen og prædikede ved alle de jødiske synagoger.
Saulus blev også kaldt Paulus.

Guvernøren på øen var kendt for sin sunde visdom og sin vilje til at lære. Han bad Barnabas og Paulus komme og fortælle ham om Guds rige. Mens de snakkede, blev en mand, der praktiserede hekseri, ved med at afbryde. Han prøvede at forhindre guvernøren i at komme til tro på Jesus.
Paulus vendte sig mod troldmanden og sagde: “Du er en fjende af Gud. Stop med at tale imod Herren. Se! Herren vil nu gøre dig blind.”
Med det samme blev manden blind. Andre måtte føre ham ud af lokalet. Guvernøren var chokeret, og han lyttede endnu mere opmærksomt til Paulus. Han kom derefter til tro på Jesus.
Herefter sejlede Paulus og de andre til fastlandet, hvorfra Johannes Markus vendte hjem til Jerusalem. De andre gik i synagogen, fordi det var sabbat. Lederen sagde til dem: “Venner, tal til os, hvis I har et opmuntrende budskab.”

Paul rejste sig og talte til dem. Han begyndte med at minde dem om Israels historier. Derefter sagde han:
“Gud lovede at give os en frelser fra kong Davids slægt. Jesus opfyldte dette løfte. Herskerne i Jerusalem vidste det godt, men alligevel dræbte de Jesus ved at hænge ham på korset. Derefter begravede de ham, men Gud oprejste ham fra de døde! Vi er her for at fortælle jer, at Jesus er Guds søn, og han giver syndernes forladelse til dem, der tror på ham.”

Nogle af jøderne lyttede til Paulus og modtog Guds nåde. Andre ønskede, at han skulle komme tilbage den følgende sabbat, så de kunne tale mere om det.
Jøderne vendte tilbage den næste uge og fandt ud af, at næsten hele byen, dvs. også byens hedninger, var der for at høre om Guds rige. De blev jaloux og talte imod Paulus og Barnabas.
Paulus sagde: “Det var rigtigt af os at forkynde Guds Rige for jer. Men I accepterede det ikke. I er ikke værdige til evigt liv. Nu vil vi vende os til hedningerne, for de vil lytte.”
Hedningerne blev glade, da de hørte det, og mange modtog budskabet. Guds ord spredte sig i hele regionen, hvilket gjorde jøderne rasende. De overbeviste til sidst byens ledere om at forfølge Paulus og Barnabas. Det endte med, at mændene måtte forlade området, men de gjorde med fyldte af Helligånden og med glæde i hjertet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
245 – Forfølgelse i Korinth

Apostlenes Gerninger 18
Da Paulus ankom til Korinth, mødte han en jødisk mand ved navn Akvila og hans kone Priskilla. De var også teltmagere, ligesom Paulus, så de besluttede at arbejde sammen. Hver uge gik Paulus i synagogen og talte med jøderne. Han forklarede dem, at Jesus er Messias.
Silas og Timoteus sluttede sig endelig til ham igen. Det var kort efter de ankom, at jøderne afviste Paulus’ budskab. De spottede endda Jesus navn. Paulus sagde: “Min samvittighed er ren. Jeg fortalte jer den gode nyhed, at Messias er kommet. Jeg forklarede, hvordan vi opnår frelse gennem ham. Dette har I afvist, og derfor vil jeg nu i stedet dele budskabet med hedningerne.”

Nogle få af jøderne troede på Jesus, inklusive synagogens forstander. Også et stort antal hedninger kom til tro.
Gud opmuntrede Paulus i en drøm. Han sagde: “Vær ikke bange. Fortsæt med at tale om mig. Ingen vil såre dig her, for jeg har mange mennesker i denne by.” Derfor blev Paulus i Korinth i halvandet år og underviste og forkyndte Guds ord.

En dag valgte jøderne en ny leder, som organiserede et angreb mod Paulus. En gruppe mænd greb fat i ham og førte ham til dommeren og sagde: “Denne mand overbeviser vores folk om at tilbede Gud på en måde, som står i modsætning til vore love.”
Før Paulus kunne forsvare sig selv, råbte dommeren ad jøderne: “Hvor vover I at komme til mig med dette. Jeg er ligeglad med jeres lov! Jeg bruger mine dage på at straffe kriminelle uden at skændes om ord og navne. Spild ikke min tid!”
Han smed dem derefter ud af retten.
En gruppe greb fat i synagogens forstander og tævede ham foran alle. Dommeren undlod at se på det.

Da Paulus troede, at hans arbejde i Korinth var færdigt, besluttede han at tage tilbage til Antiokia. Akvila og Priskilla tog med ham til Efesos. Paulus prædikede i synagogen der, og folket ønskede, at han skulle blive længere og undervise dem. Men han nægtede og sagde: “Hvis Gud vil, kommer jeg tilbage.” Så tog han af sted og drog til Jerusalem og videre til Antiokia.
Efter Paulus forlod Efesos, kom en mand ved navn Apollos til synagogen. Han var en stærk taler og talte åbent om Jesus. Desværre var hans viden begrænset til det, som han havde hørt fra Johannes Døberen.
Akvila og Priskilla tog ham med ind i deres hjem og forklarede ham evangeliet grundigt. Derefter blev Apollos en stor forkynder for Gud og var i stand til ud fra Skrifterne at bevise, at Jesus er Messias.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
244 – 2 Thessalonikerbrev

2 Thessalonikerbrev 1-3

Thessalonikerne elskede Paulus’ første brev og læste det igen og igen. De talte så meget om Herrens dag, at de snart troede, at den allerede var begyndt. Nogle blev ekstremt bekymrede over, hvad dette betød, mens andre sagde deres job op, fordi de mente, at Herren var ved at oprette sit rige. Snart skulle de, der sagde deres job op, forsørges af dem, der stadig havde arbejde. Alt dette blev fortalt til Paulus, så han valgte at skrive dette andet brev. Han sagde:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi takker Gud, fordi I vokser i troen, og på grund af jeres store kærlighed til hinanden. Vi taler om jer overalt. Vi praler af jeres tro og jeres ekstraordinære tålmodighed over for de alvorlige forfølgelser.
Gud har æret jer ved at udvælge jer til at lide for ham. Alligevel vil den dag komme, hvor Gud vil dømme dem, der volder jer så meget smerte. Han vil give jer hvile, og de vil lide for evigt. Kristus vil komme igen med sine engle, og med flammende ild vil han tage hævn over dem, der ikke adlyder evangeliet. De vil blive straffet og fjernet for evigt fra Guds nærhed og fra hans herlighed.
Vi beder konstant om, at Gud vil fortsætte med at finde jer værdige til dette kald – at han vil fortsætte med at vise verden sin godhed og kraft gennem jeres tro. Så vil vor Herre Jesu Kristi navn blive herliggjort i dig.

Nu skal jeg tale med jer om vor Herre Jesu Kristi komme. Jeg forstår, at I er blevet bekymrede – og tænker på, at Herrens dag allerede ér begyndt. Lad mig gøre det klart for jer, at det er ikke sandt!
Før den dag overhovedet kommer, skal følgende ting først ske: En ond mand skal komme til magt og organisere modstand mod Himlens Gud. Hans onde kræfter er allerede i gang i verden, men Helligånden holder ham tilbage. Den dag vil komme, hvor Ånden vil træde til side og tillade denne mand at modsætte sig alt, der er helligt. Han vil sidde i Guds tempel og hævde, at han er Gud. Han vil udføre alle slags mirakler og imponere folk med mange onde gerninger. Han vil bedrage de mennesker, der nægter at tro på sandheden. Gud vil sørge for, at de tror på ham.
Derefter vil Jesus komme og ødelægge ham. Husk, at jeg fortalte jer faktisk alt dette, da jeg var sammen med jer. Men husk også, at Gud elsker dig! Han gav jer frelse ved sin Ånd. Vi er bare taknemmelige for, at han tillod os at præsentere evangeliet for jer. Stå fast på det, I har lært.

Hvad skal I da gøre, imens I venter på hans komme? Først og fremmest skal I bede for os. Bed om, at vi kan få dette evangelium ud til så mange mennesker som muligt. Bed om, at vi vil være i stand til at arbejde uden frygt for onde mennesker.

Den anden ting, I bør gøre, er at holde jer fra de folk iblandt jer, som nægter at arbejde. Kan I huske hvor hårdt vi arbejdede, da vi var sammen med jer? Vi gik ikke rundt og spiste andres mad. Nej, vi arbejdede – og vi arbejdede hårdt – nat og dag. Vi var ikke en økonomisk byrde for nogen af jer.
Det ville selvfølgelig have været helt i orden, hvis vi havde modtaget støtte fra jer. Men det gjorde vi ikke, fordi vi ville være et eksempel på flid og hårdt arbejde.
Her er den regel, vi lærte jer: “Hvis en mand ikke arbejder, spiser han ikke!” Vi har hørt, at der er nogle blandt jer, der ikke kun nægter at arbejde, men også blander sig i andres arbejde. Lyt nu til, hvad jeg siger, og det er også fra Herren: Udfør jeres eget arbejde, spis jeres egen mad, og bliv ikke trætte af at gøre godt. Undgå enhver, som ikke følger denne regel.

Jeg beder fredens Herre om at give jer sin fred. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
243 – 1 Thessalonikerbrev

1 Thessalonikerbrev 1-5

Paulus plantede en kirke i Thessalonika, men havde ikke mulighed for at blive der længe. Forfølgelserne tog til, og de kristne insisterede på at tage ham ud af området. Derfor forlod han Silas og Timoteus for at hjælpe disse unge kristne. Han ventede på dem i Korinth.
Han var bekymret for denne unge kirke på grund af den forfølgelse, de nu oplevede. Til sidst bragte Silas og Timoteus vidunderlige nyheder om, hvordan folket forblev tro mod Jesus på trods af de mange lidelser. Paulus skrev straks dette brev for at opmuntre dem. Han sagde:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi beder for jer nat og dag. Vi husker, hvordan I tog imod Jesus i konfliktens storm. Vi forkyndte ikke med smigrende ord, men I vidste, at det, vi sagde, kom fra Helligånden. I beviste vores værd og accepterede vores budskab. Nu taler alle om, hvordan I vendte jer fra afguder for at tjene den levende Gud, og hvordan I tålmodigt venter på Jesu genkomst.
I tog nådigt imod os, ligesom I tog imod evangeliet. Vi vågede over jer, som ammende mor med sit barn. Vi tog lønnet arbejde, så vi kunne betale for os selv og ikke være jer til unødig byrde. Vores kærlighed til jer er som en hengiven far, der hjalp jer til at lære at vandre med Gud.
Nu gør evangeliet sin gerning inde i jer. Folk hader jer, fordi de hader evangeliet. Jeg ønsker at være hos jer i denne prøvelsens tid, men Satan stod i vejen for mig.

Da jeg indså, at jeg ikke kunne være sammen med jer, forlod jeg Timoteus og rejste hertil. Jeg bad ham hjælpe jer, imens I står over for denne forfølgelse. I lang tid fik jeg ikke nyheder om, hvordan I har det. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg sendte bud til Timoteus og spurgte efter jer.
Han kom personligt og fortalte mig den gode nyhed om jeres tro og kærlighed i Jesus. Han fortalte mig, at I ønsker at se mig lige så meget, som jeg ønsker at se jer. Pris Gud! I står fast i jeres tro. Åh, hvor jeg længes efter at være sammen med jer og lære jer mere om at vandre med Herren.

Hør nu. Fortsæt med at leve et liv, der behager Gud. Hold jer væk fra umoral. Vær ikke som dem, der er slaver af ukontrollerede lidenskaber. Det er en livsstil, der sårer alle.
Det fornærmer også Guds Ånd, som bor inde i jer. Glem ikke, at Gud giver mennesker, som laver sådan, en hård dom.
Lad i stedet jeres kærlighed være gudfrygtig. Men hvorfor fortæller jeg jer dette? Gud har lært jer at elske hinanden. Jeg beder jer bare om at gøre det endnu mere.
Timoteus fortalte mig, at I er bekymrede for dem, der er døde for nylig. I skal ikke bekymre dig om dem. Husk, at Jesus også døde, men Gud oprejste ham fra de døde! Han vil gøre det samme med dem, der har sat deres lid til ham.
Når Jesus kommer tilbage til jorden, vil han først oprejse dem, der er døde i ham. Så vil vi andre møde ham i luften. Vær ikke modløse som dem uden vores håb. Trøst i stedet hinanden med disse ord.
Vi har selvfølgelig ikke en tidsplan for, hvornår det skal ske. Alligevel skal vi forberede os, som om det ville ske i dag.
Når det sker, vil de, der lever i synd, blive overrumplet. De er ligesom folk, der låser deres døre om natten og tror, de er sikre. Pludselig bryder en tyv ind i deres hjem!
Vor Herre Jesu komme vil være som veerne for en kvinde, der skal føde. Pludselig vil vi stå foran Guds domstol. Men Jesus Kristus døde, så vi kan leve med ham for evigt. Giv hinanden opmuntring med denne sandhed.

Indtil Jesus kommer igen, skal I som kirke indrette jer på følgende måde:

• Ær dem, der opfylder jeres åndelige behov.
• Dyrk fællesskabet med hinanden.
• Vær ikke dovne.
• Hav tålmodighed med dem, der er modløse.
• Hjælp de svage.
• Søg ikke hævn, når folk gør jer ondt.
• Gør altid det, der er godt.

Sådan lever I et åndeligt liv:
• Glæd jer altid, bed og sig tak. Det er Guds vilje med dig.
• Lyt til Guds Ånd, når han taler til jer gennem andre, men tjek altid, at budskabet virkelig er fra Gud.
• Hold fast i det gode og hold jer væk fra det onde.

Mine kære venner, vi er en familie, så bed for mig og glæd jer over fællesskabet. Del dette brev med alle i kirken. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
242 – På Areopagos

Apostlenes Gerninger 17
Paulus og Silas og deres gruppe rejste til Thessalonika. De brugte tre uger på at tale med jøderne og forklare, hvordan Messias skulle komme og lide og derefter opstå fra de døde. De sagde: “Jesus er den lovede Messias.”
Nogle af jøderne, og et stort antal grækere, kom til tro. De øvrige jøder i byen var oprørte over dette. De blev så vrede, at de besluttede at ødelægge den kristne bevægelse i byen. De gik hen på markedspladsen og samlede en gruppe bøller. Sammen organiserede de en pøbel mod de kristne.
Snart var hele byen i oprør! De kunne ikke finde Paulus, så de tog flere andre troende og trak dem ud på gaden. De førte dem til byens embedsmænd og sagde: “En gruppe mænd laver ballade over hele landet! De er ikke loyale over for kejseren, men siger, at de har en anden konge, en mand ved navn Jesus. Nu er disse ballademagere kommet til vores by, og disse mænd har budt dem velkommen i deres hjem.”
Embedsmændene var forsigtige og sagde, at de ville undersøge sagen. De fik de troende til at betale en stor kaution, før de løslod dem. Den nat sendte de kristne Paulus og Silas til Berøa.

Jøderne i Berøa tog imod evangeliet og granskede alvorligt de hellige Skrifter for at se, om evangeliet virkelig var sandt. Det resulterede i, at mange dér kom til tro, både jøder og grækere. Nyheden om dette nåede folket i Thessalonika, så de oprørske jøder der tog derfor til Berøa for at fortsætte deres kamp mod bevægelsen. Angrebene blev så alvorlige, at de kristne sendte Paulus til Athen med båd. Planen var, at Silas og Timoteus skulle blive i Berøa og slutte sig til ham senere.

Paulus ankom til Athen og ventede på, at hans ledsagere skulle slutte sig til ham. Da han gik gennem byen, blev han chokeret over at se alle afgudsstatuerne. Til sidst gik han til markedspladsen og fortalte folk om Jesus. De var fascineret af denne snak om en mand, der blev oprejst fra de døde. Så de tog Paul til et sted kaldet Areopagos og lod ham tale der.

Han sagde: “Mænd fra Athen! Jeg kan se, at I er ekstremt religiøs. Jeg fandt endda et alter til ’En ukendt Gud.’ Lad mig nu fortælle dig om den Gud, du ikke kender. Han er Himlens Herre og har skabt alt på jorden. Han lever ikke i ting lavet af mennesker. I begyndelsen skabte Gud ét menneske, og alle jordens folkeslag stammer fra ham. Alt hvad I har kommer fra Gud. Han er grunden til, at I lever. Gud har tidligere været tålmodig med jer, men nu skal I omvende jer. Han vil dømme jer ved Jesus, ham, der opstod fra de døde.”

Nogle af mændene lo, da de hørte, at Jesus stod op fra de døde. Andre ville høre mere en anden gang. Nogle få mennesker troede.
Paulus forlod Athen og tog til Korinth for at vente på Silas og Timoteus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
241 – Sang i fængslet

Apostlenes Gerninger 15,36 – 16,40
Paulus sagde til Barnabas: “Det er på tide, at vi besøger Galatien og ser, hvordan det går med kirkerne.” Barnabas var enig, men ville tage Johannes Markus med. Paul nægtede og påpegede, at Markus forlod dem på den sidste tur. De kunne ikke blive enige om dette, så de besluttede at gå hver sin vej. Paulus valgte at tage Silas med på sin rejse.
Mens de besøgte Galatien, fandt de en ung mand ved navn Timoteus. Han var højt respekteret af alle de troende, så Paulus opfordrede ham til at deltage i deres tjeneste.

En nat drømte Paulus, at han så en mand sige: “Kom! Kryds havet og kom herover og hjælp os.”
Paulus vågnede og vidste, at drømmen var fra Gud. Efter de havde krydset havet, rejste de til byen Filippi. De talte med en gruppe kvinder, der var gået til floden for at bede. En af dem var Lydia, en kvinde, som solgte tøj. Hun lyttede til Paulus’ prædiken, og derefter kom hun og hendes familie til tro på Jesus. Efter de var blevet døbt, overbeviste de Paulus om at bruge deres hus som base for sin tjeneste.
I den samme by var der en dæmonbesat slavepige, som tjente penge til sine ejere ved at forudsige fremtiden. Hun begyndte at følge Paulus og Silas gennem Filippis gader. Pludselig råbte hun: “Disse mænd er her for at fortælle os om frelse.”
Det gjorde hun i flere dage. Til sidst vendte Paulus sig og sagde til ånden i hende: “Forlad denne pige! I Jesu Kristi navn, far ud af hende.” Straks forlod ånden hende.
Hendes ejere var rasende! De vidste, at slavepigen ikke længere var rentabel for dem. Så de samlede en hob, der førte Paulus og Silas til byens embedsmænd. De sagde: “Disse jøder kom til Filippi og begyndte at undervise Roms borgere om deres Gud. Det er ikke i orden!”

Byens embedsmænd var enige og fik de to mænd pisket offentligt. De blev derefter ført i fængsel, hvor fangevogteren satte dem i lænker.
Omkring midnat begyndte Paulus og Silas at bede, synge og lovprise Gud. Pludselig rystede et jordskælv fundamentet i fængslet. Dørene fløj op, og lænkerne faldt af fangerne.
Fangevogteren vågnede og så, at dørene var åbne. Han antog, at fangerne var flygtet, så han trak sit sværd frem for at begå selvmord. Paulus råbte: “Vent! Gør det ikke! Vi er her alle.”
Fangevogteren greb en fakkel og skyndte sig ind i cellen. Han faldt på knæ og sagde: “Herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”
“Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst – du og din familie.” Fangevogteren tog dem med til sit hjem, og Paulus forkyndte dem evangeliet. Hele familien troede og blev døbt. Fangevogteren vaskede derefter mændenes sår og serverede dem et måltid.

Næste morgen sendte byens embedsmænd vagter til fangevogteren. De sagde: “Du kan frigive disse mænd og lade dem gå.”
Paul sendte en besked tilbage til byens embedsmænd. “Vi tager ikke af sted! Vi er romerske borgere, og I fik os slået offentligt og smidt i fængsel uden en retssag. Nu vil I have os til at gå stille og roligt. Det gør vi ikke. Hvis I vil have os til at forlade jer, bliver I nødt til at komme og personligt frigive os.”
Byens embedsmænd blev chokerede, da de hørte, at disse mænd var romerske statsborgere. De skyndte sig til fængslet og undskyldte. De førte dem personligt ud af fængslet og bad dem forlade byen.
Paulus og Silas gik ikke med det samme. De tog tilbage til Lydias hjem og opmuntrede de troende. Først derefter rejste de.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
240 – Frihed til at tjene – Galaterbrevet

Galaterbrevet 1-6

Lærere fra Jerusalem rejste til kirken i Antiokia og hævdede, at ikke-jøder var nødt til at adlyde Moselovene for at kunne blive fuldstændigt tilgivet for synd. Efter at de kristne i Antiokia havde afvist dette, tog de samme lærere til Galatien – til de kirker, Paulus og Barnabas havde oprettet under deres første missionsrejse.
Paulus fandt ud af, at de kristne i Galatien valgte at acceptere denne lære, så han skrev et brev til dem, hvor han forklarede deres frihed i Jesus. Han skrev:

Jeg er chokeret over, at I vendte jer bort fra Guds nåde. Disse falske lærere fortalte jer, at I er nødt til at holde jødisk lov for at blive fuldstændig frelst – og I troede på dem! Hvordan kan I være så tåbelige at acceptere dette “andet evangelium?”
Jeg gav jer Jesu rene evangelium. Selvom en engel fra himlen kommer og fortæller jer noget andet, så er dén engel forbandet! Enhver, der prædiker dette kætteri, er nemlig forbandet.
Tro mig, jeg forstår godt hvad det er, de har forsøgt at lære jer. Jeg elskede også den jødiske tradition – så meget, at jeg prøvede at ødelægge Guds kirker. Men Jesus frelste mig og kaldte mig til at forkynde evangeliet for ikke-jøder. Han instruerede mig personligt i tre år i Arabien.
De selvsamme falske lærere kom til Antiokia og forsøgte at gøre vores troende til slaver. Jeg tolererede det ikke et øjeblik – absolut ikke! Kirken sendte til sidst Barnabas og mig til Jerusalem for at diskutere dette med apostlene. De så, at Gud kaldte mig til hedningerne på samme måde, som Peter blev kaldt til jøderne.

Men senere måtte jeg konfrontere Peter med netop dette spørgsmål. Han kom til Antiokia og spiste frit sammen med hedninger. Men så kom nogle jøder fra Jerusalem. Han adskilte sig straks fra sine ikke-jødiske brødre. Andre jøder sluttede sig til ham i dette. Selv Barnabas blev trukket ind i dette hykleri. Jeg fortalte Peter, imens alle lyttede, at det ikke var rigtigt af ham at gøre!
Han ignorerede nemlig følgende sandhed: I Jesus er der ingen jøder eller hedninger. Der er ingen slaver eller frie. Vi døde alle sammen med Jesus, da han blev korsfæstet. Vi opstod fra de døde med ham, så nu lever Jesus i os. Frelsen kommer ved Jesu død, og det har intet at gøre med at holde loven.
Forstår I det? Hvordan lod I jer så let bedrage? Modtog I Guds Ånd fordi I adlød loven? Gjorde Gud mirakler blandt jer, fordi I var så gode? Absolut ikke! Det var på grund af jeres tro på Jesus. Vær ikke så dumme at tro, at du ved at holde loven kan føje noget som helst til det, Gud har gjort!
Gud gav ikke engang Abraham retfærdighed, fordi han holdt loven. Nej. Han blev født 430 år før den overhovedet blev nedskrevet. Han var retfærdig på grund af sin tro på Gud. Loven blev givet senere for at vise, at mennesker er syndere og fordømte. Loven afslører, at vi har brug for Jesus.

Gud sagde til Abraham: “Alle folkeslagene vil blive velsignet gennem dig.” Tænk på det. Løfterne givet til Abraham er nu givet til jer på grund af Jesus. Vil I vende ryggen til det?
Disse falske lærere ønsker at fjerne disse velsignelser, og de ønsker at fjerne den frihed, I nyder godt af i Jesus. Lad dem ikke gøre det! Denne frihed giver jer muligheden for at tjene andre.
I stedet for at bekymre jer om Loven, skal I fokusere på at lade jer lede af Guds Ånd. Han vil holde jer fra ting som umoral, afgudsdyrkelse, egoisme og så videre.
Guds Ånd giver jer kærlighedens gave, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvkontrol. Det kan loven ikke. Guds Ånd styrer jeres tanker og ønsker. Han giver jer kraft til

• At tilgive
• At hjælpe andre, når de har brug for dig
• At udrette store ting for Gud
• at give til dem, der investerer deres liv i dig.

Underkast jer ikke loven. Tillad i stedet Guds Ånd at styre dit liv.
I kan ikke narre Gud. I kommer til at høste konsekvenserne af det, du gør. Ødelæggelse venter dem, der er styret af kødelige ønsker. Livet gives til dem, der lader Guds Ånd bruge dem til at hjælpe andre.

Gud kender mit hjerte, og han ved, at jeg ikke skriver til jer, så jeg kan prale over for andre. Det er, hvad de falske lærere gør. Nej, jeg praler ikke af andet end Jesu kors. Jeg blev korsfæstet med ham, så denne verden er død for mig. Jeg bærer mærkerne af denne død på min krop.
Jesu Kristi nåde være med jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
239 – Apostelmødet

Apostlenes Gerninger 15,1-35
Jødiske lærere fra Jerusalem tog til Antiokia. De prøvede at overbevise kirkens medlemmer om, at det er nødvendigt at adlyde jødisk lov for at blive frelst. Paulus og Barnabas var chokerede over denne lære og forsøgte at rette op på den. Det blev begyndelsen på et længerevarende skænderi.
Kirkelederne i Antiokia havde brug for vejledning fra apostlene, og derfor sendte de Paulus og Barnabas til Jerusalem sammen med flere andre.
Da de ankom til kirken i Jerusalem, aflagde de rapport om hedningernes modtagelse af evangeliet. Farisæerne blandt medlemmerne svarede ved at sige: ”Det er vidunderligt, at de tror på Jesus. Men nu skal de omskæres og læres at adlyde Moseloven.”

Dette gav anledning til en del debat. Endelig indså kirkelederne, at man var nødt til at finde en løsning på dilemmaet, hvis Guds rige fortsat skulle blomstre. De besluttede at mødes og ikke tage af sted, før de vidste hvad Guds vilje var i denne sag.
På et tidspunkt talte Peter med gruppen. Han sagde: »Jeg var den første, der forkyndte evangeliet for hedningerne. Gud tilgav deres synder og gav dem Helligånden. Den måde, han behandlede dem på, var ikke anderledes end hvordan han har behandlet os. Jeg tror ikke, at Gud bliver glad, hvis vi kræver, at de skal noget, som vi jøder ikke har været i stand til at gøre. Det er kun ved Herren Jesu Kristi nåde, at vi kan blive frelst fra vores synder, både jøder og ikke-jøder.”

Paulus og Barnabas fortalte derefter, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne. De beskrev miraklerne og de vidundere, der skete. Til sidst rejste Jakob sig (Jesu bror) og talte til de andre. Han sagde: “Vi skal huske, at for år tilbage fortalte Skriften os om dette. Det står klart, at Gud vil kalde hedninger ved sit navn. Her er mit råd. Det vil ikke være rigtigt at vi pådutter alle vores regler på hedningerne. Lad os i stedet give dem tre enkle bud:

• Spis ikke kød, der er blevet ofret til idoler.
• Vær ikke umoralsk.
• Spis ikke blod eller noget, der er blevet kvalt.”

Kirken accepterede dette forslag. De skrev det i et brev og sendte det til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte også et par mænd, så der ikke skulle være tvivl om, at brevet var fra dem. En af mændene var Silas.
Da de ankom til Antiokia, gav de brevet til kirkelederne, som læste det op for menigheden. Kirken modtog brevet med glæde. Alle blev opmuntrede, da de hørte om deres frihed i Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
238 – Fra gudstjeneste til stening

Apostlenes Gerninger 14
Paulus og Barnabas tog til en by kaldet Ikonion og prædikede evangeliet om Jesus i den jødiske synagoge. Reaktionerne var ekstreme. Et stort antal jøder og ikke-jøder kom til tro på Jesus. Andre blev fornærmede og ophidsede til sidst befolkningen imod de kristne. Snart var hele byen i oprør.
Byens embedsmænd besluttede, at den eneste måde at løse problemet var at dræbe Paulus og Barnabas. Apostlene hørte om denne plan og flygtede.
De tog til byen Lystra, og Paulus forkyndte der evangeliet om Jesus. Der sad en mand, som havde været invalid siden fødslen. Han lyttede nøje til alt, hvad der blev sagt. Paulus så manden og mærkede, at Gud havde givet ham tro i hjertet. Derfor sagde han til ham: “Rejs dig!” Straks rejste manden sig og begyndte at gå.
Folk så det og blev forbløffede. De råbte: “Guderne er kommet for at besøge os!” Folk stimlede sammen for at se guderne, der lignede mænd. Snart løb en hedensk præst hen med nogle dyr. Han og folket begyndte at ofre til Paulus og Barnabas.

Apostlene blev rædselsslagne og løb ud blandt folket: “Hvad laver I? Vi er mennesker ligesom jer. Vi er her med gode nyheder: Gud ønsker, at I skal lægge disse hedenske tåbeligheder bag jer og vende jer til ham. Han skabte alting, og han er den, der sørger for jeres daglige behov.”
Men folket ønskede fortsat at ofre dyr til dem.
Under tumulten ankom jøder fra de andre byer, hvor Paulus og Barnabas havde været. Det tog dem ikke lang tid at forvandle mængden til en vred pøbel. De samlede store sten op for at dræbe Paulus. De omringede ham og kastede sten på ham indtil de mente, at han måtte være død. Hans lig blev slæbt ud af byen og smidt på en skraldebunke.
De kristne samlede sig om Paulus’ legeme for at sørge over hans død. Pludselig rejste han sig – og gik tilbage ind i byen!

Næste dag tog han og Barnabas til en anden by, hvor mange mennesker kom til tro. På dette tidspunkt begyndte de at genbesøge de steder, de allerede havde været. De opmuntrede de troende og udpegede ældste til kirkerne. Alle disse byer lå i en region kaldet Galatien.
Til sidst sejlede de tilbage til Antiokia for at besøge kirken, som havde udsendt dem. Da de ankom, samledes folket for at høre alt, hvad der var sket på deres rejse. Paulus og Barnabas fortalte, hvad Gud havde gjort, og hvordan han åbnede døre, så hedninger kunne komme til tro på Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2025 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen