12 – Sodoma og Gomorra

Første Mosebog 19,1-29
Tidligt om aftenen kom to engle ind i Sodoma. De fandt Lot siddende ved byporten. Så snart han så dem, gik han hen og bøjede sig for dem. Han sagde: “Jeg er jeres ydmyge tjener. Kom med mig hjem, så jeg kan tjene jer. Jeg vasker jeres fødder og giver jer et sted at overnatte. Så vækker jeg jer tidligt, så I kan rejse videre.”
De sagde: “Nej, vi vil overnatte her på byens torv.”
“Nej, gode herrer! I skal komme med mig.”

Han førte dem til sit hus, og hans familie lavede et måltid til dem. Mens de gjorde sig klar til at gå i seng, samledes en hob udenfor. Det var alle byens mænd, både unge og gamle. De omringede huset og råbte: “Lot, giv os de mænd, som er i dit hus. Send dem ud, så vi kan have sex med dem.”
Lot trådte udenfor og lukkede døren efter sig. Han sagde: “Begå ikke denne ugudelighed. Disse mænd er gæster i mit hus. I stedet for disse mænd kan I tage mine to døtre. De er jomfruer. Gør hvad I vil med dem, men rør ikke disse mænd.”
Pøbelen blev vred. “Væk med dig! Hvem tror du, du er – vores dommer? Du er ikke engang en af os.”
De skubbede de ham til side og prøvede at bryde igennem døren. Englene åbnede døren, greb Lot, trak ham indenfor og smækkede døren. De gjorde dernæst sådan, at alle mændene udenfor blev blinde.
Englene vendte sig mod Lot. “Vi er her for at ødelægge denne by! Lyden fra byens ofre har nået Guds ører. Skynd dig, tag de slægtninge, du har her i byen – sønner, døtre, svigersønner – enhver, som tilhører dig. Få dem samlet og forlad denne by.
Lot skyndte sig hjem til sine kommende svigersønner. “Vågn op! Kom med mig! Vi skal ud af byen! Herren vil ødelægge den.” Men de ignorerede ham, fordi de troede, han lavede sjov.

Lot havde stadig ikke forladt byen om morgenen, da solen var ved at stå op. Englene råbte: “Skynd dig! Du og din familie skal væk herfra!” Englene greb fysisk Lot, hans kone og døtre og hastede dem ud af byen. Da de var uden for byen, sagde englene: “Løb for jeres liv! Se jer ikke tilbage! Stop ikke før I er nået op i bjergene.”
Lot sagde: “Herre, du er nådig mod mig, men jeg kan ikke nå op i bjergene. Der er en lille by i nærheden. Lad os tage derhen.” Englen sagde: “Tag derhen, og jeg vil undlade at lade min dom ramme dén by. Men skynd dig! Jeg kan ikke gøre noget, før I er i sikkerhed.” Herren viste barmhjertighed mod Lot på grund af Abraham. Desværre vende Lots kone sig om, imens de løb væk, og så tilbage på byen, og derfor blev hun forvandlet til en saltsøjle.
Solen var stået helt op, da Lot nåede den lille by. Straks de var nået derhen, sendte Gud ild ned fra himlen og ødelagde Sodoma og Gomorra og alle de andre byer i dalen, undtagen den ene lille by.

Abraham gik ud til det sted, hvor Gud havde talt med ham. Han kiggede i retning af Sodoma, men alt, hvad han så, var røg, der steg op mod himlen.

VIDEOER

***