2 Kongebog 21 og 2 Krønikebog 33
Hizkija var en af de bedste konger af alle Davids efterkommere. Hans søn Manasse var imidlertid en af de ondeste. Han blev konge, da han var 12 år gammel, og han regerede i 55 år.
Han opførte sig værre end Kana’ans konger, før israelitterne nåede dertil. Hans far havde ødelagt alle afgudsaltrene, men Manasse lod dem genopbygge. Han satte flere af dem inde i selve templet. Han befalede, at hele nationen til at udøve hekseri og ofrede endda sine egne sønner til falske guder.

Gud talte til Manasse og Judas folk, men de lyttede ikke. Endelig tillod Gud, at militære ledere fra Assyrien fangede kongen. De satte en ring i hans næse og førte ham væk i bronzekæder. Han blev sat i et fængsel i Babylon.
Dette var den mørkeste tid i Manasses liv. Han ydmygede sig og råbte til Gud. Herren hørte hans bøn og var ham nådig.

Tiden kom, hvor Gud tillod ham at vende tilbage til Jerusalem og igen være konge. Da han var der, vidste Manasse, at Herren havde gjort dette for ham, og han var taknemmelig.
Han fjernede alle afguderne og altrene fra templet. Han genoprettede Guds alter og brugte det til at takke Herren. Han byggede Jerusalems mure op og gjorde byen mere sikker. Gennem hans ledelse blev militæret stærkere.
Da Manasse døde, blev hans søn Amon konge. Han regerede kun i to år, men han var lige så ond, som hans far havde været i de første år. I modsætning til sin far vendte han sig dog ikke til Herren.
Hans tjenere valgte til sidst at dræbe ham. Da de havde gjort det, blev de jagtet af en flok mennesker fra Juda, som fangede og henrettede dem.
Derefter gjorde de Amons søn til konge. Han hed Josija, og han var kun 8 år gammel. Alligevel blev Josija en stor konge af Juda.