Jeremias 32 og 33 og 38 og 39, og 40,1-6 og 52,1-30
Anden Kongebog 25:3-21 og Anden Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Herren gav Jeremias et budskab til folket. Han sagde: “Valget er jeres. Vælg mellem liv eller død. Hvis I bliver i Jerusalem, vil I lide sult, sygdom og død. Hvis I overgiver jer til den babylonske hær, vil I overleve. Jeg har overgivet denne by til dem, og de vil totalt ødelægge den.”
Da Judas embedsmænd hørte det, gik de til kongen og sagde: “Denne mand skal dø. Han er en forræder. Han beder folk om at forlade os.”
Så Sidkija tillod dem at gøre, hvad de ville med Jeremias. De bandt ham med et reb og sænkede ham ned i en tom brønd. Der var ikke vand i den, men i stedet var bunden ikke andet end mudder. Snart var profeten sunket ned i mudderet.
En embedsmand løb hen til kongen og sagde: “Det er forkert! Profeten vil dø i den brønd. Han har hverken mad eller vand.”
Kongen gav manden tilladelse til at trække Jeremias op af brønden. Han fik 30 andre mænd til at hjælpe sig. De kastede gamle klude ned i brønden og bad profeten om at lægge dem under armene for at beskytte ham mod rebene. De trak ham derefter ud af brønden og førte ham tilbage til paladsfængslet.

Babylonierne holdt byen under belejring i to et halvt år. Til sidst brød de igennem murene og indtog byen. Da Sidkija hørte det, forsøgte han at flygte ud af Jerusalem.
Babylonierne fangede hurtigt kongen og førte ham til Nebukadnesar. Han lod Sidkija se på, imens soldater dræbte hans to sønner. Så stak de øjnene ud på ham, satte ham i lænker og førte ham til Babylon.
Babylonierne ødelagde byen totalt, så den aldrig igen kunne modstå dem. De ødelagde templet, brændte alle husene og brød murene ned. Hæren førte derefter resten af folket til Babylon og efterlod kun få til at passe landet.
Nebukadnesar hørte om Jeremias, så han sagde til en soldat: “Find denne mand, og sørg for, at han ikke kommer til skade. I skal passe ham og give ham, hvad han ønsker.”
Soldaten fandt profeten. Han var i lænker sammen med de andre, der blev sendt i eksil. Soldaten tog lænkerne af Jeremias og sagde: “Du er fri. Hvis du kommer til Babylon med os, vil vi tage os af dig og opfylde dine behov resten af dit liv. Men hvis du vil, kan du blive her i Juda. Det er dit valg.”
Jeremias sagde, at han ville blive i Juda, så de tillod, at han og Baruk vendte tilbage til deres hjem. Herren beskyttede også den embedsmand, der havde hjulpet profeten med at komme ud af brønden.
Herren sagde til Jeremias: “Der vil komme en dag, hvor jeg vil oprejse en retfærdig gren fra Davids slægt, og han skal bringe ret og retfærdighed til landet. Han vil blive kaldt: ‘Herren vor retfærdighed’.”