198 – Mad til 5000 og gåtur på vandet
Matthæus 14,14-33 og Johannes 6,1-21 og Markus 6,30-52 og Lukas 9,10-17
Jesus gik op på et bjerg, hvor han underviste sine disciple. En stor skare gik med dem, så de kunne høre ham undervise. Snart viste det sig, at de var sultne, og der var ingen mad. Jesus vidste godt, hvad han ville gøre, men som en prøve valgte han at spørge Filip: “Hvor kan vi få mad til disse mennesker?”
“Herre, selv otte måneders løn kan ikke købe mad nok til alle disse mennesker.”
De andre disciple sagde: “Send dem ind i landsbyerne, så de kan købe mad selv.”
Jesus sagde: “Nej, jeg vil, at I skal give dem mad. Find ud af, hvor meget mad vi har.”
Andreas kom tilbage med en ung dreng. “Herre, denne dreng har fem bygbrød og to små fisk. Men hvordan kan det hjælpe os med så stor en skare?”
Jesus sagde: “Giv det til mig.”
Han tog brødet og fiskene og velsignede dem. Så delte han dem mellem disciplene og sagde: “Giv dette til folket og sig til dem, at de kan få så meget de vil.”
De serverede maden for folket, som spiste, indtil de var mætte. Der var over 5000 mennesker til stede. Så sagde Jesus: “Gå nu rundt og saml resterne.”
Da de havde gjorde det, havde de tolv kurve fulde af brød og fisk.
Folket sagde: “Det er ham, den hellige Skrift taler om – den store profet ligesom Moses.”
De begyndte at tale indbyrdes om at gøre ham til konge. Jesus vidste, hvad de tænkte på, så han sendte dem af sted og bad sine disciple sejle over på den anden side af søen. Selv gik han op på bjerget og bad.
Mens Jesus bad, bevægede en storm sig over vandet. Kæmpe bølger skubbede skibet ud mod midten. Mændene roede hårdt for at komme tilbage til kysten, men vinden var for stærk til dem.
Klokken tre om morgenen gik Jesus ud på vandet. Disciplene så, at der var noget, som bevægede sig oven på bølgerne. De skreg, fordi de troede, det var et spørgelse.
Jesus sagde: “Vær ikke bange. Det er mig.”
Peter sagde: “Herre, hvis det er dig, så bed mig komme ud til dig.”
“Kom herud!”, sagde Jesus.
Peter kravlede ud af båden og begyndte at gå på vandet hen til Jesus. Pludselig så han på bølgerne og vinden. Han blev bange og begyndte at synke. Han råbte: “Herre, frels mig.” Jesus rakte ud og greb ham. Han sagde: “Åh Peter, din tro er så lille. Hvorfor tvivler du?”
De to gik sammen tilbage og kravlede op i båden. Pludselig standsede stormen. Disciplene knælede ned og tilbad Jesus. De sagde: “Det er sandt. Du er Guds søn.”
VIDEOER