223 – Vejen til Emmaus
Lukas 24,13-45
Om eftermiddagen den dag, hvor Jesus stod op fra de døde, forlod to disciple Jerusalem og begyndte at gå til Emmaus. De diskuterede begivenhederne i de foregående dage. Pludselig lagde de mærke til, at nogen gik i nærheden af dem. De var ikke klar over, at det var Jesus.
Han sagde: “Hvad taler I om?” De vendte sig om og så på ham. “Er du en fremmed her? Har du ikke hørt om de ting, der er sket i de sidste par dage?”
“Hvilke ting?”
“Vi taler om Jesus fra Nazareth, ham der talte Guds ord. Vores ledere fik ham korsfæstet for tre dage siden. I morges gik nogle kvinder til graven. De kom og fortalte os, at liget var væk. Nogle af mændene gik derhen, og det var virkelig væk. Nu siger kvinderne, at de så engle og faktisk har set Herren i live.”
Jesus sagde: “Hvorfor er I så sløve til at forstå? Profeterne sagde tydeligt, at Messias måtte lide disse ting.” Så gennemgik han Skriften for dem, helt fra begyndelsen, og forklarede dem de dele, der handlede om ham.
Da de nærmede sig Emmaus, sagde de til ham. “Det er for mørkt til at fortsætte. Bliv hos os.” Så han gik ind i huset med dem. Ved aftensmåltidet tog Jesus brød og velsignede det. Så brød han den og gav den til dem. Straks vidste de, hvem han var. Og så… forsvandt han!
De så forbløffet på hinanden. En af dem sagde: “Vores hjerter brændte i os, da han forklarede Skriftens ord og profetier for os!”
De vendte hurtigt tilbage til Jerusalem for at fortælle disciplene, hvad der var sket. De befandt sig i et aflåst lokale, fordi de frygtede de jødiske ledere.
Da de to mænd ankom, sagde de: ”Det er sandt! Herren er opstået. Han gik med os og forklarede Skriften. Vi genkendte ham ikke, før han brød brødet med os.” Disciplene kunne ikke tro det.
Pludselig stod Jesus nu iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!” Alligevel kunne disciplene ikke tro, at det, de så, virkelig var Jesus. De troede, det var et spøgelse.
Derfor sagde Jesus: “Se på arrene på mine hænder og fødder. Her, rør ved dem! Et spøgelse har ikke kød og ben som disse.”
Han sagde: “Har I noget at spise?” De gav ham noget fisk og honningkage, og han spiste det.
Så åbnede Jesus deres sind, så de kunne forstå Skrifterne.