4 Mosebog 11,4-35
Da Israels folk rejste mod Kana’an, begyndte de at klage over maden. De sagde: “Alt, vi har at spise, er denne manna. Vi savner kødet og fisken og grøntsagerne, som vi havde i Egypten.”
Brokkeriet spredte sig fra familie til familie, indtil Moses kunne høre det fra hvert telt. I frustration bad han: “Herre, hvad har jeg gjort for at fortjene dette? Hvorfor har du gjort dette mod mig? Jeg fødte ikke disse mennesker, så hvorfor skal jeg amme dem? Jeg orker ikke mere! Hvis det er det, du ønsker for mig, så dræb mig lige nu.”
Herren sagde til Moses: “Vælg halvfjerds ledere fra folket og bring dem til mig. Jeg vil tage noget af Ånden, som er over dig, og lægge den på dem. De skal hjælpe dig med at bære den byrde, som folket er.”
Han sagde også: “Sig til folket, at de skal forberede sig. I morgen skal de have kød at spise. De bliver ved med at længes efter Egypten, så de skal spise kød, indtil de er helt trætte af det.”

Moses gik hen og fortalte folket dette, og så kaldte han de halvfjerds ledere til at stille sig ind for Herren. Da de ankom, var der kun 68 mand. To af dem var stadig tilbage i lejren.
Herren tog noget af den Ånd, der var på Moses og lagde den på de halvfjerds mænd. Straks begyndte mændene at profetere, inklusiv de to, der stadig var i lejren.
Josva sagde til Moses: “Sig til de to mænd, at de skal holde op!”
Moses sagde: “Josva, vær ikke jaloux. Jeg ville ønske, at Guds Ånd ville falde over hele hans folk.”

Næste dag sendte Herren en vind, der blæste vagtler ind fra havet. De dækkede et område i alle retninger, så langt som en mand kunne gå på én dag.
Folk gik ud og fangede dem. De arbejdede hele dagen og natten. Den person, der samlede den mindste mængde vagtler, samlede stadig treogtredive skæpper fulde. Hver familie fik store mængder kød samlet.
Alligevel var Gud vred på dem, fordi de længtes efter Egypten og ikke ville stole på hans omsorg for dem. Så mens folket spiste kødet – mens det stadig var mellem deres tænder – slog Gud dem med en pest. Mange døde på stedet og blev begravet der.