Profetisk tale – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

177 – Maria og Elisabeth

Lukas 1,5-80
Zakarias var en præst, der som Gud. Han og hans kone Elisabeth havde ikke børn, og de var nu blevet gamle.
En dag blev Zakarias udvalgt til at gå til templet og brænde røgelse ved alteret. Folket ventede udenfor. Pludselig viste en engel sig for præsten og sagde: “Zakarias, dine bønner er blevet besvaret. Elisabeth vil føde en søn, og du skal kalde ham Johannes. Han skal berede vejen for frelseren, Messias.”
Zakarias blev bange og sagde: “Hvordan er det muligt? Vi er for gamle til at få børn.”
Englen sagde: “Jeg hedder Gabriel, og jeg tjener Gud. Han sendte mig for at give dig denne gode nyhed, og du tror mig ikke. Derfor vil du ikke være i stand til at tale, før det, jeg har sagt, går i opfyldelse.”
Folk udenfor undrede sig over, hvad der tog præsten så lang tid. Efter englen var gået, gik Zakarias ud til dem. Han prøvede at sige noget, men opdagede, at han ikke kunne tale. Da forstod folk, at han havde set et syn.
Præsten gik hjem, og snart ventede Elisabeth et barn. Da hun havde været gravid i seks måneder, tog den samme engel til en by ved navn Nazareth. Han viste sig for en ung kvinde ved navn Maria. Hun var forlovet med Josef, og de var begge efterkommere af David.
Gabriel sagde til hende: “Maria, du er velsignet af Gud.” Den unge kvinde blev forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Englen sagde: “Vær ikke bange. Du har fundet nåde hos Gud. Du skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus. Han skal blive stor, og der vil ingen ende være på hans rige.”
Maria sagde: “Hvordan kan dette være sandt? Jeg er jomfru.”
“Du bliver gravid, når Helligånden kommer over dig. Derfor skal barnet også kaldes Guds søn! Maria, for Gud er intet umuligt. Selv din kusine Elisabeth er blevet gravid nu i sin alderdom.”
Da bøjede Maria hovedet og sagde: “Jeg er Herrens tjener. Lad det ske, som du har sagt.”

Efter englen var gået, gik Maria afsted for at besøge sin kusine. Så snart Elisabeth hørte hendes stemme, sprang barnet inde i hende, og hun blev fyldt af Helligånden. Hun sagde: “Maria, du er velsignet over alle kvinder, og det barn, du bærer, er velsignet. Hvordan er jeg værdig til at min Herres mor besøger mig?”
Maria blev hos denne kloge ældre kvinde i tre måneder og lærte af hende. Bagefter tog hun hjem for at møde sin familie.
Efter Maria rejste, fødte Elisabeth en dreng. Naboer og familie kom for at glæde sig med det gamle par. De sagde: “Vi vil kalde barnet Zakarias efter hans far.”
Elisabeth sagde: “Nej! Han hedder Johannes.” “Johannes! Der er ingen i din familie med det navn. Vi vil tale med Zakarias om dette.”
Præsten skrev på en tavle: “Han hedder Johannes!” Straks kunne han tale. Han hentede sin søn. “Du skal være Guds profet og berede vejen for Messias. Han vil bringe os frelse og syndsforladelse. Han vil bringe os fred.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

122 – Rehabeam og Jeroboam

1 Kongebog 14 og 2 Krønikebog 12
En af Jeroboams sønner blev syg. Kongen sagde til sin kone: “Da jeg var Salomos tjener, fortalte en profet mig, at jeg skulle blive konge af Israels ti nordlige stammer. Han bor i Shilo. Tag gaver med til ham og spørg ham, hvad der vil ske med vores søn. Tag en forklædning på, så han ikke ved, at du er min kone.”
Profeten var nu gammel og blind. Herren sagde til ham: “Jeroboams kone kommer i forklædning. Hun vil spørge dig om deres søn, der er syg.” Så fortalte Herren ham, hvad han skulle sige. Snart hørte profeten kvindens fodtrin. Han sagde: “Kom ind, Jeroboams hustru! Hvorfor har du en forklædning på? Hør, Gud har et budskab til din mand, en forfærdelig besked! Herren siger: Jeg udvalgte dig, da du var en almindelig mand. Jeg rev en del af riget væk fra Davids slægt og gav det til dig. Men se hvad du har gjort. Du har ikke fulgt mig. Du har ikke holdt mine bud. I stedet har du fornærmet mig med to guldkalve, og du er blevet mere ond end nogen anden. Så lyt nu til, hvad jeg vil gøre ved dig. Alle mænd i din familie vil dø en forfærdelig død. Jeroboams slægtsnavn vil ikke fortsætte, når du er død. Hunde vil æde dem, der dør i byen, og fugle vil æde dem, der dør i landet. Der vil kun være én undtagelse fra dette. Din søn, som nu er syg, er en god mand, den eneste i din familie. Han vil dø en normal død. Men han dør så snart du kommer hjem. Du vil begrave ham, og hele Israel vil sørge over hans død. Men han vil være den eneste en i din familie, der vil blive begravet. Alt dette vil ske på grund af det, Jeroboam gjorde mod Israel. Hans synd vil tvinge mig til at ramme Israel så hårdt, at deres rødder vil blive revet op af denne jord. De vil blive ført bort og spredt blandt nationerne.”

Jeroboams kone gik hjem, og hendes søn døde, så snart hun gik ind i huset. Han blev begravet, og hele Israel sørgede over hans død.
Jeroboam regerede i 22 år og døde derefter. Hans søn blev konge efter ham. Han fulgte sin fars eksempel, men regerede kun i to år. Han blev dræbt, og hele Jeroboams familie blev ødelagt. Det hele skete ligesom profeten sagde.
Mens Jeroboam regerede Israel i nord, regerede Rehabeam Juda i syd. Han gjorde også Herren vred ved at lede folket på onde måder. Juda blev lige så ond som alle de omkringliggende nationer.

I det femte år af Rehabeams regeringstid kom Egypten og plyndrede Jerusalem. De tog alt guldet fra templet og kongeslottet. De tog de guldskjolde, som Salomo havde lavet.
Efter de var rejst, erstattede Rehabeam skjoldene med skjolde lavet af bronze. Hver gang kongen forlod paladset og gik til templet, gik vagter sammen med ham og bar bronzeskjoldene.
Der var krig mellem Juda og Israel så længe Rehabeam og Jeroboam levede. Rehabeam døde efter at have regeret Juda i 17 år, og hans søn blev konge efter ham.

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

123 – Abija og Asa

1 Kongebog 15 og 2 Krønikebog 13-16
Jeroboam var stadig konge af Israel, da Rehabeam døde. Efter sin død blev Abija konge af Juda. Kort efter invaderede Jeroboam og Israels hær Juda.
Da de to hære stod over for hinanden, var Israels hær dobbelt så stor. Alligevel stod Abija på en bakke og råbte over Israels hær. Han sagde: ”Israels mænd, I har forladt Davids slægt for at tjene en Salomos tjener. Ovenikøbet har I forladt Israels Gud for at tilbede Jeroboams to guldkalve. Og jeres præster er ikke af Levis stamme.”
Han blev ved og ved og prædikede for mændene. Han var ikke klar over, at mens han gjorde det, sendte Jeroboam halvdelen af sine mænd bag om Abijas hær. Pludselig indså Judas hær, at de var omringet. De råbte til Herren, og præsterne blæste i basunerne. Gud kæmpede mod Israel, og de løb fra slagmarken. Mange af deres soldater døde den dag.

Jeroboam kom sig aldrig efter dette enorme nederlag, og han døde kort efter. Abija blev stærkere, fordi han stolede på Herren.
Efter Abijas død blev hans søn Asa konge af Juda. Han regerede i 41 år. Herren gav ham 10 års fred, fordi han vendte nationen tilbage til Davids veje. Han ødelagde de afguder, Salomo havde opstillet. Han bad Judas folk om at søge Gud.
Pludselig kom der en invasionshær fra Etiopien. Judas hær var stærkt i undertal. Asa bad: “Herre, kun du kan hjælpe os nu!”
Herren hjalp ham med at besejre den etiopiske hær. Mange af dem blev dræbt, da de forsøgte at stikke af. Judas mænd samlede alle ejendele fra de lig, der lå på slagmarken. De fik også alle deres får og kameler.
Da Asa og hans mænd gik tilbage til Jerusalem, mødte en profet ham og udfordrede ham til at fortsætte sin vandring med Gud. Kongen besluttede at begynde at ødelægge afguderne fra alle de andre byer i Juda.

Folk fra det nordlige Israels rige flyttede til Juda i stort tal, fordi de tilbad Herren. På en bestemt dag mødtes alle sammen og lovede, at de altid ville tjene Gud. Så tog Asa sølv og guld og lagde det i templets skatkammer. Da gav Herren Juda fred fra alle deres fjender.
Desværre kom Asa til et vendepunkt i sit liv. Den nye konge af Israel erklærede krig mod Juda og invaderede landet. Han tog kontrol over en nøgleby.
I stedet for at stole på Herren, tænkte Asa over, hvordan han kunne få fordelen over Israel. Han tog guldet og sølvet ud af templet og sendte det til Ben-Hadad, kongen af Syrien. Han sendte en besked, som lød: “Jeg sender dig guld og sølv, så du bryder din pagt med Israel og opretter en med os i stedet.”

Ben-Hadad tog guldet og sølvet og lavede en pagt med Asa. Derefter invaderede han Israel og erobrede flere af deres byer. Hurtigt forlod Israels hær Juda, så de kunne forsvare sig mod Syrien.
Det så ud til, at Asas plan fungerede. Men så gik en profet til kong Asa og sagde: “Du skulle have bedt Herren om at kæmpe for dig – ikke Syrien! Kan du ikke huske, hvad Gud gjorde med Etiopiens enorme hær? Herren leder efter dem, der vil stole på ham. Det var dumt af dig, så nu skal du være i krig til den dag, du dør.”

Asa blev vred på profeten og kaldte på en vagt. “Sæt denne mand i fængsel!” Derefter blev han grusom mod sit eget folk. Pludselig fik han en sygdom i fødderne, som blev værre og værre. Alligevel søgte han ikke Herrens hjælp, selv da sygdommen blev livstruende. I stedet stolede han på, at lægerne hjalp ham. Til sidst døde han efter to år med store smerter.

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

47 – Vagtlerne

4 Mosebog 11,4-35
Da Israels folk rejste mod Kana’an, begyndte de at klage over maden. De sagde: “Alt, vi har at spise, er denne manna. Vi savner kødet og fisken og grøntsagerne, som vi havde i Egypten.”
Brokkeriet spredte sig fra familie til familie, indtil Moses kunne høre det fra hvert telt. I frustration bad han: “Herre, hvad har jeg gjort for at fortjene dette? Hvorfor har du gjort dette mod mig? Jeg fødte ikke disse mennesker, så hvorfor skal jeg amme dem? Jeg orker ikke mere! Hvis det er det, du ønsker for mig, så dræb mig lige nu.”
Herren sagde til Moses: “Vælg halvfjerds ledere fra folket og bring dem til mig. Jeg vil tage noget af Ånden, som er over dig, og lægge den på dem. De skal hjælpe dig med at bære den byrde, som folket er.”
Han sagde også: “Sig til folket, at de skal forberede sig. I morgen skal de have kød at spise. De bliver ved med at længes efter Egypten, så de skal spise kød, indtil de er helt trætte af det.”

Moses gik hen og fortalte folket dette, og så kaldte han de halvfjerds ledere til at stille sig ind for Herren. Da de ankom, var der kun 68 mand. To af dem var stadig tilbage i lejren.
Herren tog noget af den Ånd, der var på Moses og lagde den på de halvfjerds mænd. Straks begyndte mændene at profetere, inklusiv de to, der stadig var i lejren.
Josva sagde til Moses: “Sig til de to mænd, at de skal holde op!”
Moses sagde: “Josva, vær ikke jaloux. Jeg ville ønske, at Guds Ånd ville falde over hele hans folk.”

Næste dag sendte Herren en vind, der blæste vagtler ind fra havet. De dækkede et område i alle retninger, så langt som en mand kunne gå på én dag.
Folk gik ud og fangede dem. De arbejdede hele dagen og natten. Den person, der samlede den mindste mængde vagtler, samlede stadig treogtredive skæpper fulde. Hver familie fik store mængder kød samlet.
Alligevel var Gud vred på dem, fordi de længtes efter Egypten og ikke ville stole på hans omsorg for dem. Så mens folket spiste kødet – mens det stadig var mellem deres tænder – slog Gud dem med en pest. Mange døde på stedet og blev begravet der.

admin 0 Kommentarer