1 Samuel 14
Fortsat fra forrige historie
Jonatan betragtede filistrenes lejr på den anden side af passet. Han sagde til sin våbendrager: “Lad os tage derover og dræbe nogle få filistre. Herren vil hjælpe os. Han lader sig ikke begrænse af, hvor mange vi er.”
Våbendrageren sagde: “Hvis du går, tager jeg med dig.” Jonatan sagde: “Her er min plan. Vi går over til bagsiden af filisterlejren. Vi sørger for, at de ser os. Hvis de befaler os at standse, går vi tilbage hertil. Men hvis de befaler os at komme op til dem, betragter vi det som et tegn fra Gud. Da ved vi, at Herren vil give os sejr.”

De besluttede ikke at fortælle kongen, hvor de skulle hen. Da de kom til klipperne, så filistrene dem. De sagde: “Se, hebræerne kommer ud af deres skjulesteder!” De råbte ned til Jonatan. “Kom op, så skal vi lære dig en lektie!”
Jonathan lo: “Følg mig. Herren har givet os dem.” De to mænd klatrede op ad klipperne og dræbte tyve filistre.
Nyheden spredte sig hurtigt gennem resten af filistrenes lejr. De gik i panik og sagde: “Israelitterne har lavet bagholdsangreb!” Pludselig rystede jorden, og deres panik blev til rædsel. De løb i alle retninger.
Mænd i Sauls lejr så det og fortalte det til kongen. Han så sig omkring. “Saml alle og find ud af, hvem der mangler.” De fandt ud af, at Jonatan og hans våbendrager var væk.
Da Saul samlede sine tropper, blev filistrene endnu mere paniske. Da Sauls hær marcherede til kamp, opdagede han, at filistrene kæmpede mod hinanden.

Israelitterne, der havde sluttet sig til filistrene, samlede sig nu om Saul. De, der gemte sig blandt klipper og i huler, kom ud og sluttede sig til kampen.
Saul ønskede, at hans mænd skulle fokusere fuldstændigt på at vinde kampen, så han råbte: “Jeg forbander enhver, der spiser mad, før vi vinder denne sejr.” Hans mænd adlød, men snart blev de sultne og trætte.
Jonathan vidste ikke, hvad hans far havde sagt. Han fandt noget honning i skoven og spiste det. Andre fortalte ham straks om kongens ordre. Han sagde: ”Det skulle kongen ikke have sagt. Se på mig. Jeg spiste noget honning, nu er jeg klar til at kæmpe igen. Vores mænd burde spise al den mad, som filistrene har efterladt. Så ville de kæmpe bedre.”
Saul indså endelig, at hans hær var sulten! Han fik lavet et måltid og lod sine mænd spise. Kongen ville derefter tilbage i kamp, men fornemmede, at der var noget galt. Han kaldte alle sammen og sagde: ”Der er noget galt, og jeg vil finde ud af, hvem der står bag. Når jeg ved, hvem det er, bliver han aflivet, selvom han er min egen søn.

Så trak han lod, og det faldt på Jonatan. Kongen spurgte ham: “Hvad har du gjort?”
“Jeg spiste noget honning. Hvis jeg skal dø for det, så er jeg klar til at dø.”
Saul sagde til sin søn: “Jeg aflagde ed, derfor skal du dø.”
Folket råbte: “Jonatan skal ikke dø! Gud brugte ham til at give os sejr i dag. Så sandt Gud Herren lever skal ikke et hår på hans hoved falde til jorden.
Folket reddede Jonatans liv. Dermed var slaget slut, og filistrene vendte tilbage til deres eget område.

VIDEOER