Første Mosebog 16
Efter at Abram havde boet i Kana’an i ti år, blev Saraj bekymret over, at hun endnu ikke havde fået det barn, som Herren lovede. Hun sagde til sin mand: “Jeg har en løsning på dette problem. Gå i seng med min slave Hagar. Når hun føder et barn, vil det være det samme, som hvis jeg fik barnet.
Abram var enig og gjorde, som hun sagde. Men så snart Hagar blev gravid, begyndte hun at opføre sig, som om hun var bedre end Saraj.
Det gjorde Saraj vred. Hun sagde til Abram: “Det er dig, der har skabt disse problemer! Du gjorde min slave gravid, og nu tror hun, hun er bedre end mig.”
Abram sagde: “Hun er din slave. Gør hvad du vil med hende.”
Så Saraj begyndte at slå Hagar og ydmyge hende. Til sidst løb slaven væk. Hun kom til en kilde med vand og faldt sammen ved siden af den.

Herrens engel sagde til hende: “Hagar, hvor skal du hen?”
“Jeg flygter fra Saraj, min herskerinde.”
”Gud har hørt dit skrig. Gå tilbage og underkast dig Saraj, selvom hun slår dig. Du får en søn, og du skal kalde ham Ismael. Han vil blive en stor kriger som hele tiden er på kant med alle. Jeg vil give dig så mange efterkommere at du ikke kan tælle dem.”
Hagar blev forbløffet og sagde: “Jeg har set den Gud, som ser mig. Så hun gav kilden navnet “Den levende Guds brønd, som ser mig.”
Hun gik så tilbage og underkastede sig Saraj. Abram var seksogfirs år gammel, da Hagar fødte sin søn. Han kaldte barnet Ismael, hvilket betyder “Gud hører”.

VIDEOER