Søg efter:
jan 15 2022
114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
116 – Salomos visdom

1 Kongebog 3 – 4 og 2 Krønikebog 1
Salomo elskede Gud og prøvede at følge sin far Davids eksempel. En dag tog han til Gibeon og ofrede 1.000 brændofre på alteret. Den nat viste Gud sig for ham i en drøm: “Hvad vil du, at jeg skal give dig?”
Uden tøven sagde Salomo: ”Herre, min far var en stor konge, men jeg føler mig som et barn, der ikke ved noget. Giv mig visdom og forstand til at herske over dit folk.”
Herren var tilfreds med Salomos svar. “Du har bedt om visdom i stedet for langt liv, rigdom og fred. Derfor vil jeg give dig visdom. Den vil overstige, hvad nogen har haft eller nogensinde vil have. Jeg vil også give dig stor rigdom og ære. Og jeg vil give dig et langt liv, men kun hvis du følger mig som David gjorde.”

Kort efter dette løfte gik to prostituerede til domsalen og stillede sig foran kongen. Den ene af dem sagde: “Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.”
Den anden kvinde sagde: ”Nej, det levende barn er mit og det døde barn er hendes!”
De to begyndte at skændes foran kongen.
Salomo vendte sig mod en vagt og sagde: “Kom med et sværd.” Han pegede på barnet og sagde: “Skær drengen i to stykker og giv hver mor halvdelen.”

En af kvinderne råbte da: “Nej! Dræb ikke min søn! Hun kan få ham! Lad ham leve.”
Den anden kvinde sagde: “Ja, skær ham i to, så vi begge får en del.”
Kongen vendte sig mod vagten: “Giv drengen til den første kvinde. Hun er moderen, fordi hendes hjerte råber efter barnet.”
Israels folk var forundrede over hans visdom.

Salomo herskede over alle nationerne fra Eufratfloden i nord til Egypten i syd. Der var fred i hele regionen så længe han levede. Der var så mange mennesker i Israel, at de var som sandet på stranden. Alle levede i fred og uden frygt for krig.
Salomo fik givet viden om mange emner. Han havde forståelse for planter, fugle og dyr. Hans visdom var større end nogen andens i verden. Konger fra hele verden sendte folk for at lytte til ham og lære af ham.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
117 – Templet bygges

1 Kongebog 5 – 9 og 2 Krønikebog 2 – 7
Salomon vidste, at det var hans ansvar at bygge Herrens tempel. Derfor samlede han en stor arbejdsstyrke og skaffede dem alle de materialer, de havde brug for. Han fik cedertræ af kong Hiram af Libanon, som havde været en ven af David.
Hele byggeriet tog syv år, men der lød ikke larm af værktøj på tempelpladsen i al den tid fordi alt var samlet andre steder. De indvendige vægge var fuldstændig dækket af cedertræ. Det allerhelligstes vægge var dækket af rent guld. Alle kar, inventar og redskaber til tilbedelse var også lavet af guld. Han lavede også et sted for ikke-jøder, som ønskede at komme til templet og bede.
Da templet var færdigt, samlede kong Salomo lederne fra alle Israels stammer. Præsterne gik hen og hentede Pagtens Ark. Det eneste i den på det tidspunkt var de to stentavler, som Moses havde lagt der. Da præsterne bar arken mod templet, blev der ofret hele vejen. Til sidst ankom de, og Pagtens Ark blev sat ind i det Allerhelligste.
Pludselig fyldte Herrens herlighed templet som en sky. Det var så tyk en sky, at præsterne måtte stoppe, hvad de var i gang med.

Kongen takkede Gud. Han vendte sig dernæst mod folket og gav dem en velsignelse og en indvielsesbøn. Til sidst stillede han sig foran Herrens alter og bad. Han bad Gud om at høre sit folk, når de bekendte deres synder og bad om tilgivelse. Han bad også Gud om at høre hedninger, der bad i templet.
Sammen ofrede hele Israels folkeslag til Gud og indviede templet til Herren. Denne fest varede i fjorten dage. Da det var overstået, vendte folk tilbage til deres hjem.
Gud mødtes derefter med Salomon for anden gang. Han sagde: “Jeg har hørt din bøn og har indviet dette hus til mig selv. Hvis du går med mig, som din far gjorde, vil jeg etablere dit rige for evigt. Men hvis du eller dine efterkommere ikke adlyder mine bud og begynder at tilbede andre guder, så forlader jeg huset og det bliver en skændsel. Så vil jeg fjerne Israels folk fra dette land.”

I de næste tretten år byggede Salomo et hus til sig selv. Derefter byggede han flere byer. Han etablerede en stor arbejdsstyrke til alle sine byggeprojekter. Der var ingen anden konge i hele verden som Salomo.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
118 – Dronningen af Saba

1 Kongebog 10 – 11,25 og 2 Krønikebog 9
Dronningen af Saba hørte om kong Salomons store visdom. Hun kunne ikke tro, at det var sandt. Hun besluttede at besøge ham og teste ham med en række svære spørgsmål. Hun ankom i Jerusalem med en stor karavane af kameler fyldt med guld, juveler og krydderier.
Hun mødtes med kongen og stillede ham sine spørgsmål. Han var i stand til at svare på hvert eneste af dem. Ingen af dem var for svære for ham at forklare hende. Hun var forbløffet over at se det palads, han havde bygget, mængderne af mad til hvert måltid, den måde, hans tjenere var klædt på, og de brændofre, han ofrede i templet. Hun sagde: “Alt, hvad jeg har hørt om dig, er sandt, men jeg kunne ikke tro det, før jeg så det med mine egne øjne. Nu ser jeg, at jeg ikke fik halvdelen at vide af, hvad der er sandt om dig. Må din Gud blive ved med at velsigne dig, når du leder og dømmer dit folk.”
Hun gav ham et halvt ton guld og flere krydderier, end der nogensinde var kommet til Jerusalem. Salomo gav hende også mange gaver, før hun og hendes tjenere vendte hjem.

Hvert år modtog Salomo 25 tons guld. På grund af det dækkede han mange ting med guld – smykker, drikkebægre, fade og sin trone. Han brugte ikke sølv, fordi han ikke syntes, det var værdifuldt.
Salomo lavede 200 store skjolde, hver med 15 pund hamret guld. Han lavede også 300 mindre skjolde med 4 pund guld i hvert. Ingen anden konge i verden var så rig og klog som Salomo.
Han samlede en stor flok heste til sit militær. De blev importeret fra mange lande rundt om i verden.

Desværre samlede Salomon også mange kvinder, hvilket var en direkte overtrædelse af Guds lov. Han havde 700 koner, alle døtre af konger. Hver af dem tilbad deres hjemlands afguder. Han havde også 300 medhustruer.
Da Salomo blev gammel, overbeviste disse kvinder ham om at bygge en helligdom for hver af deres afguder. Til sidst havde hver bakke omkring Jerusalem en helligdom, som ærede deres mange guder. Salomo begyndte at brænde røgelse på disse steder og ofre. Til sidst holdt han op med at tilbede Herren og sluttede sig til sine hustruers afgudsdyrkelse. Ondskab fyldte hans hjerte.
Gud var vred på Salomo, fordi han ikke længere fulgte Davids veje. Herren sagde: “Jeg vil rive dit rige i to og give en del til en af din tjenere. Men jeg vil ikke gøre det i din levetid på grund af mit løfte til David. Din søn vil miste det meste af dit rige.”
Så tillod Gud, at Salomos fjender rottede sig sammen imod ham, så der ikke længere var fred i landet. Til sidst døde Salomo. Han havde været Israels konge i fyrre år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
120 – Jeroboams synd

1 Kongebog 12,25 – 13,10 & 13,33-34
Jeroboam valgte byen Sikem til at være Israels hovedstad. Han placerede sit palads i byen.
Han indså, at hans folk havde en tendens til at være loyale over for Davids familie. Han sagde til sine rådgivere: “Folket bliver ved med at tage til Jerusalem for at tilbede i templet. Til sidst vil de beslutte, at deres sande loyalitet ligger hos kongen fra Davids slægt. De slår mig ihjel og genforener sig med Juda.”
For at løse dette problem lavede han to guldkalve. Han satte den ene i syd ved Betel og den anden i nord ved Dan. Han sagde til folket: “Det er for svært at rejse til Jerusalem flere gange om året. Her er din gud, der førte dig ud af Egypten.”
Jeroboam byggede helligdomme til disse afguder og udpegede præster for dem. Præsterne var ikke fra Levi stamme, men bestod blot af folk, som gerne ville være præster. Han arrangerede derefter årlige fester, som lignede dem i Jerusalem.

Efter guldkalven var ført til Dan, ofrede Jeroboam til den. Så drog han sydpå til Betel for at ofre på det alter, han havde bygget der.
En ung profet fra Juda gik op til Jeroboam, mens han stod ved alteret. Profeten råbte: “Alter, alter! Hør, hvad Herren Gud siger til dig. ‘Der skal fødes en konge i Juda ved navn Josias. På dette alter vil han ofre præster, der brænder røgelse på det.’”
Den unge profet vendte sig så til folket: »Herren gav mig et tegn på, at disse ting vil ske. Dette alter vil blive revet i stykker og asken spredt på jorden.”

Kong Jeroboam blev vred og pegede på profeten. “Grib den mand!” Straks han havde sagt disse ord, frøs den hånd, han havde strakt ud, og han kunne ikke trække den tilbage. Alteret sprang i mange stykker og asken væltede ud over jorden.
Da kongen så det, bønfaldt han profeten: “Bønfald Gud Herren om at give mig min hånd tilbage.”
Så bad profeten, og Jeroboams hånd blev som før. Kongen sagde: “Kom med mig til paladset og spis med mig. Så vil jeg give dig en gave.”
Den unge profet sagde: »Jeg ville ikke tage med dig om du så gav mig halvdelen af alt, du ejer. Herren sagde, at jeg ikke må spise eller drikke noget, mens jeg er her. Og jeg skal vende tilbage til Juda på en anden måde, end jeg kom.”

Selv med denne advarsel omvendte Jeroboam sig ikke fra det, han gjorde. Han fortsatte med at fremme tilbedelsen af de to kalve og udpege præster for dem. På grund af denne synd fortsatte hans rige ikke efter hans død, og han havde ingen efterkommere.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
121 – Den gamle profet

1 Kongebog 13,11-32
Der boede en gammel profet i Betel. Hans sønner fortalte ham om den unge profet fra Juda, og hvad han havde gjort ved Jeroboams alter. Den gamle profet sagde: “Hvilken vej gik han?”
Så bad han sine sønner om at sadle sit æsel. Han red ned ad vejen, indtil han fandt profeten siddende under et egetræ.
“Er du Guds mand fra Juda?”
“Ja, jeg er.”
Den gamle profet sagde: “Kom med mig, så vil jeg servere dig et måltid.”
“Nej, jeg kan ikke gå med dig. Herren sagde til mig, at jeg ikke må spise og drikke noget, mens jeg er her.”
Den gamle mand sagde: “Det ved jeg. Jeg er også profet ligesom dig. Herren sendte en engel til mig, som bad mig komme og hente dig og give dig mad og vand. Så kom til mit hus.”
Dette var løgn, men profeten gik med ham og spiste brød i hans hus og drak vand. Mens de sad ved bordet, talte Herren gennem den gamle profet og sagde: “Du har gjort oprør mod min befaling. Jeg sagde, at du ikke skulle spise eller drikke noget her. Fordi du ikke adlød mig, vil du dø, og du vil ikke blive begravet i din families grav.”

Efter at de to mænd var færdige med at spise, sadlede den gamle profet den unge mands æsel. Han gik, og undervejs sprang en løve på den unge profet og dræbte ham. Hans lig lå slængt hen på vejen; æslet og løven stod på hver sin side af liget.
Nogle rejsende så det og fortalte folket i byen om det. Da den gamle profet hørte det, sagde han: “Jeg ved, hvem det er. Det er Guds mand, der var ulydig mod Herren.”
Han bad sine sønner om igen at sadle et æsel for ham. Han gik hen og fandt liget. Løven stod stadig ved siden af, ligesom æslet. Løven havde hverken spist liget eller angrebet æslet.

Den gamle profet lagde liget af den unge profet på æslet. Han tog det med hjem og begravede det i sin egen grav. Han sørgede over den unge mands død.
Derefter sagde han til sine sønner: “Når jeg dør, skal I begrave mig der, hvor denne Guds mand er begravet. Læg mine knogler ved siden af hans knogler. Han talte Guds ord imod disse afguder og Israels synd. Alt, hvad han sagde, vil gå i opfyldelse.”

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
122 – Rehabeam og Jeroboam

1 Kongebog 14 og 2 Krønikebog 12
En af Jeroboams sønner blev syg. Kongen sagde til sin kone: “Da jeg var Salomos tjener, fortalte en profet mig, at jeg skulle blive konge af Israels ti nordlige stammer. Han bor i Shilo. Tag gaver med til ham og spørg ham, hvad der vil ske med vores søn. Tag en forklædning på, så han ikke ved, at du er min kone.”
Profeten var nu gammel og blind. Herren sagde til ham: “Jeroboams kone kommer i forklædning. Hun vil spørge dig om deres søn, der er syg.” Så fortalte Herren ham, hvad han skulle sige. Snart hørte profeten kvindens fodtrin. Han sagde: “Kom ind, Jeroboams hustru! Hvorfor har du en forklædning på? Hør, Gud har et budskab til din mand, en forfærdelig besked! Herren siger: Jeg udvalgte dig, da du var en almindelig mand. Jeg rev en del af riget væk fra Davids slægt og gav det til dig. Men se hvad du har gjort. Du har ikke fulgt mig. Du har ikke holdt mine bud. I stedet har du fornærmet mig med to guldkalve, og du er blevet mere ond end nogen anden. Så lyt nu til, hvad jeg vil gøre ved dig. Alle mænd i din familie vil dø en forfærdelig død. Jeroboams slægtsnavn vil ikke fortsætte, når du er død. Hunde vil æde dem, der dør i byen, og fugle vil æde dem, der dør i landet. Der vil kun være én undtagelse fra dette. Din søn, som nu er syg, er en god mand, den eneste i din familie. Han vil dø en normal død. Men han dør så snart du kommer hjem. Du vil begrave ham, og hele Israel vil sørge over hans død. Men han vil være den eneste en i din familie, der vil blive begravet. Alt dette vil ske på grund af det, Jeroboam gjorde mod Israel. Hans synd vil tvinge mig til at ramme Israel så hårdt, at deres rødder vil blive revet op af denne jord. De vil blive ført bort og spredt blandt nationerne.”

Jeroboams kone gik hjem, og hendes søn døde, så snart hun gik ind i huset. Han blev begravet, og hele Israel sørgede over hans død.
Jeroboam regerede i 22 år og døde derefter. Hans søn blev konge efter ham. Han fulgte sin fars eksempel, men regerede kun i to år. Han blev dræbt, og hele Jeroboams familie blev ødelagt. Det hele skete ligesom profeten sagde.
Mens Jeroboam regerede Israel i nord, regerede Rehabeam Juda i syd. Han gjorde også Herren vred ved at lede folket på onde måder. Juda blev lige så ond som alle de omkringliggende nationer.

I det femte år af Rehabeams regeringstid kom Egypten og plyndrede Jerusalem. De tog alt guldet fra templet og kongeslottet. De tog de guldskjolde, som Salomo havde lavet.
Efter de var rejst, erstattede Rehabeam skjoldene med skjolde lavet af bronze. Hver gang kongen forlod paladset og gik til templet, gik vagter sammen med ham og bar bronzeskjoldene.
Der var krig mellem Juda og Israel så længe Rehabeam og Jeroboam levede. Rehabeam døde efter at have regeret Juda i 17 år, og hans søn blev konge efter ham.

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
123 – Abija og Asa

1 Kongebog 15 og 2 Krønikebog 13-16
Jeroboam var stadig konge af Israel, da Rehabeam døde. Efter sin død blev Abija konge af Juda. Kort efter invaderede Jeroboam og Israels hær Juda.
Da de to hære stod over for hinanden, var Israels hær dobbelt så stor. Alligevel stod Abija på en bakke og råbte over Israels hær. Han sagde: ”Israels mænd, I har forladt Davids slægt for at tjene en Salomos tjener. Ovenikøbet har I forladt Israels Gud for at tilbede Jeroboams to guldkalve. Og jeres præster er ikke af Levis stamme.”
Han blev ved og ved og prædikede for mændene. Han var ikke klar over, at mens han gjorde det, sendte Jeroboam halvdelen af sine mænd bag om Abijas hær. Pludselig indså Judas hær, at de var omringet. De råbte til Herren, og præsterne blæste i basunerne. Gud kæmpede mod Israel, og de løb fra slagmarken. Mange af deres soldater døde den dag.

Jeroboam kom sig aldrig efter dette enorme nederlag, og han døde kort efter. Abija blev stærkere, fordi han stolede på Herren.
Efter Abijas død blev hans søn Asa konge af Juda. Han regerede i 41 år. Herren gav ham 10 års fred, fordi han vendte nationen tilbage til Davids veje. Han ødelagde de afguder, Salomo havde opstillet. Han bad Judas folk om at søge Gud.
Pludselig kom der en invasionshær fra Etiopien. Judas hær var stærkt i undertal. Asa bad: “Herre, kun du kan hjælpe os nu!”
Herren hjalp ham med at besejre den etiopiske hær. Mange af dem blev dræbt, da de forsøgte at stikke af. Judas mænd samlede alle ejendele fra de lig, der lå på slagmarken. De fik også alle deres får og kameler.
Da Asa og hans mænd gik tilbage til Jerusalem, mødte en profet ham og udfordrede ham til at fortsætte sin vandring med Gud. Kongen besluttede at begynde at ødelægge afguderne fra alle de andre byer i Juda.

Folk fra det nordlige Israels rige flyttede til Juda i stort tal, fordi de tilbad Herren. På en bestemt dag mødtes alle sammen og lovede, at de altid ville tjene Gud. Så tog Asa sølv og guld og lagde det i templets skatkammer. Da gav Herren Juda fred fra alle deres fjender.
Desværre kom Asa til et vendepunkt i sit liv. Den nye konge af Israel erklærede krig mod Juda og invaderede landet. Han tog kontrol over en nøgleby.
I stedet for at stole på Herren, tænkte Asa over, hvordan han kunne få fordelen over Israel. Han tog guldet og sølvet ud af templet og sendte det til Ben-Hadad, kongen af Syrien. Han sendte en besked, som lød: “Jeg sender dig guld og sølv, så du bryder din pagt med Israel og opretter en med os i stedet.”

Ben-Hadad tog guldet og sølvet og lavede en pagt med Asa. Derefter invaderede han Israel og erobrede flere af deres byer. Hurtigt forlod Israels hær Juda, så de kunne forsvare sig mod Syrien.
Det så ud til, at Asas plan fungerede. Men så gik en profet til kong Asa og sagde: “Du skulle have bedt Herren om at kæmpe for dig – ikke Syrien! Kan du ikke huske, hvad Gud gjorde med Etiopiens enorme hær? Herren leder efter dem, der vil stole på ham. Det var dumt af dig, så nu skal du være i krig til den dag, du dør.”

Asa blev vred på profeten og kaldte på en vagt. “Sæt denne mand i fængsel!” Derefter blev han grusom mod sit eget folk. Pludselig fik han en sygdom i fødderne, som blev værre og værre. Alligevel søgte han ikke Herrens hjælp, selv da sygdommen blev livstruende. I stedet stolede han på, at lægerne hjalp ham. Til sidst døde han efter to år med store smerter.

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
124 – Elias og enken

1 Kongebog 17
Israel havde mange onde konger. De fulgte alle Jeroboams eksempel.
Mens Asa stadig var konge af Juda, blev Akab konge af Israel. Han var ekstremt ond, mere end nogen af de konger, der var før ham. Han giftede sig med en kvinde ved navn Jezabel, som tilbad Ba’al. Akab byggede et ba’altempel i hovedstaden Samaria.
Profeten Elias fik foretræde for kongen og sagde: “Jeg har et budskab fra Gud. Der kommer ingen dug eller regn, før jeg siger det!”
Gud sagde til Elias: “Gå hen til en bæk. Den vil give dig vand, og jeg har allerede bedt ravnene om at bringe dig mad.”

Så gik Elias hen og boede ved siden af bækken. Ganske som Gud havde sagt, bragte ravnene ham brød og kød hver morgen og hver aften. Men med tiden tørrede bækken ind, fordi der ikke havde været regn.
Herren sagde: “Gå til hedningebyen, der hedder Sarepta. Jeg har udvalgt en enke som skal forsørge dig der.” Da Elias kom ind i landsbyen, så han en kvinde samle brænde. Han sagde til hende: “Giv mig lidt vand!” Da hun gik for at hente det, sagde han: “Og kom også med noget brød til mig.”
Hun vendte sig om og så på ham. “Jeg har ikke noget brød. Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Jeg var ved at samle disse grene, så jeg kunne lave det til brød til min søn og mig selv. Vi vil spise det og derefter dø.”
Profeten sagde: “Vær ikke bange for at gøre, hvad jeg siger. Gå hen og lav dit brød, men når det er færdigt, så giv mig først noget. Herren, Israels Gud har sagt: Krukken vil altid have mel, og kanden vil altid have olie indtil dagen hvor Gud sender regn.’”
Hun gik hen og gjorde, som han sagde. Hun lavede brødet og gav ham først. Og ganske rigtigt, fra den dag af var der altid mel i krukken og kanden med olie løb aldrig tør.
Hun forberedte et sted til profeten i det øverste rum i hendes hus. Der var en seng, et bord og en stol.

Noget senere blev kvindens søn syg. Snart var hans sygdom alvorlig, og til sidst døde han. Kvinden gik til Elias og sagde: “Hvorfor kom du til mit hus? Var det for at afsløre min skyld, så du kunne dræbe min søn?”
Elias sagde: “Giv mig din søn!” Han tog drengen med til det øverste værelse, hvor han opholdt sig. Han lagde ham på sengen og bad så: “Herre, hvorfor førte du mig ind i denne kvindes hjem og dræbte derefter hendes søn?
Så kastede han sig tre gange over drengen og bad: “Herre, lad livet vende tilbage i drengen!”
Pludselig begyndte drengen at trække vejret. Elias førte ham nedenfor og gav ham til sin mor. Han sagde: “Her er din søn. Han er i live.”

Kvinden faldt ned for profeten og sagde: “Nu ved jeg, at du er en Guds mand, og hans ord er i din mund!”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen