Søg efter:
jan 14 2022
62 – Otniel og Ehud

Dommerbogen 2-3
Efter Josvas død fortsatte folket med at tjene Gud et stykke tid, men efter nogle år kom en ny generation, som ikke kendte Gud og i stedet tilbad Ba’al.
Herren var vred på sit folk, så han lod en fremmed konge regere over dem i otte år.
Folket bad til sidst Gud om hjælp, og han forbarmede sig over dem. Han sendte dem Otniel for at være deres dommer. Herrens Ånd var over ham, og han gik i kamp og dræbte den fremmede konge. Gud udfriede sit folk, og de levede i fred i fyrre år.
Efter Otniel døde, gjorde Israels folk endnu en gang Herren vred over al deres synd. Denne gang gav Gud dem til Eglon, kongen af Moab, som var ekstremt tyk. Han fik hjælp fra andre nationer, og sammen besejrede de Israel. Moab herskede over folket i atten år.
Endnu en gang bad de Herren om at forbarme sig og hjælpe dem. Denne gang sendte Gud en dommer ved navn Ehud, som var venstrehåndet.

Da det var tid for Israels folk at sende penge til kong Eglon, besluttede Ehud at bringe dem til ham. Han fik fremstillet et tveægget sværd, som kun var 18 centimeter langt. Han spændte det under sit tøj på sin højre side. Han tog flere mænd med sig og forærede kongen pengene.
Efter besøget hos kongen vendte de sig for at gå. Ehud bad sine mænd gå videre uden ham, og i stedet vendte han sig om og gik hen til konge igen. Han sagde: “Kong Eglon, jeg har en hemmelig besked til dig.”
Kongen blev glad, så han sendte sine vagter væk og gik med Ehud op ad trappen til et lukket våbenhus, hvor det var køligt.
Ehud sagde: “Den besked, jeg kommer med til dig, er fra Gud Herren.” Kongen rejste sig, og Ehud rakte sin venstre hånd ind under tøjet og trak sværdet fra sin højre side. Han jog sværdet i Eglons mave. Kongens fedt lukkede sig om det, så Ehud ikke kunne trække det ud. Da kongen faldt til jorden, flækkede hans mave og hans indre væltede ud.
Ehud gik ud af døren og låste den bag sig. Da tjenerne kom, så de, at døren var låst, så de gik ud fra, at kongen havde låst den.
De ventede, indtil de endelig indså, at der var noget galt. De fandt en nøgle og åbnede døren og fandt deres herre død på gulvet.
Denne forsinkelse gav Ehud tid til at flygte. Han krydsede Jordanfloden og slog alarm. Israelitterne kom klar til kamp.
Han sagde: “Følg mig! Herren har givet os moabitterne.”

Med Ehud i spidsen angreb de moabitterne og dræbte over 10.000 krigere. På grund af det slag måtte moabitterne tjene Israel, og folket levede i fred i firs år.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
64 – Gideons uld

Dommerbogen 6
I syv år bevægede midjanitterne sig rundt i Israel som en sværm af græshopper. Overalt hvor de kom frem, tog de alle afgrøder og husdyr. De efterlod intet til israelitterne at spise. Folk blev desperate og måtte finde steder at gemme sig i bjerghuler.
En mand ved navn Gideon gemte sig også for midjanitterne. Han måtte tærske sin hvede i et vinkar i stedet for en åben tærskeplads. Herrens engel kom og satte sig under et egetræ i nærheden. Han sagde: “Herren er med dig, mægtige kriger.”
Gideon sagde: “Hvis Gud er med os, hvorfor lader han så alle disse dårlige ting ske os? Hvor er alle de vidunderlige mirakler, vores fædre fortalte os om? Gud kæmper ikke længere for os.”
Englen sagde: “Jeg vil sende dig for at udfri Israel fra midjanitterne.”
Gideon var chokeret. “Herre, hvordan kan jeg udfri Israel? Jeg er ikke noget særligt.”
Herren sagde: “Jeg vil være med dig, og du skal sejre.”
Gideon sagde: “Herre, jeg har brug for et tegn på, at det virkelig er dig. Bliv her, mens jeg forbereder et offer.”
Herren sagde. “Jeg bliver her, indtil du vender tilbage.” Gideon skyndte sig af sted og forberedte et offer til Herren. Da det var parat, satte han det på en sten, og Herrens engel rørte ved offeret med spidsen af sin stav. Ild kom op fra klippen og fortærede offeret.
Gideon råbte: “Nu skal jeg dø, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt!”
Herren sagde: “Vær ikke bange. Du skal ikke dø. Gør hvad jeg siger. Din far har et Ba’al-alter. Riv det ned og byg et alter for Gud. Bring dernæst et brændoffer til Herren.” Gideon adlød, men han gjorde det om natten. Han var bange for sin familie og de mænd, der levede i hans by.

Om morgenen så folket, at Ba’alalteret var revet ned. De så også, at der i stedet var bygget et alter til Herren og de så asken fra brændofferet. De fandt hurtigt ud af, at det var Gideon, der havde gjort det.
Mændene i byen gik til hans fars hus og sagde: “Giv os din søn! Vi slår ham ihjel, fordi han rev Ba’als alter ned.”
Gideons far sagde til dem: “Vis mig manden, der forsvarer Ba’al. Han vil være død i morgen! Hvis Baal virkelig er en gud, så lad ham forsvare sig selv.”
Endnu en gang kom midjanitterne ind i Israel og slog lejr i en dal. Herrens Ånd fyldte Gideon, og han sendte bud til folket om, at de skulle komme og være klar til kamp.

Gideon bad: “Herre, giv mig et tegn.” Så lagde han et uldskind på tærskepladsen og sagde: “Jeg ved, at du vil udfri os, hvis morgenduggen kun er på ulden men jorden er tør.”
Han stod tidligt op om morgenen og konstaterede, at ulden var gennemvædet, men jorden var tør.
Gideon sagde: “Herre, vær ikke vred på mig. Tillad mig endnu en prøve. Lad denne gang ulden forblive tørt, og duggen være over hele jorden.” Om morgenen var ulden tør, og der var dug på jorden.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
66 – Træernes konge

Dommerbogen 9
Gideons mange hustruer fødte halvfjerds sønner. Han fik også en søn med en medhustru i byen Sikem. Han hed Abimelek.
Efter Gideons død tog Abimelek til sine onkler i Sikem. Han sagde: “Tal til byens embedsmænd og sig: ‘Vil I have, at Gideons halvfjerds sønner skal herske over dig? I stedet for dem skal I vælge mig. Jeg er en søn af Gideon, men jeg er også jeres slægtning.’”
Sikems mænd blev enige om at gøre ham til konge over Israel. De gav ham halvfjerds sølvmønter fra Ba’als tempel.
Med dem hyrede han en bande bøller som sin private hær. Det første de gjorde var at dræbe Gideons halvfjerds sønner. Men de manglede én, nemlig den yngste ved navn Jotam.

Sikems mænd holdt en fest for at ære Abimelek. Pludselig hørte de råben i det fjerne. Det var Jotam: “Lyt til mig! Træerne besluttede at få en konge. De gik hen til oliventræet og sagde: ‘Vær vores konge.’ Oliventræet sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer dyrebar olie, som ærer Gud og mennesker.’
Så gik de hen til figentræet og sagde: ‘Vær vores konge.’ Figentræet sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer sød frugt, som alle kan nyde.’ De gik hen til vinstokken og sagde: ‘Vær vores konge.’ Vinstokken sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer vin, som bringer lykke til folk.’
“Til sidst gik træerne til tornebusken. De sagde: ‘Vær vores konge.’ Tornebusken sagde: ‘Ja, jeg vil være jeres konge. Men fra nu af er I under min beskyttende skygge. Hvis nogen af jer gør oprør, vil der komme ild fra mine torne og brænde jer til aske.’

“Min far satte sit liv på spil for dig. Og hvordan belønnede I ham? I dræbte hans sønner, og I har gjort en slavepiges søn til jeres konge.

Hvis det er rigtigt, ønsker jeg dig alt godt. Men hvis det er forkert, beder jeg om, at der kommer ild fra Abimelek og brænder jer op.” Han løb derefter for livet, fordi han vidste, at hans halvbror ville forsøge at jage ham.

Abimelek regerede over Israel i tre år. Så satte Gud en ond ånd mellem ham og Sikems mænd. Det var for at yde retfærdighed for det, de gjorde mod Gideons sønner.
Mændene indledte et oprør imod den konge, de havde valgt. På et tidspunkt holdt de en stor fest og blev fulde. De begyndte at forbande Abimelek og prale med, hvordan de ville vælte ham.
Byens borgmester blev vred over denne tale og sendte bud efter Abimelek. Borgmesteren indvilligede i at hjælpe sin hær med at overfalde Sikems mænd.

Den nat placerede Abimelek sine mænd i skjul uden for byen, så han kunne angribe om morgenen. Ved solopgang stod en af Sikems mænd ved porten sammen med borgmesteren. Pludselig så han noget bevæge sig. Han sagde: “Se! Hvad er det? Kommer der mænd for at angribe os?”
Borgmesteren sagde: “Nej. Det er kun skygger fra bjerget.”
Få øjeblikke senere så manden flere enheder af mænd komme til byen. Han løb tilbage ind i byen og råbte: “Vi bliver angrebet!”
Kampen varede flere dage. Til sidst blev byen erobret, og folket flygtede til et tårn. Abimelek og hans mænd lagde grene rundt om tårnet og brændte det ned. Over 1.000 mænd og kvinder døde der den dag. Jotams forbandelse over Sikems mænd var gået i opfyldelse.
Abimelek ødelagde byen fuldstændigt og rev den ned. Han spredte salt over den, så intet kunne vokse der.

Da det var gjort, gik han og hans mænd videre for at ødelægge en anden oprørsk by. Igen flygtede folket til et tårn. Abimelek og hans mænd gik hen og hentede træ, så de kunne sætte ild til det. Oppe fra tårnet kiggede en kvinde ned og så, at Abimelek stod lige under hende. Da kastede hun et stykke af en møllesten ned på hans hoved. Abimelek kaldte på en af sine soldater. “Hurtig, dræb mig med dit sværd! Jeg ønsker ikke at blive kendt som manden, der blev dræbt af en kvinde!”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
68 – Samsons fødsel

Dommerbogen 13
Der var en mand fra Dans stamme, hvis kone ikke kunne få børn. På dette tidspunkt havde filistrene taget kontrollen over Israel.
Herrens engel viste sig for kvinden og sagde: “Snart bliver du gravid. Det barn, du skal bære, skal være nasiræer fra det øjeblik, han bliver født. Drik derfor ikke alkohol og spis ikke noget, som er imod Moseloven. Og klip aldrig din søns hår. Han skal nemlig frelse Israel fra filistrene.”
Kvinden var ikke klar over, at hun talte med Herrens engel. Hun løb hen til sin mand og sagde: “En Guds mand kom og fortalte mig, at du og jeg skal have et barn. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle drikke alkohol eller spise noget, der er imod Moseloven. Og jeg må ikke klippe barnets hår, fordi han skal være nasiræer fra fødslen.”
Hendes mand bad straks og spurgte Gud, om han endnu en gang ville sende Guds mand til dem. Han havde brug for flere instrukser om, hvad de skulle gøre, når barnet blev født.

Noget tid efter viste Herrens engel sig igen for kvinden. Hun løb ind og hentede sin mand og sagde: “Gudsmanden fra før er her igen.”
Manden løb ham i møde. Han sagde: “Er du manden, der talte med min kone?” “Ja, jeg er.”
Englen gav ham derefter de samme instrukser, som han havde givet kvinden. Manden sagde: “Bliv hos os, mens vi tilbereder et måltid til dig.”
Englen sagde: “Jeg bliver, men jeg vil ikke spise et måltid sammen med dig. Brænd i stedet et brændoffer til Gud.”
Manden og hans kone vidste stadig ikke, at de talte med Herrens engel. Manden sagde: “Hvad er dit navn? Vi vil gerne ære dig, når alt, hvad du siger, går i opfyldelse.”
Englen sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig mit navn. Det er for stort for dig.”
Så lavede manden et brændoffer og ofrede det på en klippe. Flammerne steg op mod himlen. Pludselig, mens manden og hans kone så på, gik Herrens engel op i flammerne.
Parret faldt straks til jorden. Manden sagde: “Vi skal dø! Vi har set Gud!!”

Kvinden sagde: ”Jeg tror ikke, vi skal dø. Han tog imod vores brændoffer. Desuden sagde han, at vi skulle have en baby.”
Kvinden fulgte de instrukser, hun fik, og på det aftalte tidspunkt fødte hun en lille dreng. De kaldte ham Samson.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
69 – Stærk og sød

Dommerbogen 14
Da Samson var en ung mand, fik han et godt øje til en af filistrenes kvinder. Han gik til sine forældre og sagde: “Arranger et ægteskab mellem mig og den kvinde.”
De var chokerede. “Filistrene er hedenske. Du skal finde en kvinde fra Israels folk.”
“Nej, hun er den, jeg vil have. Det skal I nu sørge for!” Hans forældre vidste ikke, at det var Herrens vilje, at dette skulle ske, fordi det ville forårsage en fornærmelse mod filistrene.

Samson og hans far gik for at lave de sidste forberedelser. På et tidspunkt gik Samson alene og en ung løve angreb ham pludselig. Guds Ånd fyldte Samson, og han greb løven og flåede den i stykker, som om det var et lille dyr. Bagefter gik han tilbage til sine forældre, men fortalte dem ikke om løven. De fortsatte deres rejse og færdiggjorde sammen bryllupsplanerne.
Da den store dag kom, gik Samson og hans forældre tilbage ad samme rute. Da de kom til det sted, hvor han dræbte løven, fandt Samson den og blev forbløffet over at se, at honningbier havde lavet en bikube i den. Han rakte hånden ind og tog noget honning og spiste det. Så tog han noget til sine forældre, men fortalte dem ikke, hvor han havde fået det fra.

Tredive unge filistermænd kom til bryllupsfesten, der varede syv dage. Samson sagde: “Jeg har en gåde til jer. Hvis I kan gætte den i løbet af festens syv dage, så giver jeg jer tredive sæt tøj. Hvis I ikke kan gætte den, skal I give mig tredive sæt tøj.”
De sagde: “Det er en aftale. Fortæl os gåden.”
Han sagde: “Fra æderen kom æde. Fra den stærke noget sødt.”
I tre dage talte de unge mænd om gåden. På den fjerde dag gik de til Samsons hustru og sagde: “Du inviterede os for at røve os. Det finder vi os ikke i. Du er hans kone, så du skal bede ham om svaret på gåden, for ellers brænder vi alt det ned, som tilhører din far.”
Så gik hun til Samson og bad ham om løsningen. Han sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig det. Jeg har ikke engang fortalt det til mine forældre.”
Hun begyndte at græde. “Du elsker mig ikke.” Hun blev ved med at græde og tigge, indtil han ikke kunne holde det ud mere. På festens sidste dag fortalte han hende løsningen. Hun løb straks hen og fortalte mændene det.
Om aftenen, kort før tiden var gået, sagde mændene til Samson: “Hvad er sødere end honning? Hvad er stærkere end en løve?”
Han vidste straks, hvad de havde gjort. Han sagde: “Hvis ikke I havde pløjet med min kvie, havde I ikke gættet min gåde.”

Han tog til en filisterby i nærheden, og Gud gav ham kraft til at dræbe tredive mand. Han tog deres tøj og gav dem til bryllupsgæsterne. Han var så vred, at han gik tilbage til sin fars hus uden sin kone.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
70 – Ræve og en æselkæbe

Dommerbogen 15
Samsons svigerfar gav sin datter til en mand, der deltog i bryllupsfesten. Han regnede med, at Samson ikke ville have hende mere, da han jo gik hjem uden hende.
Senere tog Samson tilbage for at besøge sin kone med en gave. Hans svigerfar sagde: “Hvad vil du?”
“Jeg er kommet for at besøge min kone.” Manden sagde: ”Det kan du ikke. Jeg troede du hadede min datter, så jeg gav hende til en anden mand. Men bare rolig. Jeg har en yngre datter. Du kan få hende. Alle ved, at hun er smukkere end sin søster.”
Samson blev vred og sagde: “Jeg vil gøre filistrene ondt, og jeg vil nyde det.”

Han fangede 300 ræve og bandt halerne sammen på dem to og to og anbragte fakler i hvert par haler. Derefter tændte han faklerne og slap rævene løs i filistrenes kornmarker.
Rævene løb og brændte alt, hvad de stødte på. Det ødelagde ikke kun det uhøstede korn, men også de bunker af korn som var blevet høstet. De ødelagde endda vinmarker og olivenlunde. Filistrene fandt ud af, at det var Samson, der havde gjort det. De gav hans svigerfar skylden, fordi han havde gjort Samson vred ved at give sin kone væk.
De tog ham og hans datter og brændte dem. Dette gjorde Samson endnu mere rasende. Han fandt hver eneste af de mænd, som stod bag det, og rev dem fra hinanden, led for led. Da han var færdig, forlod han området og gemte sig i en hule i Israel.
Filistrene invaderede Israel med en hær.
Israelitterne sagde: “Hvorfor angriber I os?”
“I beskytter Samson. Dette er straffen for hans ugerninger.”

3.000 israelitter gik ud til hulen, hvor Samson gemte sig. De sagde: “Nu fører vi dig hen til filstrene. De har hersket fredeligt over os, men nu har du ophidset dem.”
Han sagde: “Jeg tager med jer, hvis I sværger, at I ikke vil dræbe mig.”
De sagde: “Vi slår dig ikke ihjel, men vi binder dig.” De bandt ham med to nye reb og førte ham væk. Da filistrene fik ham overgivet, jublede de af glæde.
Men da fyldte Herrens Ånd ham, og han rev rebene af sine hænder. Han greb et kæbeben fra et æsel og løb rundt blandt filistrene og dræbte mange af dem.
Efter sin sejr råbte han: ”Herre, du gav mig sejren. Jeg har dræbt 1.000 mænd. Vil du nu lade mig dø af tørst?”
Da kløvede Gud en klippesten og vand fossede ud. Samson drak og kom igen til kræfter.
Han var dommer over Israel i 20 år, selvom filistrene stadig herskede over landet.
En gang tog han til en filisterby for at sove hos en prostitueret. Da de hørte, at han var i deres by, lukkede de portene, så de kunne fange ham ved solopgang.
Omkring midnat stod Samson op for at tage hjem. Da han kom til porten, trak han den op af jorden og bar den væk. Han tog den til toppen af en israelsk bakke og efterlod den der, stadig lukket og låst.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
71 – Samson og Dalila

Dommerbogen 16
Senere blev Samson forelsket i en kvinde ved navn Delila. Da filistrene fandt ud af det, mødtes en gruppe af deres ledere med hende. De sagde: “Hver af os vil betale dig 1.100 stykker sølv, hvis du kan finde ud af hemmeligheden bag hans styrke. Når vi ved, hvad det er, kan vi få ham slået ihjel.”
Så hun spurgte Samson: “Hvordan kan nogen binde dig på en måde, der gør dig magtesløs?”
Han svarede: “Jeg vil være som enhver anden mand, hvis jeg bliver bundet med syv helt nye buestrenge.”
Filistrene gav hende syv friske buestrenge og gemte nogle vagter på hendes værelse. Hun bandt Samson med buestrengene og råbte så: “Samson, filistrene er her!” Han sprang op og knækkede buestrengene, som om de var garnstykker.
Dalila sagde: “Du løj for mig! Hvorfor gør du grin med mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det skal være reb, som ikke er blevet brugt til andet. Hvis jeg bliver bundet med nye reb, vil jeg være som andre mennesker.”
Så hun tog nogle nye reb og bandt ham. Vagterne var stadig på deres skjulested. Hun råbte: “Samson, skynd dig! Filistrene er her!” Han sprang op og knækkede rebene, som om de var tynde tråde.
Hun sagde: “Hvorfor bliver du ved med at lyve for mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det er mit hår. Hvis du væver mine syv fletninger ind i en væv, vil jeg være lige så svag som enhver anden mand.”
Så hun ventede til han sov og vævede forsigtigt de syv fletninger ind i væven. Så råbte hun: “Samson! Filistrene er her.” Han vågnede og trak sit hår ud af væven.
Dalila sagde: “Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke stoler på mig? Tre gange har du grinet af mig ved at fortælle mig en løgn. Hvorfor fortæller du mig ikke hemmeligheden bag din styrke?”
Til sidst fortalte han hende sandheden. Han sagde: “Jeg er, hvad vores folk kalder en nasiræer. Mit hår er aldrig blevet klippet, og det er hemmeligheden bag min styrke. Hvis nogen barberer mit hoved, vil jeg være som enhver anden mand.”
Dalila fornemmede, at han endelig havde fortalt hende sandheden. Hun sendte bud efter filistrenes herskere. “Kom! Jeg har endelig fået sandheden ud af ham. Sørg for at skaffe mig mine penge.”

Den nat faldt han i søvn med hovedet på hendes skød. En mand kom ud af skjulet og skar Samsons syv fletninger af. Da han gjorde det, mistede Samson sin styrke. Så råbte hun: “Samson, filistrene er her!”
Han sprang op for at forsvare sig selv, men han vidste ikke, at Herren ikke var med ham mere.
Filistrene greb ham, holdt ham nede på jorden og stak hans øjne ud. De førte ham derefter til fængslet, hvor han blev tvunget til at skubbe en møllesten.
Mens han sad i fængsel, begyndte Samsons hår at vokse ud igen. En dag samledes filistrene for at feste i deres guds tempel. De spiste og drak, indtil de var fulde. Nogen råbte: “Gå ned og hent Samson. Så får vi noget at grine af.”
Templet var fyldt med mennesker, da en dreng kom ind med Samson. Han sagde til drengen: “Før mig hen til bygningens søjler.”
Samson råbte: “Herre min Gud, giv mig styrke blot én gang mere. Giv mig lov til at hævne, at filistrene rev mine øjne ud. Jeg vil dø sammen med dem.”
Så greb han de to støttepiller og skubbede dem af al kraft. De gav efter, og templet styrtede ned over filistrene. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. Han havde været dommer i Israel i 20 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
72 – Moses sønnesøn

Dommerbogen 17-18
På Dommernes tid stjal en mand ved navn Mika 1.100 stykker sølv fra sin mor. Han fandt dog ud af, at hun havde forbandet den, der tog dem, så han afleverede dem tilbage.
Hun sagde: “Jeg vidste ikke, at det var dig. Jeg ville alligevel give dig dem.”
Men han nægtede at beholde den, så hun tog nogle af dem og formede en afgud, som hendes søn kunne stille i sit hjem. Af de sidste sølvstykker lavede Mika noget særligt tøj til en præst.
En ung mand ved navn Jonatan var en levit fra Betlehem. Han gik hjemmefra og ledte efter et sted at slå sig ned. Han overnattede i Mikas hus, og de to blev venner. Mika sagde: “Bliv her hos mig, så vil jeg gøre dig til præst for min afgud. Jeg vil give dig alt, du har brug for – tøj, måltider, et sted at bo – og jeg vil endda give dig løn.”
Jonatan takkede ja, og snart blev han som en af familien.
På samme tid ledte stammen Dan efter et permanent sted til deres folk. Lige siden Josvas død havde de ikke fundet et egnet sted. De besluttede at sende fem soldater ud som spioner.
Spionerne slog lejr ved Mikas hus, og Jonatan gik ud for at besøge dem. De sagde: “Vi kan høre på din dialekt, at du er fra Betlehem. Hvad laver du her?”
Han fortalte dem om sit job og hvor godt Mika behandlede ham. Da de fandt ud af, at han var en levit og en præst, sagde de: “Vil du gå i forbøn for os og spørge Gud, om vi vil få succes.”
Han sagde: “I skal ikke bekymre jer, for Herren er med jer.”

Mændene gik da og fortsatte deres eftersøgning. Til sidst fandt de et vidunderligt sted, så spionerne gik tilbage til deres stamme og sagde: “Vi har fundet et sted, hvor vi kan bo! Det er et godt land, og folket som bor der kan vi nemt besejre.”
De sendte da 600 mand afsted for at besejre indbyggerne i området. Da de kom til Mikas hus, sagde de fem spioner til de andre: “Den mand, som ejer det hus, har en afgudsstatue, klæder til offertjeneste og endda en præst. Vi kan bruge de ting i vores nye by.”
De 600 mand gik derfor til Mikas hus. Jonatan kom ud for at hilse på dem. Mens han stod der, gik de fem spioner ind i huset og tog afguden og alle de tilhørende ting.
Jonathan sagde: “Hvad laver I?” De sagde: “Ti stille og lyt godt efter. Vi giver dig et valg: Du kan enten blive her og være præst for én mand, eller du kan komme med os og være præst for en hel stamme. Du kan fortælle os, hvad Gud ønsker, vi skal gøre.”

Jonatan syntes det lød som en god mulighed, så han valgte at tage med dem. Han hjalp dem endda med at tømme Mikas hjem for ting.
Da Mika fandt ud af, hvad der skete, samlede han nogle mænd og jagtede danitterne. Da han fik øje på dem, råbte han af dem. De standsede, vendte sig om og råbte til de mænd, der fulgte efter dem: “Hvorfor følger I efter os?”
Mika sagde: “Hvad mener I? I har taget min gudestatue og min præst. Jeg har intet tilbage.”
Mændene fra Dan sagde: “Hold dig fra os, ellers tager vi også dit liv og din familie.”
Mika så, at han ikke kunne gøre noget. Så han vendte om og gik hjem.

Danitterne fortsatte deres militære kampagne. De angreb de fredelige mennesker og dræbte dem alle. De brændte deres by ned og byggede en ny. De kaldte byen Dan, og det blev deres faste hjem.
Jonatan og hans efterkommere var præster for danitterne i hundreder af år. De hjalp dem med at tilbede deres afgud, indtil assyrerne tog dem i fangenskab. Jonatan var sønnesøn af Moses.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
73 – Benjamins stamme 1

Dommerbogen 19
På Dommernes tid udbrød der borgerkrig blandt israelitterne. Alle stammerne forenede sig mod Benjamins stamme og udryddede dem næsten. Det hele begyndte med, at en kvinde forlod en mand.
En vis levit fik en kvinde til at blive sin medhustru. En dag forlod hun ham og gik tilbage til sine forældres hjem. Efter fire måneder besluttede manden at gå hen og være sød ved hende i håb om, at hun ville vende tilbage til hans hus.
Da han kom dertil, bød hendes far ham velkommen i sit hjem. De to mænd blev venner, så levitten blev i tre dage.
Han stod tidligt op på den fjerde dag for at tage hjem. Pigens far sagde: ”Få dig en god morgenmad, inden du går. Så går det bedre under rejsen.”
Så de spiste sammen og nød deres venskab. Tiden gik og det blev sent på eftermiddagen. Faderen sagde: ”Det er for sent at tage af sted nu. Vent til morgen, hvor du kan tage afsted tidligt.”

Levitten blev natten over, og om morgenen sagde pigens far: “Få dig en god morgenmad, inden du tager af sted. Så går det bedre under rejsen.”
Igen spiste og snakkede de til sidst på eftermiddagen. Faderen sagde: ”Det er for sent at tage af sted nu. Vent til morgen, hvor du kan tage afsted tidligt.”
Denne gang var manden fast besluttet på at tage af sted. Han tog afsted med sin medhustru, men de nåede ikke langt, før de indså, at de måtte finde et sted at overnatte.
De rejste videre til en by kontrolleret af Benjamins stamme. De håbede nu, at nogen ville invitere dem indenfor. Først var der ingen, der tilbød dem noget, men til sidst så en gammel mand dem og inviterede dem ind i sit hus.
De nød hinandens selskab den aften, da en flok mænd pludselig omringede den gamle mands hus. De slog på døren og sagde: “Send den mand ud, som bor hos dig. Vi vil have sex med ham.”
Den gamle mand råbte tilbage: “Denne mand er gæst i mit hus. I får ikke lov at misbruge ham. I stedet sender jeg min datter og mandens medhustru ud til jer. Gør med dem, hvad I vil, men manden får I ikke.”
Mændene udenfor ville ikke lytte. De blev mere voldelige og insisterede på at have sex med manden. Til sidst tog levitten fat i sin medhustru og skubbede hende ud ad døren.
Gruppen af mænd skiftedes til at voldtage hende resten af natten. Tidligt om morgenen lod de hende gå. Hun kravlede tilbage til huset og faldt sammen uden for døren.
Levitten vågnede og gjorde sig klar til at fortsætte sin rejse. Han så sin medhustru ved døren. “Kom, nu er det tid at rejse videre.” Hun rørte sig ikke, så han satte hende på sit æsel og gik hjem.
Da de kom hjem, indså han, at hun var død. Han skar hendes krop i tolv stykker og sendte dem derefter til alle områder af Israel. Da folket så dette, sagde de: “Aldrig er noget lignende sket for Israels folk.”
Det blev et diskussionsemne i alle byer. Endelig var folket klar over, at de var nødt til at gribe ind over for Benjamins stamme.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
74 – Benjamins stamme 2

Dommerbogen 20-21
Fortsat fra forrige historie
Man forberedte sig nu på krig imod Benjamins stamme. Det blev erklæret, at ingen by var undtaget fra denne krig. Enhver, som overtrådte dette, ville blive ødelagt. De svor også en ed på, at ingen ville tillade at deres døtre giftede sig med mænd fra Benjamins stamme.
Begge lejre samlede massive hære. Israels ledere tog til Betel og søgte Guds lederskab. Om morgenen begyndte krigen. Mod slutningen af dagen havde benjaminitterne dræbt mange israelitter og havde vundet slaget.
Israels høvdinge trådte i fællesskab frem for Gud Herren. De sagde: “Skal vi fortsætte denne kamp mod vores brødre?”
Herren sagde: “Bekæmp dem!”

Dagen efter dræbte benjaminitterne endnu en gang mange israelitter og vandt slaget. Hele hæren trådte nu frem for Gud Herren i Betel. De ofrede og råbte til Gud: “Skal vi fortsætte kampen mod Benjamin, eller skal vi stoppe?”
Herren sagde: “I skal fortsat kæmpe. Jeg giver jer sejren i morgen.”
Den israelitiske hær forberedte sig på at kæmpe om morgenen, men denne gang gemte de nogle af deres mænd bag byen. Benjaminitterne kom ud for at kæmpe, og endnu en gang så det ud til, at de vandt. Israelitterne trak sig tilbage, og benjaminitterne løb efter dem. De råbte: “Vi vinder altid hver kamp!”
Byen var nu helt ubeskyttet. De israelitter, som havde gemt sig, løb nu ind i byen og ødelagde den totalt og dræbte alle. Da Israels hær så røgen fra byen, vendte de om og kæmpede videre. Benjamins hær så også røgen og vidste, at de var blevet narret.

Herren kæmpede mod Benjamin, og snart blev de rædselsslagne og prøvede at løbe væk, men Israel fik dem omringet. De eneste, der overlevede, var 600 mænd, som gemte sig i en fæstning. Alle andre i stammen blev dræbt, og deres byer blev ødelagt.
Da det var forbi, indså Israels folk hvad de havde gjort. De gik til Betel og trådte frem for Gud. De græd og sørgede og sagde: “Hvad har vi gjort? Nu mangler vi en af vores tolv stammer.”
De blev for Herrens ansigt hele dagen og bragte ofre. De sagde: “Hvad kan vi gøre? Vi har kun 600 mænd fra Benjamin, og alle deres kvinder er døde.” De vidste, at det var vigtigt, at stammen blev genbefolket, men de kunne ikke give dem deres egne døtre på grund af den ed, de havde aflagt. Pludselig fik de en idé. “Var der en by, som ikke deltog i kampen?”

En af deres byer havde ikke adlydt ordren om at kæmpe. Derfor gik hæren nu hen til byen og dræbte alle der, undtagen byens jomfruer. Israel sluttede fred med de 600 mænd i fæstningen, og gav dem de 400 jomfruer til at være deres hustruer. De havde dog stadig brug for yderligere 200 kvinder, så de fik endnu en ide. De sagde til benjaminitterne: “Shilo har en årlig højtid. På et tidspunkt kommer unge kvinder dansende ud af byen. Skjul jer i vingården ved vejsiden. Når tiden er inde, springer I hver især ud og tager en kone til jer selv. Før dem med hjem til jeres land. I skal ikke bekymre jer om deres fædre og brødre. De vil klage til os, men vi vil forklare dem situationen.”
Benjaminitterne gemte sig nu i vingården. De ventede, indtil de unge kvinder kom dansende ud af Shilo. Da sprang de frem og greb kvinderne.
Kvindernes fædre og brødre klagede, men Israels mænd sagde: “Mændene har brug for koner, og vi har ikke nok at give dem. I skal ikke bekymre jer om forbandelsen, fordi I gav jo faktisk ikke jeres døtre til dem. De tog dem selv!”
Benjamins mænd vendte tilbage til deres byer og genopbyggede dem. De slog sig ned med deres nye koner og stiftede familie. Endnu en gang var alt fredeligt i landet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen