Søg efter:
178 – Jesu fødsel

Mattæus 1,18-25 og Lukas 2:1-38
Kort efter Maria kom hjem fra sit besøg hos Elisabeth fandt Josef ud af, at Maria var gravid. Han vidste, at han ikke var faderen, men da han var en god mand, ønskede han ikke at gøre det officielt. I stedet besluttede han at afbryde deres forlovelse og sende hende væk.
Da Josef tænkte dette, viste en engel sig for ham: ”Josef, vær ikke bange for at tage Maria til hustru. Det barn, hun bærer på, er fra Helligånden. Når han bliver født, skal du kalde ham Jesus. Han er Messias. Han skal frelse sit folk fra deres synder.”
Josef tøvede ikke. Han gjorde straks Maria til sin kone, men han var ikke seksuelt sammen med hende før hun havde født.
De boede i Nazareth, som lå i den nordlige del af Israel. I de hellige Skrifter stod der, at Messias skulle fødes i Betlehem, som ligger tæt ved Jerusalem. På det tidspunkt udsendte Romerriget en ordre om, at alle skulle lade sig registrere i deres fødeby. Det betød, at Josef og Maria måtte tage turen til Betlehem.

Kort efter de var ankommet, var det tid for Maria at føde sit barn. Da barnet var født, pakkede hun ham ind i tøjstrimler og lagde ham i et madtrug, fordi der ikke var plads i husets gæsteværelse.
Samme nat vogtede hyrder deres får på en nærliggende mark. Pludselig stod en engel foran dem, og Herrens herlighed strålede omkring dem. Hyrderne blev bange, men englen sagde: ”Frygt ikke! Jeg er her med gode nyheder!”
Han pegede derefter mod den nærliggende by.
»I aften er Messias blevet født i Betlehem. Gå derhen, og I vil finde et barn, som er svøbt i stofstrimler og som ligger i en krybbe.”
Pludselig var hele området fyldt med engle, som priste Gud og sagde: ” Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Derefter forsvandt de.

Hyrderne gjorde straks, som de fik besked på. De tog til Betlehem og fandt Maria, Josef og barnet, som englen havde sagt. De fortalte dem, hvad der skete den nat, og alle var forbløffede. Bagefter gik de tilbage til marken og priste Gud for det, de havde set.

Enogfyrre dage senere var det tid for Josef og Maria at tage Jesus med til templet og ofre til Herren. Så drog de tre til Jerusalem, og de mødte der en mand ved navn Simeon. Gud havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, før han havde set Messias. Guds Ånd havde derfor tilskyndet ham til at gå op til templet netop dén dag, og da han så Maria og Josef spurgte han, om han måtte holde barnet. Da han så ind i Jesu ansigt, sagde han: “Priset være Gud! Nu kan du lade mig dø, for mine øjne har set din frelse.”
En kvinde ved navn Anna gik hen til dem. Hun var 84 år gammel, og hun havde tjent Gud i templet, lige siden hendes mand døde efter syv års ægteskab. Hun bad om at se barnet. Bagefter sagde hun til alle: “Messias er ankommet! Messias er ankommet!”

Josef tog derefter sin familie med tilbage til deres hjem i Betlehem.

VIDEOER


222 – Opstandelsen

Matthæus 27,62 – 28,15 og Mark 16,1-8 og Luk 24,1-12 og Joh 20,1-18
Alt var stille ved Jesu grav indtil tidlig søndag morgen, mens det stadig var mørkt. Pludselig kom der et jordskælv, og en engel dukkede op ved gravstedet. Han rullede den enorme sten væk og satte sig på den! Vagterne var rædselsslagne og besvimede. Og så … var alt stille igen.

Da solen stod op, gik Maria Magdalene og nogle andre kvinder ind i haven, så de kunne salve Jesu legeme. De spekulerede på, hvordan de skulle få nogen til at rulle stenen tilbage fra graven.
Da de kom til graven, så de, at soldaterne var væk, og at stenen var rullet tilbage. De så også, at graven var tom!
Maria vendte rundt og løb for at fortælle disciplene om den tomme grav. De andre kvinder blev i haven. Til sidst gik de ind i graven. De så to engle. En af englene sagde: “Vær ikke bange! I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er her ikke, for han er opstået fra døden. Gå nu og fortæl det til hans disciple og særligt til Peter.”

I mellemtiden fandt Maria disciplene og sagde: “De har taget Jesu legeme, og vi ved ikke, hvor det er!”
Da Peter og Johannes hørte det, løb de hen til graven. Johannes kom der først, men gik ikke ind. Peter skyndte sig ind, og Johannes fulgte efter. De så de klæder, der var blevet viklet rundt om Jesu krop, men liget manglede. De forlod graven og gik hjem, forvirrede over, hvad der var sket.

Efter at de var væk, kom Maria Magdalene tilbage til haven. Hun græd. Da hun kom til graven, så hun englene. En af dem sagde: “Hvorfor græder du?”
“Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor han er.”
Hun vendte sig om og så en mand stå i nærheden. Hun vidste ikke, at det var Jesus. Hun troede, det var gartneren. “Herre, hvis du har taget ham bort, så fortæl mig, hvor han er, så jeg kan hente ham.”
Jesus sagde: “Maria!”
Øjeblikkeligt vidste hun, hvem det var! Hun faldt ned og tog fat i hans fødder: “Min Mester!”
Han sagde: “Hold mig ikke fast, men gå hen og sig til mine disciple, at I har set mig.” Straks rejste hun sig og løb for at finde disciplene.

Jesus viste sig derefter for de andre kvinder, da de gik tilbage til byen. De faldt ned og tilbad ham. Han sagde: “Gå og find mine brødre og sig dem, at jeg vil møde dem i Galilæa.”
Alle kvinderne fandt disciplene og sagde: “Jesus lever! Vi har set ham og talt med ham. Han er i live!” Mændene kunne ikke tro, at det virkelig var sandt.

Vagterne, der var ved graven, var rædselsslagne over begivenhederne den morgen. De gik hen og fortalte de religiøse ledere præcis, hvad der skete. Efter nogen diskussion gav ypperstepræsten vagterne en stor sum penge og sagde: “Fortæl folk, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens I sov. Vi vil sørge for, at I ikke får problemer med Pilatus.” Vagterne tog pengene og gjorde, som de fik besked på.

VIDEOER