Søg efter:
jan 18 2022
230 – Martyren Stefanus

Apostlenes Gerninger 6,8 – 7,60
Guds kraft var over Stefanus. Flere jødiske grupper forsøgte at debattere med ham, men de fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne overgå hans visdom. De besluttede at sprede løgne om ham og sige, at han bespottede Gud. Disse rygter spredtes over hele byen, indtil vagter gik hen og førte ham til det ledende råd.
Mænd rejste sig og løj om ham. De sagde: “Han sagde, at Jesus ville rive dette tempel ned og ændre alt, hvad Moses gav os.”
Pludselig, midt under retssagen, begyndte Stefanus’ ansigt at lyse som en engel. Ypperstepræsten sagde: “Er du skyldig i disse ting?”
Stefanus svarede: “Gud sagde til Abraham: “Forlad dit land og gå til et sted, jeg vil vise dig.”
Stefanus fortsatte og holdt en tale, hvor han gengav Israels historie i korte træk. Han fortalte, hvordan Gud lovede at give Abraham landet og gøre hans efterkommere til et stort folk. Abraham troede på Gud, selvom han ikke havde nogen børn. Til sidst fik han en søn ved navn Isak, som fik en søn ved navn Jakob. Fra ham kom Israels tolv stammer. Hans efterkommere blev gjort til slaver i Egypten.
Stefanus sagde: “Gud brugte Moses til at føre sit folk ud af Egypten. Moses fortalte folket, at der ville komme en stor profet, som ville være som ham.”
Stefanus fortalte, hvordan kong David ønskede at bygge et tempel for Gud, men det var hans søn Salomo, der faktisk byggede det. Til sidst sagde Stefanus:
“I er et oprørsk folk med kolde hjerter! I modstår Helligånden ligesom dine forfædre gjorde. De forfulgte alle profeterne, og nu går I i deres fodspor. I har forrådt og myrdet den Retfærdige.”

Medlemmerne af rådet blev rasende og råbte ad Stefanus. Pludselig kiggede han op og sagde: “Himlene åbner sig, og jeg ser Jesus stå ved Guds højre hånd.”
Rådsmedlemmerne holdt sig for ørerne og skreg så højt de kunne. De greb Stefanus, tog ham med uden for byen og kastede til på jorden. De gav deres overtøj til en ung mand ved navn Saulus. Så tog de store sten og kastede dem efter Stefanus.
Mens stenene ramte ham, så Stefanus op og sagde: “Herre Jesus, modtag min ånd.” Så bad han: “Herre, tilgiv dem denne synd.” Derefter døde han.
Dette blev begyndelsen på en stor forfølgelse af kirken i Jerusalem. Saulus blev leder af en gruppe, som trak mænd og kvinder ud af deres hjem og smed dem i fængsel. På grund af dette forlod mange troende Jerusalem og tog til de omkringliggende områder. Alligevel blev apostlene i Jerusalem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
250 – Romerbrevet

Romerbrevet 1-7
Paulus rejste til Korinth og tilbragte tre måneder der. Imens han var der, sendte han dette brev til de kristne i Rom:

Jeg hører om jeres tro overalt, hvor jeg rejser. Jeg priser Gud for jer hele tiden. Jeg vil gerne komme og investere i jeres åndelige vandring. Gud forpligtede mig på at dele hans evangelium med hedninger overalt. Derfor deler jeg evangeliet med dem, der er kultiverede og med dem, der er barbarer. Det er lige meget, om de er smarte eller simple.

Jeg er stolt af evangeliet, fordi det er Guds kraft til frelse for dem, som tror, uanset hvem de er. Mennesker kan kun komme til Gud ved tro. Uden det må de møde hans dom.
Hvorfor er det sådan? Det er fordi folk er onde! Gud åbenbarer sig for dem på mange måder. Alt omkring dem taler om Gud. Men de har lukket deres sind.
Der er to typer mennesker i denne verden. Den ene tilbeder det, Gud har skabt. De tror, det gør dem kloge, men med tiden bliver de faktisk tåber. Ved at udelukke Gud synker de ned i moralsk perversion. Deres synder ødelægger deres sind. De bærer døden med sig overalt, hvor de går. De bliver gode til at gøre ondt, og de nyder at se det hos andre.
Den anden type mennesker i denne verden er dem, der skaber deres egen retfærdighed. De praler af deres gode gerninger og tror, de er eksperter i, hvad der er godt og dårligt. De dømmer andre for det onde, de begår, mens de begår den samme type synder bag kulisserne. De tror, at det at dømme andre vil hjælpe dem til at undgå Guds dom.

Vi befinder os alle i en af disse to grupper, og Guds vrede er over dem begge. Begge grupper er syndere. De skændes om, hvem der er bedre, men sandheden er, at hele verden er totalt overgivet til synd. Der er ikke én person, der er retfærdig, ikke engang én. Vi står alle skyldige foran Guds dom.
Det var derfor, Gud sendte sin søn, Jesus Kristus. Han giver sin godhed til dem, der tror på ham. Det er lige meget, hvem du er. Alle er syndere med behov for frelse.
Jøderne er dem, som er allermest forvirrede på grund af dette. De hævder, at Abraham er deres far. Men hvis du ser nærmere efter, er han virkelig troens far. Han havde ikke et forhold til Gud baseret på sin egen godhed. Nej, han troede simpelthen på Gud, og Gud var tilfreds.

Jøderne fremhæver, at David var deres store konge. Men han glædede sig over Guds godhed, ikke sin egen. Begge mænd var retfærdige, fordi de troede på Gud.
På samme måde bliver vi kun gjort gode ved troen på Jesus Kristus, vor Herre. Gennem ham har vi fred med Gud og adgang til hans nåde. Sådan kan vi være glade selv i vores prøvelser. Vi ved, at Gud bruger dem til vores bedste.
Min pointe er følgende: Jesus gjorde alt dette for os, imens vi var onde syndere! Dette viser, hvor meget Gud elsker os. Jesus døde for os, da vi var afskyelige syndere. Med det i tankerne, hvor meget vil han så ikke gøre for os nu, hvor vi er rene i hans øjne?

Tænk på det på denne måde: Vi kommer alle fra én og samme mand, Adam. Vi er alle syndere på grund af ham. Død og dom er over alle, der nogensinde har levet – på grund af ham.
Men nu er der en anden mand – Jesus. På grund af ham kan vi blive gjort retfærdige. På grund af ham kan vi få nåde og evigt liv.

Jeg kan høre nogen sige: “Så altså, hvis vores gode gerninger ikke har noget at gøre med, at vi er rene over for Gud, så kan vi synde så meget, vi vil.” Absolut ikke!
Dåben er et billede på denne sandhed. At blive dukket ned under vandet viser, hvordan vi dør af synd og bliver begravet – ligesom Jesus døde for vores synder og blev begravet. Da han opstod fra de døde, efterlod han synden. Når vi stiger op af dåbens vand, er det et billede på hans opstandelse, men det er også et billede på, at vi efterlader synden. Vi skal leve på en ny måde, ja, vi får et helt nyt liv.
Vi holder os væk fra synd, fordi den gør os til slaver. Når du giver efter for synd, bliver du en slave af den. På samme måde, når du underkaster dig Guds nåde, da bliver du hans slave. Uanset hvad, er du ikke fri til at gøre, hvad du vil. Derfor må du vælge: Hvem af de to vil du underkaste dig som slave?
Synd fører død med sig, men Gud giver dig evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

Nogen spørger: “Blev Guds lov ikke givet som en måde at gøre os retfærdige?”
Hold nu op! Det er umuligt at adlyde Loven. Den blev givet for at afsløre vores syndighed, så vi ikke er i tvivl om, at vi er håbløse og har brug for hjælp.
Når jeg ser til Loven for at få hjælp, har jeg pludselig et problem. Jeg vil gerne være god, men ved ikke hvordan. Jeg vil ikke gøre det onde, men finder ud af, at jeg gør det hele tiden. Jeg er en slave og har intet valg. Jeg råber: “Hvordan kan jeg blive fri?”
Men pris Gud, for i Jesus, som døde for os, ér vi frie. Vi er ikke længere fordømt, og vi har kraften til at modstå synd.

Fortsættes i næste kapitel

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
251 – Romerbrevet fortsat

Romernbrevet 8-16
Paulus fortsætter sit brev til de kristne i Rom:

Frelsen i Kristus giver os flere fordele. Først og fremmest er vi adopteret ind i en ny familie. Gud er vor Far. Hans Ånd bor i os, og vi arver alt, hvad der tilhører Jesus.
Som medlem af den himmelske familie har vi fred vedrørende hvad der sker med os i dette liv. Vi lider måske her på jorden, men det er ingenting sammenlignet med den herlighed, der venter os i himlen.
Den anden fordel er, hvad Guds Ånd gør i vores liv. Han gør os klar til himlen. Han hjælper os med at bede. Han ændrer vores tankegang. Han sørger for, at alle vores prøvelser er gode for os. Han former os til at blive mere som Jesus.
Den tredje fordel er, at Gud nu er vor Far! Det betyder, at vi er vigtige for ham! Han vil ikke lade noget ske os, som han ikke synes er godt for os. Intet kan skille os fra hans kærlighed.

Selv med alle disse fordele, har jeg stadig en stor hjertesorg. Jeg ville ønske, at jøderne ikke gik glip af, hvad Gud gør med os. De er min jordiske familie, og jeg vil give hvad som helst for at de skulle få frelse. Jeg ville opgive min egen frelse, hvis de kunne få den.
Alligevel forstår jeg, at deres afvisning af Kristus ikke ændrer Guds løfter til Abraham. Jeg skal altid huske på, at Guds løfter ikke er til dem, der tilfældigvis er født ind i en bestemt familie. Gud har fra evighed udvalgt et folk til sig selv blandt andre folkeslag.
Jøderne kan ikke bebrejde andre end sig selv, for Gud har gjort sin plan enkel. Mennesker bliver frelst, hvis Jesus er deres Herre og de tror, at Gud oprejste ham fra de døde. Enhver kan blive frelst, hvis de påkalder Herrens navn.

Kan I ikke se? Det faktum, at Israel afviser deres Messias, er jeres store mulighed. I kan nu blive ført ind i Guds familie! Det er ligesom at skære en gren af et træ og pode vild gren på. Israel er blevet afskåret midlertidigt, så hedningerne kan kende Gud.
Men bliv ikke for stolt! Hvis en naturlig gren kan klippes af, hvor meget nemmere ville det så være at klippe den indpodede gren af. Tiden vil komme, hvor Hedningernes Dag vil være forbi. På det tidspunkt vil Gud vende bordet, og Israel vil tage imod frelse.

Udnyt Guds barmhjertighed, imens du kan. Giv jeres legemer til ham som et levende offer. Læg synden til side og lev et liv, der behager ham.
Her er en liste over ting, I skal gøre, mens I lever for Gud på jorden:

• Arbejd sammen med jeres trosfæller. Alle har sin særlige gave fra Gud. Sammen udgør I ét legeme.
• Hav en høj levestandard, og fokuser på, hvad Gud ønsker, I skal gøre.
• Vær lydig mod de civile myndigheder. Bare fordi I har et himmelsk hjem, betyder det ikke, at I ikke er ansvarlig over for jordiske embedsmænd. Hvis I modstår dem, modstår I Gud.
• I skal ikke skylde folk penge. I stedet skal I skylde dem jeres kærlighed og betale den med renter.
• Lev altid, som om din tjenestetid er ved at være forbi.
• Lad dig ikke distrahere af kødelige ønsker og begær. Begynd i stedet at gøre, som Jesus ville gøre.

Gud behandler hver enkelt af os forskelligt. Så ær hinandens vandring med Herren. Én person adlyder Gud ved at sætte en bestemt dag til side til faste eller ved ikke at spise bestemte fødevarer. En anden adlyder Gud ved at behandle alle ens.
Hvad betyder det for dig? Herren har et individuelt forhold til hver troende.

Når det er sagt, bør du også være bevidst om, at nogle mennesker stadig er svage i deres vandring med Gud. Du har frihed til at følge din egen overbevisning om ting, men du er ikke fri til at lade en medkristen snuble. Din opgave er at bygge dem op – ikke rive dem ned igennem de ting, du gør. De, der er stærke i troen, har et ansvar for at våge over dem, der er svagere.

Her til sidst skal I høre mine planer: Jeg tager til Jerusalem for at aflevere de penge, der blev samlet ind af kirkerne her. Når jeg er færdig med det, planlægger jeg at tage omkring Rom på min vej til Spanien. Jeg har længe ønsket at besøge jer!

Åh, en ting mere. Pas på dem, der gør et stort nummer ud af små ting. Undgå dem. Deres glatte tale kan skade svagere troende.
Overalt hvor jeg rejser, fortæller folk mig om jeres lydighed mod Kristus. Alle her vil gerne sende hilsner til jer.
Vor Herre Jesu nåde være med dig.

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
177 – Maria og Elisabeth

Lukas 1,5-80
Zakarias var en præst, der som Gud. Han og hans kone Elisabeth havde ikke børn, og de var nu blevet gamle.
En dag blev Zakarias udvalgt til at gå til templet og brænde røgelse ved alteret. Folket ventede udenfor. Pludselig viste en engel sig for præsten og sagde: “Zakarias, dine bønner er blevet besvaret. Elisabeth vil føde en søn, og du skal kalde ham Johannes. Han skal berede vejen for frelseren, Messias.”
Zakarias blev bange og sagde: “Hvordan er det muligt? Vi er for gamle til at få børn.”
Englen sagde: “Jeg hedder Gabriel, og jeg tjener Gud. Han sendte mig for at give dig denne gode nyhed, og du tror mig ikke. Derfor vil du ikke være i stand til at tale, før det, jeg har sagt, går i opfyldelse.”
Folk udenfor undrede sig over, hvad der tog præsten så lang tid. Efter englen var gået, gik Zakarias ud til dem. Han prøvede at sige noget, men opdagede, at han ikke kunne tale. Da forstod folk, at han havde set et syn.
Præsten gik hjem, og snart ventede Elisabeth et barn. Da hun havde været gravid i seks måneder, tog den samme engel til en by ved navn Nazareth. Han viste sig for en ung kvinde ved navn Maria. Hun var forlovet med Josef, og de var begge efterkommere af David.
Gabriel sagde til hende: “Maria, du er velsignet af Gud.” Den unge kvinde blev forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulle sige.
Englen sagde: “Vær ikke bange. Du har fundet nåde hos Gud. Du skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus. Han skal blive stor, og der vil ingen ende være på hans rige.”
Maria sagde: “Hvordan kan dette være sandt? Jeg er jomfru.”
“Du bliver gravid, når Helligånden kommer over dig. Derfor skal barnet også kaldes Guds søn! Maria, for Gud er intet umuligt. Selv din kusine Elisabeth er blevet gravid nu i sin alderdom.”
Da bøjede Maria hovedet og sagde: “Jeg er Herrens tjener. Lad det ske, som du har sagt.”

Efter englen var gået, gik Maria afsted for at besøge sin kusine. Så snart Elisabeth hørte hendes stemme, sprang barnet inde i hende, og hun blev fyldt af Helligånden. Hun sagde: “Maria, du er velsignet over alle kvinder, og det barn, du bærer, er velsignet. Hvordan er jeg værdig til at min Herres mor besøger mig?”
Maria blev hos denne kloge ældre kvinde i tre måneder og lærte af hende. Bagefter tog hun hjem for at møde sin familie.
Efter Maria rejste, fødte Elisabeth en dreng. Naboer og familie kom for at glæde sig med det gamle par. De sagde: “Vi vil kalde barnet Zakarias efter hans far.”
Elisabeth sagde: “Nej! Han hedder Johannes.” “Johannes! Der er ingen i din familie med det navn. Vi vil tale med Zakarias om dette.”
Præsten skrev på en tavle: “Han hedder Johannes!” Straks kunne han tale. Han hentede sin søn. “Du skal være Guds profet og berede vejen for Messias. Han vil bringe os frelse og syndsforladelse. Han vil bringe os fred.”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
221 – Korsfæstelse og begravelse

Matthæus 27,27-61 og Markus 15,16-47 og Lukas 23,26-54 og Johannes 19,16-42
Jesus blev dømt til at dø ved korsfæstelse. Pilatus overgav ham til romerske soldater, som satte en tornekrone på hans hoved. De lo af ham og sagde: “Se, jødernes konge.” De slog ham og spyttede på ham.
De førte ham så bort for at blive korsfæstet. Undervejs greb de en mand og lod ham bære korset. En stor skare, som sørgede og græd, fulgte efter.
De tog Jesus og to forbrydere uden for bymurene til et sted kaldet Golgatha. Alle tre blev naglet til kors, med Jesus i midten.
Pilatus satte et skilt på Jesu kors, hvor der stod: JØDERNES KONGE. Ypperstepræsten sagde: “Skriv ikke Jødernes Konge!” Men Pilatus sagde: “Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”

Efter at korsene var sat på plads, bad Jesus: “Far, tilgiv dem! De ved ikke, hvad de gør.” Klokken var ni om morgenen.
Nogle af folkene råbte: “Hvis du er Guds søn, så kom ned fra det kors.”
De religiøse ledere lo: “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han sagde, at han var Guds søn. Hvorfor hjælper Gud ham ikke?”

En af de kriminelle, der hang ved siden af Jesus, råbte: “Hvis du er Messias, så frels dig selv og os.”
Den anden forbryder råbte tilbage: “Frygter du ikke Gud? Vi fortjener at blive korsfæstet, men denne mand er uskyldig!” Så sagde han: “Herre, husk mig, når du kommer ind i dit rige.”
Jesus sagde: “I dag skal du være med mig i Paradis.”

Soldaterne tog og delte Jesu tøj mellem sig.

Jesus så sin mor stå ved korset, og disciplen Johannes stod i nærheden. Han sagde: “Mor, se på Johannes som din søn. Johannes, pas på min mor.”

Omkring middag dækkede mørke hele området og det varede i tre timer.
Ved tretiden om eftermiddagen råbte Jesus: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Kort efter vidste han, at alt var gennemført. Han sagde: “Jeg er tørstig.” Soldaterne havde en krukke med sur vin stående i nærheden. En af mændene tog noget op ved hjælp af en svamp. Han fyldte svampen med den sure vin og satte den på en isopstilk.
Efter at have smagt vinen løftede Jesus sig op, tog en dyb indånding og råbte: “Det er fuldbragt!” Derefter bøjede han hovedet og døde.

I samme øjeblik kom der et jordskælv. Kæmpe klippestykker blev. Forhænget i templet, ind til det allerhelligste rum, revnede fra top til bund. Soldaterne, der stod nær korset, blev bange, da de så alt dette. De så op på Jesus og sagde: ”Det er sandt! Han var Guds søn!”
Senere på eftermiddagen kom andre soldater for at brække benene på de korsfæstede. De gjorde dette for at fremskynde deres død. Først brækkede de benene på de to forbrydere. Da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. For at være sikker, stak en soldat et spyd ind i hans side.

En rig mand ved navn Josef gik til Pilatus og fik tilladelse til at begrave Jesu lig. De religiøse ledere mødtes også med Pilatus og sagde: “Denne bedrager fortalte sine disciple, at han efter sin død vil opstå på den tredje dag. Vi er bange for, at de kommer og stjæler liget, sådan at de kan påstå, at han er opstået.” Pilatus gik med til at sætte et romersk segl på stenen, og han udpegede vagter til at holde øje med graven.

Josef og hans ven Nikodemus hjalp med at tage liget ned fra korset. De svøbte det i linned, med en blanding af forskellige salver. Josef lagde derefter liget i sin egen grav og rullede en stor sten hen over indgangen. Et romersk segl blev sat på stenen. Soldater stillede sig foran graven for at vogte Jesu legeme.

VIDEOER



admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
222 – Opstandelsen

Matthæus 27,62 – 28,15 og Mark 16,1-8 og Luk 24,1-12 og Joh 20,1-18
Alt var stille ved Jesu grav indtil tidlig søndag morgen, mens det stadig var mørkt. Pludselig kom der et jordskælv, og en engel dukkede op ved gravstedet. Han rullede den enorme sten væk og satte sig på den! Vagterne var rædselsslagne og besvimede. Og så … var alt stille igen.

Da solen stod op, gik Maria Magdalene og nogle andre kvinder ind i haven, så de kunne salve Jesu legeme. De spekulerede på, hvordan de skulle få nogen til at rulle stenen tilbage fra graven.
Da de kom til graven, så de, at soldaterne var væk, og at stenen var rullet tilbage. De så også, at graven var tom!
Maria vendte rundt og løb for at fortælle disciplene om den tomme grav. De andre kvinder blev i haven. Til sidst gik de ind i graven. De så to engle. En af englene sagde: “Vær ikke bange! I leder efter Jesus, som blev korsfæstet. Han er her ikke, for han er opstået fra døden. Gå nu og fortæl det til hans disciple og særligt til Peter.”

I mellemtiden fandt Maria disciplene og sagde: “De har taget Jesu legeme, og vi ved ikke, hvor det er!”
Da Peter og Johannes hørte det, løb de hen til graven. Johannes kom der først, men gik ikke ind. Peter skyndte sig ind, og Johannes fulgte efter. De så de klæder, der var blevet viklet rundt om Jesu krop, men liget manglede. De forlod graven og gik hjem, forvirrede over, hvad der var sket.

Efter at de var væk, kom Maria Magdalene tilbage til haven. Hun græd. Da hun kom til graven, så hun englene. En af dem sagde: “Hvorfor græder du?”
“Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor han er.”
Hun vendte sig om og så en mand stå i nærheden. Hun vidste ikke, at det var Jesus. Hun troede, det var gartneren. “Herre, hvis du har taget ham bort, så fortæl mig, hvor han er, så jeg kan hente ham.”
Jesus sagde: “Maria!”
Øjeblikkeligt vidste hun, hvem det var! Hun faldt ned og tog fat i hans fødder: “Min Mester!”
Han sagde: “Hold mig ikke fast, men gå hen og sig til mine disciple, at I har set mig.” Straks rejste hun sig og løb for at finde disciplene.

Jesus viste sig derefter for de andre kvinder, da de gik tilbage til byen. De faldt ned og tilbad ham. Han sagde: “Gå og find mine brødre og sig dem, at jeg vil møde dem i Galilæa.”
Alle kvinderne fandt disciplene og sagde: “Jesus lever! Vi har set ham og talt med ham. Han er i live!” Mændene kunne ikke tro, at det virkelig var sandt.

Vagterne, der var ved graven, var rædselsslagne over begivenhederne den morgen. De gik hen og fortalte de religiøse ledere præcis, hvad der skete. Efter nogen diskussion gav ypperstepræsten vagterne en stor sum penge og sagde: “Fortæl folk, at Jesu disciple kom og stjal hans lig, mens I sov. Vi vil sørge for, at I ikke får problemer med Pilatus.” Vagterne tog pengene og gjorde, som de fik besked på.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 12 2022
3 – Syndefaldet

Første Mosebog 3
Gud skabte Adam og Eva og sørgede for alt, hvad de havde brug for i Edens Have. Ligesom dyrene havde de ikke brug for tøj, men alligevel skammede de sig ikke.

Slangen var det mest udspekulerede af alle dyrene. En dag sagde han til Eva: “Er det sandt, at Gud ikke vil lade dig spise af alle træerne i haven?”
“Åh, vi kan spise af alle træerne. Altså bortset fra det i midten. Gud sagde, at vi ikke må spise den frugt… eller endda røre ved den. Han siger, at hvis vi gør det, dør vi.”
“Det er ikke sandt! Du dør ikke. Gud fortalte dig det kun fordi han ved, at hvis du spiser den frugt, vil du blive som ham og kan kende både godt og ondt.”

Kvinden så på frugten. Den så lækker ud. Hun tænkte: “Hvis jeg spiser denne frugt, vil den gøre mig klog.” Så hun tog frugten og spiste den. Hun gav også til Adam, og han spiste. Pludselig indså de, at de var nøgne. Så de syede figenblade sammen for at dække sig.

Da aftenen nærmede sig, hørte de Gud gå i haven. De indså, at de nu var bange for Gud, så de gemte sig blandt træerne.
“Adam, hvor er du?”
Adam vidste, at han var nødt til at svare. Han sagde: “Herre, jeg hørte dig gå i haven, og jeg var bange, fordi jeg var nøgen. Så jeg gemte mig.”
“Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Har du spist af det træ, som jeg sagde, at du ikke skulle spise af?”
“Det var kvinden, du gav mig. Hun gav mig frugten, og … ja, jeg spiste den.”

Gud vendte sig til Eva: “Hvorfor gjorde du det?”
“Slangen! Slangen lavede en fælde og fik mig til at spise frugten!”
Gud vendte sig mod slangen og sagde: “Fordi du har gjort dette, er du forbandet mere end alle dyrene. Fra nu af skal du bevæge dig rundt på din mave. Der vil være fjendtlighed mellem dig og kvinden, og der vil være en kamp mellem dit afkom og hendes. Han vil knuse dit hoved, mens du kun får såret hans hæl.”

Gud henvender sig dernæst til kvinden: “Det vil nu være forbundet med stor smerte at føde børn. Du vil ønske at kunne herske over din mand, men fra nu af skal mænd herske over dig.”

Gud sagde til Adam: “Jeg gjorde det meget klart, at du ikke måtte spise af dette træ. Fordi du har været ulydig, er jorden forbandet. Fra nu af skal du arbejde for din mad, og jorden vil kæmpe imod dig. Der vil spire både torne og ukrudt. Dit liv skal være præget af hårdt arbejde, indtil du vender tilbage til den jord, du kom fra.”
Gud klædte manden og hans kone i tøj lavet af dyreskind. Så sendte han dem ud af haven, hvor de bearbejdede jorden til deres mad.

Gud sagde: “Folk kender nu både det onde og det gode. De vil prøve at komme til Livets Træ, så de kan leve for evigt.” Derfor satte Gud en himmelsk vagt uden for haven. Fra den dag af blev mennesker adskilt fra Livets Træ.

VIDEOER

***

 

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen