Søg efter:
jan 17 2022
171 – Daniel i løvekulen

Daniel 6
Da Dareios blev konge, udnævnte han en embedsmand over hver af sine 120 provinser. Han valgte derefter tre administratorer til at føre tilsyn med de 120 embedsmænd. Daniel var en af de tre administratorer, og han var den dygtigste. Kongen var ved at give ham magt over hele riget, men embedsmændene og de to andre administratorer ønskede ikke, at dette skulle ske. De besluttede at få Daniel ned med nakken, og de søgte efter noget, de kunne anklage ham for, men de fandt intet. Til sidst sagde de: “Der er kun én måde, vi kan gøre dette på. Vi må finde noget i hans Guds love.”

Det lykkedes dem at finde noget, og dernæst lavede de en plan. De gik til kongen og sagde: “Kong Dareios, må du leve evigt! Embedsmændene og administratorerne er blevet enige om, hvordan vi kan ære dig. Med din tilladelse ønsker vi, at alle skal tilbede dig i 30 dage. Vi laver en lov, der siger, at ingen må tilbede nogen anden gud i den tid. Vi ønsker, at du underskriver den som en lov for mederne og perserne, der ikke kan ændres. Hvis nogen ikke adlyder denne lov, vil de blive kastet i en løvekule.”
Darius var glad for denne ære, så han underskrev loven.

Daniel hørte om den nye lov, men fulgte alligevel sin daglige rutine med bøn. Tre gange om dagen gik han ind i sit hus og åbnede de vinduer, der vendte ud mod Jerusalem. Der knælede han ned og bad og takkede Gud. Det var præcis, hvad mændene vidste, at han ville gøre. De gik derfor til kongen og sagde: “Er det sandt, at du underskrev en lov, der sagde, at ingen i 30 dage må tilbede nogen anden gud end dig? Og stod der ikke, at enhver, der overtrådte dette, ville blive kastet i en løvekule?”
Han sagde: “Selvfølgelig. Jeg gjorde det til en lov for mederne og perserne, som ikke kan ændres.”
“Da er vi kede af at måtte fortælle dig, at Daniel, en jødisk eksil bryder denne lov. Han bøjer sig ned og tilbeder sin Gud tre gange om dagen.”

Dareios var chokeret! Han vidste, at han måtte finde en måde at redde Daniel på. Han arbejdede på det hele dagen. Til sidst kom mændene og sagde: “Du ved, at medernes og persernes lov ikke kan ændres.”
Kongen gav da ordre til at hente Daniel. Kongen talte med ham lige før han blev kastet i kulen. “Må den Gud, du tjener, redde dig fra disse løver.”
Daniel blev sænket ned i løvekulen, og så blev der lagt en sten over åbningen. Kongen satte sit segl på den, så ingen kunne blande sig. Han gik tilbage til sit palads og aflyste aftenunderholdningen. Han nægtede at spise, og han kunne ikke sove hele natten.

Da det endelig blev morgen, skyndte han sig tilbage til løvehulen. Da stenen var fjernet, råbte han: “Daniel, den levende Guds tjener. Var din Gud i stand til at redde dig fra løverne?”
Daniel råbte tilbage: “Min konge, Gud sendte sin engel, som lukkede munden på disse løver. Jeg er ikke blevet såret på nogen måde. Gud ved, at jeg er uskyldig. Deres Majestæt, jeg har ikke gjort dig uret på nogen måde.”
Kongen gav ordre til at få Daniel trukket op. Dareios sagde nu til vagterne. “Gå hen og hent de mænd, der konspirerede imod Daniel. Hent også deres koner og børn. Kast dem alle i løvekulen.”

Alle mændene og deres familier blev skubbet ned i løvekulen. Løverne rev dem fra hinanden, før de overhovedet nåede gulvet.
Kong Darius sendte et dekret ud i hele sit rige. Det lød: “Alle skal frygte Daniels Gud, fordi han er den levende Gud. Hans rige vil vare evigt. Han er i stand til at redde dem, der tjener ham.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
224 – Thomas og Peter vindes tilbage

Johannes 20,24 – 21,19
Thomas var ikke sammen med disciplene, da Jesus viste sig for dem. De fandt ham og sagde: “Thomas, vi har set Herren! Han er i live!”
Thomas sagde: “Det er umuligt! For at tro det, skal jeg mærke arrene i hans hænder og røre ved hans side, hvor han blev stukket.”
Otte dage senere viste Jesus sig igen for disciplene, og Thomas var sammen med dem. Jesus sagde: “Fred være med dig!”
Han vendte sig mod Thomas og sagde: “Kom og rør ved arrene på mine hænder og i min side. Tvivl ikke på, at jeg virkelig er i live.
Thomas faldt på knæ. “Min Herre og min Gud!”
Jesus sagde: “Thomas, du tror, fordi du ser mig. Salige er de, som ikke ser mig, men alligevel tror.”

Nogen tid senere var nogle få af disciplene ved Genesaret Sø. Peter sagde til de andre: “Jeg skal ud og fiske.” De sagde: “Vi tager også med.”
De sejlede ud i en båd og fiskede hele natten, men fangede ikke noget. Om morgenen stod en mand på stranden og spurgte: “Har I fanget nogen fisk?”
“Nej, ingen fisk.”
“Kast dit net ud på højre side af båden.” Det gjorde de, og pludselig var nettet fyldt med fisk.
Johannes sagde til Peter: “Det er Herren.”
Da Peter hørte det, sprang han i vandet og svømmede mod land. De andre sejlede båden ind og slæbte nettet fyldt med fisk.
Da så de, at Jesus ad ved et bål og havde sørget for brød og fisk. Han sagde: “Bring mig nogle flere fisk.” Peter hjalp de andre med at hive nettet ind, som indeholdt 153 store fisk.
Da alt var klar, sagde Jesus: “Kom og spis.” De samlede sig omkring ham, og han gav dem brød og fisk.

Da de var færdige med at spise, sagde Jesus: “Simon, elsker du mig mere end de andre?”
Peter blev overrasket over spørgsmålet: “Ja, Herre. Jeg elsker dig.”
“Så vogt mine lam.”
Han spurgte endnu en gang: “Simon, elsker du mig?”
“Ja Herre, du ved, at jeg elsker dig.”
“Så vogt mine får.”
En tredje gang stillede Jesus spørgsmålet.
“Simon, elsker du mig?”
Peter var bedrøvet over dette spørgsmål. Han sagde: “Herre du ved alt. Du ved, jeg elsker dig.” ”Så skal du vogte mine får. Da du var ung, gik du hvorhen du ville. Men når du bliver gammel, vil en anden føre dig hen, hvor du ikke ønsker.” Dette refererede til, hvordan Peters død ville give Gud ære.
Så sagde Jesus: “Følg mig!”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
161 – To kurve med figner

Jeremias 24, Anden Kongebog 24,8-17 og Anden Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Nebukadnesar, Babylons konge, invaderede Juda. Kong Jojakim droppede sin troskab mod Egypten og svor loyalitet mod Babylon. Flere år senere udbrød der krig mellem Babylon og Egypten, og Jojakim flyttede sin loyalitet tilbage til Egypten. Jeremias advarede ham om ikke at gøre det, men han lyttede ikke.
Endnu en gang invaderede Nebukadnesar Juda, men denne gang erobrede han Jerusalem. Jojakim blev lagt i lænker og ført til Babylon, hvor han døde. Hans søn Jojakin blev konge.

Nebukadnesar tog ting fra templet for at placere dem i sine afguders templer. Han tog også de bedste unge mænd med til Babylon for at tjene som rådgivere. Blandt dem var Daniel.
Jojakin var kun konge i tre måneder, da han også gjorde oprør mod Babylon. Jeremias advarede ham om, at hvis han gjorde det, ville han blive ført væk ligesom sin far. Den unge konge lyttede ikke.

Nebukadnesars hær vendte tilbage, og denne gang tog de alle skattene og guldet fra templet. De fratog byen alt af værdi, inklusive håndværkere, militærmænd og lærde. 10.000 mennesker blev ført til Babylon. Blandt dem var Ezekiel.
Kun de fattige var tilbage til at føre tilsyn med jorden. Nebukadnesar tog Jojakin med til Babylon og satte ham i fængsel. Hans onkel, Zedekias, blev indsat som konge af Juda.
Efter at de var væk, gav Gud Jeremias et syn. Herren sagde: “Hvad ser du?”
Profeten sagde: “Jeg ser to kurve fyldt med figner. Den ene er fyldt med den lækreste frugt, jeg nogensinde har set. Den anden har rådne figner, der lugter forfærdeligt.”

Herren sagde: “Folket i fangenskab er som de gode figner. Jeg vil passe på dem og passe dem. Deres børn vil vende tilbage til dette land, og de vil have et ønske i deres hjerter om at kende mig. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”
Men disse mennesker her i Juda er som de rådne figner. De er korrupte og rådne, og jeg vil behandle dem på den måde. Jeg sender hjertesorg, pest og hungersnød. Når jeg er færdig, smider jeg Zedekias og hans folk i skraldespanden.”
Herren lod Jeremias sende et brev til dem i eksil. Han sagde: “Byg huse i Babylon og plant haver. Gift jer, få børn, og hjælp jeres børn med at blive gift. Engagér jer i jeres lokalsamfund i Babylon og hjælp jeres områder med at blomstre. Tro ikke på dem der siger, at I ikke skal være der længe. Det er ikke sandt. I skal være i eksil i 70 år, så sørg for at føle jer hjemme. Jeg vil passe på jer. I kan kontakte mig, når I vil – og jeg lytter. Når tiden for jeres eksil er forbi, vil jeg føre dig tilbage hertil og give jer alt det, I efterlod. Folkene her er som rådne figner. Når jeg har sendt dem hjertesorg, plager og hungersnød, smider jeg dem i skraldespanden.”

TRE VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
168 – Ildovnen

Daniel 3
Nebukadnesar lavede en guldstatue. Den var 90 fod høj og 9 fod bred. Derefter samlede han alle embedsmændene i sit rige foran statuen.
En af embedsmændene afgav en erklæring: “Når I hører orkestret spille, skal I falde til jorden og tilbede guldstatuen, som kong Nebukadnesar har sat op. Hvis I ikke gør det med det samme, bliver I smidt ind i en ovn fyldt med ild.” Orkestret begyndte at spille, og folk bøjede sig for guldstatuen.
Dette gav nogle af embedsmændene en ide. De tænkte, at dette var deres mulighed for at slippe af med nogle af de jøder, der var iblandt dem.
De sagde til kongen: “Din befaling var klar. Når orkestret spiller, skal alle bøje sig og tilbede statuen. Du sagde, at hvis nogen ikke gjorde det, ville de blive smidt ind i en ovn fyldt med ild. Der er tre jøder, som ignorerede dit bud, og de har høje stillinger i kongeriget. Deres navne er Shadrak, Meshak og Abed-Nego. De tjener ikke din gud, og de tilbad ikke guldstatuen.”

Nebukadnesar blev rasende. Han sendte bud efter de tre jøder og sagde: ”Jeg har fået at vide, at I ikke tjener min gud, og at I ikke tilbad guldstatuen. Jeg ønsker at vide, om det er sandt. Om lidt spiller orkesteret, og når det sker, skal I bøje jer og tilbede guldstatuen. Hvis I ikke gør det, bliver I smidt ind i ildovnen. Der er ingen gud, der kan redde jer fra min magt.”
De tre mænd tøvede ikke med at svare kongen. De sagde: “Vi ønsker ikke at være imod dig, men du skal forstå, at vores Gud er i stand til at redde os fra ildovnen. Han kan nemt redde os fra din magt, men hvis han ikke gør det, så lad det være kendt, at vi stadig ikke vil tilbede den guldstatue, du har sat op.”
Nebukadnesar var rasende og råbte til sine vagter: “Gør ovnen syv gange varmere! Bind disse mænd og kast dem ind i den!”
Ovnen blev gjort varmere, og de tre jøder blev bundet og kastet ind i ilden. Da ovnen var så varm, og kongen ønskede, at henrettelsen skulle ske hurtigt, dræbte flammerne vagterne, da de kastede mændene ind.
Kongen blev chokeret over, hvad han nu så. Han rejste sig, pegede på ovnen og sagde: “Kastede vi ikke tre mænd i ilden?”
“Selvfølgelig, Deres Majestæt. Vi smed tre mænd ind.”
“Men se! Jeg ser fire mænd derinde. Ilden skader dem ikke, og de er ikke bundet. De går frit rundt. Og se! Det fjerde menneske er som en gud.”
Nebukadnesar gik tættere på ovnen og råbte ind: “Shadrak, Meshak, Abed-Nego, den Højeste Guds tjenere. Kom herud!”

De tre mænd trådte ud af ilden. Alle samlede sig omkring dem og så, at mændene og deres tøj var totalt upåvirket af branden. De lugtede ikke engang af røg.
Nebukadnesar erklærede da. “Jeg lovpriser Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud. De valgte at dø i stedet for at tilbede nogen anden gud end deres Gud. Så han sendte sin engel for at redde dem. Ingen må sige noget stødende om Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud. Hvis nogen gør det, vil den person blive revet i stykker og deres hus lavet om til en losseplads.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
162 – Jerusalem belejret

Jeremias 37 og 2 Kongebog 24,18 – 25,2 og 2 Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Nebukadnesar gjorde Sidkija til konge af Juda. Efter at han havde været konge i ni år, gjorde han oprør mod Babylon. Han troede, at Egypten ville hjælpe ham. Jeremias sagde: “Hvis du gør det, vil Babylons konge fuldstændig ødelægge Jerusalem.”

Sidkija lyttede ikke til profeten, så Nebukadnesar kom med sin hær og kredsede om byen uden at lukke nogen ind eller ud. Sidkija bad Jeremias om at gå i forbøn hos Gud. Pludselig dukkede den egyptiske hær op fra syd. Dermed flyttede den babylonske hær væk fra Jerusalem.
Herren sendte et budskab til Sidkija: “Hør, hvad jeg nu vil gøre: Faraos hær vender tilbage til Egypten. Babylon vil da komme tilbage og brænde denne by ned til jorden. Du kan ikke stoppe dem. Selv hvis din hær gik ud og besejrede dem og kun efterlod nogle få sårede mænd i live, ville de få mænd rejse sig op, komme ind i byen og brænde den ned til jorden.”
Jeremias besluttede at gå uden for bymurene og se på en ejendom, han ejede. En vagt så ham gå ud af byporten. Han sagde: “Du skal til den babylonske hær.”
Profeten sagde: “Nej, det ville jeg aldrig gøre.”
Men vagten troede ham ikke og førte ham til byens embedsmænd. De var rasende på ham og fik ham slået og sat i et fangehul. Han blev der længe.
Snart kom babylonierne tilbage og omringede igen byen. Sidkija sendte i hemmelighed bud efter Jeremias og førte ham til slottet. Kongen sagde: “Har du et budskab fra Herren?”
Jeremias sagde: “Ja, det har jeg. Han siger: ‘Du vil blive besejret af babylonierne.’”

Derefter sagde profeten til kongen: “Send mig ikke tilbage til det fangehul. Jeg dør, hvis du gør det. Hvad har jeg gjort? Alt, hvad jeg har sagt, er gået i opfyldelse. Hvor er profeterne, der sagde, at Babylon ikke ville vende tilbage? Jeg beder dig, send mig ikke tilbage.”
Så kong Sidkija gav befaling om, at Jeremias ikke skulle tilbage til fangehullet. Han blev holdt i paladsfængslet, hvor han fik bedre pleje.
Snart var der ingen mad i byen, fordi babylonierne havde forhindret alt i at komme ind og ud. Jerusalems herskere sendte et budskab til Jeremias: “Bed til Gud om at han vil udfri os! Måske vil han give os et mirakel, som han har gjort tidligere.”
Herren sendte en besked tilbage til dem: “Nej, jeg udfrier jer ikke! Det er mig, der kæmper imod jer. Det er mig, der har overgiver jer til Babylons konge. I skal lide sult, sygdom og plager. Mennesker og dyr vil dø. De, der overlever, vil blive overgivet til babylonierne.”

TRE VIDEOER


admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
164 – På vej til Egypten

Jeremias 40 – 44 og 52,31-34 og 2 Kongebog 25,22-30
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
Babylons konge Nebukadnesar ødelagde Jerusalem totalt. Han efterlod nogle få mennesker til at tage sig af landet og gjorde Gedalja til guvernør over Juda.
Oprørssoldater boede stadig i Judas bakker. Gedalja mødte dem og sagde: “Kongen af Babylon ønsker fred med jer. Hold op med at kæmpe! Se på, hvad folket efterlod sig, da de gik i eksil. I kan høste deres druer og oliven og sommerfrugt. Vælg en by og bo der. Jeg vil repræsentere dig med babylonierne.”
Soldaterne fulgte dette råd og boede i landet. Jøder, der boede i andre lande, kom tilbage og accepterede Gedalja som deres guvernør.

Alt i alt havde de en stor høst det år. Ammons konge hyrede ti jøder til at dræbe Gedalja. Judas folk advarede guvernøren om planen. De sagde: “Vi har det godt her. Vi ønsker ikke, at disse forrædere skal ødelægge det for os.” Men Gedalja troede dem ikke. Han mente, at de simpelthen forsøgte at få en fordel i forhold til deres landsmænd.
Gedalja inviterede de ti forrædere til at spise sammen med ham. Under måltidet trak mændene deres sværd og dræbte guvernøren. Efter at have kastet hans krop ned i en stor brønd, gik de tilbage til Ammon. Judas mænd jagtede dem. Det kom til kamp, men de fleste af forræderne slap væk.
Judas folk vidste, hvad Nebukadnesar ville gøre, når han fandt ud af, at hans guvernør var blevet dræbt. De lavede planer om at flygte til Egypten. De gik til Jeremias og sagde: “Spørg Herren, hvad vi skal gøre. Vi lover, at vi vil gøre, hvad han siger.”

Ti dage senere gav Jeremias dem et budskab fra Herren: ”Flyt ikke til Egypten, men bliv i Juda. Jeg vil være med jer og beskytte jer mod Babylons konge. Jeg ved, at I er bange, men hør på mig. Flygt ikke til Egypten. Her i Juda vil I ikke finde krig, sult og sygdom.”
Folket svarede Jeremias: “Du lyver for os. Det har Herren ikke fortalt dig. Du vil bare, at vi bliver her, så Babylon slår os ihjel.”
Folket forlod Juda og drog til Egypten. De tog profeten og Baruk med sig. Jeremias afsluttede sin bog i Egypten, og så døde han.
Flere år senere regerede en ny konge Babylon. Han løslod kong Jojakin fra fængslet og gav ham sin frihed. Han fik penge til at leve for og blev inviteret til at spise ved Babylons konges bord. Han levede godt resten af sit liv.

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
165 – Døde bliver levende

Ezekiel 37
Ezekiel blev ført i fangenskab sammen med mange andre jøder. Han blev en Guds profet, og en dag førte Gud Herren ham i ånden til en dal. Han så, at den var fyldt med knogler. De var så tørre, at de ville blive til pulver, hvis man rørte ved dem.
Herren sagde: “Kan disse knogler og indtørrede ben blive levende igen?”
“Herre, kun du kan give svaret på det.”
Gud sagde: ”Stil dig blandt dem og sig: Indtørrede ben, hør hvad Gud siger til jer. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.’”
Ezekiel gik ned i dalen og sagde det til knoglerne, og pludselig hørte han en raslende lyd. Knoglerne var blevet faste og var ved at forbinde sig igen. Snart lå der komplette skeletter over hele jorden.
Mens profeten så på, dannedes der sener og muskler på skeletterne. Derefter strakte huden sig over kødet. De var som døde kroppe, der lå på jorden, over hele dalen. Men de var endnu ikke levende.

Herren sagde til Ezekiel: “Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende”
Ezekiel profeterede dette over de døde kroppe, og da blev der blæst liv i dem, så de blev levende! De rejste sig og Ezekiel så, at de var en enorm hær.
Herren sagde: “Disse ben repræsenterer alle Israels tolv stammer. Lige nu siger de: ‘Vi er ikke længere en nation. Der er intet håb for os. Vores knogler er udtørrede.’ Du skal forkynde for dem og sige: ‘Hør, hvad Gud siger til jer! Han fortæller jer, at han vil åbne jeres eksilgrave og føre dig tilbage til Israels land. Han vil give jer sin ånd, så I lever. Så skal I forstå, at han er Herren.’”
Herren talte til Ezekiel igen: “Tag et stykke træ og skær ordet ‘Juda’ på det. Find et andet stykke træ og skær ordet ‘Israel’ på det.”
Det gjorde Ezekiel, og derefter sagde Herren: “Hold dem sammen, som om de var ét stykke træ. Bær dem rundt, indtil folk spørger dig, hvad det betyder.
Fortæl dem, at Gud Herren siger: ‘Der kommer et tidspunkt, hvor jeg vil føre begge nationer sammen igen. De vil ikke længere være to nationer, men én. Jeg vil give dem deres eget land, det land, jeg gav Jakob. De får én konge. David skal herske over dem. De vil ikke længere fordærve sig selv med afguder. Jeg vil gøre dem rene, og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud.’”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
166 – Daniels beslutning

Daniel 1,1-16
Nebukadnesar var konge af Babylon. Han erobrede Jerusalem og tog folket til fange. Han beordrede derefter, at embedsmændene skulle udvælge de bedste unge mænd og oplære dem til at tjene ved det kongelige hof. De skulle undervises i sprog, litteratur og visdom. Denne uddannelse skulle vare tre år, og i løbet af den tid ville kongen give dem den bedste mad og vin.
Fire af de udvalgte unge mænd var Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Disse mænd besluttede, at de ikke ville besmitte sig ved at spise og drikke ting, der var imod Guds lov. Daniel bad tilsynsmanden om at udelade disse ting fra deres daglige kost.
“Det kan jeg ikke lade dig gøre! Der vil komme en dag, hvor du får foretræde for kongen, og da vil han opdage, at I ser dårligere ud end de andre, og så vil han få mig slået ihjel!”
Da sagde Daniel: “Før du beslutter dig, så sæt os på prøve. Tillad os fire at spise grøntsager og drikke vand i ti dage. Derefter kan du sammenligne os med de andre.”

Tilsynsmanden havde stor respekt for Daniel, så han gik med til denne prøve. Efter ti dage så Daniel og hans venner bedre og sundere ud end alle dem, der havde spist kongens mad og vin. Tilsynsmanden tillod de fire at fortsætte med kun at spise grøntsager og drikke vand.
Gud var med Daniel, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Han gav dem viden og lod dem forstå visdom. Daniel forstod også visioner og drømme.
Efter tre år interviewede Nebukadnesar alle de unge mænd, der havde gennemgået hans træningsprogram. Ingen af de andre rangerede så højt som de fire venner, så de fik tjeneste ved kongens hof. Han rådførte sig med dem i enhver sag, og med tiden værdsatte kongen deres råd ti gange højere end hans andre rådgivere. Daniel fortsatte med at tjene i hoffet under mange konger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
80 – Ebenezer

1 Samuel 7-8
Israels folk vendte langsomt tilbage til Gud. Det var en proces, som tog tyve år. Til sidst sagde Samuel: “Hvis det er sandt, at I vil tjene Gud, så fjern alle jeres afgudsstatuer. Overgiv jer til Herren og tjen kun ham. Gør dette, og han vil give jer sejr over filistrene.”
Folket gjorde, hvad Samuel sagde, og fjernede deres afguder. Så han bad dem komme til en indvielsesgudstjeneste. Han sagde: “Kom, og jeg vil bede for jer.” Folket kom og overgav sig til Gud. Fra da af var Samuel deres dommer.

Filistrene hørte, at israelitterne var samlet ét sted. De troede, at det var en krigshandling, så de marcherede ind i landet og forberedte sig på at angribe Israel. Folk blev bange, da de så den massive filisterhær. Samuel sagde: “Se ikke på jeres fjende. Fokuser i stedet på Gud og bed til ham. Herren vil frelse os fra filistrene.” Derefter ofrede han et brændoffer til Gud og bad om hjælp.

Herren besvarede Samuels bøn. Pludselig hørtes høj torden overalt i filistrenes lejr. De blev forvirrede og begyndte at løbe. Israels mænd løb efter dem og dræbte mange af dem.
Samuel rejste en stor sten som et monument over, hvad der skete den dag. Han kaldte det Ebenezer, som betyder “hjælpens klippe.” Han sagde: “Herren har hjulpet os indtil nu.”
Herren kæmpede mod filistrene, så længe Samuel levede. Da han blev gammel, udnævnte han sine sønner til at være dommere. Desværre havde de ikke hans integritet. De tog imod bestikkelse og dømte derefter.
Folket gik til Samuel og sagde: “Dine sønner er ikke retfærdige. Derfor vil vi gerne være som alle de andre folkeslag og have en konge. Vælg en til os, før du dør.”
Samuel var chokeret. Han kunne ikke forstå, hvorfor de ville have en konge. Han bad til Gud, men Herren sagde: “Bliv ikke fornærmet. De har ikke afvist dig. De har afvist mig. Gør, hvad de siger, men fortæl dem først, hvordan det vil være at have en konge.”

Samuel beskrev nu for folket i detaljer, hvordan en konge ville misbruge dem og udnytte dem. Han sagde: “En konge vil tage dine sønner fra dig, og de vil arbejde for ham i stedet for dig. De vil tjene i hans militær eller arbejde for ham personligt. Han tager dine døtre og sætter dem i arbejde. Han vil tage dine bedste marker, vinmarker og frugtplantager. Han beskatter dig, så han kan leve i luksus. I bliver hans tjenere, og I vil arbejde for at opfylde alle hans indfald. Når det sker, vil I klage til Herren, men han vil ikke hjælpe jer.”

Befolkningen nægtede at tage imod denne advarsel. De insisterede: “Vi vil stadig have en konge! Han vil dømme os og kæmpe vores kampe for os.”
Herren sagde: “Gør, som de beder om. Giv dem en konge.”
Så sagde Samuel til dem, at de skulle gå hjem, og han ville finde en konge for dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen