1 Korintherbrev 1-7
Paulus var i Efesos, da han hørte om problemerne i menigheden i Korinth. Han skrev straks dette brev:

Jeg priser Gud for jer hele tiden. Det er indlysende for alle, at Gud har beriget jer med åndelige gaver, så I kan tjene ham, indtil Jesus kommer igen.
Jeg forstår, at der er splittelse blandt jer. Jeg har hørt, at nogle siger: “Jeg følger Paulus,” eller “Jeg holder fast i Apollos lære,” eller “Min kristendom kommer fra Peter.” Atter andre siger: “Jeg følger ikke nogen undtagen Jesus.”
Hvorfor spilder I tiden med sådanne skænderier? Da jeg var sammen med jer, fokuserede jeg fuldstændig på at give jer det enkle evangelium. Jeg lod mig ikke distrahere væk fra Jesu kors. Jeg var ligeglad med, at andre syntes at forkyndelsen af korset var latterlig. Jeg vidste, at det er Guds kraft.
Jeres splittelse skyldes stolthed. Er I ikke klar over, at Gud bruger tåbelige ting for at vise sin visdom? Husk, at jeg kom til jer i svaghed. Jeg fremstod ikke som en fantastisk person med fin tale. Nej, jeg stod midt iblandt jer og rystede af frygt. Jeg stolede fuldstændig på, at Gud Ånd ville gøre sin gerning i jeres liv. Og det gjorde han! I kom til tro! Det skete ikke ved menneskelig fornuft. Apollos og jeg lærte jer ikke Guds visdom. Guds Ånd lærte jer disse ting.

Jeg ved, hvordan man lærer Guds visdom til dem, der er modne i deres vandring med Herren. Men jeg gav jer mælk, fordi I var spædbørn i troen. Det er klart for mig, at I stadig ikke er klar til at blive fodret som modne kristne. I kæmper indbyrdes. I er jaloux på hinanden. Når man siger: “Jeg er af Paulus,” og en anden siger: “Jeg foretrækker Apollos,” så opfører I jer, som om I slet ikke kender Jesus.
Hvem er Paulus og Apollos overhovedet? Vi er Jesu slaver! Vi fik besked på at arbejde sammen med jer. Gud sagde: “Paulus, gå hen og plant troens frø. Apollos, vand planterne. Lad dem nu være i fred. Jeg får dem til at vokse.” Vi er blot slaver, der udfører vores tildelte arbejde. Gud er den, der har planlagt det hele.

Se nærmere på de af os, der kaldes apostle. Vi er ligesom krigsfangerne, der bliver paraderet gennem gaderne, indtil vi bliver dræbt. Vi er tåber for Kristus, svage og hadede. Vi er hjemløse, og vores konstante følgesvend er sult. Vi skal arbejde hårdt bare for at holde os i live.
Vi er nødt til at velsigne dem, der forbander os. Vi skal være tålmodige med dem, der misbruger os. Når folk bagtaler os, skal vi sige pæne ting om dem. Vi er verdens “skrald”! Alligevel er jeg jeres åndelige far, og I skal efterligne mig.

Jeg planlægger at komme og besøge dig. Når jeg ankommer, skal jeg så irettesætte jer som børn? Nej, jeg tror, I ønsker at jeg kommer med sagtmodighed. Derfor sender jeg Timoteus til jer, for at minde jer om evangeliet.

Der er et par problemer, der skal tages hånd om med det samme. For det første har jeg hørt, at der er en mand i kirken, som har sex med sin stedmor? Jeg kan ikke tro, at I tillader denne modbydelige synd. Fjern denne mand fra jeres fællesskab – straks! Synd er som gær. Med tiden overtager den hele dejen.

Jeg har også fået at vide, at I tager hinanden i retten, hvor der er ikke-kristne dommere. Er der ikke gudfrygtige mennesker i kirken, der kan dømme disse ting? Hør, den dag vil komme, hvor I skal dømme engle. I skal også dømme denne verdens mennesker. I bør kunne tage disse sager selv, blandt brødre. Hvis der ikke er nogen i kirken til at dømme mellem jer, så udhold uretfærdigheden! Tillad dig selv at blive snydt!

Der er også spørgsmålet om umoral. Det simple faktum er, at jeres krop ikke er skabt til seksuel urenhed. Gud skabte mennesker til sig selv og – som kristen – er din krop Helligåndens tempel. Da han betalte for dig, tog Guds Ånd dit legeme i besiddelse. Du er ikke længere din egen. Du skal prise Gud i alle ting.
Seksuelle behov skal opfyldes inden for ægteskabet. Gud har givet mig evnen til at forblive single, men ikke alle har denne gave. Derfor bør de gifte sig i stedet for at leve med et brændende begær. Når et par er gift, skal de være bevidste om hinandens behov.

Jeg ved, at nogle af jer er gift med en, der ikke kender Jesus. Bliv hos den person, i håbet om at vinde dem for Jesus. Hvis de forlader dig … ja, så er der ikke noget, du kan gøre ved det.
Accepter den situation i livet, som Gud har givet dig. Selvfølgelig er det i orden at forbedre sig selv, når det er muligt, men lad dig ikke tynge af at kæmpe imod den plads, Gud har givet dig.

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER