Søg efter:
jan 14 2022
56 – Over Jordanfloden

Josva 3 – 5,12
Om morgenen sagde Gud til Josva: “I dag vil jeg ophøje dig i folkets øjne – så de ser, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses.”
Josva sagde til præsterne: “Tag Pagtens Ark og gå til Jordanfloden.” Præsterne tog nu Arken og bar den til floden. Da de kom til vandkanten, blev de ved, indtil vandet dækkede deres fødder.
Pludselig standsede vandet! En mur af vand løfte sig højt op. Da præsterne så dette, gik de til midten af flodlejet og stod på tør grund. Så begyndte folk at bevæge sig over floden.

Da sagde Josva til de tolv mænd, som Israel havde udvalgt: “Hver af jer skal tage en stor sten fra det sted, hvor præsterne nu står. Læg stenene på jeres skuldre og bær den over til den anden flodbred.”
Josva tog derefter yderligere tolv sten og byggede et alter midt i floden, ved siden af hvor præsterne stod.
Folket så på Josva, og han var ophøjet i deres øjne. De vidste, at Gud var med ham, ligesom han havde været med Moses.
Da de alle var gået over floden, sagde Josva til præsterne: “Kom nu herover også!” Så snart præsterne var ved flodbredden, styrtede muren af vand sammen.

Josva førte folket til et sted, der hedder Gilgal, hvor de slog lejr. Så bad han dem bruge de tolv sten til at bygge et mindesmærke. Han sagde: “Fremover vil børn se dette mindesmærke og spørge deres forældre om hvad det betyder. Så kan forældrene fortælle om denne dag, hvor Gud stoppede Jordanfloden, så hans folk kunne komme tørskoede over. Alle jordens folkeslag skal vide, at Guds hånd, hele jordens Herre, er mægtig.”
Befolkningen i Kana’an hørte, hvordan Gud stoppede Jordanfloden, så Israels folk kunne komme over, og rædslen spredte sig blandt indbyggerne i alle landets byer.
Josua fortalte nu til alle Israels mænd, at de skulle omskæres. Det var ikke blevet gjort i alle de 40 år, folk havde været i ørkenen.
Kort efter dette fejrede folket påske. Allerede næste dag holdt mannaen op med at dukke op, og den kom aldrig tilbage. Fra den dag af skulle folket spise maden fra Kana’ans land.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
54 – Moses dør

4 Mosebog 27,12-23 + 5 Mosebog 30-34
Herren sagde til Moses: “Gå op på dette bjerg. Der vil jeg vise dig det land, jeg giver Israel. Du kan ikke gå derind på grund af din synd da du slog klippen. Men jeg vil lade dig se landet, og derefter vil du dø.”
Moses sagde: “Herre, vælg en mand til at lede dette folk! En, som kan stå foran dem og træffe beslutninger, der vil være gode for dem. Hvis du ikke gør det, vil de være som får uden en hyrde.”
Gud sagde: “Josva har visdommens ånd i sig. Lad ham stå foran præsten Eleasar, mens hele menigheden ser på. Sørg for, at alle kan høre, at du giver ham autoritet til at lede dem. Fortæl folket, at de skal adlyde ham som de har adlydt dig. Fortæl Josva, at han skal få råd fra Eleasar.”

Så gjorde Moses, som Herren havde befalet. Han tog Josva og stillede ham foran Eleasar og hele folket. Moses lagde derefter hænderne på Josva og gav ham befaling om at lede folket.
Så sagde han: “Jeg har en befaling til jer. I skal adlyde Gud Herren. Gør I det, får I liv og velstand. Gør I det ikke, skal I dø. Det er en simpel befaling: Elsk Herren jeres Gud og gør, hvad han siger. Hvis I holder denne befaling, vil Gud velsigne jer, når I går ind i landet. Hvis ikke, tager han alt det fra jer, som I elsker. Jeg beder himmel og jord om at være vidne til det, jeg siger. Jeg stiller jer over for liv og død, velsignelse og forbandelse. Vælg derfor livet. Elsk Herren jeres Gud. Adlyd ham og vær trofast, for han er jeres liv.”

Så sagde Moses til Josva: “Vær stærk og modig! Herren vil være med dig og gå foran dig. Vær ikke bange eller modløs.”
Efter han havde sagt dette, gik Moses op på bjerget, som lå overfor Jeriko. Der viste Gud ham Israels land. Han kunne se det hele, fra nord til syd, fra øst til vest. Herren sagde: “Dette er det land, jeg lovede at give Abraham, Isak og Jakob. Jeg har givet dig lov til at se det, men du kommer ikke ind i det.”
Så døde Moses, Herrens tjener, og Herren begravede ham i Moabs land. Han var 120 år gammel, da han døde. Alligevel var hans syn stadig godt, og han var fysisk i god form.
Folket græd i tredive dage efter Moses var død. Der har aldrig været en anden profet i Israel som Moses. Alligevel lovede Gud folket, at en dag ville en stor profet komme, som skulle være som Moses.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
55 – Rahab

Josva 1 – 3,6
Herren sagde til Josva: “Min tjener Moses er død. Nu skal du føre folket ind i det land, jeg har lovet dem. Jeg vil være med dig, ligesom jeg var med Moses. Så vær stærk og fuld af mod. Adlyd de instrukser, jeg gav Moses. Vend dig ikke væk fra dem på nogen måde. Hvis du følger disse instrukser, vil jeg være med dig i alt, du gør.”
Så begyndte Josva at klargøre folket til erobringen af Kana’an. Han sendte to mænd over floden for at udspionere landet. De gik ind i byen Jeriko og boede i huset hos en prostitueret ved navn Rahab.
Kongen af Jeriko fandt ud af, at de var i byen, så han sendte en besked til Rahab. “Giv os de mænd, som bor i dit hus. De er spioner fra Israels folk.”
Mændene var på hendes tag, hvor hun havde gemt dem. Hun sagde til kongen: “De har været her, men jeg vidste ikke, hvor de kom fra. Lige før mørkets frembrud gik de, før byportene blev lukket. De fortalte mig ikke, hvilken vej de skulle, men du bør kunne fange dem, hvis du skynder dig.” Så sendte kongen mænd for at jage efter dem.
Rahab sagde til spionerne: “Alle her er bange for jer, fordi vi ved, at Gud har givet jer dette land! Vi hørte, hvordan Herren åbnede Det Røde Hav, da I forlod Egypten. Jeres Gud har gjort store ting for jer. Nu har jeg beskyttet jer, så sværg nu ved jeres Gud, at I vil vise min familie nåde. Skån vores liv!”
Så sagde spionerne: “Vi vil skåne dig, når Herren giver os jeres by, men kun hvis du ikke fortæller kongen om os. Bind denne skarlagenrøde snor i dit vindue. Din familie vil være i sikkerhed, hvis de er i dit hus. Hvis nogen forlader huset, er vi ikke ansvarlige for, hvad der sker med dem.”

Rahabs hus lå på bymuren, så hun hængte et reb ud af sit vindue og hjalp mændene med at flygte. De gemte sig i bjergene, indtil Jerikos mænd holdt op med at lede efter dem.
Da det var sikkert, gik de tilbage over floden. De fortalte Josva alt, hvad der var sket. De sagde: “Det er sandt! Gud har givet os landet. Folk er bange for os.”

Så førte Josva folket mod Jordanfloden, hvor de blev i tre dage. På den tredje dag gik Israels ledere rundt i lejren og sagde til folket: “Bryd lejren i morgen tidlig. Hold øje med præsterne, for de vil da tage Pagtens Ark op og bevæge sig mod Jordanfloden. Følg dem, for I har ikke gået denne vej før. I morgen vil Herren gøre fantastiske ting for jer. I vil vide, at Gud er med jer og ønsker at fordrive jeres fjender foran jer.” Josva bad dem udvælge tolv mænd, én fra hver stamme. Så fortalte han præsterne hvad de skulle gøre den næste dag.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
57 – Jeriko erobres

Josva 5,13-6,27
Mens folket stadig var i Gilgal, så Josva en mand stå i nærheden med et sværd i hånden. Josva gik hen til ham og spurgte: “Er du for os eller for vores fjender?”
Manden sagde: “Jeg er kaptajn for Herrens hær. Jeg er lige ankommet.”
Josva bøjede sig og tilbad ham. Kaptajnen sagde: “Tag dine sko af, fordi du er på hellig grund.”
Herren sagde til Josva: “Jeg har givet dig Jeriko, dets konge og dets hær.” Han gav derefter nøjagtige ordrer om, hvordan Jeriko skulle erobres.

Da dagen kom, arrangerede Josva folket. Hæren gik forrest, og bag dem kom syv præster, som skulle blæse i vædderhorn. Pagtens Ark blev båret bag dem. Resten af hæren fulgte efter bag Arken. Josva sagde til folket: “Sig ikke et ord, mens I marcherer rundt om byen.”
Mens de marcherede rundt, blæste præsterne i hornene, men folket tav. Da de havde været rundt om byen, vendte de tilbage til deres lejr og overnattede. De gjorde det samme den anden dag og den tredje. De gentog denne march rundt om byen i seks dage.

Tidligt den syvende dag bad Josva folket følge den samme procedure, bortset fra at de på denne dag skulle gå rundt om byen syv gange. Han sagde: “Efter at vi har marcheret rundt syv gange, skal I råbe alt, hvad I kan. Herren vil derefter overgive byen til jer. Alle mennesker og dyr i byen skal dø, undtagen Rahab og hendes familie. I skal brænde alt, undtagen guld, sølv og ting lavet af bronze og jern. Disse skal overgives til Herren. Tag ikke selv noget af det, der skal overgives til Herren, for da skal du lide døden.”

Folket marcherede nu rundt om byen syv gange, mens præsterne blæste i hornene. Efter den syvende gang standsede hele optoget.
Præsterne blæstee i hornene endnu en gang, og Josva råbte: “Skrig alt I kan!” Folket skreg, og byens mure faldt sammen. Israels hær marcherede lige ind i byen og ødelagde den. De to spioner, som Rahab havde beskyttet, gik straks til hendes hus. De førte hende og hendes familie ud af byen i live. Alle andre i byen blev dræbt, og alt blev brændt, undtagen guld, sølv og ting lavet af bronze og jern.
Josva udråbte derefter en forbandelse over byen Jeriko. Han sagde: “Enhver, der genopbygger denne by, vil miste både sin førstefødte søn og sin yngste søn.”

Herren var med Josva, og hans ry spredte sig over hele landet.

Rahab og hendes familie blev anbragt et sikkert sted uden for Israels lejr. Til sidst giftede hun sig med en israelit fra Judas stamme. Med tiden fik de en søn ved navn Boaz.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
58 – Akan

Josva 7-8
Før Josva erobrede Jeriko, havde han givet folket en klar befaling: ” Tag ikke selv noget af det, der skal overgives til Herren, for da skal du lide døden.”
En af de soldater, der gik ind i Jeriko den dag, var en mand ved navn Akan. Han så en pose sølvmønter, en guldbarre og en smuk kappe fra Babylon. Han tog disse ting og gemte dem inde i sit telt. Dette gjorde Herren vred.
Efter sejren ved Jeriko sendte Josva spejdere for at udspionere en by kaldet Aj. De kom tilbage og sagde: “Der er kun få mennesker i Aj. Vi behøver ikke sende vores fulde styrke dertil, muligvis kun to eller tre tusinde mand.”
Så Josua sendte 3.000 mand for at erobre Aj, men til deres store overraskelse vand byen over dem. De dræbte seksogtredive israelitter og jagede resten af dem væk.
Folk var forfærdede over dette nederlag. Josva rev sit tøj i stykker. Han og de ældste bøjede sig foran Pagtens Ark med deres ansigter mod jorden.

Josva sagde: “Herre, hvorfor førte du os over floden? Kana’anæerne kommer jo til at høre om dette nederlag. De vil omringe os og udslette os fra jorden. Hvad vil der så ske med dit store navn?”
Herren sagde: “Rejs dig op! Israel tabte i dag, fordi der er synd i lejren. De adlød ikke min befaling og tog det, der skulle gives mig. Så længe I har de ting, vil I tabe hver kamp, fordi jeg ikke længere er sammen med dig.”

Næste morgen samlede Josva hele folket. Hver stamme gik én for én hen til ham. Herren udvalgte Judas stamme. Alle Judas slægter gik derefter hen til ham. Herren valgte én af slægterne. Alle familierne i den slægt gik hen foran Josva. Herren udvalgte en af dem. Fra den familie blev Akan udvalgt.
Josva sagde til ham: “Hvad har du gjort? Skjul ikke noget for mig.”
Akan brød sammen og sagde: ”Det er sandt. Jeg syndede mod Herren. Jeg så en pose sølvmønter, en guldbarre og en smuk kappe fra Babylon. Jeg tog tingene og gemte dem i mit telt.”
Josva sendte mænd til Akans telt for at hente de ting, han tog. Så bredte han dem ud for Herren og hele Israel. Folket samlede da alt, hvad Akan ejede: Hans sønner og døtre, hans kvæg, hans telt og de ting, han tog fra Jeriko. De kastede sten på dem indtil de døde, og brændte derefter deres lig. De lagde en bunke sten oven på deres aske.
Herren var ikke længere vred på sit folk. Så sagde han til Josva: “Tag hele din hær og angribe Aj. Jeg har givet dem til dig. Når først I har erobret dem, kan folk beholde, hvad de finder der.”

Josva sendte en gruppe mænd ud om natten. Han sagde: “Gå bag om byen og skjul jer.” Han gav dem nøjagtige instrukser om, hvad de skulle gøre.
Næste morgen sendte han en trop for at bekæmpe Aj. Mændene i byen så dem komme og gik ud for at kæmpe mod dem. I kampens hede begyndte Israel at løbe væk, som de havde gjort før. Mændene fra Aj jagtede dem og forlod byen ubeskyttede.
Da mændene var væk fra byen, kom de israelitiske soldater ud af deres skjul og gik ind i Aj og satte ild til den. Mændene fra Aj vendte sig om og så deres by i brand. De indså, at de nu befandt sig mellem to dele af den israelitiske hær. De forsøgte at flygte, men kunne ikke. Alle blev dræbt i slaget.
Folket fik lov til at beholde alt, hvad de fandt i byen, inklusive husdyrene. Så ødelagde de byen.
Efter alt dette ofrede folket til Herren. Derefter læste Josva hele loven op for hele folket, inklusive mændene, kvinderne og børnene.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
59 – Solen står stille

Josva 9 – 10
Nyheden om ødelæggelsen af Jeriko og Aj spredte sig over hele Kana’an. De fleste af byerne dannede alliancer for at beskytte sig mod Israel. Men én af byerne besluttede at gøre noget andet.
En gruppe mænd fra byen Gibeon klædte sig i gammelt tøj og slidte sandaler. De lagde gamle sække på deres æsler, pakkede gammelt tørt brød og bar gamle vinskind.
De gik til Josva og sagde: “Vi bor langt væk, men vi har hørt, hvad Herren jeres Gud har gjort for jer. Vores ældste sendte os på denne lange rejse. De sagde: ‘Gå hen og lav en pagt med dem.’ Se, vi tog brød direkte fra ovnen, men det er nu tørt og gammel, fordi rejsen var så lang. Vores tøj og sandaler er også blevet slidt ned.”
Israels mænd så de ting, folkene fra Gibeon viste dem, men de søgte ikke råd hos Herren. Derfor lavede Josva en pagt med dem. Israels ældste svor, at de to folkeslag nu skulle være allierede.
Tre dage efter indgåelsen af pagten opdagede Israels folk, at gibeonitterne faktisk boede i Kana’an tæt på. Josva sendte bud efter dem og sagde: “Hvorfor har I bedraget os?”
De sagde: “Vi hørte, at Gud har givet jer hele dette land. Vi hørte også, at Gud bad Moses om at dræbe alle, som bor her. Vi frygtede for vores liv, så vi snød dig. Men nu må I gøre med os, hvad I mener er bedst. Vi accepterer det.”
Josva sagde: “I skal få lov at leve, på grund af vores pagt med jer. Vi kan ikke røre jer, men fra nu af er I vores slaver. I skal hugge brænde og bære vand til os, og I skal tjene Herrens hus.”

De andre konger i landet hørte, at folket i Gibeon havde sluttet fred med Israel. De sluttede sig sammen og marcherede mod deres by. Mændene i Gibeon sendte bud til Josva og sagde: “Vi er dine trælle. Kom hurtigt og hjælp os!”
Så Josva marcherede med sin hær og overraskede dem, der kæmpede mod Gibeon. De forsøgte at slå tilbage, men den israelitiske hær var for stærk til dem. Herren sendte også store hagl over dem, og flere mennesker blev dræbt af hagl end af sværd.
Josva havde brug for mere tid, så han så op mod himlen og sagde: “Sol, stå stille over Gibeon!” Herren hørte hans befaling og ærede den. Solen holdt op med at bevæge sig hen over himlen. Aldrig før eller siden har der været sådan en dag.

Fem konger løb og gemte sig i en hule, men nogen fortalte Josva det. Han sagde: “Rul en sten over indgangen til hulen.” Han udstationerede derefter mænd for at bevogte indgangen. Da Israel havde beseglet deres sejr, førte Josva kongerne ud af hulen. Han sagde til sine befalingsmænd, at de skulle trykke deres fødder mod kongernes nakker. Han sagde: “Vær stærke og modige. Herren vil gøre dette mod alle vore fjender.” Han henrettede derefter de fem konger.
Josua førte sin hær fra by til by, og Herren gav ham sejr, hvor end han gik.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
60 – Josvas afsked

Josva 14-15 og 23-24
Efter at Josva havde udryddet mange af folkeslagene i Kana’an, blev landet delt mellem de forskellige stammer. Kaleb gik til Josva og sagde: “Jeg var fyrre år gammel, da du og jeg spionerede i dette land. Vi kom tilbage med en ærlig rapport, hvorimod vore brødres rapport indgød frygt i folkets hjerter. Du husker, at Moses lovede, at vi ville arve det land, vi så den dag. Jeg er nu femogfirs år gammel, men jeg er lige så stærk i dag, som jeg var for femogfyrre år siden. Jeg kæmper stadig og gør mine daglige pligter. Giv mig nu disse bakker. Kana’anæerne bor der stadig, men jeg vil fordrive dem.”
Josva gav ham da området omkring Hebron. Kaleb samlede sine mænd og drev kana’anæerne ud af hver by. Da han kom til en by, sagde han: “Den, der erobrer denne by, må gifte sig med min datter.”

En mand tog udfordringen og overtog den. Så Kaleb sendte bud efter sin datter. Så snart hun ankom, sagde hun til sin kommende mand: “Bed min far om den mark. Det har en naturlig kilde med vand.”
Hun steg af sit æsel og stod over for sin far. Han sagde: “Hvad vil du?”
“Du gav os denne by, giv os nu også kilden med vand.” Så han gav hende, hvad hun ville have.

Nogle år senere vidste Josva, at han var ved at dø, så han sammenkaldte hele folket. Da de var samlet, sagde han: “I har set alt, hvad Herren har gjort for dig. I har jord, hvor jeres familier kan bo, fordi han kæmpede for jer. Vær stærke og fortsæt med at adlyde Moseloven. Begynd ikke at tilbede de afguder, som folkeslagene i disse områder dyrker. Vær tro mod Herren jeres Gud. Er I ikke det, vil han tage landet fra jer.”
Josva gennemgik derefter hele Israels historie. Han sluttede med at sige: “Gud sendte gedehamse foran jer og fordrev de mennesker, som boede i dette land. Han gav jer marker, I ikke har betalt for; huse, I ikke selv har bygget; vinmarker, I ikke selv har plantet. Vælg i dag, hvem I vil tilbede. I kan tjene de afguder, jeres fædre bøjede sig for. I kan tilbede de lokale afguder. Eller I kan tilbede og tjene Herren, som førte jer hertil med sin mægtige hånd. Hvad angår mig og min familie, vil vi tjene Herren.”
Folket sagde: “Vi vil ikke tilbede dette lands guder. Vi vil forblive tro mod Herren vor Gud. Vi har set hans mægtige gerninger, så vi vil også tjene Herren.”
Josva sagde: “Jeg tror ikke på jer. I vil vende ryggen til Herren, så han bliver nødt til at ødelægge jer. Hvordan kunne I gøre det, efter han har været så god mod jer?”
Folket råbte: “Nej! Vi vil tilbede og tjene Herren.”
Josva sagde: “I er vidner til, hvad I har sagt. Disse sten er også vidner til, hvad I har sagt. Smid alle jeres dumme afguder væk og stol fuldt ud på Herren jeres Gud.”
Kort efter døde Josva 110 år gammel. Folket tilbad Herren al den tid, han var deres leder. De tjente også Herren al den tid folkets ældste levede. Men derefter kom en ny generation, som ikke kendte Herren. De havde ikke set, hvad han havde gjort.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
49 – Tolv spioner

4. Mosebog 13 – 14
Da israelitterne ankom til Kana’ans grænse, sagde Gud til Moses: “Send tolv mænd afsted for at udforske landet.” Så Moses udvalgte én mand fra hver af Israels stammer. Han bad dem gå ind i landet og bringe oplysninger tilbage om folket og deres byer. Han sagde også til dem, at de skulle bringe noget af den frugt, der voksede i landet, med tilbage.
Mændene blev i Kana’an i fyrre dage. Da de kom tilbage, bar to af dem en stor drueklase på en stang imellem sig.
Da de aflagde rapport, sagde ti af mændene: “Det er sandt, landet er stort og flyder med mælk og honning. Men folket er stort og mægtigt og bor i byer med høje mure.”
De to andre mænd var Kaleb og Josva. De afgav en anden rapport. De sagde: “Vi må straks indtage dette land! Vi kan sagtens klare det!”
De andre ti råbte: ”Nej, vi kan ikke angribe disse mennesker! De er stærkere, end vi er. Vi følte os som græshopper ved siden af dem!”

Israelitterne blev bange, da de hørte dette. De vendte sig mod Moses og sagde: “Førte Gud os hertil for at dø? Vi kunne være døde i Egypten! Mændene i dette land vil dræbe os og gøre vores koner og børn til slaver. Vi vil vælge en ny leder og vende tilbage til Egypten.”
Josva og Kaleb løb frem foran folket og råbte: “Dette land er godt, og Herren vil give os det! Gør ikke oprør mod ham, fordi I er bange. Herren er med os. Vi vil opsluge disse mennesker!”

Israels folk angreb Josva og Kaleb, men i det samme viste Herrens herlighed sig ved tabernaklet. Gud sagde til Moses: “Hvor længe vil disse mennesker nægte at tro på mig? De så de undere, jeg gjorde i Egypten. De så de mange mirakler, jeg gjorde blandt dem. Alligevel prøver de mig stadig. Derfor vil disse mennesker ikke komme til at se det land, jeg lovede deres fædre. Jeg sender dem tilbage i ørkenen, og de skal blive der i fyrre år, indtil de alle er døde. Enhver, der er tyve år eller ældre, skal ikke se landet, undtagen mine tjenere Kaleb og Josva. De kommer ind i Kana’an, fordi de fulgte mig uden tøven. Da disse mennesker var bekymrede for deres børn, vil jeg tage deres børn med ind i Kana’ans land og give dem det.”
Moses fortalte israelitterne, hvad Herren havde sagt, og de brød sammen og græd. De ti mænd, der var kommet med en negativ rapport, blev med det samme ramt af pest og døde. Tidligt næste morgen sagde folket: ”Vi indser nu, at vi har syndet. Vi vil gå ind i landet, som Herren har befalet.”
Moses sagde: “Nej! Herren sender jer tilbage i ørkenen. Hvis I går ind i landet, vil I blive besejret, fordi Gud ikke går med jer.”
Ikke desto mindre gik de ind i Kana’an imod Guds vilje. Og ligesom Moses sagde, blev de besejret i kamp. Mange blev dræbt, og resten kom tilbage i vanære.

Så vendte Israels folk tilbage til ørkenen, hvor de blev i de næste fyrre år. Alle de voksne, der kom ud af Egypten, døde i ørkenen. Alligevel var Herren med dem og opfyldte deres behov. Deres tøj og sko blev ikke gamle, og Gud sørgede for deres daglige mad.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen