Søg efter:
228 – Ananias og Safira

Apostlenes Gerninger 4,32 – 5,16
De troende delte alt med hinanden. Var der nogen, som havde et behov, solgte de andre af deres ejendele for at hjælpe.
En gudfrygtig mand ved navn Barnabas havde noget jord og solgte det for at kunne hjælpe andre. Han tog pengene og gav dem til apostlene.

Et ægtepar ved navn Ananias og Safira besluttede også at sælge noget jord og give pengene til apostlene. Det skulle bruges til gavn for kirken. Men Ananias ændrede mening, efter at jorden var blevet solgt. Han og hans kone besluttede at beholde nogle af pengene for sig selv. De var enige om, at de stadig ville give en del af pengene til kirken, men sige, at de gav hele beløbet.
Ananias gik til forsamlingen af troende uden Safira. Han gav sin gave til Peter og sagde, at det var det fulde beløb, han havde fået, da han solgte jorden.
Peter så på ham og sagde: “Satan har fyldt dit hjerte og fået dig til at lyve for Helligånden. Du behøvede ikke at sælge din jord; og når det først var solgt, behøvede du ikke give alle pengene til kirken. Hvorfor besluttede du dig for at lyve om det? Du løj ikke for os. Du løj for Gud.”
Så snart Ananias hørte dette, faldt han om og døde. Det skabte stor frygt i hele menigheden. Han blev båret ud og begravet.
Tre timer senere ankom Safira. Hun havde ikke hørt om, hvad der skete med hendes mand. Peter sagde til hende: “Har du og din mand solgt jorden for det beløb, I gav til kirken?”
“Ja, det var den samlede salgspris.”
Peter så på hende: “Hvorfor blev I to enige om at prøve Helligånden? Kan du høre fodtrinene udenfor? Det er de unge mænd, der lige har begravet din mand. Nu vil de tage din døde krop og begrave den også.
Straks faldt hun om og døde. De unge mænd kom og fandt hende liggende død på jorden. De samlede hende op og begravede hende ved siden af hendes mand.

Nyheden herom spredte sig over hele regionen. På grund af det var folk mere forsigtige, når de overvejede at slutte sig til gruppen af troende. Alligevel steg antallet af kristne markant, både mænd og kvinder.
Folk fra Jerusalem og de omkringliggende byer bragte syge mennesker og stillede dem ved vejen. De blev helbredt, når Peter gik forbi og hans skygge ramte dem.

VIDEOER

207 – Den rige unge mand

Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.

Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”

VIDEOER

219 – Retssag for jøder

Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.

Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.

Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.

Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig.

VIDEOER

 

104 – Batseba

2 Samuel 11
Da det blev forår, var det tid til igen at angribe ammonitterne. Normalt ville David følge med sine mænd, men han besluttede at blive hjemme.
Efter at have taget en lur en eftermiddag, gik han langs soldækket, på paladsets tag. Derfra så han en smuk kvinde tage et bad. Han sendte bud efter en tjener og spurgte: “Hvem er den kvinde?”
“Hun hedder Batseba. Hun er hustru til Urias, en af dine 30 særligt udvalgte mænd.”

David sendte bud efter hende, og de havde sex sammen den nat. Kort efter opdagede hun, at hun var gravid. Hun sendte besked om det til David, og han besluttede at han ville skjule det, han havde gjort. Derfor sendte han straks besked til Joab: “Send Urias til mig.”
Soldaten kom, og kongen spurgte ham: “Hvordan går kampen? Har Joab det godt?”
Efter at Urias havde afgivet en rapport, fortalte kongen ham, at han kunne tage hjem til sin kone, før han gik tilbage til slaget. Han sendte endda en gave til parret.
Urias forlod kongen, men gik ikke hjem. Han sov natten igennem ved døren til slottet sammen med alle kongens tjenere. Om morgenen kaldte kongen ham ind og spurgte: “Hvorfor gik du ikke hjem?”
“Det ville jeg ikke. Pagtens Ark er på slagmarken. Israels hær sover i telte. Joab og hans officerer er i kamp. Jeg kan ikke gå til mit hus og leve roligt. Jeg kan ikke spise og drikke med min kone, mens de ofrer sig for vores folk.”
David sagde: “Bliv her en dag mere, og så sender jeg dig tilbage til slaget.”
Kongen bad så Urias om at spise og drikke med ham. I løbet af aftenen fik David drukket ham fuld. Alligevel gik han ikke hjem, men sov igen ved døren til slottet.

Næste morgen skrev David et brev til sin hærfører. “Sæt Urias i front, hvor kampene er hårdest. På et bestemt tidspunkt skal du få dine mænd til at falde tilbage og så skal du lade ham dø.”
Kongen gav det forseglede brev til Urias og bad ham bringe det til Joab. Joab adlød ordren og placerede Urias på det sted, hvor det var farligst at opholde sig. På et tidspunkt forlod de andre soldater ham, og Urias blev dræbt. Batseba hørte, at hendes mand døde i kamp, og hun sørgede over ham.
Joab fortsatte sin kamp mod den ammonitiske hovedstad. Til sidst brød han igennem og erobrede deres vandforsyning. Han sendte bud til David. “Kom hurtigt! Før hæren ind i byen og indtag den, så du får æren.”
David førte hæren til sejr over de ammonitiske byer. Han fik det ammonitiske folk til at rive deres mure og alle deres bygninger ned. Han tog alt af værdi og satte folk i gang med at lave mursten.
David tog derefter tilbage til Jerusalem. Da Batsebas sørgetid var forbi, gjorde han hende til sin kone. Kort efter fødte hun deres søn. Kun Gud kendte til deres synd, og han var ikke glad.

VIDEOER

 

69 – Stærk og sød

Dommerbogen 14
Da Samson var en ung mand, fik han et godt øje til en af filistrenes kvinder. Han gik til sine forældre og sagde: “Arranger et ægteskab mellem mig og den kvinde.”
De var chokerede. “Filistrene er hedenske. Du skal finde en kvinde fra Israels folk.”
“Nej, hun er den, jeg vil have. Det skal I nu sørge for!” Hans forældre vidste ikke, at det var Herrens vilje, at dette skulle ske, fordi det ville forårsage en fornærmelse mod filistrene.

Samson og hans far gik for at lave de sidste forberedelser. På et tidspunkt gik Samson alene og en ung løve angreb ham pludselig. Guds Ånd fyldte Samson, og han greb løven og flåede den i stykker, som om det var et lille dyr. Bagefter gik han tilbage til sine forældre, men fortalte dem ikke om løven. De fortsatte deres rejse og færdiggjorde sammen bryllupsplanerne.
Da den store dag kom, gik Samson og hans forældre tilbage ad samme rute. Da de kom til det sted, hvor han dræbte løven, fandt Samson den og blev forbløffet over at se, at honningbier havde lavet en bikube i den. Han rakte hånden ind og tog noget honning og spiste det. Så tog han noget til sine forældre, men fortalte dem ikke, hvor han havde fået det fra.

Tredive unge filistermænd kom til bryllupsfesten, der varede syv dage. Samson sagde: “Jeg har en gåde til jer. Hvis I kan gætte den i løbet af festens syv dage, så giver jeg jer tredive sæt tøj. Hvis I ikke kan gætte den, skal I give mig tredive sæt tøj.”
De sagde: “Det er en aftale. Fortæl os gåden.”
Han sagde: “Fra æderen kom æde. Fra den stærke noget sødt.”
I tre dage talte de unge mænd om gåden. På den fjerde dag gik de til Samsons hustru og sagde: “Du inviterede os for at røve os. Det finder vi os ikke i. Du er hans kone, så du skal bede ham om svaret på gåden, for ellers brænder vi alt det ned, som tilhører din far.”
Så gik hun til Samson og bad ham om løsningen. Han sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig det. Jeg har ikke engang fortalt det til mine forældre.”
Hun begyndte at græde. “Du elsker mig ikke.” Hun blev ved med at græde og tigge, indtil han ikke kunne holde det ud mere. På festens sidste dag fortalte han hende løsningen. Hun løb straks hen og fortalte mændene det.
Om aftenen, kort før tiden var gået, sagde mændene til Samson: “Hvad er sødere end honning? Hvad er stærkere end en løve?”
Han vidste straks, hvad de havde gjort. Han sagde: “Hvis ikke I havde pløjet med min kvie, havde I ikke gættet min gåde.”

Han tog til en filisterby i nærheden, og Gud gav ham kraft til at dræbe tredive mand. Han tog deres tøj og gav dem til bryllupsgæsterne. Han var så vred, at han gik tilbage til sin fars hus uden sin kone.

VIDEOER

***

63 – Debora og Barak

Dommerbogen 4-5
Efter Ehuds død, syndede Israel igen mod Gud. Derfor solgte Herren dem til en kana’anæisk konge. Denne konge regerede over dem i tyve år. Han var hård og grusom. Hans hær havde 900 jernvogne, og hans kommandant hed Sisera.
Den person, som dømte Israel på det tidspunkt, var en profet ved navn Debora. Da folk havde problemer indbyrdes, tog de til et sted kaldet “Deboras palmetræ”. Hun sad der og hørte deres klager og afgjorde deres stridigheder.
En dag kaldte hun på en mand ved navn Barak og sagde til ham: “Herren har et budskab til dig. Han siger: ‘Tag 10.000 mand og gå til Tabor-bjerget. Jeg vil lade Sisera komme til dig med sine vogne og sin hær. Han kommer for at bekæmpe dig, men jeg vil overgive ham til dig.’”
Barak sagde til Debora: “Jeg går og gør, som Herren siger, men kun hvis du går med mig. Hvis du ikke går, går jeg ikke.”
Hun sagde: “Jeg tager med dig, men hvis jeg gør det, vil du ikke få æren for at have dræbt Sisera. Herren vil give en kvinde den ære.”
Barak accepterede, så Deborah gik med ham.
Barak samlede 10.000 mand og gik op på Tabor-bjerget. Sisera hørte om dette, så han tog sine 900 vogne og sin hær og satte kursen mod Tabor-bjerget. Debora sagde til Barak: “Nu er det tid! Tag dine mænd og angribe Sisera.”

Så Barak flyttede sine mænd ned ad bjerget og angreb den kana’anæiske hær. Herren var med ham og gjorde Siseras mænd forvirrede. De vendte sig og løb. Da Sisera så det, forlod han sin vogn og forsøgte at flygte til fods. Barak jagtede hæren, indtil hver mand blev dræbt.
Sisera løb, indtil han kom til Jaels telt. Hendes mand var i alliance med den kana’anæiske konge. Hun så Sisera komme, så hun gik ud og sagde: “Kom herind, så er du i sikkerhed.”
Han gik ind, og hun gemte ham under et tæppe. Han sagde: “Giv mig noget vand at drikke.” Hun gav ham mælk, og han satte sig op og drak den. Han sagde: “Stå ved døren til teltet. Hvis nogen spørger, om der er en mand herinde, så sig nej.”
Hun dækkede ham så igen, og da han var udmattet, faldt han i en dyb søvn.

Jael gik hen og tog en teltpløk og en hammer. Hun knælede stille ned ved siden af Sisera og satte teltpløkken på hans hovedtinding. Så slog hun den med solide slag gennem hans hoved og ned i jorden.
Snart kom Barak forbi hendes telt på jagt efter Sisera. Hun gik ud og sagde: “Kom, så skal jeg vise dig den mand, du leder efter.” Barak gik ind i sit telt og så Sisera ligge død på gulvet.
Israel fortsatte med at kæmpe mod den kana’anæiske konge, indtil de vandt. Så levede de i fred i fyrre år.

VIDEOER

58 – Akan

Josva 7-8
Før Josva erobrede Jeriko, havde han givet folket en klar befaling: ” Tag ikke selv noget af det, der skal overgives til Herren, for da skal du lide døden.”
En af de soldater, der gik ind i Jeriko den dag, var en mand ved navn Akan. Han så en pose sølvmønter, en guldbarre og en smuk kappe fra Babylon. Han tog disse ting og gemte dem inde i sit telt. Dette gjorde Herren vred.
Efter sejren ved Jeriko sendte Josva spejdere for at udspionere en by kaldet Aj. De kom tilbage og sagde: “Der er kun få mennesker i Aj. Vi behøver ikke sende vores fulde styrke dertil, muligvis kun to eller tre tusinde mand.”
Så Josua sendte 3.000 mand for at erobre Aj, men til deres store overraskelse vand byen over dem. De dræbte seksogtredive israelitter og jagede resten af dem væk.
Folk var forfærdede over dette nederlag. Josva rev sit tøj i stykker. Han og de ældste bøjede sig foran Pagtens Ark med deres ansigter mod jorden.

Josva sagde: “Herre, hvorfor førte du os over floden? Kana’anæerne kommer jo til at høre om dette nederlag. De vil omringe os og udslette os fra jorden. Hvad vil der så ske med dit store navn?”
Herren sagde: “Rejs dig op! Israel tabte i dag, fordi der er synd i lejren. De adlød ikke min befaling og tog det, der skulle gives mig. Så længe I har de ting, vil I tabe hver kamp, fordi jeg ikke længere er sammen med dig.”

Næste morgen samlede Josva hele folket. Hver stamme gik én for én hen til ham. Herren udvalgte Judas stamme. Alle Judas slægter gik derefter hen til ham. Herren valgte én af slægterne. Alle familierne i den slægt gik hen foran Josva. Herren udvalgte en af dem. Fra den familie blev Akan udvalgt.
Josva sagde til ham: “Hvad har du gjort? Skjul ikke noget for mig.”
Akan brød sammen og sagde: ”Det er sandt. Jeg syndede mod Herren. Jeg så en pose sølvmønter, en guldbarre og en smuk kappe fra Babylon. Jeg tog tingene og gemte dem i mit telt.”
Josva sendte mænd til Akans telt for at hente de ting, han tog. Så bredte han dem ud for Herren og hele Israel. Folket samlede da alt, hvad Akan ejede: Hans sønner og døtre, hans kvæg, hans telt og de ting, han tog fra Jeriko. De kastede sten på dem indtil de døde, og brændte derefter deres lig. De lagde en bunke sten oven på deres aske.
Herren var ikke længere vred på sit folk. Så sagde han til Josva: “Tag hele din hær og angribe Aj. Jeg har givet dem til dig. Når først I har erobret dem, kan folk beholde, hvad de finder der.”

Josva sendte en gruppe mænd ud om natten. Han sagde: “Gå bag om byen og skjul jer.” Han gav dem nøjagtige instrukser om, hvad de skulle gøre.
Næste morgen sendte han en trop for at bekæmpe Aj. Mændene i byen så dem komme og gik ud for at kæmpe mod dem. I kampens hede begyndte Israel at løbe væk, som de havde gjort før. Mændene fra Aj jagtede dem og forlod byen ubeskyttede.
Da mændene var væk fra byen, kom de israelitiske soldater ud af deres skjul og gik ind i Aj og satte ild til den. Mændene fra Aj vendte sig om og så deres by i brand. De indså, at de nu befandt sig mellem to dele af den israelitiske hær. De forsøgte at flygte, men kunne ikke. Alle blev dræbt i slaget.
Folket fik lov til at beholde alt, hvad de fandt i byen, inklusive husdyrene. Så ødelagde de byen.
Efter alt dette ofrede folket til Herren. Derefter læste Josva hele loven op for hele folket, inklusive mændene, kvinderne og børnene.

VIDEOER

99 – David bliver konge

2 Samuel 3 – 4 og 1 Krønikebog 11,1-3
Kong Ishboshet blev svagere og svagere. Abners indflydelse blev større og større. En dag sagde kongen til ham: “Hvorfor havde du sex med min fars medhustru?”
Abner blev vred og sagde: “Hvor vover du! Min loyalitet over for din far er det eneste, der har afholdt mig fra at overgive dig til David. Nu beskylder du mig for at synde med denne kvinde. Det er for galt! Nu vil jeg indsætte David som konge over hele Israel.” Ishboshet var målløs. Abner sendte en besked til David. “Jeg er klar til at give dig Israels rige. Lad os udarbejde aftalerne.”
David sagde: “Der skal først ske én ting, før jeg kan lave en aftale med dig. Hvis du kommer, skal du medbringe min kone Mikal, Sauls datter. Kom ikke uden hende.”
Vagter gik hen og hentede Mikal og tog hende bort fra sin nye mand. Da de gik ned ad vejen, fulgte manden efter dem og græd. Til sidst vendte Abner sig og råbte: “Gå hjem!” Så manden vendte sig om og gik hjem.

Abner fik Israels ældste til at blive enige om, at David var Israels konge. Så gik han hen og fortalte det til David.
Abner sagde så: “Jeg vil sørge for at gøre klar til din kroning. Så bliver du konge over hele nationen.” David sendte ham bort i fred.
Joab var ikke til stede, da alt dette skete. Han vendte tilbage lige efter Abner var gået. Han gik til David og sagde: “Hvorfor lod du Abner undslippe? Er du ikke klar over, at alt dette kun er et trick for at fange dig?”
Så sendte Joab besked til Abner, uden at kongen vidste det. “Du skal komme tilbage her til Hebron.” Da Abner kom tilbage, bad Joab ham om at træde til side, så de kunne tale privat sammen. Da de gjorde det, stak Joab Abner i maven. Han faldt til jorden og døde.

David var knust, da han hørte, hvad der var sket. Han forbandede Joab og hans efterkommere. Kongen vidste, at Joab havde dræbt Abner for at hævne sin brors død. Alligevel fik han ham og hans mænd til at rive deres tøj i stykker, tage sæk på og sørge over Abner.
David gik derefter bag begravelsesoptoget og græd. Han ville ikke spise noget resten af dagen. Han sagde til sine soldater: “En stor leder af Israel er død i dag.”
Hele Israel lagde mærke til, hvad David gjorde, og de var overbeviste om, at han intet havde at gøre med Abners død.
To mænd gik ind i Ishboshets hus og dræbte ham, mens han lå i sengen og tog sig en lur. De huggede hans hoved af, gav det til kong David og sagde: “Din fjende er død.”

David sagde: “Da jeg var i Siklag, kom en mand og fortalte mig, at han var barmhjertig mod kong Saul ved at dræbe ham, før filistrene kunne torturere ham. Han troede, han gav mig gode nyheder, men jeg fik ham dræbt. Nu kommer du og fortæller mig, at du slog Israels konge ihjel, mens han sov i sin seng.” David fik begge mænd dræbt. Derefter fik han skåret deres hænder og fødder af, og deres kroppe blev hængt i nærheden af Hebrons dam.

Alle Israels stammer mødtes i Hebron og gjorde David til deres konge. Han var 37 år gammel.

VIDEOER

71 – Samson og Dalila

Dommerbogen 16
Senere blev Samson forelsket i en kvinde ved navn Delila. Da filistrene fandt ud af det, mødtes en gruppe af deres ledere med hende. De sagde: “Hver af os vil betale dig 1.100 stykker sølv, hvis du kan finde ud af hemmeligheden bag hans styrke. Når vi ved, hvad det er, kan vi få ham slået ihjel.”
Så hun spurgte Samson: “Hvordan kan nogen binde dig på en måde, der gør dig magtesløs?”
Han svarede: “Jeg vil være som enhver anden mand, hvis jeg bliver bundet med syv helt nye buestrenge.”
Filistrene gav hende syv friske buestrenge og gemte nogle vagter på hendes værelse. Hun bandt Samson med buestrengene og råbte så: “Samson, filistrene er her!” Han sprang op og knækkede buestrengene, som om de var garnstykker.
Dalila sagde: “Du løj for mig! Hvorfor gør du grin med mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det skal være reb, som ikke er blevet brugt til andet. Hvis jeg bliver bundet med nye reb, vil jeg være som andre mennesker.”
Så hun tog nogle nye reb og bandt ham. Vagterne var stadig på deres skjulested. Hun råbte: “Samson, skynd dig! Filistrene er her!” Han sprang op og knækkede rebene, som om de var tynde tråde.
Hun sagde: “Hvorfor bliver du ved med at lyve for mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det er mit hår. Hvis du væver mine syv fletninger ind i en væv, vil jeg være lige så svag som enhver anden mand.”
Så hun ventede til han sov og vævede forsigtigt de syv fletninger ind i væven. Så råbte hun: “Samson! Filistrene er her.” Han vågnede og trak sit hår ud af væven.
Dalila sagde: “Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke stoler på mig? Tre gange har du grinet af mig ved at fortælle mig en løgn. Hvorfor fortæller du mig ikke hemmeligheden bag din styrke?”
Til sidst fortalte han hende sandheden. Han sagde: “Jeg er, hvad vores folk kalder en nasiræer. Mit hår er aldrig blevet klippet, og det er hemmeligheden bag min styrke. Hvis nogen barberer mit hoved, vil jeg være som enhver anden mand.”
Dalila fornemmede, at han endelig havde fortalt hende sandheden. Hun sendte bud efter filistrenes herskere. “Kom! Jeg har endelig fået sandheden ud af ham. Sørg for at skaffe mig mine penge.”

Den nat faldt han i søvn med hovedet på hendes skød. En mand kom ud af skjulet og skar Samsons syv fletninger af. Da han gjorde det, mistede Samson sin styrke. Så råbte hun: “Samson, filistrene er her!”
Han sprang op for at forsvare sig selv, men han vidste ikke, at Herren ikke var med ham mere.
Filistrene greb ham, holdt ham nede på jorden og stak hans øjne ud. De førte ham derefter til fængslet, hvor han blev tvunget til at skubbe en møllesten.
Mens han sad i fængsel, begyndte Samsons hår at vokse ud igen. En dag samledes filistrene for at feste i deres guds tempel. De spiste og drak, indtil de var fulde. Nogen råbte: “Gå ned og hent Samson. Så får vi noget at grine af.”
Templet var fyldt med mennesker, da en dreng kom ind med Samson. Han sagde til drengen: “Før mig hen til bygningens søjler.”
Samson råbte: “Herre min Gud, giv mig styrke blot én gang mere. Giv mig lov til at hævne, at filistrene rev mine øjne ud. Jeg vil dø sammen med dem.”
Så greb han de to støttepiller og skubbede dem af al kraft. De gav efter, og templet styrtede ned over filistrene. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. Han havde været dommer i Israel i 20 år.

VIDEOER

20 – Hun er min søster II

Første Mosebog 26,1-11
En stor hungersnød ramte det sted, hvor Isak boede, så han indså, at han var nødt til at flytte til et andet område. Herren viste sig for ham og sagde: “Rejs ikke til Egypten. Bliv i dette land, selvom du er en fremmed her. Jeg vil velsigne dig og give dig alle de løfter, jeg gav din far Abraham. Dine efterkommere vil være lige så svære at tælle som stjernerne. Jeg vil give dem hele dette land, og gennem dem vil alle folkeslag på jorden blive velsignet.”
Derfor fravalgte Isak at tage til Egypten, men bosatte sig i stedet i det land, som blev regeret af Abimelek, filistrenes konge. Da mændene der så, at Rebekka var en smuk kvinde, spurgte de Isak om hende. Han blev straks bekymret for hendes liv, og troede, at de ville dræbe ham på grund af hende. Så han sagde: “Hun er min søster.”

Da Isak havde været der et stykke tid, kiggede kongen ud ad sit vindue og så Isak kramme og kysse Rebekka. Kongen sendte bud efter ham og sagde: “Denne kvinde er din kone! Hvorfor fortalte du alle, at hun var din søster?”
Isak forklarede, hvordan han var bange for, at han kunne blive dræbt på grund af hende. Kongen sagde: “Du har udsat os alle for fare. En af vores mænd kunne sagtens have haft sex med hende. Så ville vi alle have lidt på grund af det.”
Så sendte Abimelek en advarsel ud til hele sit folk. “Hvis nogen skader Isak eller hans kone, skal vedkommende dø!”